Klumme

Honningekagehjerterne er prikken over i’et efter 75 års underbetaling af sygeplejersker

Da sygeplejerskerne igen i år fik en stram overenskomst, blev skylden lagt på coronakrisen. Men spoler vi tiden tilbage, har der årti efter årti altid kunnet findes en grund til, at de ikke skulle betales ordentligt. Der er desværre ikke meget at fejre i dag, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Sygeplejersker på Svendborg Sygehus iført de beskyttelsesdragter, de skal bruge på hospitalets COVID-afdeling. Arkivfoto.

Sygeplejersker på Svendborg Sygehus iført de beskyttelsesdragter, de skal bruge på hospitalets COVID-afdeling. Arkivfoto.

Tim Kildeborg Jensen

Debat
8. marts 2021

Da sygeplejerskerne i Region Hovedstaden umiddelbart før jul fik foræret et honningkagehjerte som tak for deres indsats under coronaepidemien, tænkte jeg: Dette er historisk! Nu kommer vendepunktet! Det her finder de sig ikke i, samtidig med at de sætter livet på spil.

Men ak, heller ikke denne gang blev det. Her den 8. marts, på Kvindernes Internationale Kampdag, må det desværre konstateres, at der ikke kom noget vendepunkt. Sygeplejerskernes løn slæber stadig efter lønnen i andre sammenlignelige fag. Der er ikke meget at fejre i dag.

Ved overenskomstforhandlingerne i februar fik de kommunalt ansatte sygeplejersker en lønstigning på 5,02 procent over de næste tre år. Frem for ligeløn fik de en ’strategipulje’ på 0,05 procent, som skulle bruges til at indhente deres lønefterslæb efter andre kommunalt ansatte i tilsvarende stillinger. 33 millioner kroner til 36.244 sygeplejersker, målt i fuldtidsstillinger, giver en engangsudbetaling på 910 kroner pr. sygeplejerske. Det indhenter næppe lønefterslæbet, men de kan da købe en to-tre flasker god vin at fejre ’fremskridtet’ med.

Denne gang er det coronaen, der får skylden for den stramme overenskomstramme, men ser man historisk på det, har der altid været om ikke det ene så det andet i vejen. Siden 1973, hvor sygeplejerskerne strejkede i seks uger, har de strejket for bedre løn i 1995, 1997, 1999 og 2008.

En lønklasse for kvinder

I perioden fra marts 2003 til marts 2008 blev de sejlet agterud sammenlignet med læger og stort set alle chefgrupper, der fik en samlet lønforhøjelse på over 25 procent over fem år. Sygeplejerskerne fik en samlet lønforhøjelse på 17,3 procent.

To gange er konflikterne blevet standset ved lovindgreb, men da den i 2008 var gal igen, og konflikten denne gang fik lov at løbe ud, blev den hamrende dyr For Dansk Sygeplejeråd, hvis økonomi i forvejen ikke var for god. Og resultatet fik ovenikøbet mange til at melde sig ud.

Det er en fortvivlende gammel historie, der bliver ved med at trække sine spor, nemlig at kvinders arbejde vurderes lavere end mænds. I 1946 fremsatte statens lønningskommission et lønforslag over for statsansatte tjenestemænd, der også omfattede statens sygeplejersker, og det blev fulgt op af kommuner og sygehusejerne med tilsvarende forslag. Her blev sygeplejerskerne indplaceret i en særlig lønklasse for kvinder, på et lavere niveau end faglige arbejdere. Sygeplejerskerne aktionerede på den eneste måde, Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse kunne acceptere, nemlig ved kollektiv opsigelse. Af etiske grunde burde de ikke strejke, mente man, og desuden tillod tjenestemandsloven det heller ikke. Kollektiv opsigelse var det eneste kampmiddel, hovedbestyrelsen kunne acceptere.

Måtte ikke sige op

Opsigelserne gjorde imidlertid statsminister Knud Kristensen så opbragt, at han gik til kammeradvokaten, der afgav udtalelse om, at aktionen ikke var lovlig. Sygeplejersker havde med andre ord heller ikke ret til at sige op! Staten trumfede ved at nægte at forhandle, så længe konflikten var i gang, så til sidst måtte sygeplejerskerne trække opsigelserne tilbage for at få gang i forhandlingerne igen.

I 1969 kom der en tjenestemandsreform, hvor man vedtog, at sygeplejersker og pædagoger ikke kunne regnes som primære forsørgere og derfor skulle have mindre i løn end lærere og politibetjente.

Og sådan kunne man blive ved.

Eller man kan muntre sig en smule op ved at fortsætte med sosu’erne, der er ved at blive en mangelvare. Man regner med, at der i 2028 kommer til at mangle 40.000 uddannede sosu’er, hvilket betyder, at der skal uddannes 10.000 nye om året. Ved overenskomsten i år, er der afsat 140 millioner til en rekrutteringspulje. Men allerede nu viser der sig akutte rekrutteringsproblemer i visse kommuner. Og her kommer så denne klummes eneste lyspunkt: Flere kommuner tilbyder nu en sosu-uddannelse med voksenløn, hvilket giver ufaglærte mulighed for at gå direkte fra et job ind på uddannelsen. Glædelig 8. marts.

information.dk/deltag

Serie

Kvindernes kampdag 2021

Der er gået et år med livet med corona, og den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. I denne serie taler vi med kvinder i mange aldre om kvindekamp og ligestilling i 2021 – og om at være kvinde under en epidemi. Artiklerne er samlet i avisen på kampdagen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er sygeplejersker lavere lønnet end kontorpersonale eller butiksansatte - som jo også er typiske kvindejob Jeg siger det ikke fordi at sygeplejesker får for meget - men jeg synes debatten skulle handle om de virkelige lavtlønsområder for kvinder i DK på denne 8. marts. Mange kan ikke engang få højeste dagpengesats pga 90% reglen.
Jeg har ikke set mange som tale deres sag her i denne avis.

Maj-Britt Kent Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Jeppe Lindholm, Claus Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Sygepleje lønnen fejler ikke noget med 35.000 kr. plus pension, feriepenge, sygedage med løn, betalt middagspause og tillæg efter 10 års anciennitet. Det er næsten 10.000 mere end en HK'er må nøjes med.

ulrik mortensen, Christian Larsen, Helle Walther og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Du får betalt middagspause til at lyde som fryns, Jeppe Lindholm.
Min bedre halvdel får ofte først hendes frokostpause omkring kl. 14, da hun sidder, og assisterer under en operation, og der er ikke nogen til at afløse hende. Hverken vådt eller tørt under en 6 timers operation. Juhu, det vilde liv.
Grunden til mange af os varme hænder får betalt frokostpause, er fordi, vi kan få denne afbrudt for at tilgodese borgernes behov.
Hvis vi selv betalte, kunne vi jo sige; ærgeligt fru Jensen beklager at du pisbløder fra en venflon, men du må vente til min halve time er gået, og jeg stempler ind igen.

Troels Ken Pedersen, Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Lone Hansen, Niels Risager, Steffen Gliese, Katrine Damm, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Lønnen for en sygeplejerske burde være 45.000 kr.

Jeppe Bundgaard, Steffen Gliese, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lønstigninger skal IKKE ske i % men i kr.
Det er selvfølgelig "genialt" at man i tidernes morgen har fået lavet stigningen er i %, da de højtlønnede så får en pæn del mere i posen. 5 5 af en månedsløn på 60-70.000 er immervæk en pæn slat mere, end 5 % af en månedsløn på 30.000. og gabet bliver større for hver gang, der forhandles og lønstigningen sker i %, som den har gjort mange gange.

Jeppe Bundgaard og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"...da de højtlønnede så får en pæn del mere i posen. 5 5 af en månedsløn på 60-70.000 er immervæk en pæn slat mere, end 5 % af en månedsløn på 30.000.

Ja, eller en grundløn på 21.400, der er min grundløn som sosu hjælper i hjemmeplejen.

olivier goulin

Lønniveauet afspejler typisk udbud/efterspørgselsmekanismerne
Hvis du besidder en spids-kompetance, der er bud efter - så kan du kræve en tilsvarende højere løn. Udfører du derimod et arbejde, som mange andre kan udføre lige så godt - så er udbuddet større - og lønniveauet mindre.

Sådan fungerer det i det private og til en vis grad også i det offentlige.

Det er nok ikke tilfældigt at man har pædagoger, sygeplejersker og politibetjente i bunden - og maskinmestre, ingeniører og journalister i toppen

Man kan ikke bare se på uddannelseslængde - man er også nødt til at se på uddannelsens faglige kompetanceniveau - og på markedsmekanismerne. Hvis der var en overproduktion af maskinmestre, evt. fordi faget var populært eller uddannelsen til at gennemføre for enhver - og ganske få sygeplejersker, så ville den lønforskel formentlig udlignes til en vis grad.

/O

Tja. Der er mange som slet ikke egner sig til at have med andre mennesker at gøre. Der er en hel del som ikke ville kunne opnå det faglige kompetanceniveau som er påkrævet på disse uddannelser. De har så valgt andre uddannelser. Det gør ikke deres kompetancer finere end andres. Markedsmekanismer Tja - Disse grupper udfører i det mindste et nyttigt arbejde. Hvis de udeblev blot en enkelt dag ville samfundet ganske enkelt bryde sammen. Det er mere end man kan sige om mange af dem der besidder poster højere oppe på lønstigen i systemet.
Nogle arbejder oven i købet med livet som indsats. Det får de ikke ekstra for.

olivier goulin

@Pia

Ganske enig - blot har markedsmekanismerne ikke noget at gøre med et fags kritiske funktion. Der er mange lavtlønnede job - og tilmed ufaglærte, der er kritiske.

Men så længe der er rigeligt med udbud af arbejdskraft i disse fag, der er villig til at udføre funktionen til den givne løn, så kan lønnen holdes nede.

Det er klart at lønniveau hænger sammen med kompetanceudbud.

IT-eksperter med meget snæver erkspertiseområde indenfor eksempelvis forældet, men endnu aktiv teknologi, kan nærmest selv bestemme deres løn.

Sådan er det.

Det samme med de stjerner inden for populærkulturen, som alle vil se og høre. Det er jo til tider absurde lønninger, de indkasserer - men de må jo stadig være en god forretning, må man formode. Ingen af disse kan dog betegnes som 'kritiske funktioner'

/O

Jens Christian Jensen

"Nogle arbejder oven i købet med livet som indsats. Det får de ikke ekstra for"

Så er det vel ikke logisk at sygeplejerske skal have en højere løn end politibetjente. Det burde så være omvendt hvis det er det parameter der skal måles på.

Jeppe Lindholm

Den betalte middagspause må kun lejlighedsvis afbrydes. Og kun, hvis ens person er nødvendig tilstede og ikke kan erstattes med en anden.

Og i forhold til SOSU medarbejdere er sygeplejer lønnen mere end nok. Et privilegie som ikke ses i det private. Det svare til 8% i ekstra løn. Fuld løn under sygdom er et andet privilegie af økonomisk værdi. Ligesom let adgang til barselsorlov med fuld løn og pension, samt en job sikkerhed, som mage privat ansatte må misunde. Samlet set er lønnen attraktiv. Ellers ville der jo ikke være så mange, som efterstræber erhvervet, som det er tilfældet.

Corona krisen skal ikke misbruges til at tilrande sig ekstra privilegier. Der er 123.000 ansatte i sundhedsvæsenet. Heraf 20.000 læger, 40.000 sygeplejer og 20.000 SOSUer. Det burde ikke være noget problem at håndtere op mod 800 corona patienter for så mange ansatte.

Vi lever i en tid med klynkeri og en overforkælet kultur blandt de yngre generationer, som er opdraget til at de er centrum i hele universet. Ikke nogen sund udvikling.