Læserbrev

Hjemløses brug af ordet 'sårbar' kan være en selvopfyldende profeti

Sårbarhed findes. Men ordet er fyldt med fristelser, dels til at ’systemet’ overtager ansvar, dels til at hjemløse kan fralægge sig ansvar, skriver professor og dr.phil ved Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School Ole Thyssen i dette debatindlæg.
Debat
16. marts 2021

Jeg er enig med Preben Brandt i, at der ikke findes én hjemløs, kun hjemløse med hver deres historie, som han påpeger i en kritik af min kronik om hjemløse i Information den 3. marts.

I en kronik er der ikke plads til detaljer, så forenkling er uundgåelig. I min En lille bog om hjemløshed er der flere nuancer.

Men det har slået mig, at hjemløse – og mange andre – systematisk omtales med passive ord som ’sårbare’, ’udsatte’ og så videre. Sårbarhed findes. Men ordet er fyldt med fristelser, dels til at ’systemet’ overtager ansvar, dels til at hjemløse kan fralægge sig ansvar.

Resultatet kan være en selvopfyldende profeti, når hjemløse overtager ordene og bruger dem om sig selv. Så kan det være svært at komme op af sumpen.

Men der er grund til at glæde sig, hver gang det lykkes en hjemløs ved egen kraft og hjælp udefra at bryde igennem og få sig et hjem – som er mere end blot et sted at bo.

Ole Thyssen, professor, dr.phil. ved Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Nåeh, det er ligesom når man idømmer syge mennesker 'ressourceforløb' så er det langt bedre end hvis man giver dem førtidspension, fordi "ressourcer" giver en klang af fortagsomhed, mens førtidspension lugter lidt af at give op?
Det giver god mening.
Så skal vi jo bare finde på bedre og mere positive ord for mennesker og al ting
"Nyttejob" f.eks, som egentlig bare betyder arbejde uden løn eller rettigheder..
Eller hvad med "skattelettelser" som egentlig bare betyder, at der skal betales mindre i skat med det resultat, at den fælles kaffekasse bliver mere slunken.

Det er da ret fiks.

Ebbe Overbye, Ivan Mortensen, David Zennaro og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at sige "folk som boligpriserne og samfundet har skubbet ud". Det fortæller da en historie om at der ikke findes boliger til alle, som de har mulighed til at betale og vælge af bo mange flere steder. Men det er jo langt og besværligt og måske mere rammende end bare hjemløs.

Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Du har skrevet en bog om hjemløshed. Jeg går derfor ud fra at du har gjort dig hundredvis, hvis ikke tusindvis af betragtninger. Du vælger i kronikken, og dette svar på kritikken af kronikken, at fremhæve en betragtning, som måske ikke er direkte forkert, men bestemt heller ikke dækkende for hjemløse (som du jo også selv pointerer). Så hvorfor fremhæve den? Er det den vigtigste betragtning, du har gjort om hjemløshed? Mener det virkelig at hjemløshed bunder i hvordan man omtaler dem, eller hvordan de omtaler sig selv? At hjemløshed skyldes samfundets og systemets sprog om de hjemløse? At hjemløse bruger bestemte begreber for at undgå at løse deres sociale problemer?

At hjemløshed er et spørgsmål om karakter, et spørgsmål om viljestyrke, et spørgsmål om at tage sig sammen?

Nej, selvfølgelig gør du ikke det. Så enkel er virkeligheden ikke. Men det er denne betragtning, som du fremhæver i din kronik, og nu dette svar.

Hvorfor er det vigtigt for dig at fremhæve denne betragtning, især når du selv indrømmer at den ikke er dækkende?

Hvad handler din bog egentlig om?

Jeg tvivler på at det er hjemløshed...

ups

Min kommentar er til Ole Thyssen.

Jeg ved ikke om dette er en form for forsvarsmekanisme i stil med forklaringen at når mennesker er fattige er det fordi de er dovne, dumme eller begge dele. Men denne historie minder alt for meget om en bortforklaring. BS.

Kan man måske ved at opholde på samme sted i adskillige årtier komme til at grave sig så dybt ned i et hul at udsynet forsvinder. Det er tilsyneladende det der er sket med filosofien. Hvad kan vi snart bruge den til. Manipulation og bortforklaringer?