Klumme

De ’fornuftige’ løsninger under corona har skabt en vanvittig og pervers virkelighed

’Fornuften’ under corona føles som vanvid. Det asociale er blevet normalt, og situationen beskrives som en katastrofe uden at have nogen ydre tegn derpå. Den psykiske mistrivsel skyldes måske ikke kun ensomhed, men også denne virkelighedsforvrængning, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme
De her unge, der ligger rundt om i sengene og følger mere eller mindre godt med i onlineundervisningen, er nogle, vi bør se op til og ikke tale ned til.

De her unge, der ligger rundt om i sengene og følger mere eller mindre godt med i onlineundervisningen, er nogle, vi bør se op til og ikke tale ned til.

Unger Anthon

Debat
5. marts 2021

»Din fornuft er mere dødbringende end mit vanvid,« hedder det et sted i Cervantes roman Don Quixote, historien om den flyvske fantast Don Quixote, der møder virkelighedens barske realiteter igen og igen, men nægter at resignere.

Jeg tænker på det citat hele tiden i øjeblikket. Lad os sige det, som det er: Den ’fornuft’, vi i dette corona-år har skulle lade os råde af, føles som et vanvid. Dem, der før vaskede overdrevent hænder, holdt sig fra andre og følte frygt for usynlige trusler, var de gale, mens udadvendte, tillidsfulde og modige mennesker, der gav kram, var sociale og tog på rejser, var de raske. Nu er det omvendt. Jeg er ikke tilhænger af civil ulydighed, men man må godt hade situationen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Den omfattende propaganda om ungdommens degeneration udi vantrivsel har efterhånden sat sig fast.

Men det er langtfra retvisende, at alle har fået det dårligere under coronakrisen.

Faktisk har flere oplevet at have fået det bedre under opbremsningen af den hæsblæsende konkurrence om at have det bedre end andre, se smukkere ud, klare sig bedst socialt, på uddannelsen og arbejdspladsen.

"Hver tiende dansker har det bedre end før corona"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/hver-tiende-dansker-har-det-bedre-end-...

Kenneth Graakjær, Rikke Nielsen, Lillian Larsen, Svend-Erik Runberg, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Ole Mortensen, Per Langholz, Kurt Nielsen, Louise Wolfson, Peter Høivang, Marianne Jespersen, Peter Engelbrecht, olivier goulin, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Per Almar Johnson, Gert Lindberg, Carsten Munk, P.G. Olsen, Mads Greve Haaning, Søren Dahl, Mette Johansson, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

Tak, Katrine Wiedemann. Og tak til Information for endnu engang at give plads til andre - og yderst væsentlige - perspektiver på denne ekstraordinære situation.

@Eva Schwanenflügel
Enig i at det er et interessant også at fremhæve dette aspekt. Men det ændrer ikke på, at det overvældende flertal har fået det værre og befinder sig i en tilværelse uden lyst og liv.

Mikael Velschow-Rasmussen, ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Halfdan Illum, jens christian jacobsen, Jesper Bak og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anders Reinholdt, det er vigtigt at forholde sig til, at der kan være andre virkeligheder end dem, de store medier i (u)skøn forening med de blå konkurrencemennesker forsøger at gøre alment gældende.

Og siden hvornår er en femtedel af befolkningen (de som i undersøgelserne har svaret at de utrives mentalt) været "det overvældende flertal" ?

Rikke Nielsen, Lillian Larsen, Svend-Erik Runberg, Benta Victoria Gunnlögsson, Per Langholz, Louise Wolfson, Peter Høivang, Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Gert Lindberg, Søren Dahl, Jørgen Mathiasen, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Det er stadig omkring 60-70% af befolkningen, der mener at den nu ophævede nedlukning var enten passende eller for lidt.

Dét må vel siges at være et flertal.

Knud Chr. Pedersen, Rikke Nielsen, Lillian Larsen, Svend-Erik Runberg, Steen K Petersen, Louise Wolfson, Peter Høivang, Inge Lehmann, Gert Lindberg, P.G. Olsen, Søren Dahl, Mette Johansson, Mogens Holme, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fire nedslag i Katrine Wiedemanns kommentar:
Citatet fra Don Quixote kan med lige så stor ret vendes om: Du mener åbenbart at coronainitiativerne er vanvid, mens fornuften er at tåle en høj dødelighed, som i Sverrig. Din fornuft er således langt mere dødbringende end coronareglernes vanvid.

”Dem, der før vaskede overdrevent hænder, holdt sig fra andre og følte frygt for usynlige trusler, var de gale”. Jamen det er de da stadigvæk. Men dem der ikke spritter af, holder afstand, bruger maske, overholder forsamlingsforbuddet osv. må enten være gale eller kyniske i forhold til deres medmennesker – unge som gamle.

”… den psykiske mistrivsel vokser i Danmark … ”. Hvor ved du det fra? Er det noget du tror, noget du håber, noget du mener eller noget du ved? Som det fremgår af kommentarerne ovenfor passer det jo ikke med, hvad faktiske undersøgelser viser. Og hvorfra ved du, at svenskerne har flere mentalt raske? Det kunne lige så vel være, at de både havde flere døde og flere mentalt påvirkede – netop på grund af at de ”løber rundt uden maske i et åbent samfund”.

”Når man ser en nyvaccineret nogen-og-halvfemsårig vakle ud fra et vaccinationssted, støttet af to hjælpere, kan man ikke undsige sig følelsen af at være vidne til en civilisation på nippet til at påbegynde en udslettelse af sig selv”. At du ser omsorg for et nogen-og-halvfemsårig vaklende menneske som ”sygt”, ”vanvittigt” og som et tegn på ”civilisationens udslettelse af sig selv” afstår jeg fra at kommentere af hensyn til at bevare den gode tone. Du bruger hyppigt ordene ”pervers” og ”vanvid”. Jeg ville være fristet til at anvende netop disse ord sammen med kynisk, ufølsom, hjerteløs med flere.

Lars Løfgren, Kenneth Graakjær, Finn Jakobsen, Rikke Nielsen, Lillian Larsen, Svend-Erik Runberg, Benta Victoria Gunnlögsson, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Per Langholz, Bjarne Hosbo Poulsen, jens peter hansen, Louise Wolfson, Peter Høivang, bodil hein, Kjeld Pedersen, Ib Gram-Jensen, Hanne Marie Zieler, Inge Lehmann, Per Almar Johnson, Gert Lindberg, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Må indrømme at jeg er en hemmelig beundrer af den brasilianske præsident. Han er sikkert galt afmarcheret omkring mange andre ting, med mht. corona siger han det, som mange tænker, men kun ganske få tør sige højt. Nemlig at vi alle skal dø før eller siden, og at vi ikke kan blive ved at lade frygt for døden styre hele vores liv og ødelægge de samfund, vi har bygget op. Og hvad angår de "rekordhøje" dødstal i Brasilien, så er de i forhold til indbyggertallet stadig lavere end i USA samt langt de fleste europæiske lande.

https://www.berlingske.dk/internationalt/i-brasilien-slaar-doedstallet-a...

Eva Schwanenflügel

Hvis du er beundrer af Jair Bolsonaro, bør du læse denne artikel, Lars Hansen.

Herunder er et lille uddrag:

"By January, scientists had discovered that a new variant, which became known as P.1, had become dominant in the state. Within weeks, its danger became clear as hospitals in the city ran out of oxygen amid a crush of patients, leading scores to suffocate to death.

Doctor Antonio Souza remains haunted by the horrified faces of his colleagues and relatives of patients when it became clear his Manaus hospital’s oxygen supply had been exhausted. He thinks about the patient he sedated, to spare her an agonizing death, when the oxygen ran out at another clinic.

“Nobody should ever have to make that decision,” he said. “It’s too terrible.”

Maria Glaudimar, a nurse in Manaus, said she felt trapped in a nightmare early this year with no end in sight. At work, patients and their relatives pleaded for oxygen and all the intensive care beds were full. At home, her son caught tuberculosis after contracting Covid-19 and her husband shed 22 pounds as he fought the virus.

“No one was prepared for this,” Ms. Glaudimar said. “It was a horror film.”

"Brazils' Covid crisis is a warning to the whole world, scientists says"
https://www.nytimes.com/2021/03/03/world/americas/brazil-covid-variant.h...

Kenneth Graakjær, Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese, Per Langholz, Louise Wolfson, Peter Høivang, Mogens Holme, Steen K Petersen, Hanne Marie Zieler, Inge Lehmann og Gert Lindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Han siger, hvad andre tænker", siger du, Lars Hansen, om Bolsonaro.

Fra den artikel du linker til, står der allerede i indledningen:

"Han har bedt sin befolkning »se virussen i øjnene« og mener, at nogle vacciner kan forvandle folk til krokodiller eller skæggede damer.

Nu beder den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, befolkningen stoppe klynkeriet, efter at antallet af daglige døde igen er steget i Brasilien. Over en kvart million er nu døde med covid-19."

Så du mener altså, at andre tænker sådan?
Eller er det bare dig selv, du hentyder til..?

Kim Houmøller, Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese, Peter Høivang, Mogens Holme, Steen K Petersen, Inge Lehmann og Gert Lindberg anbefalede denne kommentar
Hanne Marie Zieler

Kære Katrine Wiedemann,

I din kommentar” En forvrænget katastrofe” skriver du om den ‘vanvittige fornuft’ under Corona, hvordan fornuften i den måde, vi griber situationen an på slet ikke er fornuft, men vanvid, og det, der beskrives som en katastrofe uden at have nogle ydre tegn derpå, ikke er virkelighed.
Det er naturligvis svært at forholde sig til en usynlig fjende, det kræver lidt fantasi, det kan godt føles surrealistisk- det ville være meget lettere, hvis luften omkring en coronasmittet var fuld af små røde prikker i luften.
Men vi behøver jo ikke kikke ret langt for at se hvad der ville ske, også her i landet, hvis vi ikke var ‘vanvittigt fornuftige.’ Over 500.000 tusind amerikanere er døde, og hundredetusindvis af af dem ville ikke være døde, hvis deres lands ledelse havde været vanvittigt fornuftig. Du skriver, at vi ikke ser folk ligge døde i gaderne,
nej, men vi har set billederne af kølevogne til de døde foran hospitaler og feltlazaretter og massegrave fra de steder i verden, hvor pandemien har fået lov at løbe løbsk, før man blev klar over, hvor hurtigt den kan brede sig, eller fordi man afviste at tage den alvorligt.
Vi hører sundhedspersonale beskrive, hvordan det er at passe patienter, der er mere syge og lider mere, end selv garvede sygeplejersker og læger er vant til at skulle forholde sig til. Vi ved at vira hele tiden muterer og at de mutationer ændrer på dem, så de bliver mere eller mindre dødelige, mere eller mindre resistente over for vacciner, bedre eller dårligere til at angribe unge og børn. Vi ved, at vi aldrig slipper af med pandemien, hvis vi ikke deler vaccinerne med fattige lande. Vi ved vi kun kan overleve ved at bekæmpe uligheden mellem rige og fattige. Vi ved at det er en opskrift på konflikter og katastrofer, hvis vi ikke får gjort det. Alt dette er fakta og de er ikke svære at få øje på, hvis vi vil. Heller ikke selv om vira ikke kan ses med det blotte øje, og selv om pandemien lige her er under kontrol.
Dramaet er at leve under en pandemi er således ret håndgribeligt og kun alt for virkeligt.
Du skriver at når vi ser en skrøbelig gammel gammel nyvaccineret, er det som at være vidner til en civilisation, der er ved at udslette sig selv.
Jeg synes det er lige omvendt! Du skriver, at det ikke er fornuftigt, men perverst og sygt at redde en oldings liv på bekostning af de unges psykiske liv. Jeg er uenig, for vi er alle i samme båd, gamle og unge, midaldrende og børn.
At passe på vores gamle, det skylder vi dem. De er ikke mindre værd end andre mennesker. De har ofret meget for os andre. Og hvor er det livsbekræftende, at de gamle så gerne vil livet, trods deres skrøbeligheder.
At bekæmpe pandemien, det skylder vi de unge og os allesammen.
Og at ændre vores levevis, så denne pandemi, og de næste, måske meget mere dødelige pandemier, der venter på os, fordi vi i vores grådighed har presset naturen og dyrelivet så voldsomt, at dyrenes vira nu snart kun har os at angribe, det skylder vi børnene og de unge. Og det tror jeg at de fleste af dem sagtens kan forstå.
Det er jo således også for at beskytte børn og unge mod en løbsk pandemi, at vi er vanvittigt fornuftige, for den næste mutation rammer måske især dem. På grund af den næste mutation er det måske de unge og børnene, der kommer til at ligge og kæmpe for deres liv på intensiv, hvis der ellers er sengepladser nok.
Det koster noget at passe på hinanden, ja, men dog meget lidt i forhold til mange andre situationer..vi sender trods alt ikke en generation af unge ud i skyttegravene for at dø eller lemlæstes i en krig, eller holder dem i stramme tøjler med mørklægning, udgangs- og forsamlingsforbud fem år i træk, som det tidligere skete for ikke ret mange år siden. De gamle, der gennemlevede det, husker det godt.
De restriktioner vi oplever, er irriterende, men dog meget lettere end dengang.

Lad os blive ved med at være vanvittigt fornuftige. Også hvad klimaet angår, selv om bøgeskoven og stranden stadig er smukke. Selv om vi ikke ser iskapperne smelte lige uden for vores vinduer. Lad os bruge tiden nu til at lære, hvordan vi bekæmper alle de underliggende årsager til den nuværende situation, selv om vi allesammen er trætte af det! Lad os finde viljen til det. Lad os lære at vi allesammen hører sammen.

Som sceneinstruktør refererer du til at Romeo skabte sig en kunstig nat, og det gjorde han også, da han sværmede for Rosalinde, men Romeo vågnede op til virkeligheden, da han mødte Julie. I tragedien har den ældre generation skabt en virkelig nat af klanfejder og blodhævn, der koster de deres børn deres kærlighed og liv. Fyrsten i Verona beder forældrene om at ændre adfærd og stoppe voldens og hadets onde cirkel, så den nat kan forsvinde. Vores situation, vores virkelige tragedie ligner faktisk ikke så lidt.
Lad os bekæmpe den virkelige nat i vores tid, den som vi selv skabte- så vores unge kan få lov at leve!

Helle Brøcker, Svend-Erik Runberg, Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese, Per Langholz, Louise Wolfson, Peter Høivang, bodil hein, David Adam, Mogens Holme, Kjeld Pedersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Palle Jensen, Hans Hüttel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Som bonusinfo til "vanviddet" kan tilføjes, at vi ikke har set skyggen af influenza eller forkølelse, og at børn nu ikke længere ses i daginstitutionerne med de famøse to-taller under næsen, samt en hel del andre infektionssygdomme, efter vi er gået hygiejne-amok.

På trods af masker, håndsprit, afstand og fravær af store forsamlinger, har coronavirus alligevel spredt sig uantastet i samfundene overalt, hvor der bare slækkes det mindste på de regler, Katrine Wiedemann sammenligner med psykotiske tilstande.

Det er på grund af de forholdsregler vi har taget i fællesskab, at vi ikke ser døde, om ikke i gaderne, så i kølevogne og massegrave.

Det kræver et solidt tunnelsyn og skyklapper på størrelse med flagermus at benægte, hvad der er så rigelig evidens og dokumentation for.

Finn Jakobsen, Rikke Nielsen, Lillian Larsen, Svend-Erik Runberg, Benta Victoria Gunnlögsson, Ib Gram-Jensen, Steffen Gliese, Per Langholz, Randi Seeberg Løbger, Inge Lehmann, Peter Høivang, Marianne Jespersen, Mogens Holme, Hanne Marie Zieler, Steen K Petersen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Morten Søfting

Hvad giver Jer ret til at udskamme Katrine Wiedemann som paria? Hun kommer med et synspunkt og en række betragtninger, som ikke passer i Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Thomas Nielsen m.fl’s verdensbilled. Har I eneret på sandheden? Lever vi nu i et meningdiktatur, hvor kritiske røster skal jordes? Helt ærligt... Jeg er træt af beslutninger truffet ud af frygt og paranoia, jer er træt af jubelidioter som Bolsonaro og D.Trump, der forplumrer debatten, jeg er træt at politikere, der ikke aner hvad de laver og derfor giver køb på idealer, moral og fornuft. Kan vi ikke alle tage en dyb indånding og koncentrere os lidt om alle de andre problemer i samfundet. Problemer såsom politisk korruption, manglende demokratisk indflydelse, ulighed og klimaforandringer. Set i det store perspektiv er Corona trods alt en midlertidig krise. Klimaforandringer, drikkevand og ulighed strækker sig langt ind i fremtiden og er mindst lige så presserende. Al respekt til sundhedspersonalet og pårørende rundt i landet, hvis alle i tastaturkriger havde lagt jeres energi i, at sikre sygeplejere og plejepersonale en højere løn, var hele denne krise ikke helt spildt.

Mikael Velschow-Rasmussen, Jan Knus, Niels Johannesen, Nic Pedersen, ingemaje lange, Jesper Frimann Ljungberg, Halfdan Illum, Flemming Berger og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

11- taller, Eva, 11-taller under næsen:)

Eva Schwanenflügel

Hæ hæ, du har helt ret, Jeppe.

Det var pludselig romertal, jeg så for mig ;-)

Jeg må give Wiedemann ret langt hen i kritikken af den fornuft, som er blevet Statens norm under pandemien.
Max Weber har beskrevet forskellige former for rationalitet, og den automatik vacciner, karantæner og restriktioner følger, er mistænkeligt tæt på Webers definition af den strategiske målrettede 'rationalitetens jernbur', selvom den ligner en værdirationel tankegang som kritikerne her i kommentarerne vel går ind for.
Weber konstaterer at verden er blevet 'affortryllet' af rationalitetens herredømme, og den brutalitet ungdommen mødes med lige nu, er et udmærket eksempel.

William Mannicke

»Din fornuft er mere dødbringende end mit vanvid,« hedder det et sted i Cervantes roman Don Quixote, historien om den flyvske fantast Don Quixote, der møder virkelighedens barske realiteter igen og igen, men nægter at resignere”

Jeg har stor respekt for Katrine Wiedemanns virke og kommentarer.

Men i dette tilfælde kæmper hun mod vindmøller.

Virkelighedens barske realiteter er lig i kølecontainere, militærkolonner læsset med kister.
Hvis fornuften ikke på et tidspunkt tog fat i disse fænomener, ville verden på nu værende tidspunkt være endnu mere vanvittig end Don Quixotes vanvid.

Det er tragikomisk, at en kunstner, der lever af at spejle virkeligheden og med vanviddet, som krydderi, resignere når virkeligheden er mere vanvittig end kunstens forestillings evne.

Hvis ikke corona epidemien var blevet mødt med fornuft og rationalitet, var virkeligheden nu ikke bare vanvid, men ragnarok.

En fornuft, der sikre, at der også i fremtiden, kan fabuleres mod vindmøller at kunstnere.

Inge Lehmann, Finn Jakobsen, Rikke Nielsen, Svend-Erik Runberg, Steffen Gliese, Ib Gram-Jensen, Kjeld Pedersen, Steen K Petersen, Per Langholz, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

peter hanke: Er ”affortryllelse af verden” ikke netop en af de svage sider af Webers tænkning. Weber gik ud fra, at moderne videnskab betragtede verden som et sæt rationelle og målbare resultater. Men fortryllelsen er vel genopstået med Heisenbergs usikkerhedsrelation, Einsteins relativitetsteorier, Bohrs kvantemekanik og – ikke mindst – virologi og moderne mikrobiologi.
Legitimeres coronareglerne ikke netop af, at motiverne til anbefalingerne er hensynet til at reducere dødelighed og sygelighed. Der er således intet obskurt eller fordækt i den sag og intet særligt vanskeligt ved at forstå det meningsindhold og de værdier, der ligger til grund for dem. Er det at træffe foranstaltninger mod coronaens hærgen og hensyn til menneskeliv virkelig det, Weber mente med "rationalitetens jernbur”?

Inge Lehmann, Steffen Gliese, Ib Gram-Jensen, Steen K Petersen, Per Langholz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hanne Marie Zieler

Peter Hanke: Webers tanker om religion og magi og deres fortryllelse sat over for moderne rationalitet og fornuft handlede vel næppe om viruspandemier?
En virus er trods alt mere brutal også imod ungdommen, end fornuftige restriktioner, der begrænser dens ødelæggelser. Tænkte Weber mon at samfundene i 1918 bare skulle være ligeglade med den pandemi der rasede dengang og som særligt dræbte unge mennesker?

Inge Lehmann, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Per Langholz, Eva Schwanenflügel og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Hanne Marie Zieler

Den pandemi, som dræbte Weber i 1920.

Steffen Gliese, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Er det omsorgen for de vaklende 90 årige der slår de unge ihjel ? Er der overhovedet nogle unge der er døde af coronaen ? Giv os sprøjten Wiedemann så du kan slippe for at se elendigheden og send fascismen dine varme tanker.

Inge Lehmann, Kim Houmøller, Kjeld Pedersen og Per Langholz anbefalede denne kommentar

Til flere:
Jeg opfatter Wiedemanns overvejelser om det begrædelige i den aktuelle definition af fornuft i pagt med Webers kritik, som selvfølgelig har sine fejl.
Vi er underlagt statsmagtens version af fornuft. Og den er sygeligt optaget af pandemien lige nu, derfor de mærkeligt overdrevne situationer, der forekommer 'fornuftige' men egentligt er vanvittige.

Mikael Velschow-Rasmussen, Jan Knus, Kim Larsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Hanne Marie Zieler

Peter Hanke: helt ærligt, under influenzapandemien efter første verdenskrig, som dræbte 100 millioner mennesker, flest i alderen 15-40 år, ville man have kunnet betegne restriktioner mod virussen som økonomisk rationelle, for da den ramte de unge og produktive, gik den voldsomt ud over økonomien. Men denne virus dræber hovedsageligt (endnu da) ældre over 65, især dem der i forvejen belaster sundhedsvæsenet hårdest og som koster mest økonomisk. At den koster økonomisk nu, skyldes at man har sat menneskeliv OVER rationel økonomisk tænkning, så de yngre aldersgrupper giver nogle afkald for at redde deres gamle. De ledere i verden, der ikke har villet have restriktioner har jo netop sat økonomi over menneskeliv. Vi gør det modsatte. (At det på langt sigt nok vil ødelægge økonomien og begrænse friheden mere, hvis vi lod stå til, er en anden sag. )
Men mon ikke Weber ville have syntes det var ret fortryllet? At sætte mennesker over penge? Det her har jo potentiale til at vende traditionel økonomisk kapitalistisk tænkning på hovedet.

Rikke Nielsen, Steen K Petersen, Peter Høivang, Per Langholz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hanne Marie Zieler:
Jeg argumenterer netop ikke om de økonomiske effekter, og mener heller ikke at det er Webers anliggende. Pas på med stråmanden.
Det er Wiedemanns pointe at ungdommen lider, når Statens såkaldte fornuft råder. Staten kunne redde flere liv ved at sætte ind mod rygning, fx. Begrebet fornuft er i denne sammenhæng perverteret. Handler ikke om økonomi.

Mikael Velschow-Rasmussen, Jan Knus og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Her er igen en, der skubber de unge foran sig, for at forsøge at sige, at Danmark gør at for meget for at undgå at folk (gamle) dør af Covid-19 og hospitaler bliver overbelastede, og at det er på bekostning af de unge. Katrine Wiedemann er 52 år og sceneinstruktør. Det samfundssyn KW står for er sygt, og vil kun anerkendes i et fasistisk diktatur, hvor man ikke betrater alle personer i samfundet som ligeværd, men hvor det undværlige (gamle, handikappet mm) ikke er har et værd, som samfundet også skal beskytte.

Det vil blive et sygt samfund vi får, hvis vi følger Katrine Wiedemanns degenereret samfundssyn.

Kjeld Pedersen, Steen K Petersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rationaliteten er at redde folk fra at dø unødvendigt, ikke at redde en 'økonomi', som kan genoplives med et fingerknips, når faren er drevet over. Liv og død er håndgribeligt, økonomi er immervæk kun en abstrakt model på fordeling af ressourcer, der ikke forsvinder i den blå luft.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rosa Maluna Dahl

Af de to kategorier KW inddeler den samlede menneskehed i, er hun jo nok at finde i den sidste. Altså de "udadvendte, tillidsfulde og modige mennesker, der giver kram, er sociale og tager på rejser". En rigtig plusordskarateristik, der samlet set passer på en ret beskeden del af verdens befolkning, men altså ret præcist på KW, må man forstå.
På trods af hendes ubetvivlelige faglige ekspertise, belæsthed, og en formentlig gedigen bunke flyselskabsbonuspoint, er hendes snæversyn intakt, og er det for en priviligeret førsteverdenborgers tidstypiske: Hvis ikke jeg er i første række, er der noget galt. Jeg brækker mig.

Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen, Steffen Gliese, Søren Dahl, Steen K Petersen, Ruth Sørensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

peter hanke 05. marts, 2021 - 21:59: ”Vi er underlagt statsmagtens version af fornuft”. Det forstod jeg godt. Men det, du gerne må forklare, er hvordan statsmagtens version af fornuft ”er sygeligt optaget af pandemien lige nu”, hvilke situationer, der er er ”mærkeligt overdrevne” og hvad det er, der forekommer ”’fornuftige’ men egentligt er vanvittige.”
Hvad er det vanvittige i at forsøge at redde menneskeliv ved forebyggelse?. Hvad er det ”mærkeligt overdrevne” ved at vaccinere en 90-årig. Hvad er det ”sygelige” ved at sørge for at hospitalerne ikke bliver overbelagte, så funktion og kvalitet kompromitteres?
Var det virkelig det, Weber mente med "rationalitetens jernbur”?

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Corona fører til anoroc, hvis man staver det bagfra, men er det bedre end anarki? Under alle omstændigheder tror jeg det kommer til at gå som det gik med "de fem onde år" under besættelsen, at vi kommer til at se tilbage på tiden med ambivalens. Der er jo også et stort coronasammenhold, som er meget inkludernede eftersom det inkluderer alle der vil være med, hvilket vil sige de fleste. Fuldstændig som de sidste år af besættelsen. Nu skal vi bare have manet coronaen i jorden, så står vi (de overlevende) tilbage med alletiders oplevelse - en oplevelse som forhåbentigt har givet os noget at tænke på, som fx det forhold at vi helt har glemt at fare i krig, fordi vi har haft travlt med at bekæmpe virus; det er bare èn ting. Vores ellers så højt besungne, men miljøødelæggende, rejselyst er en anden ting. Personligt har jeg stort set ikke ændret adfærd under coronaen, andet end at jeg vasker hænder lidt oftere og bærer mundbind når jeg køber ind i supermarkedet - i går glemte jeg det dog for første gang (ikke med vilje), og fik ikke engang en påtale, hverken af ekspedienten eller medkunderne og det var en lille befrielse og måske en forsmag på tiden efter vaccine. Nu skal vi bare prikkes allesamen, så er det forhåbentlig overstået. Men
desværre vender tingene nok tilbage stort set til hvor vi var, med krydstogter og hele molevitten. Mennesket har det jo ikke med at blive klogere overnight.

Morten Balling

@Lars Hansen

"Må indrømme at jeg er en hemmelig beundrer af den brasilianske præsident."

Vi taler om den Bolsonaro som siger til brasilianerne at de skal holde op med at hyle over den kvarte million mennesker, som indtil nu har mistet livet til Covid-19 i Brasilien, fordi Bolsonaro katastrofalt fejlagtigt valgte at satse på flokimmunitet.

https://www.theguardian.com/world/2021/mar/05/bolsonaro-brazil-covid-cor...

Helt seriøst Lars. Prøv at se dig selv i et spejl, og prøv at fastholde blikket mere end et sekund.

Inge Lehmann, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Vi taler om den Bolsonaro som siger til brasilianerne at de skal holde op med at hyle over den kvarte million mennesker, som indtil nu har mistet livet til Covid-19 i Brasilien, fordi Bolsonaro katastrofalt fejlagtigt valgte at satse på flokimmunitet."

Der er ikke flere, der er døde af corona i Brasilien end i en lang række andre lande, hvor man har forsøgt at undgå sygdommen. Pt. ser "hitlisten" over lande med flest døde per million indbyggere sådan her ud, idet jeg har valgt at ignorere lande med en befolkning på under 5 mio. indbyggere:

1) Tjekkiet 2.011
2) Belgien 1.911
3) UK 1.824
4) Italien 1.644
5) Ungarn 1.635
6) Portugal 1.620
7) USA 1.612
8) Bulgarien 1.529
9) Spanien 1.529
10) Mexico 1.460
11) Peru 1.427
12) Slovakiet 1.417
13) Frankrig 1.350
14) Sverige 1.282
15) Brasilien 1.231
16) Polen 1.194
17) Columbia 1.177
18) Argentina 1.161
19) Schweiz 1.154
20) Chile 1.088
21) Rumænien 1.085
22) Bolivia 1.001

Så hvor er dokumentationen for, at det er gået værre i Brasilien end i sammenlignelige lande, hvor regeringslederne har sagt, at corona er åh så farligt, og har pålagt deres befolkninger flere restriktioner?

Jeg er selvsagt ikke enig med Bolsenaro i, at "nogle vacciner kan forvandle folk til krokodiller eller skæggede damer." Den slags kommentarer er fuldstændig skøre.

Men Verden var kommet betydeligt bedre gennem den her pandemi, hvis der havde været flere ledere, der som Bolsenaro havde haft modet til simpelthen at bede deres befolkning om at »se virussen i øjnene« fremfor at udstede løfter om, at sygdom og død er noget, der kan undgås for evigt.

De omfattende nedlukninger i hovedparten af landene på ovenstående liste har kostet svimlende summer og forpestet befolkningens liv uden reelt at redde et nævneværdigt antal menneskeliv.

Morten Balling

@Lars

Tallet for hele Verden er 332, og tallet for Danmark er 409, så man må i dén grad sige at Brasilien ligger i den "tunge ende". Der er over 200 lande på listen. At USA ligger højere end Brasilien skyldes en anden højreorienteret populist.

Derudover har Covid-19 ikke ramt lige hårdt alle vegne i Brasilien, men prøv at spørge folk i Manaus, om de synes situationen har været tacklet på en god måde.

Kim Houmøller, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"At USA ligger højere end Brasilien skyldes en anden højreorienteret populist."

USA har omtrent samme antal døde som Europa, og de mange europæiske lande, der er med på listen, er ikke alle sammen ledet af "højreorienterede populister". Franskmændene og italienerne var nærmest spærret inde i deres hjem i flere måneder sidste forår, og alligevel er der i store træk lige så mange, der er døde i de to lande, som i USA eller Brasilien.

Eva Schwanenflügel

Et voksende antal brasilianere synes dog ikke at dele Lars Hansens hemmelige beundring for Bolsonaro:

"Den brasilianske præsident Jair Bolsonaros popularitet styrtdykker for tiden, efter at en dødelig anden bølge med coronavirus og en langsom vaccineudrulning har forværret synet på hans højreorienterede regering.

Det viser en meningsmåling foretaget af instituttet Datafolha.

Ifølge meningsmålingen svarer 40 procent af de adspurgte, at Bolsonaros regering klarer sig dårligt eller forfærdeligt. Det er otte procent flere end i midten af december.

Omvendt vurderer knap en tredjedel, at regeringen klarer sig godt eller fremragende. I den seneste meningsmåling lå tallet på 37 procent.

Meningsmålingen er et hårdt slag for Bolsonaro.

Ifølge avisen Folha de S. Paulo er det den laveste opbakning til præsidenten, siden han overtog magten i begyndelsen af 2019.

Mange brasilianere bliver mere og mere frustrerede over landets langsomme vaccineudrulning.

Og selv om de første vacciner blev givet i sidste weekend, så har regeringen også haft problemer med at sikre nok doser til at få vaccineret landets 210 millioner borgere og stoppet den anden bølge af virusset.

Situationen bliver ikke bedre af, at en ny coronavariant, som forskere tror er mere smitsom, for nylig blev opdaget i det nordlige Brasilien.

Problemerne førte i sidste måned til protester mod regeringen i flere byer.

I denne weekend har både højre- og venstreorienterede grupper indkaldt til demonstrationer over hele landet med kravet om at få stillet Bolsonaro for en rigsret.

Det er et flertal i Brasilien dog lige nu imod, viser en anden meningsmåling fra Datafolha.

Jair Bolsonaro har adskillige gange under pandemien nedtonet alvoren af virusset. Han har også sået tvivl om vaccinerne og afvist at lade sig vaccinere, selv om han selv blev smittet med coronavirus i juli.

Tal fra Brasiliens sundhedsministerium viser, at 1202 mennesker lørdag døde med corona.

I alt har 216.445 coronapatienter mistet livet under pandemien. Det er næstflest på verdensplan kun overgået af USA."

https://sn.dk/Verden/Bolsonaros-popularitet-styrtdykker-flere-kraever-ri...

Det er ikke alene de mange unødvendige dødsfald, borgerne protesterer imod.
Det er også fraværet af hjælp til de fattige, og den åbenlyse kynisme Bolsonaro lægger for dagen, når han omtaler de efterladte med ord som "klynkere".

Men det, der i sidste ende kan fælde præsidenten, bliver nok korruption, sådan som det er set mange gange før i Brasilien.

In any case, fanskaren svinder ind.

Inge Lehmann, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Artiklen er fra 24.januar.
I mellemtiden er dødstallet vokset.

Eva Schwanenflügel

Morten Balling, hvis vi nu ser bort fra den noget selektive liste præsenteret af Lars Hansen, hvor ligger Brasilien så, når man medtager de over 200 lande du omtaler?

Eva Schwanenflügel: Du kan finde alle tallene fra en pålidelig kilde her: https://ourworldindata.org/coronavirus
Denne liste omfatter dog kun 187 lande.
i Toppen ligger: San Marino, Czechia og Belgium med hhv 2.209, 1.991 og 1.916 døde per million
5 United Kingdom 1.833 døde per million
7 Italy 1.641 døde per million
11 United States 1.579 døde per million
Nummer 24 er Sweden med 1.287 døde per million, 25 European Union 1,248 døde per million,
Brasilien ligger på 26. pladsen med 1.236 døde per million
Vore nye coronapartnere: 54 Israel 673, 40 Austria 962 , 70 Denmark 410 døde per million
I bunden ligger 185 Burundi, 186 Bhutan, 187 Grenada. De to sidste har ingen registrerede døde.

Morten Balling, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Problemet er jo ikke ønsket om at redde de udsatte. Om det så er de udsatte for Covid-19, arbejdsløshed, depression, stress.. whatever.

Problemet er at det udelukkende er følelserne der bestemmer, endda de mere primitive af slagsen. Det være sig frygt eller fornærmelse(egoisme) over, at man ikke lige kan gøre helt som man vil ned i mindste detalje.

Et vi virkelig ikke kommet længere end lige 'ned fra træerne' ?

// Jesper

Klavs M. Christensen

Sidebemættng: Sjovt at Sverige igen skal holde som landet med de mange døde? Som jeg forstår det har en normalt dødelighed når det regnes om til døde /100000 indbyggere? Spanien, Frankrig eller Storbritannien har en langt værre statistik på trods af lange og voldsom hårde nedlukningen?? Mon der er andre faktorer som spiller ind, end mundbind og udgangsforbud?

Jan Knus, Anders Reinholdt og Lars Hansen anbefalede denne kommentar

Klavs M. Christensen: Jeg vil gætte på, at de væsentlige andre faktorer er sådan noget som slingrekurs (værre end den danske), for tidlige åbning, når det ser ud til at gå bedre og for sen lukning, når der udsigt til forværring. Vi mærker jo et stigende pres herhjemme for at slække på restriktionerne, selvom det ikke er saglig/faglig belæg herfor, og selvom vi i løbet af bare et par måneder vil være meget bedre stillet, når vi igen går mod "det normale".

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Søren Dahl:
Vi bevæger os noget væk fra Katrine Wiedemann nu, men det er ok, og jeg vil gerne forklare hvad jeg mener.
Lad mig begynde med statsministerens ord fra april 2020 om Corona hvor hun sagde at "hver eneste dødsfald er en tragedie.."
https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksen...

Dén tale har mere end noget andet skabt den rationalitet, dvs version af statens fornuft, som vi er underlagt lige nu. Læs citatet igen og overvej hvad der betyder at landets leder kun gør corona dødsfald helt særligt tragiske.
Der dør omkring 50.000 mennesker i Danmark årligt, af kræft, influenza, hjerteanfald, trafikofre osv. Men det er kun de ca 2.300 coronadødsfald der har statsministerens interesse og som har gjort dette til omdrejningspunkt for politik i Danmark udenfor enhver sammenligning.
Toppen af statsadministrationen har med sin imponerende effektivitet og magtudøvelse gjort én eneste ting vigtigere end noget andet i samfundet i et helt år.
Det er efter min mening en sygelig form for rationalitet og er blevet så vigtigt at prestigetabet vil være enormt, hvis man ikke fortsætter stålsat af dette spor. Helt i tråd med Weber og jernburet. Alle er fanget nu.

Mikael Velschow-Rasmussen, Jan Knus, Anders Reinholdt, Ole Volkmar Rasmussen, Lars Hansen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel

Jeg er sikker på, der kan være mange gode grunde for brasilianerne til at vælge en anden præsident næste gang, men Bolsenaros holdning til coronavirus er ikke blandt dem. At give ham skylden for, at 250.000 brasilianere er døde af coronavirus, er stort set lige så sagligt som at give en præsident skylden for en orkan eller et jordskælv.

Som du kan se af min liste, har adskillige andre lande i regionen et antal dødsfald, der ligger i samme størrelsesorden som Brasilien. Alligevel interesserer udenlandske medier sig stort set kun for Brasilien og beskriver situationen her som noget ganske særligt. Hvad den på ingen som helst måde er.

10) Mexico 1.460
11) Peru 1.427
15) Brasilien 1.231
17) Columbia 1.177
18) Argentina 1.161
20) Chile 1.088
22) Bolivia 1.001

Min pointe er, at "nedlukninger" bare ikke er den mirakelkur, som mange stadig gør det til. På det mere nære plan har folk også været ved at dø af forargelse over, at Sverige ikke har lukket sine skoler eller indført udgangsforbud som andre lande i Europa. Men faktum er, at antallet af dødsfald i Sverige ligger stort set præcis på EUs gennemsnit. Og det er endda registrerede dødsfald, hvilket ikke tager højde for de store udsving i kvaliteten af landenes rapportering.

Som Peter Hanke skriver:

"Der dør omkring 50.000 mennesker i Danmark årligt, af kræft, influenza, hjerteanfald, trafikofre osv. Men det er kun de ca 2.300 coronadødsfald der har statsministerens interesse og som har gjort dette til omdrejningspunkt for politik i Danmark udenfor enhver sammenligning.

Toppen af statsadministrationen har med sin imponerende effektivitet og magtudøvelse gjort én eneste ting vigtigere end noget andet i samfundet i et helt år. Det er efter min mening en sygelig form for rationalitet og er blevet så vigtigt at prestigetabet vil være enormt, hvis man ikke fortsætter stålsat af dette spor. Helt i tråd med Weber og jernburet. Alle er fanget nu."

Dette er præcis pointen.

Jan Knus, Kim Larsen, Anders Reinholdt og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Der dør omkring 50.000 mennesker i Danmark årligt, af kræft, influenza, hjerteanfald, trafikofre osv. Men det er kun de ca 2.300 coronadødsfald der har statsministerens interesse og som har gjort dette til omdrejningspunkt for politik i Danmark udenfor enhver sammenligning."

Ahem. Der dør ca. 200 danskere om året i trafikulykker. Derfor må du ikke køre mere end 50 i byerne, og 80 på landevejen. Du skal bære sele, have airbags, ABS, ECS, kørekort, dæk med mønster og et synet køretøj. Du må ikke tune din knallert, og du skal have lys på, også på cyklen. Vi har en minister som kun tager sig af trafik, og vi har styrelser og råd. Er du klar over hvad det koster samfundet? Og så tænk på hvor mange mennesker det rammer dagligt. Det har det gjort i mange år, og det vil det formentlig komme til at gøre mange år fremover.

2.377 officielle Covid-19 dødsfald i Danmark. Det tal kunne have været væsentligt højere. Hvis vi havde fulgt svenskerne eller Bolsonaro så kunne tallet have været noget som ligner 10.000 nu.

Mennesker dør. Det er naturens orden. Hvis ikke nogen døde ville planeten meget hurtigt blive massivt overbefolket. På den anden side vælger vi at behandle kræft, stoppe blødninger, genstarte hjerter mm. Det er vi enige om er ok, men når sundheden truer væksten, så tuder man mere end man gør til en begravelse. Mennesker er underlige.

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Ole Volkmar Rasmussen

Jeg tror man også skal se ”ufornuften”, som Katrine Wiedeman forsøger at afsløre, ovenfra - og fra naturens perspektiv. Andreas Malm har i sin bog "Corona, Climate, Cronic Emergency" understreget at fremkomsten af Corona-virus og epidemier har de samme ”drivers” som klimakatastrofer. Det er menneskets destruktive adfærd overfor naturen, og vores livsformer, ude af trit og i dissonans med denne natur, der betyder at der dannes og "springer" virus mellem dyr og mennesker. Ufornuften er at vi er så forsigtige og lukkede mht til at forstå hvad krisen og kommende pan-epidemier handler om - et tunnelsyn som vi er advaret om også via FN i årevis. ”Panelet for bevarelse af biodiversiteten” i FN har, som også nævnt tidligere i denne avis, understreget at Corona-krisen er en klimakrise. Vores krise skulle lægge op til kritiske overvejelser over og ideer mht. til hvordan vi udvikler vores liv i resonans med naturens processer. Den psykiske mistrivsel skal også ses i sammenhæng med alt for få tanker om, alt for lidt input til hvad vi kan lære af krisen og få energi til - andet end at være forsigtige og lukke ned/af. Mistrivsel er ikke bare ensomhed og mangel på kontakt – men mangel på mening, engagement og noget at kæmpe for. Her har bl.a. venstrefløjen svigtet ved ikke at stå for en kritisk og også kreativ kraft m.h.t. til modstand mod passivitet - og for alternative livsformer. I kriser har der historisk set ofte været kritik, modstand, visioner, eksperimenter – og det vil der sikkert også komme under denne krise – bare meget sent – fordi den rådende nedlukningstrategi og ”fornuft” virker så ”human”, ”livsbevarende”, altomfattende. Og det er dette skin Katrine Wiedemann sætter ord på. Og det bliver man mere end upopulær på lige nu – det er så svært at tænke anderledens. Det er ellers det flere filosoffer f.eks. Foucault understeger er chancen og muligheden i krisesituationer: tænke nyt, tænke det anderledens.
Og der er nye tanker i gang. I et konkurrerende medie, Kristeligt dagblad, fortælles i dag (6.3) om nødvendigheden af nye etiske overvejelser der lidt mere forsigtigt og ”videnskabeligt” lægger op til samme diskussion som Wiedeman gør: Det sker under overskriften: ”Kritik: Regeringen glemmer mennesket i kampen mod corona”.
Et gennemgående argument er: Den truende situation i vores sundhedssystem, altså som ”sundhedssystemet kan ikke følge med”, der dybest set er kernen i den etik der legitimerer nedlukning og manglende fokus på omkostninger, må betyde en ny etisk diskussion. Det er nødvendigt (men svært) at begynde at reflektere over, om der er alternativer til etikken om ”ethvert dødsfald er et for meget” (som Mette Fredriksen har sat ord på). Er der alternativer til etikken der vejledes af ”leveår” - f.eks. en etik om at redde flest mulige liv og redde livskvalitet! Kriser som denne, især hvis de fortsætter, nødvendiggør etiske overvejelser m.h.t. til hvordan sundhedsmæssige og samfundsmæssige ressourcer ”gavnligt” kan anvendes for de fleste og for deres livskvalitet. Desuden at livskvalitet er også at forstå hvorfor krisen kommer og at krisen er et vitalt tegn om at vore livsformer ikke står i et bæredygtigt forhold til den natur vi er en lille del af. Disse refleksioner, blandt andre, begynder at dukke op!: Vi bliver klogere på krisen med tiden, fordi nogen tør tænke kritisk, anderledens – det er nødvendigt!

Mikael Velschow-Rasmussen, Jan Knus og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Latinamerikas corona-dødstal er generelt temmelig høje. Derudover er de nok betydeligt højere, end myndighederne oplyser!

Brasilien påkalder sig naturligvis særlig interesse, både fordi det er regionens befolkningsrigeste land, og fordi præsident Bolsonaro har optrådt som notorisk coronabenægter.

Ift. USA og Europa er det væsentligt, at Latinamerikas befolkning er meget yngre. Der er relativt langt færre ældre. Alene derfor kunne man forvente, at dødstallene ville være lavere, men de ligger faktisk på niveau. Dette skyldes antagelig, at smitten er mere udbredt, specielt blandt de ældre, som ikke skærmes, samt at behandlingen er ringere. Så dødeligheden blandt smittede er højere, både blandt ældre, men også blandt yngre årgange.

I Europa er der store forskelle pga. forskellige strategier. De lande, som har lavest dødelighed (Norden undtagen Sverige), har haft konsekvente restriktioner, mens andre har klaret sig ret godt i nogen tid, men hævet restriktionerne for tidligt eller uden omtanke, hvorefter det er gået galt. I Østasien har man generelt haft yderst konsekvente restriktioiner og klaret sig godt, om end man ligesom i Europa har en aldrende befolkning.

Bolsonaros politik er socialdarwinisme ført ud i livet: Lad pandemien florere og tage de syge, gamle og svagelige. En sådan politik kan en 'stærk mand' praktisere uden væsentlig modstand i en ung befolkning, som er hastigt voksende. I Europa ville det have medført umådeligt høje dødstal, og i givet fald have skilt os af med en endnu større 'ældrebyrde' ...

Jeg forstår udmærket, at Katrine Wiedemann er træt af de mange restriktioner, som lammer samfundet på kryds og tværs. Havde vi som Østasien taget situationen mere alvorligt, havde vi forlængst inddæmmet coronaen og normaliseret hverdagen. Som landet ligger efter et års zikzak-kurs, risikerer vi stadig et uoverskueligt kollaps af sundhedssektoren og må fortsat træde forsigtigt og følge inddæmningen til dørs med vacciner og masser af tests.

Forhåbentlig reagerer Europa mere konsekvent og effektivt næste gang, vi bliver ramt af en pandemi.

Inge Lehmann, Finn Jakobsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Latinamerikas corona-dødstal er generelt temmelig høje. Derudover er de nok betydeligt højere, end myndighederne oplyser!"

Enig og det gælder såmænd også for en del lande i Europa. Polen har officielt haft færre døde pr. million indbygger end Sverige, men i 2020 var den samlede overdødelighed i Polen mere end 2,5 gange så høj som i Sverige og højere end Belgien, som officielt var det land med fleste COVID-19 dødsfald i 2020.

"Brasilien påkalder sig naturligvis særlig interesse, både fordi det er regionens befolkningsrigeste land, og fordi præsident Bolsonaro har optrådt som notorisk coronabenægter."

Og det er så her, jeg mener, at journalisterne svigter og reelt er med til at vildlede befolkningen. Det er en super interessant historie at fortælle, at der sidder den her "skøre" corona-benægter i Brasilien, og se bare hvor mange døde de har. Men den fortælling holder jo bare ikke en meter, når alle Brasiliens nabolande har mere eller mindre det samme antal døde i forhold til befolkningens størrelse. Hvorfor er der stort ingen journalister, der tør grave et spadestik dybere og spørge, hvordan det kan være, at det forholder sig sådan?

"Ift. USA og Europa er det væsentligt, at Latinamerikas befolkning er meget yngre. Der er relativt langt færre ældre. Alene derfor kunne man forvente, at dødstallene ville være lavere, men de ligger faktisk på niveau. Dette skyldes antagelig, at smitten er mere udbredt, specielt blandt de ældre, som ikke skærmes, samt at behandlingen er ringere. Så dødeligheden blandt smittede er højere, både blandt ældre, men også blandt yngre årgange."

Enig. I Brasilien er kun 9% af befolkningen over 65 år mod 20% i EU. Så for personer på en given alder har dødeligheden været højere i Brasilien. Og givetvis også i resten af Latinamerika, hvor befolkningen næppe er ældre end den i Brasilien.

"I Europa er der store forskelle pga. forskellige strategier. De lande, som har lavest dødelighed (Norden undtagen Sverige), har haft konsekvente restriktioner, mens andre har klaret sig ret godt i nogen tid, men hævet restriktionerne for tidligt eller uden omtanke, hvorefter det er gået galt."

Eller måske er det langt hen ad vejen geografi, som gør, at det er Norge, Finland og Island, der har færrest døde. Det synes til en vis grad også at være det mønster, man har set under tidligere pandemier i Europa. Under alle omstændigheder er det ikke lykkedes for et eneste land i Kontinental-Europa at undgå et væsentligt antal dødsfald. Hvorfor det må være rimeligt at spørge, hvad der er kommet ud af de massive ofre samlet set?

"Bolsonaros politik er socialdarwinisme ført ud i livet: Lad pandemien florere og tage de syge, gamle og svagelige. En sådan politik kan en ’stærk mand’ praktisere uden væsentlig modstand i en ung befolkning, som er hastigt voksende. I Europa ville det have medført umådeligt høje dødstal, og i givet fald have skilt os af med en endnu større ’ældrebyrde’"

Spørgsmålet er, hvor mange flere der reelt set ville være døde. En ganske stor del af Europas befolkning har været smittet nu, og flere når formentlig at blive det, før vaccinationer og foråret for alvor slår igennem.

Jeg forstår udmærket, at Katrine Wiedemann er træt af de mange restriktioner, som lammer samfundet på kryds og tværs. Havde vi som Østasien taget situationen mere alvorligt, havde vi forlængst inddæmmet coronaen og normaliseret hverdagen. Som landet ligger efter et års zikzak-kurs, risikerer vi stadig et uoverskueligt kollaps af sundhedssektoren og må fortsat træde forsigtigt og følge inddæmningen til dørs med vacciner og masser af tests.

Forhåbentlig reagerer Europa mere konsekvent og effektivt næste gang, vi bliver ramt af en pandemi.

peter hanke: Er det så mærkeligt, at statsmagten har haft meget stor opmærksomhed på den nye situation, der er opstået som følge af coronapandemien? Havde det ikke været mærkeligere, hvis man havde negigleret den og ingenting gjort? Påstanden om at andre områder er negligeret, er vist noget overdrevent. I den offentlige debat fylder corona meget, men det passer jo ikke, at der ikke er plads til andet. Jo, måske nok i begyndelsen og af gode grunde. Dengang vidste vi jo ikke, om der ville komme ”døde i gaderne”, som vi have hørt fra Kina, eller om det ville lykkedes at få kontrol med situationen. Men i dag er opmærksomheden større om andre emner. Ser man på hovedhistorierne i Information (her defineret som den historie, der er sat med de største typer på avisens forside) den seneste måned var 2 af hovedhistorierne coronarelaterede. Miljø, indvandrere og økonomi havde alle højere prioritet.
På sygehusene har man heller ikke afskaffet behandlingen af alt andet end corona, som du antyder. Og som Morten Balling gør opmærksom på ovenfor gælder trafikreglerne stadig. Her har forebyggelse for alvor vist sin værdi, idet der er sket en reduktion på 84% i antallet af trafikdræbte siden 1970. Anti-rygekampagner, som mange også fandt overdrevne, har bevirket at lungekræfthyppigheden er faldet med 1/3 siden 1980. Men igen: Forebyggelsen af lungekræft er mest til gavn for ældre i 70-84-årsalderen, og så har det åbenbart mindre interesse for nogle, kan jeg forstå.
Forebyggelsesarbejde har det indbyggede handicap, at når forebyggelsen virker, er der intet sensationelt ved det, og succesen kommer ikke på forsiden, mens katastroferne gør. Nu et år efter corona-debuten kan de bagkloge sagtens hånligt trække på skuldrene og le af, at vi lavede alt det hurlumhej med masker, nedlukning, afstand, afspritning m.v. når der "kun" døde et par tusinde. Men tallene fra vore nabolande viser, at dødstallet let kunne have været det dobbelte eller 4- eller 5-dobbelte, hvis der ikke var gjort noget. Når statsministeren siger, at "hver eneste dødsfald er en tragedie" er det er måske nok lidt patetisk og politikeragtigt sagt. Men coronadødsfald er potentielt forebyggelige. Hvis vi kunne gennemføre en 100% smittespredningshindring ville pandemien hurtigt udslukkes. Ethvert dødsfald er derfor et udtryk for svigt i forebyggelsen, sådan helt principielt og ideelt set.
I dag kan nogle også sætte forskellige nedsættende prædikater på det forhold, at man for et år siden udskød en masse planlagte behandlinger på sygehusene for at kunne tage sig af de mange coronasyge, man havde frygtet ville komme, men som ikke kom, - bl.a. fordi forebyggelsen virkede mere effektivt, end de pessimistiske beregninger havde forudset. Men andre lande i EU var ikke helt så succesfulde med forebyggelsen og deres sundhedsvæsener var tæt på sammenbrud. At kalde dette ”vanvittigt”, ”sygeligt” og ”mærkeligt overdrevent”, finder jeg ærlig talt mere vanvittigt, sygeligt og meget mere mærkeligt arrogant og hovmodigt end det, der blev gjort. Beslutningerne om de stort set fornuftige foranstaltninger myndigheder greb til, blev truffet under et stort politisk, menneskeligt og tidsmæssigt pres. Beslutningerne blev truffet på usikkert grundlag og på et område, hvor der ikke fandtes erfaring eller præcedens, fordi den nødvendige viden for at handle strengt rationelt ikke var til stede, og for en stor dels vedkommende stadig ikke er det.
Så jeg har stadig vanskeligt ved at se det ”vanvittige” i at forsøge at redde menneskeliv ved forebyggelse, det ”sygelige” ved at sørge for at hospitalerne ikke blev overbelagte eller det ”mærkeligt overdrevne” ved at vaccinere en 90-årig. – Prøv lige at tænke denne sidste tanke igennem én gang til: Hvor ender vi, hvis vi i fredstid, hvor igen katastrofer ikke har presset os til det yderste, beslutter os til, at vi ikke har råd til at give en forebyggende vaccination til en 90-årig, hvad enten denne er vaklende eller ej?

Inge Lehmann, Kim Houmøller, Lillian Larsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

De sidste to afsnit er fra Sørens indlæg og kom med ved en fejl. Beklager.

Lars Hansen. Du mener Sörens (Tolsgaard) indlæg, for jeg, Søren, har ikke skrevet sådan.

Rikke Nielsen

Hanne Marie Zieler
"At det på langt sigt nok vil ødelægge økonomien og begrænse friheden mere, hvis vi lod stå til, er en anden sag"

Din parentes synes jeg er det helt helt centrale i denne debat.

Jeg synes at fornemme, at mange tror, at hvis der ikke var de restriktioner, vi har, at alt så bare ville foregå som det plejede at gøre før den delvise nedlukning. Det er naivt. Fordi netop en ukontrolleret virus ville skabe kaos i samfundet og have særdeles voldsomme økonomiske konsekvenser.

Og så må jeg spørge, om en ukontrolleret virus ville give en højere mental sundhed end det at lukke samfundet delvist ned? En mangedobling af dødsfald? Ingen adgang til sygehuse? Ingen mulighed for at komme af med de døde pårørende? Stor sorg blandt de efterladte? Større angst for at blive syge? Større forekomst af (måske farligere) mutationer? Stor risiko ved at tage på arbejde? Og så videre...

Inge Lehmann, Kim Houmøller, Morten Balling, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Brian W. Andersen, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tak teatervinklen, Katrine. Her kommer efterskolevinklen:

Folk er begyndt at myldre rundt i gader og butikker igen. Butikkerne boomer af varer, som folk endelig kan få ombyttet deres julegaver til.
Stadig sidder de unge derhjemme foran skærmen i deres ufrivillige eksil. Eller gør de? Trøstespiser nogle af dem i slikbutikkerne eller fordriver tiden andre steder i et forfjamsket forsøg på stimuli, som f.eks i gademylderet på shopping. I stedet for at stå i kø i prøverummene kunne visse af dem lige så godt have befundet sig på efterskolerne. Hvor de voksne styrer restriktionerne, hvor de kan være i en boble med test forhåbentlig forskånet for smittekæder.
Et efterskoleophold er et skelsættende kapitel i de unges liv. Der sker en vigtig udvikling med unge i 16 årsalderen. Alt det støtter efterskolen dem i; Faglig støtte, at finde sine styrker, at lege med spændende fag, forberede sig på deres fremtidige uddannelser og jobs, deres fysik etc.
Efterskoler kan tit rumme de unge og se det hele menneske, noget som folkeskolen ikke altid har overskud til. Unge som er sammen 24/7 så facaden/masken ikke kan skjules, og hvor de mødes af kompetente voksne. Voksne der aktivt understøtter fælleskabet, sociale relationer og personlig udvikling. Man har her øget fokus på de unges trivsel, læring og udvikling. Men, men; Jo længere vi venter med at åbne op for dem, jo større bliver opgaven med at reparere de i forvejen sårbare unge, men også de, der er blevet sårbare af denne tid i isolation.

Ganske vist er corona hårdt for alle. Men når det er sagt, så forstår jeg ikke, at man ikke prioriterer de unge nu. Måske har visse svært ved at forstå det, fordi de er såkaldt privilegieblinde. Folk der kan indrette deres hverdag under corona uden de store konsekvenser i form af afsavn. Hvor man måske ligefrem nyder freden. Ud fra diverse debatter hersker der desværre en del privilegieblindhed og manglende forståelse hos flere fra boomer generationen. Nogen der har deres på det tørre. Hvor det ene år ligner det andet.

Men ét år for en ung i 16 årsalderen har en kæmpe betydning i forhold til f.eks en person på 60 år. Et stadie i livet, hvor man må formodes at have skabt vennekreds og har taget uddannelse og job, som har værktøjer og erfaringer til at tackle livet.

Har børnenes statsminister ikke tillid til ungdommen? Tænk hvis der er blevet skabt en myte om, at det er alle de unge, der skaber smitte… jovist kan der være brodne kar, der er ligeglade, men det er der jo alle steder. Tænk på de unge, der pænt har fulgt restriktionerne af hensyn til de ældre og udsatte. Unge der har vist samfundssind. Men selv bliver ved med at komme bagest i køen. Tænk, vi har en statsminister, der kalder sig børnenes statsminister og som efterlader dem på perronen, der stoles ikke rigtigt på landets blomst, landets ungdom.
De unge har udvist mere end samfundssind, de har samarbejdet over evne alt for længe nu. Samfundssind går også ud på, at de unge kommer tilbage på efterskolen. Samfundssind bør ikke være styret af frygten som følgesvend. Tiden er gået og frygten bør suppleres med et kritisk kig på det miserable- og reservebænksagtige liv nogle lever. Ender det her med større skade end gavn? Hvad med folke- og især ungesundheden? Det ender med at kuren er værre end sygdommen for visse grupper. Vist er jeg ej virolog, men jeg mener, at vi må finde en måde at sno os på under corona i forhold til de unge og vælge at prioritere dem nu. Ellers ender vi ud i noget med, at man gjore ungdommen fortræd.

Tænk engang vi lever i et land hvor noget så basalt som skolegang på ordentlige betingelser bliver nægtet de større børn igennem en urimelig lang periode. Det er bliver simpelthen ikke prioriteret fremfor forlystelser og bland selv slikbutikker.
Prioriteringen af hvad der slippes fri kan undre. Det virker i det store hele som om det er regnedrengelogikken med teknokrat på, der hersker. Dag ud og ind fortæller nyhedsmedierne om corona i tal. Det virker som om tal, målinger og frygt har forrang fremfor mennesker, kærlighed og løsninger. Her hvor Randrup og især Brostrøm mfl. er blevet bekymrede, er det som om, de ikke kan holde op igen. Jeg vil foreslå, at vi får flere psykologer, pædagoger, filosoffer og præster og andre mere åndfulde begavelser fra humaniora ind i studierne for at tale om andre perspektiver, som f.eks de menneskelige konsekvenser som angst, ensomhed og kropslig belastning af denne nedsmeltning.
Og hvis vi endelig skal se på tallene, så viser en fokusrapport fra Statens Serum Institut, at efterskolerne har holdt smittetallene nede.
Denne ørkenvandring må snart slutte. Kuren er værre for visse end sygdommen. Nu må samfundssindet også vedrøre de unge. Det er på høje tid. Hvad udadtil tabes skal indadtil vindes lyder et gammelt motto for Danmarks udvikling. Og det gør vi ikke ved at efterlade de unge på perronen med diverse lappeløsninger. De unge er lille Danmarks råstof, få dem nu ind på deres rette hylder igen, inden skaderne bliver for store. Lad kærlighed under ansvar erstatte frygten.
Lad de unge komme tilbage til ordentlig læring, fælleskab og personlig udvikling. Det har de fortjent. De har virkelig satset på dette efterskoleår og nogle har sparet sammen til det via hårdt arbejde. Lad det ikke smuldre hen i uvished om, hvornår de kan komme tilbage. Det slider med deres efterhånden talrige skuffede forhåbninger. Først udmeldtes den 7/1, 28/1, 28/2 så 15/3 hvad bliver det næste? En kæmpe aprilsnar? Så hvorfor dette scenarie? Ondskab? Svigt er et ord, der forsigtigt fattes mig.
Det kan godt være at folk nu endelig kan få byttet deres julegaver, men efterskoleeleverne havde glædet sig til et helt særligt skoleår, og det kan ikke byttes skulle jeg hilse og sige.
NB: Gad vide hvad de stemmer, når de lige om lidt får stemmeret.

Rikke Nielsen

Anne Schøtt

"Folk er begyndt at myldre rundt i gader og butikker igen. Butikkerne boomer af varer, som folk endelig kan få ombyttet deres julegaver til.
Stadig sidder de unge derhjemme foran skærmen i deres ufrivillige eksil."

Mon ikke efterskolernes tid snart kommer, hvis smitten fortsat er lav, selvom der er åbnet delvist op for handel. Det tror jeg.

Det hele handler jo om at øge aktiviteten i samfundet under nogenlunde kontrollerede former. Trin for trin. Og jo mere den enkelte formår at overholde sundhedsrådene, des mindre spredes smitte og des hurtigere går vi til næste trin.

Ja, så har Folketinget valgt at starte med at åbne op for handelslivet, fordi det giver mening i et økonomisk perspektiv, for at undgå for mange konkuser og for stor økonomisk krise i vores eller så rige land. En rigdom vi jo alle har haft nytte af - også efterskolerne - og teatrene. Så vi har alle en interesse i at den velfærd forsøges genskabt.

Men selvfølgelig ønsker alle også at få åbnet op for deres, og de kæmper alle for at komme forrest i køen, fordi lige de er de allervigtigste. Om privilegieblindhed har noget at gøre med dette, tror jeg ikke, generelt tror jeg corona er ligeglad med samfundsklasser og hvem der får mest ud af hvad - den vil bare gerne have en krop at formere sig i. Måske endda lave en farligere mutation.

Hvis jeg skulle bestemme blev næste skridt også, at der blev åbnet op fra resten af skolerne - inklusive ungdomsuddannelserne. Det ville være et fornuftigt næste skridt. Indtil da trøster jeg mig med, at de fleste børn er i trygge hænder hos deres forældre.

Sider