Kronik

Hvis vi kan udskamme hinanden under corona, så kan vi også i forhold til klimakrisen

Klimabevidsthed betragtes ofte ligesom velgørenhed: Det er flot, hvis man gør noget, men man kan ikke kræve det af andre. Under corona har vi imidlertid lært, at vi kan kræve noget af hinanden gennem både udskamning og argumenter. Det skal vi bruge i klimakampen, skriver filosofistuderende Jonas Stendahl Jørgensen
Klimabevidsthed betragtes ofte ligesom velgørenhed: Det er flot, hvis man gør noget, men man kan ikke kræve det af andre. Under corona har vi imidlertid lært, at vi kan kræve noget af hinanden gennem både udskamning og argumenter. Det skal vi bruge i klimakampen, skriver filosofistuderende Jonas Stendahl Jørgensen

Thit Bitsch

Debat
17. marts 2021

Markedet er i sin natur dikteret af vores forbrugsmønstre. Det må vi som forbrugere erkende. Uden denne indsigt modarbejder vi muligheden for politikernes handlekraft i klimaspørgsmålet. Det er nemlig et paradoks, at vi ikke selv som forbrugere vil følge den dagsorden, vi har bedt vores folkevalgte sætte i klimaspørgsmålet. Når Information på forsiden den 1. marts stiller spørgsmålet »Hvem tør lægge sig ud med landbruget?«, er det sande spørgsmål nok snarere, hvem der tør lægge sig ud med forbrugerne – og derigennem de danske vælgere.

Det er et faktum, at kød er langt den største klimasynder i landbruget. Cirka 70 procent af landbrugsjorden i Danmark bruges udelukkende til produktion af foder til landbrugsdyr. Dertil udleder dyrene selv abnorme mængder metangas fra deres fordøjelse. For at landbruget skal kunne nå at efterkomme målene om reduceret udledning, må vi altså mere eller mindre stoppe med at spise kød.

Men selv om vi ved dette, har de færreste lyst til at betale mere for fødevarer. Disse to ting i samspil – at kødforbruget belaster klimaet gevaldigt, men at forbrugerne ikke ønsker at betale højere afgifter – gør det svært for mange forbrugere at realisere deres egne principper i spørgsmålet om klimaet.

Det kan især være svært, fordi man tænker, at effekten af ens egne handlinger ikke batter særligt meget. Men faktum er, at hvis landbruget skal blive mere bæredygtigt, så skal kød være dyrere, så vi forbruger mindre af det. Det er en soleklar erkendelse, men alligevel holder selv de mest klimabevidste og venstreorienterede partier sig fra at appellere til øget handling blandt deres vælgere.

Misforstået selvbestemmelse

Selv om vi borgere har bedt politikerne om at handle på vores vegne, har politikerne ikke tilstrækkelig vilje til at gøre, hvad der skal til, af frygt for vælgerflugt, når tiltag bliver lidt for gennemgribende. Når politikerne ikke hjælper forbrugerne med at indse, at muliggørelsen af effektiv klimapolitik også afhænger af dem selv, er det, som om regeringen og Folketinget ender med at modarbejde deres egne vælgeres visioner.

Selv om vi eksempelvis er klar over, at flyrejser ikke er godt for miljøet, rejser vi alligevel flittigt med fly. Og selv om der i nogen grad bliver kompenseret for dette gennem afgifter, og mange er åbne over for højere afgifter, vælger mange stadig at flyve på ferie op til flere gange om året, og der indføres ikke markante afgifter fra politisk side. Det er bevis på, at selv om vi er klar over konsekvenserne af vores handlinger, så er vi ikke villige til at gøre, hvad der kræves nu og her. Ting som flyrejser bilder vi os ind er en menneskeret.

Vi glemmer tilsyneladende, at politik ikke blot er det, der foregår på Christiansborg, men også er, hvad vi selv gør som borgere. Som borgere må vi indse, at vi enten må foregribe de handlingsændringer, klimaforandringerne kræver af os, eller før eller senere få dem trukket ned over hovedet af politikerne.

Det paradoks, der udspiller sig mellem tanker og handlinger hos de mange danskere, der siger, at de ønsker strukturelle forandringer, men ikke selv gør tilstrækkeligt, bliver forhåbentlig mere og mere klart. Den modvillighed, der hersker hos danske forbrugere i dette spørgsmål, bygger på en misforstået idé om, hvad det vil sige at have selvbestemmelse. Som om krydset på stemmesedlen fungerede som en slags tryllestav, skyder borgerne bare ansvaret videre til politikerne, som så skal finde mirakuløse og magiske løsninger på vores alle sammens problemer.

Fra samfundssind til klimasind

Hos mange hersker der stadig en opfattelse af, at man ikke bør opgive det, man betragter som fundamentale goder i ens liv. Lad det være en enkelt rejse med fly om året, en lækker bøf i ny og næ, eller måske bare en billig T-shirt i Føtex.

Det er alt sammen ting, som mange mener, man kun med frækhed kan bede folk om at frasige sig fuldstændigt. Men sandheden er, at man udlever et paradoks, hvis ikke man vil tage fuldt ansvar for sin valg.

Jeg tror, at vi gennem coronakrisen har lært, hvordan vi kan påvirke hinanden til forandring, og disse redskaber mener jeg, at vi nu skal tage i brug, når det gælder klimakrisen.

Det at udvise samfundssind har været et afgørende redskab for, at vi som samfund er kommet igennem coronakrisen. Hvad end det bunder i en frygt for at blive udskammet eller i en oprigtig og dybfølt følelse af empati for de svageste i samfundet, må vi nu føre denne tankegang over på klimakrisen.

Jeg tror, at en større appel til hinanden om, at vi bør skamme os, hvis vi tager os selv i at benytte hockeystavstankegangen, er den eneste måde, hvorpå vi kan løse den problematiske adfærd. At gøre hinanden opmærksom på, at vi alle hver især er årsagen til naturens ødelæggelse, er den eneste måde, hvorpå vi kan vække skammen over mangel på empati for hinanden og vores børn.

Som at rejse til Dubai

Vi kan alle blive enige om, at folk i sidste ende selv vælger, hvad de gør og ikke gør, når det gælder klimakrisen. Men hvis det sociale pres bliver tilstrækkeligt stort, bliver det i praktisk forstand ikke længere overvejelsen af et valg.

Forestillingerne om, hvilke handlinger der kræves i klimaspørgsmålet, har længe båret præg af den måde, vi tænker om velgørenhed på. Det er en flot gerning, hvis man gør noget for klimaet, men man kan ikke kræve mere af andre, bare fordi man selv gør relativt mere. For kommer man for meget ind på, hvordan folk bør leve deres private liv, bliver man mødt med beskyldninger om uforskammet indtrængen i privatsfæren.

Dog har coronakrisen lært os, at hvis vi virkelig forstår alvoren af en krise, så er vi villige til at indskrænke vores frihed mere, end nogen havde kunne forestille sig. Derfor må vi appellere til hinanden, hvad end det er gennem udskamning eller argumenter om, at mangel på handling er forkasteligt. På samme måde som coronakrisen har været det, skal klimakrisen nu komme ned på et mellemfolkeligt plan. Det er kun gennem en appel til det sociale ansvar, vi har over for hinanden, fremtidige generationer og kloden, at vi virkelig kan nå vores klimamål.

Heldigvis bliver andelen af dem, der insisterer på, at vi alle kompromisløst må leve op til disse principper, større og større. Tankegangen om, at man ikke kan kræve forandringer hele vejen ind i dagligstuen juleaften, bliver udfordret mere og mere.

Vi må forstå, at det ikke længere blot er et spørgsmål om at gøre, hvad man finder tilstrækkeligt, eller hvad man kan vove sig at kræve af andre. Det er et spørgsmål om at gøre alt, hvad der skal til.

Vi må, som vi har gjort under coronakrisen, overbevise hinanden om, at hockeystaven er lige så uansvarlig som at rejse til Dubai eller undlade at hoste i ærmet. Vi må overbevise hinanden om, at enhver persons enkelte handlinger er afgørende for alle andre. Enhver undskyldning bør anses som værende selvundergravende og skamfuld.

Jonas Stendahl Jørgensen er filosofistuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Holger Nielsen

Jeg er enig med dig, men hvad hjælper det, at politikkerne siger, vi skal flyve mindre, når de selv tager med fly på ferie, måske flere gange om året, hvor er vi så henne? Jeg mener at vide Pia K. har ferie hus omkring Grækenland, hun tager ikke bilen eller cyklen derned. Jeg tror, at de fleste politikere gerne vil have rødt kød, men vi andre skal gå i forvejen, og hvad vil det ikke koste af arbejdspladser at afskaffe landbruget? Hjælper det ret meget, at Danmark er 100 %CO2 neutral, når andre lande ikke følger trop? Det vil kun være en dråbe i et stort hav. Jeg ved godt, at nogen skal starte, men hvorfor så voldsomt, hvis vi er næsten de eneste. Hvad udleder Kina og USA ikke, alle de andre store lande ikke at forglemme.

Nicolaj Ottsen

Kronikkens forslag er kontra produktivt, det er den direkte vej til sekterisk konflikt - MiB på steroider.

Tag det roligt, folk skal nok komme med på klimavognen, hvis de føler sig forstået, respekteret og har medindflydelse.

Visdom er evnen til at forstå en livsindstilling, som ikke kunne være ens egen, Piet Hein

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Godt skriv Jonassen Stendahl Jørgensen.
Erfaring er netop så godt lige nu.
Hvem husker ikke rygeforbudet og tanken om hvordan i al verden man skulle undvære sin smøg, hvor og hvornår man end havde brug for den.
Det gik så godt, at selv garvede storryger nu sætter pris på vores renere og røgfrie fællesrum.
Og Corona krisen har i sær lært mig at der er penge nok, at det også er dejligt ikke at have så travlt, at politikere kan tage beslutninger der virkelig batter på at gøre det der skal til. At det er muligt at lukke usunde, skadelige og unødvendige virksomheder.
Lad os alle huske det og ikke være så bange. Det skal nok gå alt sammen bare politikerne tør tage ansvaret og vi som forbrugere er villig til at gå med dem selvom det vil betyde afsavn for os alle, for erfaringen har jo vist os at vi godt kan klare det

Anders Hejgaard, Sus johnsen, Susanne Kaspersen, Mogens Kjær, Margit Lund Christensen, nanna Brendstrup og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Jeg er fuldstændig enig med skribenten.

Hvis ikke kloden var i krise; var her ingen covid 19
Mvh Hanne Pedersen

Sus johnsen, Liselotte Paulsen, Susanne Kaspersen og Margit Lund Christensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Holger du har fat i noget bortset fra dit sortsyn mht. at det ikke han nytte noget hvis Danmark gå forrest.

Vort største problem i øjeblikket er en fodslæbende regering der heller vil sole sig i "vindmølle eventyret" osv. Med det var ikke kommet hvis ikke Folketinget havde bakket op om de vestjyske smede der begyndte.

Kære regering vis mod og fremsyn i stedet for at sæt stopklodser. Brug erfaringerne fra covid 19 - og tro på at det kan lykkes hvis "vi" alle hjælper til.

Ændringer i produktion og forbrug kan også medføre et bedre liv til mange familier - og det er vel heller ikke så ringe.

Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Mogens Kjær, Inge Lehmann og nanna Brendstrup anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det lyder tiltrækkende at leve i en verden med konstant udskamning af "de andre", synes jeg. Komplet social kontrol med trusler om eksklusion af det såkaldte fællesskab. Jubbi.
Det lyder som et helvede på jord.
Men ok, så kan dem som ikke kan lide udskamning jo bare smutte. Det løser også en del af problemet med overbefolkning.

Peter Hertz, Estermarie Mandelquist, Michael Gudnæs, Kim Larsen, Anders Reinholdt, Hanne Utoft, Jens Christensen, Inge Lehmann, odd bjertnes og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Så skribenten mener at den bedste løsning på overforbrug, er at kun de mere velhavende bør kunne have råd til kød? Hvem har mest overforbrug? De fattigste eller rigeste lande? Hvem bruger mest energi?

I stedet for at straffe fattige for at være fattige, for også at ville spise samme mængder energi som overklassen, så straf alle i stedet. Indfør kødkvoter for alle. Enhver borger må Max købe et vist antal kød pr måned pr husstand. Rend mig overklase-svin.

jens christian jacobsen, Hanne Utoft, Inge Lehmann, Halfdan Illum, nanna Brendstrup, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Nicolaj Ottsen

@Bjørn Pedersen. Kød-kvoter ? Mon ikke "overklasse-svinene" ville stå udenfor slagteren og vifte med en 500-kroners seddel, for de "fattiges" kød ? Mon ikke det på hjørner og i baggårde ville vrimle med illegale kød-pushere ? Og hvad med grænsehandel ?

Bjørn Pedersen

@Nicolaj Ottsen
Og hvad så? Så må man opfinde straffe der kan mærkes. Hvis man prøver at købe kød fra fattige, skal hele ens formue konfiskeres. Der bør selvfølgelig være en mulighed for at vælge sig fra kødkvoten, hvis man er vegetar eller andet. Men den der prøver at købe sig til mere kød, vil jo have bevist at de har for mange penge, og at de ikke magter deres velstand. Man kan passende herefter kræve, at de fremover ikke må have formuer over 10000 kr, som det er for kontanthjælpsmodtagere i dag.

Bjørn Pedersen

Det var kun "for" i "for mange penge" der skulle have været med fed i ovenstående.

Nicolaj Ottsen

@Bjørn Petersen. Okay, vi bliver ikke enige :) Fortsat god dag

Klimakrisen handler ikke om kød.

Den handler om strukturelle forandringer af samfundssektorer fx energi.

Øjnene på bolden.

Kim Houmøller, Flemming Berger og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I middelalderen stenene man dem der var anderledes og dem man ikke kunne lide. Eller de blev spændt fast på en træhest til de segnede og til sidst døde af det. Eller levende brændt på et bål.

Pisse fedt vi skal igang med det igen. Ik.

Peter Hertz, Lise Lotte Rahbek og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Rosa Maluna Dahl

"Markedet er i sin natur dikteret af vores forbrugsmønstre." - Papegøjesnak!
Fordi noget bliver gentaget, og det er ovenstående blevet til hudløshed, bliver det ikke nødvendigvis mere rigtigt. Start med at forbyde reklame og indbygget forældelse, og du vil se dit "naturlige" marked kollapse på nul komma dut.

Søren Lind, Estermarie Mandelquist, Lise Lotte Rahbek, Hanne Utoft, Bjørn Pedersen, Inge Lehmann, Halfdan Illum og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

"Kød-kvoter ? Mon ikke "overklasse-svinene" ville stå udenfor slagteren og vifte med en 500-kroners seddel, for de "fattiges" kød ? Mon ikke det på hjørner og i baggårde ville vrimle med illegale kød-pushere ? Og hvad med grænsehandel ?"

Et stærkt argument for overgang til socialisme og ressource-, bytte- og deleøkonomi. Så slipper vi også af med det monstrøse finansmarked, som både vildleder og voldtager almindelige mennesker efter behag.

Sus johnsen, Estermarie Mandelquist, Birthe Drews, Susanne Kaspersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Nå ja. Udskamning eller ej. Hvis nogen tror det kan hjælpe... Og noget skal "vi" jo finde på, nu hvor det reelt ikke længere er muligt at gøre noget. De nyeste prognoser forudser nu en gennemsnitlig temperatur stigning på 1,5 grader, ikke i 2.100, men allerede i 2034. Om 13 år. Og den skade sker ikke grundet de drivhusgasser som nu udledes. Den skade opstår på grundlag af de drivhusgasser, som allerede ér udledt.

Det bliver da spændende at høre i 2034, hvad statsminister Mette Frederiksen, eller hvem der nu måtte sidde på taburetten til den tid, har at sige i dagen TVA om dagens rekordvarme i Danmark.

Personlig vil jeg bestille et airkondition anlæg inden for de nærmeste år.

@Jeppe

"Personlig vil jeg bestille et airkondition anlæg inden for de nærmeste år."

Køb en jordvarmepumpe i stedet for. Den kan både varme og køle :)

Susanne Kaspersen, Mogens Kjær og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Et par kommentarer til almindelig oplysning:

"Til Rasmus Knus som skriver: Klimakrisen handler ikke om kød. Den handler om strukturelle forandringer af samfundssektorer fx energi".

Nu er det altså sådan, at landbruget står for en tredjedel af de danske udledninger af drivhusgasser. Langt det meste kommer fra kvæg-og svineproduktion.

Landbrugets udledning af CO2 til energi er på kun godt 2 pct. af de danske udledninger af drivhusgasser - eller som CO2-ækvivalenter, som det retteligt bør hedde. Hertil kommer, at der kan spares lidt på de såkaldte LULUCF-udledninger. Det er i korthed udledninger, som alene er et resultat af, at vi dyrker jorden - også selv om vi ikke brugte kunstgødning.

Det er i korthed fakta, og det står ikke til diskussion. Det forstod FN også, da de for omkring 10 år siden proklamrede, at uden at omlægge befolkningens spisevaner, kunne man godt glemme alt om at reducere udledningen af drivhusgasser tilstrækkeligt.

Hvis landbruget skal reducere udledningen af drivhusgasser , er er ganske enkelt ikke andre muligheder end at minimere produktionen af kødprodukter - og især kød fra kvæg og får. Derimod kan I godt spise kød fra fjerkræ. Og reduceres skal der, fordi landbruget står for en tredjedel af de danske udledninger.

Og til Rosa Maluna Dahl: Markedet er altså domineret af bores forbrugsmønstre, uanset hvad du måtte mene. Men vores forbrugsmønstre kan og bliver påvirket. Det er jo nok det, du mener.

Hvad angår kødforbruget er der jo nok en indbygget forældelse, og reklamer for kød har næppe den store påvirkning af selve kødforbruget, men derimod for, i hvilken forretning vi køber kødet i.

Og hermed er vi vel egentlig tilbage til Jonas Stendahl Jørgensen pointe. Om det så skal være direkte udskamning af kødspiserne, er jeg nok i tvivl om. Jeg tror snarere, at vi skal intensivere "propagandaen" for at spise mindre "rødt kød". De unge i dag spiser allerede nu mindre kød, end de gjorde før. Men det haster altså, som Jeppe Lindholm illustrerer med sit sidste indlæg.

"Markedet er altså domineret af bores forbrugsmønstre, uanset hvad du måtte mene. Men vores forbrugsmønstre kan og bliver påvirket. Det er jo nok det, du mener."

Der er tale om en dialektisk proces, hvor de indbyrdes magtforhold, herunder hvordan disse kan anvendes på et bevidst/operativt niveau, betyder en hel del for hvad/hvem der dominerer. Derfor er det næppe sandsynligt at det er efterspørgerne, som dominerer udbydernes handlinger, snarere forholder det sig omvendt.

Michael Gudnæs

Udskamning som politisk værktøj? Altså, virkelig? Måske som procedure standard?

Dette synspunkt tilhører en gruppe af antidemokratiske, selvretfærdige navlepillere, som lever og ånder i en virkelighedsbobbel, som ikke giver Quanon meget efter når det kommer til ensretning i tankegang og foragt for anderledes tænkende. Og for resten heller ikke Khmer Rouge. De fleste af dem er studerende og kan slet ikke forestille sig en verden, hvor det ikke er deres virkelighed som er den gældende, ligesom min generation var modstandere af Storebæltsbroen og troede at man kunne standse krige med blomster. Men denne generation bliver vel også voksne engang :-)

Lad os så håbe, at de haft et liv i mellemtiden. Artiklens indhold taler desværre imod det!

Jeppe Lindholm

Jeg tror vi skal være glade for vi ikke kan se ind i fremtiden. Særligt hollænderne, som om få årtier står under vand.

I New Zealand vil regeringen aktivt, som den første stat i verden, bekæmpe ukontrollerbare ejendoms prisstigninger - Al verden rige er begyndt, at opkøbe ejendom på New Zealand om en forventet fremtidig apocalypse.

- Ed Sheeran har forlængst pakket kufferten og smuttet derned.

Evald Mehlsen

Egoismen nytter, når man indser at det gavner en selv at andre, der er ringere stillet, får det bedre (frit efter Thor Nørretranders).

Forudsætningen for udskamning må så være at dialogen bag føres på mere lige vilkår.

Hvordan opnår vi det? Nationalt og globalt. Nobelprismodtager og økonom James Heckman ser en dyster tid for Danmark med øget ulighed og ringere social mobilitet. Udligningen gennem skatter omsættes ikke i den førte politik.

Billedet ligner USA, læser man (b.dk).

Et hus bygges nede fra og op. Det vil banken kræve, uanset intentionerne. Kun molboere slipper fra det på modsat vis.

Nicolaj Ottsen

@Hanne Utoft »Et stærkt argument for overgang til socialisme og ressource-, bytte- og deleøkonomi. Så slipper vi også af med det monstrøse finansmarked, som både vildleder og voldtager almindelige mennesker efter behag.«

Hvem er det der vildleder her ? Jeg tror den sikre vej til ikke at få løst klimakrisen, er at bruge den som løftestang for revolution.

Hanne Utoft

Nu er det altså kødforbruget, vi taler om. Den magt, som udbyderne udøver, går vist mest på, hvilken forretning, vi køber kødet i.

Hvis du foretrækker at se markedet for kød som en dialektrisk proces, så tror jeg det vil være nyttigt at se det som en historisk. dialektisk proces. Så vil du nok finde ud af, at forbrugerne trækker hårdest i den tovtrækning. Det er vist sjældent, at vi historisk set ser reklamer for kød fra landbrugets side. Hvad vi ser i mere reklamefyldte tider , er reklamer fra butikskædernes side,

Derimod tror jeg, at mejeriprodukter har været underlagt påvirkning fra udbudssiden gennem lancering af en hel masse nye produkter, og reklame for, at mælk er sundt. Og så er der lige de sukkerfyldte "kinderschnitter".

Hvis vi t skal tænke markedet ind i dialektikken, tror jeg således alt i alt, at vi som helhed skal gøre det for de enkelte produkter. Prøv fx. at erstatte kød med toiletpapir.