Læserbrev

Man kan ikke bare fyre 15.000 mennesker i landbruget. Det er mennesker med drømme for fremtiden

Politikerne bør i forhandlingerne om landbrugets CO2-reduktioner huske de tusindvis af dygtige landmænd og medarbejdere, der drømmer om en fremtid på de danske bedrifter. For en klimaafgift vil koste en fjerdedel af alle job i landbruget, skriver Nicolaj Christoffersen fra Danske Svineslagterier i dette debatindlæg
Debat
24. marts 2021

I Information den 17. marts beskrives det, hvordan landbruget og andre brancher står over for store omvæltninger i de kommende år, hvis Danmark skal nå i mål med en CO2-reduktion på 70 procent.

Det Miljøøkonomiske Råd anbefaler eksempelvis en klimaafgift, der vil koste hele 13.-15.000 arbejdspladser i landbruget og 4.000 arbejdspladser i fødevareindustrien.

Der er ingen tvivl om, at der er meget på spil, når politikerne i den kommende tid skal forhandle om fremtiden for den danske fødevareproduktion. Derfor vil jeg også gerne anerkende Informations fokus på de udfordringer, som møder politikerne ved forhandlingsbordet.

Fra erhvervets side er det dog helt afgørende, at vi finder reelle og bæredygtige løsninger, der fokuserer på udvikling frem for afvikling. Derfor mener vi også, at det er et forkert udgangspunkt, hvis man fra starten af skal acceptere, at tusindvis af dygtige landmænd og medarbejdere på de danske bedrifter blot må miste deres arbejde. Det er en dyr, ineffektiv og farlig vej at gå.

I Danmark har vi gennem mange år vist, at vi kan producere mere med mindre. At vi kan levere det, som forbrugerne efterspørger. Vi er dermed allerede godt på vej i omstillingen, men der findes ingen enkle snuptagsløsninger. Derfor er ideen med en grøn jobfond også mere teoretisk end egentlig nyttig.

Husk på, at vi har med mennesker at gøre. Hvert enkelt individ er gået ind i landbrugserhvervet med egne drømme og ønsker. En tvungen statslig omskoling vil næppe være vejen frem i den grønne omstilling.

Det er ikke kun i København og på storbyens universiteter, at folk laver aktive karrierevalg. Det gør man også i landbruget, og derfor skal vi som samfund huske individet i de forhandlinger, som snart går i gang.

Der er tusindvis af arbejdspladser og menneskeskæbner på spil i landdistrikterne. Det skal vi huske i de kommende forhandlinger.

Nicolaj Christoffersen, sektordirektør i Danske Svineslagterier

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke se CO2-afgiften som en god mulighed for at omlægge landbrugsproduktionen.

Sidst i 1800-tallet var det pga. kornpriserne, at landbruget sadlede om.

Med en grøn og bæredygtig omlægning vil der også være brug for nogle medarbejdere - hvis det er landbrugets lønmodtagere tab af arbejdspladser der piner Nicolaj Christoffersen.

erik pedersen

Der skal ikke produceres mere for mindre ! Der skal produceres under forhold der tilgodeser dyrevelfærd og miljø.
Mvh Hanne Pedersen

Morten Søfting

Alle kneb gælder når vi skal bibeholde status quo. Udvikling frem for afvikling er blevet branchen nye slogan men udvikling er ikke det samme som omstilling. Landbruget har meget tydeligt vist at de IKKE ønsker at ændre deres produktionsformer, at de IKKE ønsker at tilgodese den stigende efterspørgelse på plantebaseret fødevare, at de IKKE kan overholde reglerne for sprøjtegifte og udledninger uden massiv kontrol. Skribenten er endnu et tågehorn i en formudret debat med bestilte rapporter og fordrejet fakta leveret af Landbrug og fødevares fakultet på Århus universitet

Lise Lotte Rahbek

15.000 arbejdspladser op imod klimaforandringer, som vil udfordre hele menneskehedens beståen?

Jah, bumbum, hvad skal vi dog vælge

Morten Søfting, Steen Obel, Niels østergård, Ete Forchhammer og Nina Erbs anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

PS. i øvrigt er der (næsten) ingen som taler om at nedlægge landbruget.
Det skal dog omlægges (!) i retningen af mere planteavl fremfor husdyrhold.
Så - deder 1500 arbejdspladser, de er der måske stadig, men med mere jord og mindre gylle.

Ete Forchhammer

Interessant at der argumenteres med folks følelser og forventninger da de gik ind i erhvervet.
Vil sektordirektøren også anvende det argument mht. uddannelser og senere arbejde i fag der er unge mennesker som ikke kan komme til at studere, skønt de "føler for" netop det fag/ den uddannelse, men enten er faget/uddannelsen sparet væk, eller der er ikke er plads?

Med de rette inverstinger i vegetabilske alternativer i både landbrug og fødevareindustri, og dermed følge den stigende efterspørgsel af ikke animalske produkter på verdensmarkedet, burde det være muligt at bibeholde hovedparten af de omtalte arbejdspladser. Både https://organicplantprotein.dk/ i Hedensted samt Falengreen i Skanderborg er gode eksempler herpå https://www.food-supply.dk/article/view/781877/falengreen_haber_pa_stort...

Og med en konstant tilbudspris på 40kr/kg svinemørbrad er der alligevel ingen der idag kan tjene penge i dansk landbrug.