SERIEFOLK

Joe Biden ghoster Mette Frederiksen

Mette Frederiksen venter og venter, men kongen af skolegården, Joe Biden, har stadig ikke ringet. Heldigvis har Kamala Harris givet lyd fra sig
Mette Frederiksen venter og venter, men kongen af skolegården, Joe Biden, har stadig ikke ringet. Heldigvis har Kamala Harris givet lyd fra sig

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat
19. marts 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Jan Grarup I

I solidaritet med Jes Dorph-Petersen har stjernefotografen afbrudt sit samarbejde med foredragsbureauet Athenas, der for nylig aflyste den folkekære TV 2-favorits planlagte foredragsrække ’#MeToo – Opgør med fortiden eller hekseproces mod mændene?’

Jan Grarup II

Grarup »kan og vil ikke gå på kompromis med ytringsfriheden«, skriver han på Instagram. »At Athenas bliver skræmt over en shitstorm på SoMe – Vorherre bevars«. Grarup erklærede for nylig, at han fremover ikke vil ansætte kvinder: »Jeg tør simpelthen ikke længere.«

Mette Frederiksen

Er Danmark et af de seje børn i skolegården? Måske ikke længere. I B.T. er eksperter »bekymrede« over, at Biden endnu ikke har ringet til Mette Frederiksen. For eksempel var Løkke helt oppe som nummer syv på listen over de første statsledere, Trump ringede til efter sin tiltrædelse.

Kamala Harris

S-soldat Jesper Petersen mener dog ikke, at Danmark bliver holdt udenfor. Mette Frederiksen har nemlig talt i telefon med vicepræsident Kamala Harris, og hun er måske endda mere cool end Biden. For eksempel er hun vistnok venner med R’n’B-sangeren Mary J. Blige.

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her