Kronik

Hvis du ikke hopper på boligstigen, bliver du kørt over af bankernes pengemaskine

Under corona stiger boligpriserne igen eksplosivt, og før eller siden brister boblen formodentlig. Bankerne skaber nemlig nye penge, når de udsteder lån, og for at undgå en ny krise må vi føre pengeskabelsen tilbage til Nationalbanken, skriver Jonas Jensen-Dharmaratne, der er formand for Gode Penge, og Ib Ravn, lektor ved Aarhus Universitet, i denne kronik
Prisstigningerne på boligmarkedet i København er ekstreme og formentlig corona-betingede. Men vent blot, snart hører du igen om en bekendt, der køber en ny lejlighed uden at flytte ind i den og sælger den to år senere med en halv million lige ned i foret. Når det sker, er boligmarkedet glohedt.

Prisstigningerne på boligmarkedet i København er ekstreme og formentlig corona-betingede. Men vent blot, snart hører du igen om en bekendt, der køber en ny lejlighed uden at flytte ind i den og sælger den to år senere med en halv million lige ned i foret. Når det sker, er boligmarkedet glohedt.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
31. marts 2021

Boligpriserne er steget voldsomt i coronaåret. På landsplan med cirka 10 pct. i gennemsnit. Ejerboliger i hovedstadsregionen er steget cirka 13 procent. Nationalbanken forventer, det fortsætter ind i 2021.

Villaer og rækkehuse i Københavns Kommune er steget med 22 procent fra februar 2020 til februar 2021. Det svarer til en fordobling af prisen på godt tre år. Køb en bolig i København til fire millioner kroner i dag, sælg den i sommeren 2024 for otte millioner kroner. Det er ekstremt og sikkert corona-betinget.

Men vent blot, snart hører du igen om en bekendt, der køber en ny lejlighed uden at flytte ind i den og sælger den to år senere med en halv million lige ned i foret. Når det sker, er boligmarkedet glohedt.

I dag synes det vigtigere end nogensinde at komme op på boligstigen. Få købt den første bolig, komme med i ræset, sælge om fem år, score den kæmpe prisstigning, tage friværdien med over i en ny bolig, flytte syv år efter, et trin opad, og så ét mere. Til helvede med det flertal af befolkningen, der bliver siddende på den bare jord; de unge, dem i provinsen, lejerne. Her har vi generationstyveriet. Landsdelsforvridningen. Ejerforgyldningen.

Nationalbanken, Det Systemiske Risikoråd og Finanstilsynet er alle bekymrede, klogeligt. Men erhvervsminister Simon Kollerup (S) og regeringen har ikke tænkt sig at gøre noget – som om det bare går over af sig selv.

Men boligpriserne har deres egen logik. De er på mystisk vis steget kraftigt i et år med nedlukning og økonomisk tilbagegang. Boligpriserne er tilsyneladende ikke det barometer for positive forventninger og stigende velstand, som politikere og boligøkonomer typisk påstår.

Den oversete årsag

To grunde til priseksplosionen nævnes ofte: Efterspørgslen er den ene, og den må være steget under corona, hvor folk har gået med ungerne i en treværelses og ikke har kunnet bruge penge på andet. Så er det blevet tid til at flytte.

Den anden årsag er den lave rente: Det koster jo meget lidt at optage et lån i dag. En million til et fastforrentet lån koster nogle få tusinde kroner om måneden.

Men der er en årsag mere, en joker, der sjældent omtales: Der er ingen egentlige grænser for prisstigninger på boligmarkedet, og der er en særlig årsag til, at de kan stige ubegrænset. I gode tider slår bankerne aldrig bremsen i; de godkender praktisk taget altid boligkøber til et lidt dyrere boligkøb.

Banken tjener jo gebyrer på hvert eneste salg, og i årene lige efter køb betales langt flere renter end afdrag, så jo oftere der omsættes boliger, desto gladere bliver bankerne: »Tiderne er jo gode, kære boligkøber, priserne stiger. Det er nu, du skal slå til! Det er jo en investering for livet. Vi ses igen om fem år!«

Sammenlign med markedet for selleri og pastinakker. Stiger prisen på selleri, søger kunderne over til pastinakker, indtil priserne på selleri falder igen. Loven om udbud og efterspørgsel fungerer, fordi forbrugerne kun har et begrænset beløb på deres husholdningsbudget.

Men se nu på boligmarkedet: Stiger priserne på Østerbro, søger de boligsøgende så til Rødovre i stedet? Ja, nogle gør, men de fleste øger presset på Østerbro, og bankerne føjer dem med glæde. Køberne bliver kunder hos realkreditinstituttet (der som oftest er ejet af banken selv), der finansierer det dyre boligkøb ved at udstede en realkreditobligation. Den købes enten af pensionskasser, andre finansielle aktører eller af banker – op mod halvdelen af dem købes af danske eller udenlandske banker.

Et særligt marked

Når banker udlåner penge til lånere eller køber realkreditobligationer, opskriver de låntagers eller købers konto i banken med det pågældende beløb. Pengene fratrækkes ikke nogen anden konto i banken eller andetsteds i samfundet. Det er nyskabte penge. Banker skaber (konto)penge efter behov, og den øvre grænse fastsætter de selv.

Spørgsmålet er så, om låntager er i stand til at betale lånet tilbage. Det er de som regel, når tiderne er gode. Derfor bliver bankerne ved med at godkende låntagere til stadig dyrere boliger – som bankerne hjælper til med at finansiere gennem opkøb af realkreditobligationer. Vi har at gøre med et positivt feedbackloop, hvor højere priser fører til højere priser. Ulig markedet for grøntsager, hvor højere priser på selleri fører til lavere priser på selleri.

At boligmarkedet på den måde er ganske særligt, indrømmes ikke gerne af økonomer, finanseksperter og banker. At der overhovedet finder pengeskabelse sted i bankerne, taler man heller ikke højt om. Men Nationalbanken skriver på sin hjemmeside: »Bankerne skaber indlån og dermed penge, i forbindelse med at de låner penge ud.«

Den forhenværende direktør for Bank of England Mervyn King sagde klart i en tale i 2012: »Når banker yder lån til deres kunder, skaber de penge ved at kreditere deres kunders konti«. Bankers pengeskabelse er en realitet, men danske økonomer og bankfolk bringer helst ikke det faktum ind i debatten.

Det ses blandt andet af, at Danmarks pengemængde er cirka syvdoblet over 30 år til godt 1.400 milliarder kroner. Det er en stigning, der nok vil overraske de fleste, sikkert fordi Nationalbanken, finanssektoren og finansjournalister er forbavsende tavse om det. Cirka 95 procent af de nye penge er skabt af banker, blandt andet til boliglån og opkøb af realkreditobligationer. Det er en stor del af forklaringen på boligprisernes himmelflugt.

Nationalisér pengeskabelsen

Boligpriserne vil galoppere opad i en årrække. Lige indtil de ikke gør det mere. For eksempel når den finansboble, som prisstigningerne er udtryk for, brister. Som den gjorde i 2008. Næste gang kan det blive 10 gange værre. Hvad hvis hundredtusinder af danske boligejere, sikkert først dem med de korte rentetilpasningslån, må gå fra hus og hjem?

Vi må have en åben debat om bankernes pengeskabelse. Bidrager den uhensigtsmæssigt til oppustning af boligpriserne? Er det nok, at de velmenende folk i Finanstilsynet skruer lidt på nogle af de små knapper, lovgivningen har placeret på deres instrumentbræt?

Eller skal vi have et offentligt alternativ til de bankskabte kontopenge, for eksempel en såkaldt e-krone, en digital krone udstedt af Nationalbanken? Derved kan det gøres frivilligt, om man vil bidrage til det bankskabte pyramidespil på boligmarkedet. Hvis banker ikke kan skabe flertallet af de penge, vi bruger i økonomien, har de heller ikke magten over, hvor de bevæger sig hen – som nu, hvor nyskabte penge pumpes ind på boligmarkedet.

Eller bliver det nødvendigt at spørge, om motoren i hele systemet, altså bankernes pengeskabelse, skal have en overhaling – eller ligefrem skiftes ud? Hvorfor er det ikke Nationalbanken, der skaber rigets penge? Det var jo helt klart hensigten med lov om Danmarks Nationalbank fra 1936 – og sådan alle mennesker tror, det fungerer i dag.

Pengeskabelsen kan nationaliseres. Ikke bare produktionen af pengesedlerne, men også de kontopenge, bankerne alt for længe har øst af som danaidernes kar. Lad bankerne forblive private og stå for udlånet, men afkobl pengeskabelsen og overdrag den til Nationalbanken.

Det er på tide, vi får stillet skarpt på bankernes ansvar for de privilegeredes ræs op ad boligstigen. Det kan ikke være rigtigt, at danskerne skal slås uskønt mod hinanden, mens økonomerne trækker beklagende på skuldrene, og bankerne griner hele vejen ned til – banken.

Jonas Jensen-Dharmaratne er formand for Gode Penge.

Ib Ravn er lektor ved Aarhus Universitet.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ivan Breinholt Leth

"Vi må have en åben debat om bankernes pengeskabelse." Ja, men problemet er at alle partier - fra Enhedlisten til Nye Borgerlige - er enige om, at den debat ikke skal åbnes. At gøre den private pengeskabelse til et politisk tabu, må være den største konsensus nogensinde i Danmark, så længe vi har haft et parlamentartisk system.

Personligt satser jeg på, at Enhedslisten er det eneste parti, som tør bryde med det tabu. Det er muligt, at jeg tager fejl, men jeg fortsætter lidt endnu med at forsøge at presse Enhedslisten.

https://solidaritet.dk/replik-den-private-pengeskabelse-er-en-klassekamp...

Susanne Kaspersen, svend christian tychsen, Dan D. Jensen, John Hansen, Ingrid Olsen, Aske Povl Hansen, jørgen djørup, Benta Victoria Gunnlögsson, Erik Winberg, Per Christiansen, Estermarie Mandelquist, Jette Steensen, Hanne Kok, Anders Reinholdt, Michael Schilling, Flemming Berger, ingemaje lange, Jens Ole Mortensen, Abdulrahman AlRajab, Peter Wulff, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Carsten Munk, Klaus Schwab, Carl Chr Søndergård, Ole Frank, Hanne Utoft, Martin Rønnow Klarlund, Gert Romme, Steen K Petersen, Eva Kjeldsen, Inge Lehmann, Michael Waterstradt, Torben Arendal, Kollektivet Fandango, Annette Chronstedt, Peter Mikkelsen og Ib Ravn anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er meget simpelt: når lønnen ikke reelt stiger i årtier, er billige penge til varige forbrugsgoder den eneste vej til velstandsstigning.
Men det er en usund vej, der ikke reelt er farbar, og selvfølgelig må den stoppes og boliger igen bringes til at være det, de er: et læ for vejr og vind.

John Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Per Christiansen, Janus Agerbo, Lars Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Issa Chaaban og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er meget simpelt: når lønnen ikke reelt stiger i årtier, er billige penge til varige forbrugsgoder den eneste vej til velstandsstigning.
Men det er en usund vej, der ikke reelt er farbar, og selvfølgelig må den stoppes og boliger igen bringes til at være det, de er: et læ for vejr og vind.

Andreas Lykke Jensen, Ole Frank og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Lån bliver taget og aldrig tilbagebetalt. Det bliver udfordringen!
Konkurser renser tavlen ren, og sådan skal det åbenbart være.
Tillader mig at grine den dag hvor hele "lortet" ramler, og hvem der påtager sig skylden.

Dan D. Jensen, Alvin Jensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det der skiller vandene er når alt kommer til alt, hvordan vi organiserer overgangen til et andet boligsystem - så vi ikke på den ene side forgylder de allerede penge-rige og på den anden side forarmer de penge-fattigste - nu og på sigt. Det hedengangne parti, Retsforbundet havde et samlet program for sagen.

Ingrid Olsen, Michael Schilling, Alvin Jensen, Carsten Munk og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Vi købte hus i 1979. Året efter kom den anden oliekrise, så oliefyret var kold en del af tiden. En Morsøovn blev installeret og vi fyrede mere med bl.a. brikketter lavet af mælkekartoner. Det måtte man gerne. Kreditforeningslån på 10 % og pantebreve på 9 %. De sidste var 15 årige. Pyt sagde vi, husene stiger jo hele tiden. Tjah 15 år senere kunne vi sælge huset til samme pris. Men så begyndte det jo at stige. Vi havde naturligvis ikke bil. Vi cyklede ligesom mine lærerkolleger. De færreste havde råd til bil.
Sommerferie i lånt sommerhus med Fjerritslevbussen til Nordjylland en halv snes dage. På vejen var de fleste arbejdere der havde arvet huset efter deres ophav. Nu er det akademikere med to biler, rejser til Sydamerika og Årstidernes forsyning. Vi havde selvfølgelig køkkenhave. Nu har de alle fliser i forhaven til bilerne og kun græs i baghaven med trampolin og den kæmpestore terrasse.
Det er muligt at vi ok-boomere har været med til at ødelægge verden, men den unge generation af veluddannede tager sandelig også for sig af retterne. Skulle renterne stige nå ja, hvordan tror man det var i 80'erne med tårnhøje renter, arbejdsløshed og fallitter og tvangsauktioner ?

Susanne Kaspersen, svend christian tychsen, Anders Hüttel, Per Christiansen, Jacob Schmidt, Simon Nielsen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Kim Houmøller, Carl Chr Søndergård og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Det hele hviler faktisk på kunstige værdier.

Det gælder boligerne. Og det gælder nationalregnskabet, hvor regeringen har "pustet" tilgodehavender fra udlandet ganske meget op, for at kunne vise et godt regnskab trods corona og enorme lån.. Og danskerne snyder hermed sig selv.

Selvfølgelig bør nationaløkonomien administreres ad nationalbanken. I et demokrati er det helt basalt, at nationalbankdirektøren helt uafhængig af politikerne - præcis som dommere og domstolene. Og det er for at undgå fiflerier med statskassen.

Og så kan man jo funderer lidt over, hvorfor man i Danmark har valgt at lægge denne funktion hos Den Danske Bank, der er en privat aktør, som på dette område faktisk er underlagt landets politikere. - altså der man skulle undgå..

Susanne Kaspersen, Ingrid Olsen, Inge Lehmann, Michael Waterstradt, Michael Schilling, Torben Arendal, Jens Ole Mortensen, Peter Wulff, Alvin Jensen, Kim Houmøller og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jesper Oersted

Så har vi igen det "Gode Penge" vrøvl. Og vrøvl er det. Der bliver ikke skabt så meget som en krone ved realkreditten og almindelige udlån i bankerne. En pengskabelse ville fordre der kom nye penge til, som ikke fandtes i forvejen. Det er ikke tilfældet. De udlånte penge er enten bankens egenkapital eller andre kunders indlån eller i tilfældet med realkreditten er det penge som andre mennesker køber obligationer for som udlånes. Hver en krone kan der gøres rede for via det dobbelte bogholderis princip, dvs. hvergang krediteres en krone et sted, så debiteres den et andet sted. Derfor er det dokumenterbart at "Gode Penges" påstande er løgn og fup, der intet har med virkelighedens verden at gøre.

Henrik Bjerre, Simon Nielsen, Thomas Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Thomas Barfod
Søren Christensen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Michael Schilling, Christina Hansen, Anders Hejgaard, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Alvin Jensen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Læs op på systemet om fraktionelle reservebanker nedenfor og prøv igen Jesper Oersted.

https://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%B8kreservebankv%C3%A6sen

Inge Lehmann, Michael Schilling, Steen K Petersen, Hanne Utoft og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Du er fejloplyst, Jesper Ørsted, og sådan har det altid været. Penge, der lånes ud, er 'gearede', dvs. de er en langt højere sum, end der er til rådighed, det er en licens til at låne penge ud, der efterfølgende tjenes ind igennem debitors fremtidige indtægter.

Inge Lehmann, Michael Schilling, Janus Agerbo, Kim Houmøller, Arne Albatros Olsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg forstår simpelthen ikke at en del af fortjenesten ved boligsalg bliver beskattet. Bare 10% ville gøre underværker og lægge en lidt kølig dæmper på boligmarkedet.
Indtægterne her kunne med fordel bruges til den grønne omstilling.

Mogens Holme, Michael Schilling og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Lovgiver skal gå tilbage til den orden der herskede før, private interesser fik statens bank sparket til hjørne. Folketinget må give Nationalbanken eneret på pengeskabelsen. Private banker og finansieringsinstitutter skal ikke tillades at kreere penge selv - men tvinges til at låne i Nationalbanken.

Lovgiver er som følge af sin særlige ret til at bestemme, om både reelle og fiktive anliggender, også den eneste institution vi skal anerkende som udsteder af fiktive penge. Privates og bankers egen produktion af penge og påfund som kryptovaluta skal ikke godkendes som gangbar mønt men som falskneri.

Nationalbanken skal ved lov tvingens til at tage en betaling på ikke under 2% (?) for udlån til sine kunder (bankerne). Herefter kan bankerne konkurrere ud fra dette niveau men altså, aldrig, fra nul. En sådan orden vil give staten indtægter som kan sikre tab på bankers udlånsvirksomhed (og lidt til velfærdsmaskineriet) og desuden afskaffe den absurditet der kaldes - negativ rente.

Ingrid Olsen, Inge Lehmann, Torben Arendal og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Dan D. Jensen

Ad Jesper Oersted
Gad vide om der er sedler og mønter som modsvarer værdien af den samlede boligmasse ?
Nej vel !

Dan D. Jensen

Ps: https://www.nationalbanken.dk/da/sedlerogmoenter/fakta/Sider/default.aspx

Jeg vil tro at små 80 mia. ikke helt er værdien af boligmassen, men hvad siger Jesper Oersted ?

Michael Schilling

Jeg hepper bare på at debatten snart vil vågne. Hvis man føler sig sikker på, at det ikke forholder sig sådan, at bankerne kan skabe penge. Så har man vel intet at "frygte" ved en offentlig debat.
Hvis man har bare en lille flig af en anelse om at det rent faktisk forholder sig sådan, at bankerne helt på egen hånd kan skabe penge ud af den blå luft. Så, kan man vel kun være interesseret i at få det manet i jorden i en fart, så man igen kan sove roligt i tryg forvisning om at demokratiet virker, og staten har hånd i hanke med økonomien.

Hvis man nu synes det er svært stof at forstå (det synes jeg), så kan man måske bare forholde sig til princippet om transparens omkring samfundets maskinrum, det synes jeg instinktivt er ekstremt vigtigt.

Sidste år så jeg en tysk dokumentarfilm om det samme emne (den private pengeskabelse er ikke en lokal dansk problematik), og selvom det gik stærkt og var nørdet, kunne man tydeligt mærke de røde ører på de bonede gulve, når de blev taget med fingrene i kagedåsen, om man så må sige.

Som jeg oplever det, er det et vaskeægte sejlivet tabu, vi har at gøre med her. Køen ved de bekvemme tabuer, er altid meget længere end køen ved de ubekvemme indsigter.

Tak til Jonas og Ib

Susanne Kaspersen, svend christian tychsen, Ingrid Olsen, Dan D. Jensen, Steen K Petersen, Hanne Utoft og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jesper Oersted

@Thomas Barfod
Har du nærlæst den artikel du linker til? Det tror jeg nemlig ikke.
Citat fra artiklen:
"Just as taking out a new loan creates money, the repayment of bank loans destroys money."
Og eftersom de lånte penge betales tilbage i samme takt som de udlånes, så destrueres de også samme takt som de skabes i bankerne. Det er m.a.o. et nulsumsspil, der skabes reelt ikke flere penge på den måde.

Jesper Oersted

@ Dan D. Jensen:
Du forveksler rede penge med værdier. Samfundets værdier, skabt gennem byggeri og produktion danner grundlaget for udstedelse af penge i Nationalbanken. Er der ikke værdier til stede som modsvarer eller overstiger mængden af penge udstedt i Nationalbanken, skabes inflation. Pt. er holdes den danske krone kunstigt lav af Nationalbanken for at holde den indenfor ERM II udsvingsbæltet, det er årsagen til at vi har negative renter i Danmark.

Jesper Oersted

@Steffen Gliese
Den eneste gearing i udlånet der er tale om fra bankernes side, er, en gearing ift. bankens egenkapital, fordi den udlånes indskydernes penge. Det er det der kaldes for ganske almindelig bankdrift og banken kan ikke udlåne penge den ikke har til rådighed, da hver en udlånt krone skal debiteres enten på egenkapitalen eller indskud.

Art Andreasen

@Jesper Oersted
Mener du i gennemsnit for alle lån når du skrive
[Og eftersom de lånte penge betales tilbage i samme takt som de udlånes, så destrueres de også samme takt som de skabes i bankerne.]
De fleste lån betales jo ikke tilbage med det samme.

Steen K Petersen, Hanne Utoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Jesper Ørsted, de betales tilbage over lang tid, så det er ikke et nulsumsspil, der er langt flere penge ude at svømme, eller 'penge', for de er jo ikke andet end veksler på fremtidig indtjening, og det har de i øvrigt aldrig været. Penge i sig selv er kun en talon på at kunne hente så og så meget ud af tombolaen, og nogle kan også tage fra de øverste hylder, fordi vi har ladet løngabet løbe amok i de seneste 25 år.
Boliger er dyre, fordi der er gratis penge i omløb, og de vil altid koste det, som folk kan finansiere med det yderste af neglene. Derfor er beskatning måske smartere, fordi de samme penge så i en eller anden forstand kommer folk til gode, når de ikke smides ud i privat overforbrug til skade for sammenhængskraft og betalingsbalance.
Det nuværende system, hvor folk får dårlig løn, men kan låne billigt, er dybt skadeligt: det hæver boligpriserne og lokker folk til at købe alt for store, benzinslugende biler.

Steffen Gliese

Her står det meget klart - også, at det gik galt i 90erne, hvis man mener, at pengemængden skal styres centralt fra.
https://da.wikipedia.org/wiki/Pengeskabelse

Jesper Oersted

Hvis de blev betalt tilbage med det samme ville vi ikke have nogen gæld. Men det har vi som du kan se her.

https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/tema/Sider/Husholdningern...

80 procent af vores gæld er boliglån, skabt som pant i boligen, men der er ikke skabt nogen reel værdi når husene stiger.

Ingrid Olsen, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Penge skabt ud af den blå luft uden nogen værdiskabelse.

Per Christiansen

Jeg hørte en radioudsendelse i efteråret, Klog på sprog, hvor Nationalbankdirektøren, En af Drs økonom journalister , Kasper hedder han til fornavn og en kvinde fra dansk sprognævn deltog. Hun var med fordi hun skulle stille spørgsmål om alt det hun ikke helt forstod om Økonomi.
På et tidspunkt spørger hun, hvordan det kan være, at boligpriserne stiger og stiger. Til det svarede Nationalbankdirektøren cirka efter min hukommelse , at Boligmarkedet i dag kan sammenlignes med et Pyramide spil. Jeg tænkte fedt, mens jeg kunne høre, at den liberalistisk tænkende Økonom Journalist nærmest stivnede og lidt hakkende og svagt gav udtryk for, at det var han ikke helt med på. Men det kom jo trods alt fra Nationalbank direktøren. så "Gode Penge, står ikke helt alene om deres synspunkt omkring boligpriserne.

Susanne Kaspersen, svend christian tychsen, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Dan D. Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Til helvede med boligejerne!
Jeg er ked af at vandet i vandhanen, strømme fra stikkontakten, varmen i radiatoren, dagligvarerne i butikkerne, afdrag på bilen og boligen er på alt for få private hænder.
Hvorfor helvede er mit liv søbet ind i lutter privat kapitalisme. Og til nogle få familier i Søllerød og Gentofte som iøvrigt holder påske i Skagen
Jeg ved godt at skat tager sit til "fællesskabet". Men fællesskabet er der ikke, de er mere fokuseret på fucking ladestandere til de rige og nogle vej-projekter. Og så også lige udvise nogle syrere og sommalier og tvagsfjerne nogle børn.

Markedet har vist sine tydelige begrænsninger under pandemien og vi ved godt alle sammen, at det er det marked, som smadrer vores børns fremtid. Der er et par millioner lejere som er ligeglade lige indtil Black-Stone kommer forbi.

olivier goulin

Det bliver interessant at se, hvad der vil ske med ejendomsmarkedet, hvis hjemmearbejde for alvor bider sig fast efter pandemien.

Vil de private og offentlige arbejdspladser fortsat oppebære de høje faste omkostninger ved dyre og tomme erhvervsejendomme og lejemål - eller vil vi se et stort frasalg? Og hvordan kommer dette pludselige overskud af ejendomme til at påvirke markedspriserne?

/O

Steffen Gliese

Mit bud, Olivier Goulin, er, at de i hvert fald i København vil blive bragt tilbage til deres oprindelige status som lejligheder, om det så igen bliver leje eller nu bliver eje, er jo ikke til at sige.
Så vil der igen blive skåret ned på privatbilismen, vise sig et faldende behov for nybyggeri til gavn for naturen og muligvis også vise sig en nedadgående pristendens, hvis de mange lejligheder sammen med de nye for første gang i årtier sikrer et tilstrækkeligt og attraktivt udbud.