Læserbrev

Det er ikke frivilligt at vidne i en rigsret – derfor bør det ikke sendes på tv

Vidner i Rigsretten skal ikke kunne risikere, at deres udtalelser bliver klippet i stumper og stykker og transmitteret på tv og på sociale medier. Selvfølgelig skal Rigsretten være åben for pressen og almindelige borgere, men ikke for tv, skriver Djøf i dette debatindlæg
Debat
11. marts 2021

Informations leder den 3. marts beskæftiger sig med forslaget fra Inger Støjberg om at tillade tv-transmissioner fra den forestående rigsretssag mod Støjberg selv.

I lederen bliver også Djøfs kritik af forslaget bemærket. Vi vil derfor gerne understrege, at Djøf absolut er fortaler for, at der skal være offentlighed i en retssag. Pressen skal kunne referere fra afhøringerne, og der skal være adgang til retssalene for almindelige borgere. Præcis som reglerne er i dag. Men vi ser ingen grund til at ændre de nuværende regler, hvor det i dag er domstolene – herunder Rigsretten selv, der tager stilling til, om der må optages lyd og billeder i retssalen.

For Djøf spiller hensynet til vidnerne en central rolle. Afhøringer skal foregå under ordnede forhold i overensstemmelse med danske retsplejeprincipper og ikke som en folkedomstol – og da slet ikke som tv-underholdning. Det er sagen alt for alvorlig til. Hvis afhøringer foregår foran rullende kameraer, kan det risikere at påvirke vidnerne, så den fulde sandhed ikke kommer frem.

Som embedsmand stiller man naturligvis op og afgiver forklaring, når man bliver indkaldt som vidne i en sag. Hvis man bliver indkaldt som vidne i Rigsretten, så gælder det for alle borgere, at de har pligt til at møde op. Derfor skal vidner ikke kunne risikere, at deres udtalelser bliver klippet i stumper og stykker og transmitteret på tv og på sociale medier. Hvis man har lyst til at stille op til et tv-interview efterfølgende, står det enhver frit at gøre det. Men det må være den enkeltes frie valg.

Vi vil gerne mane til besindighed og håber, at et flertal i Folketinget afviser at ændre på reglerne. Jo mere alvorlig en sag er, jo vigtigere er det, at vi opretholder de grundlæggende retsprincipper for en ordentlig og fair rettergang.

Af Henning Thiesen, formand for Djøf, Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf og Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nürnbergprocesserne slog fast, at man ikke er skyld- eller ansvarsfri, fordi man har fulgt en ordre. Med det forbehold at jeg stort set kun kender sagen om Støjbergs ulovligheder her fra avisen, har det undret mig, at kun meget, meget få – ja, jeg kan faktisk kun med sikkerhed huske én – som nægtede at være med til ulovlighederne og som sagde sin stilling op.
Det er ikke en bagatel, at så mange cand. jur, polit.’er mv, stiltiende har set på, at der blev truffet ulovlige eller tvivlsomme beslutninger, som der siden blev dækkes over med omskrivninger eller lodrette løgne. Offentligheden har en klar interesse i at høre og forstå, hvordan det kunne komme så vidt, at der foregik ulovligheder i den danske statsadministration. Skal Danmark fortsat være at finde blandt landene med mindst korruption og højest tillid til bureaukratiet, må vi til bunds i denne sag. Myter og konspiration modvirkes bedst ved åbenhed, og ved at hver enkelt borger, der vil det, kan høre de forklaringer, der gives i Rigsretten.
Det er forståeligt, at DJØF vil beskytte sine medlemmer. Det havde måske været til større nytte, om DJØF havde haft en klar og almindelig kendt holdning til hvordan medlemmerne bør agere, når de kommer i et dilemma mellem ret/ulovligheder og lydighed/loyalitet, samt hvordan man kan og vil støtte de medlemmer, der kommer i klemme på grund af en ministers overdrevne entusiasme, så DJØFs medlemmer - med sindsro og uden fare for forsørgelsesgrundlag eller karriere - kan nægte enhver deltagelse i ulovligheder eller i at tilsløre disse.