Kommentar

Hvert år brændes 677 tons ubrugt tøj af. Det bør ikke kunne betale sig for producenterne

Hvert år brændes tonsvis ubrugt tøj af. Det skyldes, at overproduktion og klimaskadelig afbrænding er mere rentabel for tøjproducenterne end genanvendelse og bedre planlægning. Hvis vi vil problemet til livs, er der brug for politisk handling, skriver landsforkvinde i SF Ungdom Sofie Lippert i dette debatindlæg
Den massive overproduktion af tøj er et kæmpe ressourcespild og derfor voldsomt skadeligt for miljøet.

Den massive overproduktion af tøj er et kæmpe ressourcespild og derfor voldsomt skadeligt for miljøet.

Joachim Ladefoged

Debat
15. marts 2021

Hvert år afbrændes 677 tons ubrugt tøj i Danmark. Det svarer til, at tre millioner T-shirts, der stadig har prismærke på, hvert år går op i røg. Tøjet er aldrig nået ud til forbrugerne, enten fordi det ikke er blevet solgt i butikkerne, eller slet og ret fordi det aldrig har ramt hylderne. Tøjet kasseres af producenten og brændes ligesom andet restaffald, fordi det er i overskud, og det er blevet tid til at sende en ny kollektion ud.

Der er to store problemer ved denne praksis. For det første at der produceres tonsvis for meget tøj hvert år til danske forbrugere. For det andet, at det bortskaffes på en yderst klimaskadelig facon.

Den massive overproduktion af tøj er et kæmpe ressourcespild og derfor voldsomt skadelig for miljøet. Mens der bruges 1.400 liter vand til at producere en enkelt T-shirt, koster et par jeans hele 10.000 liter vand. Én ting er, at det er dyrt for vores klode, at vores forbrug er støt stigende, men når kloden belastes yderligere af, at virksomhederne producerer langt mere, end de kan sælge, er det decideret grotesk.

Når overproduktionen ligger på 677 tons, handler det nemlig ikke om forventede udsving i salget, men om at virksomhederne aktivt vælger at producere alt for meget tøj, fordi tøjet er billigt at producere, og det dermed bedre kan betale sig at producere rigeligt end at skulle bekymre sig om, hvorvidt der er nok – eller for den sags skyld bruge ressourcer på at forudse, hvad der ville være den rette mængde at producere.

Dårlige incitamenter

Det burde være en dårlig forretning for virksomhederne at have så høj en overproduktion og dermed gøre sig skyldig i ressourcespild. Men ’fast fashion’-industrien bygger på en forretningsmodel, hvor pengene tjenes på at være klar med den nyeste modedille, og det kan derfor bedre betale sig for virksomhederne at køre massevis af kollektioner ud om året og så kassere det overskydende tøj end at producere færre kollektioner.

Når virksomhederne så står med tre millioner T-shirts fra forrige kollektion, kyles de direkte i skraldespanden. På nuværende tidspunkt er der i den danske affaldssortering ikke mulighed for at sortere tekstiler fra, og de ryger derfor i restaffald og direkte på forbrændingen. Afbrændingen resulterer naturligvis i massiv CO2-udledning og er derfor en voldsom belastning for vores klima.

At kassere tøjet som affald er i dag den bortskaffelsesmetode, der bedst betaler sig for virksomhederne. At genbruge tekstilerne på anden vis er bøvlet og ofte dyrt på grund af momsregler. Sendes tøjet til genbrug, skal der nemlig betales moms, mens dette kan undgås, hvis tøjet smides i skraldespanden.

Når markedets incitamenter gør svineriet til den billigste løsning for virksomhederne, er de typisk svære at overbevise om at vælge en anden vej. Men kloden har brug for at blive prioriteret højere end profitten. Derfor er der brug for politiske ændringer af incitamenterne for virksomhederne – for vi kan ikke regne med, at de selv vågner op i morgen og beslutter sig for at gøre det rigtige, når det ikke er rentabelt.

Brug for radikale tiltag

Spørger man dem, er intentionerne selvfølgelig gode. I et spørgeskema udarbejdet af Forbrugerrådet Tænk lover en lang række virksomheder at stoppe afbrændingen, men det kan hurtigt blive til tomme løfter, og virksomheder som Zara og Zalando vælger enten ikke at svare på, om de vil fortsætte afbrændingen, eller siger, at de ikke ved det. Skal vi problemet til livs, er gode intentioner hos nogle af virksomhederne langtfra nok. Der er brug for politisk handling.

Fra den 1. januar i år er tekstil omfattet af reglerne om genanvendelse af erhvervsaffald, og på papiret stilles der altså krav om, at tøjet ikke bare ender på forbrændingen. Men kontrollen er ikke god nok, og meget tyder på, at denne ændring langtfra vil være nok til at forhindre, at tre millioner T-shirts årligt går op i røg. Der er brug for mere radikale tiltag, som er lette at håndhæve.

I Frankrig har man lavet et forbud mod at destruere tøjet på den måde fra 2023. Vi bør straks få lavet et lignende forbud i Danmark med høje bøder for brud på loven og klare regler om, at tøjet ikke bare må sendes til andre lande til destruktion.

Klimakrisen har nået et punkt, hvor vi ikke længere kan sætte vores lid til virksomhedernes gode intentioner. Der er brug for, at vi sætter foden ned, og det skulle hellere være sket i går end i morgen. Et så massivt ressourcespild og en så voldsom belastning af vores klode skal stoppes med det samme.

Sofie Lippert er Landsforkvinde i SF Ungdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Det er det glade vanvid. Køb og smid væk kulturen må ændres.
Stop for salg af billige tekstiler i supermarked og dagligvarebutikker - det er virkelig ringe kvalitet .

Mvh Hanne Pedersen

Michael Bo Jensen

Det er mange ton.
Det er 1,2% af det samlede salg jvf. den rapport (, Econet), der er linket til i artiklen
Hvad er spildprocenten i andre sammenlignelige brancher?

Det er forbrugernes ansvar at begrænse tøj indkøb og købe god holdbar kvalitet.

Mvh Michel Bo Jensen

David Zennaro

Måske kunne man også tage fat i den vinkel, at tøjet er så billigt, fordi mennesker fremstiller det stort set uden at få løn.

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Nille Torsen, Freddie Vindberg, Carsten Munk, Ib Christensen, Christian Mondrup, Bjørn Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Og mindst lige så slemt, David Zennaro, er der bruges masser af energi og masser af vand (og dermed masser af spildevand) !på at fremstille og farve tekstilerne.
Men det kan forbrugerne jo ikke se, når de betaler ved kassen eller via nettet.

Og så bare for at forfængelighed blandt mennesker med høje(re) lønninger skal masseres.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Tillad mig at pege på en anden elefant i rummet:

Kvinder bruger væsentligt flere penge på tøj end mænd. Ca. dobbelt så meget. Og ja, som mand er det nærmest befriende at kunne pege på noget, hvor mænd ikke er totalt håbløse ift. kvinder. Men lige her kvinder, der bør i tænke på jeres børn.

Mode er, og har altid været, mode. Nogle gange skal der være stramme ben i bukserne, og kort derefter skal de være med svaj. Alt sammen er dybest set styret af tøjindustrien, som spiller på menneskers forfængelighed, og vores frygt for at være alt for "umoderne". Rationelt giver det ikke rigtigt mening. Bukser er bukser. De dækker de ædlere dele og gør at man kan holde varmen. Alt andet er indbildning og manipulation, og vi vil vel ikke lade os manipule? eller hva?

Jesper Oersted, Carsten Munk og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Morten Balling
Generelt set har du ret. Mode er hovedsagelig rettet til kvinder. Det skægge er, at det ofte er mænd, der designer klunset, og så er der den nyeste trend med, at nu skal mænd også gå i (mode)skørter .. https://www.euroman.dk/mode/er-det-i-aar-du-kommer-til-at-gaa-i-nederdel
Her i huset vil man kunne finde m/k beklædningsgenstande fra de sidste 30 års mode, for det er jo ikke slidt op endnu, så hvorfor smide det ud.

Vi skal have tøj at holde varmen i og holde blufærdigheden opbevaret i, hvis man er til sidstnævnte.
Men ligesom med boliger, som ikke længere kun er til at bo i, men også er investeringsobjekter, så er tøj også en slags reklameskilt for, hvilken samfundsklasse og socialsegment, bæreren tilhører.
Det bliver nok ikke så ligetil at udrydde signalværdien i tøjet.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Morten Balling og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Altså, der findes jo allerede "øko"-tøj, og man skal ikke kimse af at man også går til vaflerne med de moderigtige tekstiler når man er ung, så den bevidsthed om vores "situation", som begynder at dæmre for ungdommen kan føre til en reaktion på mode ala #metoo. Dér må man sige der langt om længe er kommet andre boller på suppen, så hvem ved?

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Karl Marx havde ret dog i "Das Kapital"! I kapitalismen destrueres varerene hellere for at opretholde prisen end at reducere den for langt ned!
For 65 år siden tilhørte bogen foroven på læreanstalten i DDR for mig og alle andre til den forhadte pligtlitteratur.
Og dog, lige til den dag i dag, kan jeg huske kapitlet om at holde prisen konstant, blev mælk og kaffe hælet over bords på havet, illustreret med fotos. Vi sagde denne gang, løgn & bedrag, Marx vil bare anklage kapitalismen for noget, som ikke kan være sandt!
Siden 1961 har jeg i mit "vestlige" liv fået mange beviser for, at Marx havde ret. Dog nu kommer en yderlige komponent til, som Marx ikke havde ikke på sin social-filosofiske radar: Ressourcespild! Bare vandet: 1 kg tøj at producere bruger ifølge de eksempler i teksten 1.400 og 10.000 liter vand. For at lettere gøre regnestykket antages bare 5.000 liter at multiplicere med de 677.000 kg tøj der årligt destrueres. Det giver den horrible mængde på 3.385.000.000 liter vand, tilintetgjort! 3.400.000 m3, som fylder mere end 100 tankvogne med en kapacitet af 32 m3. Og det i en tid hvor netop dér, hvor kludene fremstilles, ofte hersker mangel i drikkevand, hvis ikke endnu, så i nær fremtid.
Den rene ressourcespild, ud over at fremme unødvendig produktion og dermed belastningen af miljø.
Sådan kan det næppe fortsætte!

Morten Balling, Inge Lehmann, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Achim K. Holzmüller

Der går ca. 2-3000 liter vand på at lave en "standard" burger. Det tal chokerede mig da jeg læste det første gang. Hvis man dropper at spise én burger, kan man dagligt stå 5 min længere under bruseren i to måneder i træk, og stadig have vand tilbage! Et menneske kan overleve på 1-2 liter vand om dagen. Hvis man ikke har adgang til vand, så svarer "en burger" til overlevelse i tre år!

Hvis du ikke allerede kender den, så kan jeg dybt anbefale Harari's bog "Sapiens". Den lærte mig for alvor noget om økonomi.

Btw. Amerikanerne bruger flere penge på pizza end de gør på Nasa. Så kan man begynde at regne på, hvor meget vand der går til dét.

Det er dejligt at være lækkert klædt, men dette overforbrug skriger til himlen på at blive lavet om!