Læserbrev

Hæv dagpengesatsen med op til 4.000 kroner i de første tre måneders arbejdsløshed

Vi bør give mennesker, der sjældent er ledige, og som har været medlemmer af en a-kasse i flere år, en højere dagpengesats i starten af deres ledighedsperiode. Det vil sikre vores truede arbejdsmarkedsmodel og sætte en stopper for flugten fra dagpengesystemet, skriver hovedkasserer af Dansk Metal i dette debatindlæg
Debat
31. marts 2021

Lad mig starte med at understrege, at jeg har stor tiltro til, at den nuværende regering tør gå nye veje. Det har regeringen allerede bevist, blandt andet ved at indføre en ret til tidlig pension og ved at føre en ekspansiv finanspolitik med god inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Men et spørgsmål trænger sig på: Hvornår bliver det dagpengemodtagernes tur?

I Dansk Metal mener vi, at regeringens næste syvmileskridt bør være en aftale om et dagpengeløft eller – som minimum – en aftale om en dagpengeløftskommission, der skal undersøge, hvordan vi kan forbedre dagpengesystemet. For behovet for et nyt og bedre dagpengesystem er stigende.

Det er også derfor, at vi i fællesskab med Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, nu fremsætter et fælles forslag til en ny og bedre dagpengemodel. For vi og vores medlemmer kan ikke vente længere.

Vores ambition er, at der indføres et nyt dagpengesystem, hvor medlemmer, der sjældent er ledige, og som har været medlem af en a-kasse i flere år, får et højere dagpengebeløb i starten af deres ledighedsperiode.

Helt konkret foreslår vi, at dagpengene løftes de første tre måneder af ledighedsperioden med 2.000 eller 4.000 kroner. Beløbet, som dagpengene hæves med, vil afhænge af, om personen har været medlem af en a-kasse i enten mindst to eller fire år.

Det betyder for eksempel, at det maksimale dagpengebeløb vil stige fra de nuværende 19.000 kroner til cirka 23.000 kroner om måneden for medlemmer med mindst fire års anciennitet i a-kassen.

Det er en ændring, som vil øge kompensationsgraden i systemet, og som vil sikre større økonomisk sikkerhed for arbejdsmarkedets kernetropper. En ændring, som vores medlemmer vil kunne mærke i deres hverdag når – og hvis – de pludselig står uden et job. En ændring, som vil bidrage til at bevare den truede fleksibilitet på vores arbejdsmarked – til gavn for lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet generelt.

Derfor er min klare opfordring til Folketingets partier, politikere og regeringen: Gør den næste store aftale til en aftale om et dagpengeløft eller – som minimum – en aftale om en dagpengeløftskommission.

Vi kan ikke vente meget længere, før flugten fra dagpengesystemet for alvor sætter i gang.

John Larsen, hovedkasserer i Dansk Metal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Den var ny.
En a-kasse, som vil differentiere mellem sine medlemmer,
som tager udgangspunkt i at ledighed er selvforskyldt, og vil belønne dem, som sjældent er ledige fremfor dem, som sidder løsere på arbejdsmarkedet.

Fri mig fra solisdaritet, hvis dette er et eksempel derpå.

David Zennaro, P.G. Olsen, Dennis Tomsen, Kim Folke Knudsen, Carsten Søndergaard, Jørgen Larsen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Mette Johansson og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

'solisdaritet'.. hm.. øh..den var også ny. I ved, at jeg mente 'solidaritet'.

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja dagpenge satsen skal forhøjes - godt at fagforeningerne nu endeligt er kommet på banen - det burde være sket for længst.

Men ikke kun en forhøjelse af de første måneder - Ligeledes det skal ikke kun være til folk der sjældent bliver ledige det skal dække alle.
Derimod er der mere perspektiv i at folk der har været medlemmer af dagpengesystemet og indbetalt længe skal have en højre stats end andre - kan der godt være en vis mening i - da det kan få flere til at tilmelde sig dagpengesystemet og derved flere til at dække udgifterne . Ligeledes vil et godt dagpengesystem være garanten for den højt besungne fleksible danske model - hvor det er let at hyre og fyrer - skifte arbejdsplads osv...

Carsten Hansen

Måske skulle man mere kigge på at hæve den tid man har ret til dagpenge, specielt for folk der har passeret de 50-55 år. I den gruppe er der nok en del der ryger ud af systemet fordi arbejdsgivere, private som kommunale, hellere vil ansætte yngre.
Dette vel at mærke uden at forringe vilkårene for andre.
Der er sket rigeligt af forringelser de seneste år.
Nu er det tid til udelukkende at kigge på forbedringer.

Genoptjeningstid, årrække, beløb og ikke mindst totalt-stop med at mistænkeliggøre ledige over én kam.

David Zennaro, P.G. Olsen, Kim Folke Knudsen, Carsten Søndergaard, Marianne Jespersen, Per Klüver, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Steen K Petersen, Inge Lehmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi vil have et dagpengesystem, der gør, hvad et dagpengesystem skal: kompenserer folk, hvis arbejdskraft lige for tiden ikke er efterspurgt.
Den skal i princippet ligge på 85% af lønnen, men dog med et maksimum på 30.000.

Marianne Jespersen, Jørgen Larsen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den voksende ulighed promoveres i forvejen rigeligt af mange fagforeninger, hvor medlemmerne har lav risiko for arbejdsløshed.

"Op mod 400.000 danskere har tegnet lønforsikringer, og tallet stiger. Mens vi i de sidste tyve år har talt om udlændinge, er den danske samfundsmodel blevet skrevet om – uden debat."

"Farvel til velfærdsstaten- husk din forsikring"
https://www.altinget.dk/artikel/farvel-til-velfaerdsstaten-husk-din-fors...

Og nu foreslår Dansk Metal og FH så at øge uligheden endnu mere, ved at favorisere deres egne medlemmer.

På ét eller andet tidspunkt knækker samfundet fuldstændigt over, når det famøse samfundssind udelukkende handler om at beskytte middelklassen og de rigeste.

Vi venter bare på de Gule Veste.

David Zennaro, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi bør tilbage til det system, der herskede siden 1986, og som stort set havde som formål at fastholde folk på arbejdsmarkedet.

Carsten Munk, Dennis Tomsen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Dagpenge- tænk ud af boksen

Nej skatteyderne skal ikke betale for, at visse faggrupper har sat deres forbrugsniveau så højt blandt andet gennem lån, at de ikke har råd til at få deres økonomi til at hænge sammen, hvis en person går på dagpenge ud af en familie.

Det er til enhver tid familiens eget personlige ansvar at få økonomien til at hænge sammen og ikke kaste sig ud i for mange lånefinansierede eventyr, som kan briste den dag jobbet ryger sig en tur.

Der skal være mulighed for at tegne en frivillig tillægsforsikring til dagpengene, så kan de, som synes det er nødvendigt mod egenbetaling selv opnå en højere dagpengesats typisk i 1 år fra ledighedens start. Forsikringen skal gælde for alle faggrupper, så der skal indbygges et solidarisk finansieringsgrundlag bag en tillægsforsikring, men det er brugerne og ikke skatteyderne, som skal betale for tillægsforsikringen.

Til gengæld skal dagpengeperioden forlænges til 3 år for de yngre aldersgrupper.

For de ældre over 50 år, hvor ledigheden kan varer længere ved, der skal dagpengeperioden forlænges til 5 år.

Genoptjeningskravet for dagpenge skal helt afskaffes. Betaler du A-kasse kontingent, så har du ret til dagpenge uanset forrige periodes beskæftigelse.

Dagpengeordningen skal være en obligatorisk forsikring for alle lønmodtagere.

Seniorjobsordningen som skal bringe ældre ledige tættere på et job skal bevares og gælde alle som er over 60 år.

For alle skal gælde, at de kan tage hul på deres private pensionsordning fra 60 år og bruge af denne i en periode. Hvis du så igen kommer ind på arbejdsmarkedet skal borgerne have mulighed for at stoppe udbetalingerne af deres pension og gemme dem til næste lejlighed.

Arne Pensionen er for ringe og skal afskaffes til fordel for en forbedring af seniorpensionen, så denne gælder for alle over 60 år uden forudgående arbejdsprøvning.

En reform skal afskaffe kontanthjælpen og lade denne erstatte af en borgerløns ordning. Borgerne får garanteret en vis skattefri indkomst, som dækker deres nødvendige behov. Samfundet kan til gengæld bede borgerne om at deltage i visse samfundsopgaver, det kunne f.eks være hjælp ved COVID19 opgaver med videre eller opgaver med naturpleje og grøn omstilling. Borgerlønnen skal svare til et niveau omkring den nuværende kontanthjælp, dog således at høje boligudgifter kompenseres fuldt ud for borgerne. De opgaver som borgerne kan pålægges at deltage i skal stå i rimeligt forhold til borgernes funktionsniveau, helbred og kompetencer.

Der skal ikke være nogen krav om ordinær beskæftigelse 225 timers reglen, for at opnå borgerløn. 225 timers reglen afskaffes.

Al kontanthjælps aktivering og kontanthjælpen skal afskaffes.

Gennem pensionsindbetalingerne skal alle lønmodtagere indbetale til en ny fond, som skal finansiere reel uddannelse til dagpengemodtagere. Arbejdsgiverne skal også pålægges at betale en afgift til denne fond. De ledige skal tilbydes reel uddannelse og kompetenceforbedring i stedet for meningsløse kurser i at skrive CV og andet, som de sagtens kan lære sig selv. De ledige skal have direkte indflydelse på valg af uddannelsesforløb og forløbets tilrettelæggelse.

Alle modtagere af offentlige ydelser skal have mulighed for at gå til domstolene for at få oprejsning for urimelig behandling og udbetalt erstatning. Væk med syltekrukker som den sociale Ankestyrelse. Der skal i sager med åbenlys urimelig behandling kunne bevilges fuld retshjælp og advokatbistand. Borgerne skal sikres mod åbenlys urimelig behandling fra myndighedernes side.

VH
KFK

Dennis Tomsen, Carsten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo revolutionært, Kim Folke Knudsen; men urimeligt er det ikke. Der mangler et element, der i højere grad vil hjælpe selvstændige, der må lukke - gerne, så de kan gøre det inden konkurs.

Dorte Sørensen

Kim Folke Knudsen vi er enige om at Dagpengesystemet trænger til et eftersyn med ændringer - hvis ikke det bliver helt meningsløst og ingen gider forsikre sig. Godt at fagforeningerne endelig nu arbejder på forbedringsforslag. Så langt så godt.

Det er håbløst kun at tilbyde mange af de forsikrede kun 40 pct dækning - ved oprettelsen af Dagpengesystemet var dækningen over 80 pct. Så alene her er det stor plads til forbedringer.

Men længden af dagpengeperioden kunne også godt ændres og omskolingsmulighederne skal også forbedres - men det skal gælde en meget større gruppe.
Ja der er sandelig god grund til en omlægning og forbedringer så ikke hele systemet bryder sammen til skade for både arbejdsgivere og lønmodtagere.

Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Om det hedder borgerløn eller kontanthjælp er økonomisk ét fedt for den som er smidt ud af den fælles forsikringsordning, nemlig dagpengene, og dermed står uden A-kasse og i de fleste tilfælde også uden fagforening, idet:

A) Det er for dyrt for en kontanthjælpsmodtager at bibevare et medlemskab af en fagforening

B) Det kan ikke svare sig, når kontanthjælpsmodtageren SKAL stå til rådighed for et hvilket som helst job, som vedkommende kan/skal bestride indenfor alle 'relevante' brancher, der ikke nødvendigvis er i det fag, vedkommende har sin uddannelse.

Det glemmes i overvejelserne også, at mange kontanthjælpsmodtagere er SYGE, og derfor slet ikke skulle være på kontanthjælp, men på sygedagpenge, og hvis sygdommen er kronisk, i fleksjob eller på førtidspension.

Men sygedagpengeperioden er blevet temmelig begrænset, og kommunen kan selv beslutte om en person skal erklæres for 'rask', eller 'aktivitetsparat', som er det eneste alternativ til 'jobparat', og dermed overgå til ydelsen kontanthjælp.

Ved borgerløn med forpligtelse til at 'deltage' i fx Covid-arbejde eller andre samfundsgavnlige formål, såsom "naturpleje og grøn omstilling", vil man blot erstatte den allerede kendte kasse 'nyttejob' med en anden, men endnu farligere.

Mange kontanthjælpsmodtagere er nemlig på grund af dårligt helbred (fx kræft, KOL, gigt, diabetes) i risikogruppen for at blive alvorligt syge eller dø af Covid.

I forvejen siger loven, at man ikke må udsætte syge borgere for noget, der ikke "står i rimeligt forhold til borgernes funktionsniveau, helbred og kompetencer", som det så smukt hedder.

Alligevel er det på daglig basis præcis det, syge mennesker udsættes for, uden at kommunerne sanktioneres.

Det er tværtimod borgerne, der sanktioneres, hvis de ikke møder op til samtaler eller på deres nyttejob/ afklaringsforløb/ ressourceforløb/ kursus pga sygdom eller hospitalsbehandling.

Der findes over 30.000 sider lovgivning omkring arbejdsløse.
Den kan ikke bare skrottes uden videre, for her skal alle forligspartier deltage.

Det mest effektive ville være at lade alles mulighed for at være med i en fagforening og A-kasse være så optimal som muligt, ved at lade det være meget billigt for kontanthjælpsmodtagere, forlænge perioden, samt ophæve optjeningspligten.

For nu at tage fleksjobbere, er det ikke længere en mulighed at være i A-kasse eller fagforening, efter reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012.

Her er det nu kommunen og arbejdsgiveren, der i fællesskab bestemmer personens arbejdsevne og tilsvarende (lave) lønning, og der er ingen hjælp at hente ved dårligt arbejdsmiljø eller fyring.

Der er grangiveligt et bjerg af forhindringer med hensyn til at genoprette velfærdssamfundet, så de syge og arbejdsløse ikke længere må behandles som dyr i industrilandbruget.

Men de overvindes ikke ved at erstatte den ene tvang med den anden.

Kommunerne må gøres ansvarlige på en helt anden måde end det sker nu, hvor de går til grænsen og overskrider den hele tiden, og Ankestyrelsen anvendes som parkeringsplads for borgerne, altimens kommunen sparer penge.

Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja der er stærkt brug for forbedringer - men er det største problem ikke at mange er ret ligeglade med fagforeningerne?
Hvis flere melte sig ind - ikke i de gule - og deltog aktivt i arbejdet . Det ville gavne arbejdet for bedre løn og arbejdsforhold - og ikke mindst forholdene for de ledige.

Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, P.G. Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Kontanthjælpsmodtagere, som er kategoriseret som "aktivitetsparate", har fem gange så høj dødelighed som jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Det fremgår af svar, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har givet til Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører for Alternativet.

Fra oktober 2016 til april 2019 er 1.230 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere afgået ved døden. Det svarer til 1 procent af alle, der har været i kategorien i tidsperioden."

https://www.a4nu.dk/artikel/hoej-doedelighed-blandt-kontanthjaelpsmodtagere

"Trods mere end 30 års sygdom og misbrug mente Københavns Kommune, at 64-årige Bjarne Petersen fortsat skulle have afprøvet sin arbejdsevne. I maj lykkedes det ham endelig at få tilkendt førtidspension, men da var det for sent. Han døde dagen efter, pensionen første gang blev udbetalt."

https://www.a4nu.dk/artikel/bjarne-fik-foertidspension-efter-aartiers-ka...

Bitten Vivi Jensen var partsrepræsentant for Bjarne Petersen, og det var takket være hendes hjælp og store indsigt i beskæftigelsesloven, at han til sidst opnåede at få en førtidspension, blot alt for sent til at han nåede at få glæde af den.

Bitten har hjulpet over 100 borgere i sager om førtidspension, og vundet dem alle.
Det siger lidt om, hvordan visse kommuner blæser højt og flot på lovgivningen.

Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Ebbe Overbye og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, jo, det er en skamplet på vores arbejdsmarkedsmodel, at de 'gule' fagforeninger har fået lov til at møve sig ind.

Når det er sagt, er grunden til at mange vælger dem, at de er billigere, og at de giver lige så god rådgivning, hvis ikke bedre, i sager om fx dårligt arbejdsmiljø, forkert løn, osv.
Det siger lidt om niveauet hos de 'legitime' fagforeninger.

Mange betragter fagforeninger som pamperreder, og muligvis med god grund, for det er nogle af dem rent faktisk.

"Både forbundsformanden og andre topfolk i fagforeningen HK kan se frem til at modtage to tredjedele af deres løn for at lave ingenting i tre-seks år. Medlemmerne betaler. Det skriger til himlen, siger lokal næstformand. Forbundsformand går af i år og forsvarer sin ordning."

https://www.berlingske.dk/business/jeg-ser-det-som-graadighed-fagforenin...

Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja det er en skamplet at de gule har møvet sig ind. De fører sig frem med billigere kontingent osv. Det har de - men de har heller ikke den samme hjælp og støtte ved arbejdsskader, fyringer osv. og de er ikke med ved arbejdet om overenskomster -De nyder med andre ord "bare" glæde af andre arbejde .

Ja der har været mange dårlige sager i de rigtige fagforeninger - men hvis flere deltog aktivt i arbejdet så ville der opstå mere demokrati osv. Fagforeningerne er egentligt meget demokratisk opbygget - problemet er mere at mange medlemmer ikke deltager aktivt.

Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg er helt enig, Dorte.
Det var ikke fordi jeg forsvarede de gule fagforeninger, men fordi det er ovennævnte begrundelser, mange angiver for ikke at være med i de reelle.
(Og historier om pamperier understreger blot, at der er et problem med solidariteten)

Kim Folke Knudsen

@Dagpenge i en COVID19 krisetid.

Der er ligesom andre områder af den nu mere og mere medtagede Farvel Velfærdsstat og tro mig regningen efter COVID19 - den vil med statsgaranti indebære en stribe af nye " Reformer ", som vender den tunge ende nedad. Det vi ser i øjeblikket er en støt og rolig afvikling af Velfærdsstaten, hvor private løsninger tager over og de svagest stillede overlades til sig selv, da de danske partier ikke anser dem som en gruppe der skal tages vare på ( minus Alternativet Frie Grønne og Enhedslisten ), hvor den sociale indignation er intakt og ikke udraderet af ligegyldighed.

Eksempler på de forringelser som kan være på vej, når den gigantiske regning fra COVID19 krisen skal gøres op

1 års dagpengeret
Dimmitender afskæres fra dagpenge
Uddannelsesstøtten omlægges til lån fra SU ydelser
Flygtninge og indvandrer fra ikke integrer bare lande og kulturer klapjagt for at jage dem ud af landet en gang for alle.
Arne pensionen er i fare.
Pensionsalderen for os andre der overlever COVID19 forhøjes ud over Velfærdsforliget startende med 70 år.
Førtidspensionen kan der saves yderligere lunser af her ved at lukke kassen for modtagerne og smide dem tilbage i kontanthjælpssystemet på ekstra lave ydelser.

Bemærk hvorfor politikerne ikke taler om regninger i øjeblikket måske ikke en tilfældighed sådan lidt under et år før Kommunalvalget men bagefter, så kommer sandheden nok desværre frem.

Derfor vælgerne skal tænke meget over deres næste kryds og ikke lytte til alle de tomme vælgerløfter som svirer rundt. De er ligeså meget værd som Poul Nyrup Rasmussens lakoniske efterlønsgaranti fra 1998.

Jeg ønsker mig en reform fra bunden af vores sociale ydelser hvor kernen er et stærkt og udbygget dagpengesystem suppleret med en frivillig mulighed for at tegne en tillægsforsikring til dagpengene, hvis borgerne ønsker en forhøjet ydelse i en kortere periode typisk det første år af ledighedsperioden.

Dagpengesystemet skal være indrettet således, at alle der står til rådighed for arbejdsmarkedet er omfattet af dette system. Borgerlønnen skal være en foranstaltning for de borgere, som ikke kan optages i dagpengesystemet og som afventer en afgørelse om førtidspension, revalidering, eller Fleksjob.

Jeg ønsker at vi nu tager fat på Borgerlønnen og afskaffer det formynderiske kontanthjælpssystem. Jeg tror at det vil være meget svært at sælge Borgerlønnen uden, at der er en eller anden form for frivillig indsats, som samfundet kan kræve af borgerne, der benytter Borgerlønnen. Men ja som Eva nævner i et af hendes gode indlæg: risikoen er at ende i et nyttejobs koncept, hvor syge borgere tvinges i arbejde og gøres endnu mere syge og svage. Det må aldrig være formålet med en frivillig indsats for samfundet. Den skal tilrettelægges sammen med borgeren og ske på frivillig basis og med hensyn til borgerens funktionsniveau, helbred og kompetencer. Der skal være en klar mulighed for at fritage sygemeldte borgere for frivillig indsats som modtager af Borgerløn. Den frivillige indsats skal hjælpe borgeren væk fra ensomhed social isolation og lignende som følge af, at de ikke har nogen tilknytning til arbejdsmarkedet.

Prøv at tænke over hvor mange mia kr. der fosser ned i Jobcenter systemet og i det sociale system uden at pengene gør nytte for borgerne. Vi betaler AMB bidrag svarende til over 10% i skattetræk og vi har betalt kontingenter til A-kassen i årevis. Den dag borgerne har brug for systemet, så oplever de., at systemet kun er indrettet på at kontrollere dem og smide dem ud af systemet ved den mindste mistanke om, at borgeren ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er helt på Månen med denne model først brandbeskatning af lønmodtagerne og bagefter mistænkeliggørelse af de lønmodtagere, som får brug for deres dagpengeret.

Arbejdsgiverne og vi skal via Uddannelsesfonden bygge midler op, så ledige kan bruge deres dagpengeperiode på kompetencegivende uddannelse. Der skal selvfølgelig søges et vist antal job, men vi skal væk fra papirmøllen hvor ledige tvinges i en uendelig til at skrive ansøgninger på job, som de ved aldrig bliver besvaret med et ja kom du til en jobsamtale.

Der skal arbejdes videre med modeller, hvor de arbejdsløse og borgerløns modtagerne selv direkte sammen med andre borgere inddrages i lovgivningsarbejdet, så de har en høringsret og medindflydelse på arbejdsmarkeds lovgivningen.

Ja Steffen Gliese det er meget nødvendigt med en revolution på dette område. Alt for mange mennesker er kørt over af systemet og historierne om de syge, der til sidst efter års kamp får tildelt en førtidspension og derefter dør, det kan vi ikke leve med, hvis vi vil kalde os et Velfærdssamfund.

Det pudsige med det at være personlig liberal ikke system liberalist som neoliberalisterne, hvor alt handler om at rage til sig til egen gruppe af de velstående der lever på kapital og kapital forrentning, det er, at i dag findes de liberale synspunkter vidt forskellige steder blandt partierne. Enhedslisten forfægter liberale mærkesager, når de kæmper mod de utallige forslag til negativ behandling af borgere med fremmed baggrund og borgere, som er så uheldige at bo i en " Ghetto ".

Alternativet og Frie Grønne rummer også mange gode liberale tanker om at frisætte mennesket og dets talenter, fremfor at lade systemet køre mennesket over i en fastlagt skabelon.

I SF og hos enkelte Socialdemokrater ses også gode takter, men det er som om, at hele det lovgivningskompleks som nu er bygget op gennem årtier, det stavnsbinder og tynger de to partier til ikke at tænke ud af boksen og bygge det hele op igen forfra.

De borgerlige partier ja de burde være de første til at kræve en total reformering af vores sociale ydelser. Men de er ikke troværdige, fordi de selv har stået bag den ene reform efter den anden, som har skabt det nuværende uhyre af et dagpenge system spækket med kontrol og restriktioner. De har udhulet kontanthjælpen, så visse grupper kommer til at leve i fattigdom og perspektivløs nød. De Borgerlige partier var også dem som lagde stemmer til forringelserne af efterlønsordningen og dernæst af Førtidspensionen med det resultat at syge borgere skulle tvinges til at tage deres sygeseng med på arbejde. Al tale om borgerlig anstændighed og hensynet til de svageste borgere var blæst væk af de borgerlige partiers begejstring over Udbudsøkonomer og neoliberalister. Deres politik gik hele tiden ud på at flytte midler fra de svageste over til de mere velstillede grupper i samfundet og så bestikke den rige del af middel klassen med private eller offentlige skræddersyede løsninger.

Det borgerlige oprindelige tankegods om hjælp til de værdigt trængende er helt fejet under bussen med årtiers forfejlet og ensporet politik Neoliberalisme som systemtænkning.

Vi skal have et opgør med de her systemer og det skal ske ved at tænke på tværs af partiskel og interesser. Det vigtigste er at folk kan se, at systemet ikke fungerer og skal reformeres ikke om de er røde blå grønne eller en fjerde farve. De gode ideer skal frem i lyset og omformes til politiske krav og ønsker.

VH
KFK

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Kim Folke Knudsen.

Jeg er sikker på at SF vil modsætte sig at det bliver de svage der skal betale regningen; Dette sammen med Enhedslisten.

Så vidt jeg husker, så er du selv Radikal Venstre-mand.
Hvor ser du dit eget parti i hele den sag ?
Eller har du skiftet parti ?

Eva Schwanenflügel

Kære Kim, applaus for at tænke ud af boksen med revolutionære visioner.
Det er tiltrængt.

Du sætter dog fingeren på et ømt punkt her, der bare risikerer at blive endnu mere smertefuldt:

"Der skal være en klar mulighed for at fritage sygemeldte borgere for frivillig indsats som modtager af Borgerløn. Den frivillige indsats skal hjælpe borgeren væk fra ensomhed social isolation og lignende som følge af, at de ikke har nogen tilknytning til arbejdsmarkedet."

Først og fremmest, en frivillig indsats skal i princippet være FRI, og ikke noget man fra systemets side skal "fritage" folk fra at udøve.
For så er det jo bare et tilbud man ikke kan afslå, ligesom 'obligatoriske vuggestuer'.

Sådan som det fungerer idag, skal der også tages hensyn til borgerens "funktionsniveau, helbred og kompetencer".
I realiteten bliver dette bare overhørt i mange kommuner, hvor lægeerklæringer tilsidesættes til fordel for kommunens egen vurdering.

Idéen om borgerløn er også, at det netop er alle borgere, der modtager den.
Man undergraver dermed hele fundamentet for universaliteten, ved at begrænse den til syge og ledige.

Sidst men ikke mindst:
Syge mennesker har ikke brug for at blive aktiveret for at modvirke ensomhed og isolation, med mindre de selv ønsker det.

For mange syge er det selve kontakten med systemet, der er alt for emsige og optimistiske på deres vegne, der netop gør dem endnu mere deprimerede og syge.
De føler sig hverken set eller hørt.

"Politikere har igennem flere årtier skabt et system, der ser alt for optimistisk på udsatte borgeres arbejdsevne, og som er skyld i en hård konflikt mellem kontanthjælpsmodtagere og landets jobcentre. Det mener arbejdsmarkedsforsker Mathias Herup, der er aktuel med ny bog.

Når kontanthjælpsmodtagere møder op på på landets jobcentre, har de en god chance for at blive mødt af en sagsbehandler, der ser positivt på deres chancer for at få et job.

Til gengæld er kontanthjælpsmodtagernes chancer historisk ringe, hvis de skal overbevise personen på den anden side af skranken om, at de har problemer i deres liv såsom sygdom eller misbrug, der afholder dem fra at blive en del af arbejdsmarkedet igen. 

Sådan lyder budskabet fra Mathias Herup, velfærdsforsker ved Aalborg Universitet, der er aktuel med bogen 'Optimismens politik - skabelsen af uværdigt trængende borgere', der omhandler den udvikling, som han har døbt 'Optimismens politik'. "

"Beskæftigelsessystemets jagt på udsatte er gået alt for langt"
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/forfatter-i-opraab-jagten-paa-udsatt...

Det er også den grundfæstede præmis om, at syge og arbejdsledige mennesker ikke selv kan deltage i samfundet med mindre de er en del af et "arbejdsfællesskab", den er gal med.

På den ene side foregiver politikerne at ville 'hjælpe' de syge/ledige ved at sende dem ud i den ene meningsløse aktivering efter den anden.

På den anden side forudsættes det, at folk ikke gider arbejde uden økonomisk pisk eller gulerod; pisk til de syge og ledige i form af kontrol, overvågning og sanktioner, gulerod til de velhavende med skattelettelser.

Det hænger bare ikke sammen.

Sidste år kom en rapport fra Psykiatrifonden og Landsforeningen Sind:

"Sygemeldte, som er tilknyttet et jobcenter, oplever alvorlige, psykiske belastninger i forbindelse med deres tilknytning til jobcentret. Syv ud af ti svarer i en undersøgelse, udarbejdet af Psykiatrifonden og SIND, at kontakten med jobcentret belaster deres livskvalitet, mens en fjerdedel svarer, at kontakten med jobcentret ligefrem giver dem tanker om, at livet ikke er værd at leve. I dag går de politiske forhandlinger om en justering af fleksjob- og førtidspensionsreform i gang, og behovet for forandringer er stort. De to organisationers formænd anbefaler blandt andet, at afklaringsforløb skal forkortes drastisk, at lægers vurderinger fremover ikke kan tilsidesættes som i dag og at jobcentrene ikke må sætte aktiviteter i gang, der forværrer den sygemeldtes helbred."

https://sind.dk/nyheder/pressemeddelelse-psykiatrifonden-og-sind-kraever...

Vi skal ikke konvertere det nuværende system til et, der er lige så slemt.

Frivillighed er at få lov til at være i fred, når man er syg, så man kan blive rask, eller lære at leve med sin sygdom.
Ikke blive udsat for "frivillig" tvang ved systemets "hjælp", så man risikerer at få sygdommen forværret fatalt.

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar