Kommentar

Iværksættere vil gerne starte fællesejede virksomheder – de ved bare ikke, hvordan man gør

Der er stor interesse for fællesejede virksomheder fra både iværksættere og politikere. Men vi mangler viden og ressourcer til at hjælpe iværksætterne på vej, skriver direktør i arbejdsgiverorganisationen Kooperationen Susanne Westhausen i dette debatindlæg
Debat
18. marts 2021

Både politikere og iværksættere taler varmt om et bæredygtigt og demokratisk forankret erhvervsliv – kooperative virksomheder er igen blevet populære. Men hvordan skaber man en fællesejet virksomhed? Iværksættere har behov for mere og bedre hjælp, når de overvejer at starte et kooperativ i Danmark.

Med et øget politisk fokus, et kriseramt erhvervsliv og en ny generation af unge samfundsbevidste iværksættere er jorden gødet til en ny generation af kooperative virksomheder. De unge vil skabe noget sammen, og fælleseje er igen blevet populært blandt iværksættere – og ikke mindst blandt politikere, som efterspørger flere kooperative virksomheder i det danske erhvervsliv. De er klar til at give virksomhederne fordelagtige vilkår, men der er især brug for hjælp til selve opstartsfasen.

Mangel på viden

I Kooperationen taler vi med stadigt flere iværksættere, som er interesserede i at starte et kooperativ. De ser en fordel i at bygge noget sammen, at støtte hinanden og arbejde for et formål, som er mere og andet end bare profit. Det er med andre ord ikke interesse og motivation, som mangler. De spørgsmål, vi møder, er af helt praktisk karakter – for hvad betyder det egentligt at være en demokratisk styret virksomhed? Hvordan hyrer og fyrer man folk, når alle har en stemme? Og hvad gør man helt lavpraktisk med virksomhedens overskud? Spørgsmålene er mange, og de, som har svarene, er desværre alt for få.

Sandheden er, at erhvervsfremmesystemet i dag ikke har den nødvendige viden eller ressourcer til at hjælpe de iværksættere, der ønsker at starte en kooperativ virksomhed. Manglen på viden og kompetencer i forhold til den fællesejede virksomhedsmodel er faktisk et generelt problem hos de aktører, som møder de unge iværksættere.

Det prøver vi at ændre i Kooperationen, og vores konsulenter rådgiver cirka 100 iværksættere om året. 

Men også vi har brug for flere redskaber, når kooperative iværksættere henvender sig. Derfor er Kooperationen partner i et projekt om vidensarbejde og nye ansættelsesformer sammen med Roskilde Universitet, Prosa, Actee, Reload og Teknologisk Institut. Projektet med navnet SIW er støttet af Innovationsfonden og skal blandt andet udvikle målrettede rådgivningsværktøjer til den kooperative sektor.

Opstartsdilemmaer 

Som en del af projektet har Kooperationen udviklet et digitalt værktøj, et spil, som både konsulenter og undervisere på universiteter og handelsskoler kan benytte. Iværksættere kan også på egen hånd gøre brug af det digitale spil.

Helt konkret er der tale om et nyt dilemmaspil, som skal klæde iværksættere på til at skabe morgendagens fællesejede virksomheder. I spillet, som hedder Kooperativet, ledes iværksættere gennem opstart og udvikling af en ny kooperativ virksomhed. Iværksætterne får mulighed for at forholde sig til mange af de konkrete problemstillinger og spørgsmål, som et nyt kooperativ stilles over for. Som supplement til rådgivning og egentlige iværksætterforløb er spillet et vigtigt redskab til at lede unge iværksættere i den rigtige retning.

Projektet er et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning. Hvis vi som samfund skal indfri ambitionerne og skabe et mere demokratisk forankret erhvervsliv er det afgørende, at vi hjælper dem som faktisk vil skabe det.

Som en del af finansloven 2021 blev der afsat seks millioner kroner til, at et ekspertudvalg skal udarbejde nogle anbefalinger til, hvordan rammevilkårene for danske kooperativer kunne forbedres. Vi håber inderligt, at bedre rådgivning, adgang til kapital og en egentlig kooperativ virksomhedsform er en del af anbefalingerne. Som brancheorganisation gør vi vores, men vi håber samtidig på, at den fornyede politiske interesse i fællesejede virksomheder også følges af flere nye ressourcer til at fremme kooperativt iværksætteri.

Sussanne Westhausen er direktør for Kooperationen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

så kunne det være interessant at vide om "kooperationen" har en flad eller en traditionel hierarkisk struktur, og hvis en "kooperativ virksomhed" bare er en traditionel virksomhed med flere ejere og så nogle ansatte som ikke er medejere er så godt som intet opnået.

Brian W. Andersen

@ Jan Weber Fritsbøger

Kooperationen er egenlig bare det moderne navn og en nyere struktur for arbejderbevægelsens gamle Det Kooperative Fællesforbund, der i dag også dækker socialøkonomiske virksomheder, så man kan få meget svar ved blot at tjekke historiske eksempler på kooperativer. De kan være lidt af hvert fra ejet af egne medarbejdere til ejet af kunder, der så har sat en bestyrelse, som på traditionel vis ansætter ledelse og medarbejdere. I alt er der nok flere måder at udforme kooperativer på end jeg lige kan overskue.