Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.
Ida Auken-hoppet I
De fleste har hørt om et sidespring eller et tigerspring. FOLK introducerer hermed Ida Auken-hoppet – det er, når man efter syv år springer fra parti til parti til parti. Først sad Ida som bekendt i Folketinget syv år for SF, så syv år for De Radikale og nu for Socialdemokratiet.
Ida Auken-hoppet II
Det mest imponerende ved Ida Auken-hoppet er, at ens meninger også kan springe. I 2019 var Ida arg kritiker af regeringens nøleri i forhold til bindende klimamål for 2025 i klimaloven: »Det er vi ikke klar til at give køb på,« sagde Ida, da hun var radikal på miljøets vegne.
Ida Auken-hoppet III
I januar i år blev Ida socialdemokrat for at være tættere på magten, og bum, som dug for solen forsvandt den skarpe kritik. »Vi er på vej. Vi er slet ikke i mål, men det kommer vi,« som hun skrev, da Klimarådet forleden kritiserede regeringens manglende klimaambitioner.
Ida Auken-hoppet IV
»Politik handler om at skabe forandringer,« skrev Ida som nyindmeldt socialdemokrat. Jo tak, sikkert er det, at Ida forandrer sig. Nu er spørgsmålet så, hvilket parti Ida hopper videre til. Hun har stadig syv år at tage tilløb i. Kan De Konservative på den tid nå langt nok?
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
Nu er Inger Støjbergs kurmageri til Jylland nået til alfabetet
7. juli 2022Velkommen til FOLK, Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblikPia Kjærsgaard har fundet en ny mærkesag
6. juli 2022Velkommen til FOLK, Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik22 gange har landets stifter registreret sager om præster, der indebærer seksuelle krænkelser i perioden 2012-2021
5. juli 2022Velkommen til FOLK, Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik