Kommentar

Den grønne omstilling er central for at sikre ligestilling i Afrika

600 millioner afrikanere mangler adgang til elektricitet, og det koster kvinderne mange timer at samle brænde til madlavning. Timer, der kunne have været brugt på skolegang og arbejde og dermed sikret mere ligestilling. Nu vil vi investere grønt, skriver udviklingsministeren og direktøren for PlanBørnefonden i dette debatindlæg
Vi ved, at grøn energi giver nye jobmuligheder i Afrika. Derfor støtter Udenrigsministeriet et partnerskab mellem Grundfos, PlanBørnefonden og lokale organisationer, som skaber grønne uddannelser og bæredygtige job til unge i Etiopien med særligt fokus på lige adgang for kvinder og mænd til uddannelsen.

Vi ved, at grøn energi giver nye jobmuligheder i Afrika. Derfor støtter Udenrigsministeriet et partnerskab mellem Grundfos, PlanBørnefonden og lokale organisationer, som skaber grønne uddannelser og bæredygtige job til unge i Etiopien med særligt fokus på lige adgang for kvinder og mænd til uddannelsen.

Niels Meilvang

Debat
25. marts 2021

Mens du læser disse linjer, står 7,4 millioner mennesker i det vestlige Afrika uden at vide, hvor deres næste måltid skal komme fra. Og det er ofte pigerne og kvinderne, der står sidst i køen, når maden skal fordeles.

Samtidig har næsten 600 millioner mennesker på tværs af det afrikanske kontinent ikke adgang til elektricitet. Her er adgangen til ren og bæredygtig energi også særlig vigtig for kvinder og piger.

I mange udviklingslande er det nemlig oftest unge piger og kvinder, som er ansvarlige for hjemmet. Adgangen til bæredygtig og grøn energi kan spare millioner af dem mange timer om ugen, når de ikke skal bruge tid på at samle brændsel til madlavning og oplysning af byområder. Og det giver mulighed for at lave lektier og arbejde om aftenen.

En af de store og ofte oversete dræbere er, at mange kvinder bruger træ og kul i madlavningen, men også skrald og tilfældige materialer. Luftforurening i hjemmet dræber flere hundrede tusinder om året i Afrika, og halvdelen af dem er børn under fem år. Det må vi handle på.

Kvinder og pigers adgang til ren energi er altså afgørende, hvis vi ønsker at sikre deres sundhed og hygiejne. Men ud over at give dem tid til lektier og arbejde kan ren energi samtidig også sikre, at kvinderne indgår på arbejdsmarkedet. Det giver dem en indtægt og dermed en stemme i samfundet og i hjemmet – til fordel for dem selv og næste generation af piger.

De rette investeringer i den grønne energisektor styrker altså piger og kvinders adgang til sundhed, uddannelse og job. Men der mangler globalt fokus på sammenhængen mellem vedvarende energi og ligestilling i udviklingslande. Det vil vi i regeringen og PlanBørnefonden ændre på.

Vigtig dansk viden

I denne uge mødes verdens ledere i FN for at diskutere, hvordan vi sikrer kvinder og pigers rettigheder og ligestilling globalt. Her har Danmark solide erfaringer og viden om, hvordan adgang til vedvarende energi og grønne løsninger kan fremme piger og kvinders rettigheder og ligestilling.

Nye grønne energiløsninger er blevet billigere, og sammen med nye forretningsmodeller er der opstået nye muligheder for, at vi i Danmark kan udbrede solenergi med begrænset økonomisk støtte.

Vi ved, at grøn energi giver nye jobmuligheder i Afrika. Derfor støtter Udenrigsministeriet et partnerskab mellem Grundfos, PlanBørnefonden og lokale organisationer, som skaber grønne uddannelser og bæredygtige job til unge i Etiopien med særligt fokus på lige adgang for kvinder og mænd til uddannelsen.

I et andet projekt er PlanBørnefonden gået sammen med danske private virksomheder om at give flere kvinder elektrikeruddannelser i Benin i Vestafrika med fokus på montering og vedligeholdelse af solceller. Det giver lokale unge kvinder nye muligheder for at skabe en bæredygtig fremtid med stabil indtægt og indflydelse i lokalsamfundet.

Selv om COVID-19 har ført meget skidt med sig, har pandemien også affødt nye tanker om, hvordan vi indretter vores samfund – både herhjemme og globalt. Der er nu et større globalt fokus på at finde grønne løsninger på de udfordringer og muligheder, vi står med. Og det er godt nyt.

Danmark i front

Den grønne omstilling og piger og kvinders rettigheder er hårdt ramt af coronapandemiens konsekvenser. For første gang i mange år oplever Afrika tilbageskridt i adgangen til energi, og piger og kvinder prioriteres ikke i grønne stimuluspakker.

Hvis sammenhængene mellem grøn omstilling og ligestilling ikke tages mere alvorligt globalt, vil kvinder og børn fortsat dø af luftforurening i husholdningen, og de vil fortsat stå bagerst i køen i adgangen til sundhed, sikkerhed og skolegang. De skal ikke isoleres fra den grønne sektors nye muligheder for uddannelse og beskæftigelse.

Dansk ekspertise og erfaring kan gøre en afgørende forskel. Vi ser allerede, hvordan dansk engagement i grønne uddannelser og kvalificeret beskæftigelse går op i en højere enhed, når vi samarbejder på tværs af danske virksomheder, fonde, Udenrigsministeriet og danske ngo’er. Og vi ser, hvordan danske innovative projekter skaber synlige resultater med særligt øje for ligestilling.

Derfor går Danmark i front med at sætte fokus på en grøn genstart med en stærk inddragelse af piger og kvinder.

Flemming Møller Mortensen og Dorthe Petersen er henholdsvis udviklingsminister og direktør for PlanBørnefonden
 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gunner Boye Olesen

Det handler også om at vi skal give langt flere muligheder for at bruge brændet mere rent og effektivt. Der er gode, simple løsninger med effektive brænde-og trækulskomfurer, energieffektiv trækulsproduktion m.m. Det er mindre hipt end solceller; men i Afrika syd for Sahara er brug af brænde til madlavning og andet stadig langt den største energikilde. Og overforbruget af træ truer udviklingen. Vi har samlet en række afprøvede løsninger i Østafrika, som kunne løse problemerne og være med til at sikre en bæredygtig udvikling i Afrika, se: http://localsolutions.inforse.org/

Boye Olesens kommentar ligger i forlængelse af den jeg vil komme med: indlægget af Flemming Møller Mortensen og Dorthe Petersen, der svælger i alt det gode elektrificering vil føre til, giver indtryk af, at el i de små hjem vil afskaffe brændeforbruget til madlavning. Det er ikke det, der sker i fattige landsbyer. De bliver ved med at bruge brænde eller trækul - det sidste nu mest i byerne. I storbyerne prøver man - for at lette forbruget af trækul - at få folk til at bruge flaskegas. Hverken billigt eller just CO2-neutralt. Så er der alle mulige mere effektive ovne, der introduceres mange steder, men aldrig rigtig slår an. Så brændeproblemet er uhyre væsentligt. Der er steder, hvor man forsøger med koncentreret solvarme til madlavning, men uden større held. Derudover er der alle de projekter, der prøver på at få folk til ikke at fælde træer, men kun bruge affaldstræ. Samt forsøg med bioolie og benzin. Men summa summarum er alligevel afskovning. Så i stedet for at svælge i alt det gode elektrificering fører med sig (mindre arbejde til kvinderne) skal koncentrationen ligge på: hvordan får man billig elektricitet ud i landsbyerne (individuelle solanlæg, mininetværk baseret på større PV-marker eller forbindelse til det nationale eller et regionalt netværk, finansiering, prisen det vil koste, styringen af systemerne osv). Der er nok af udfordringer, men der sker nu altså også en masse.