Læserbrev

Vil vi nå klimamålene, må vi renovere 16.000 kommunale bygninger

Hvis vi skal indfri klimamålene om en 70 procents reduktion i 2030, må vi snarest muligt i gang med en ambitiøs og målrettet energieffektivisering i byggesektoren. Det betyder, at hver gang en bygning renoveres, skal energimærkningen forbedres, skriver medlem af Folketinget Egil Hulgaard (K) i dette debatindlæg.
Debat
25. marts 2021

I den nylige aftale om en bæredygtig omstilling af dansk byggeri blev vi lykkeligvis enige om konkrete CO2-mål for nybyggeri, men vi kom desværre ikke i mål i forhold til energieffektiviseringer.

Bygningerne er store klimasyndere. I Danmark står bygninger for 40 procent af energiforbruget og 30 procent af CO2-udledningerne.

70 procent af de 23.000 kommunale bygninger har et dårligt energimærke, hvilket skader klimaet og påvirker skolebørns og plejehjemsbeboeres sundhed. Der er meget at hente, alligevel tøver regeringen.

EU er ambitiøs på vores vegne. Mere end 35 millioner bygninger skal renoveres inden 2030, hvis det skal lade sig gøre at opfylde EU’s nuværende CO2-reduktionsmål i 2030.

Som bekendt er Danmarks reduktionsmål noget mere ambitiøse end EU’s, så hvordan vi vil komme i mål uden at stille skrappere krav til bygningsrenoveringer, er mig en gåde.

Klimarådet mener, at energibesparelser i bygninger er afgørende for den grønne omstilling og peger især på et renoveringsefterslæb på skoler, i børnehaver og andre offentlige bygninger.

Jeg synes, det burde være sådan, at vi ikke sætter en bygningsrenovering i gang, uden det også fører til en bedre energimærkning.

Energieffektivitet forbedrer bygningers indeklima betydeligt og har en direkte indvirkning på folks sundhed, komfort og velvære, hvilket betyder, at et dårligt indeklima i boliger, på arbejdspladser, skoler og institutioner øger antallet af sygedage.

Hvorimod et godt indeklima øger produktiviteten på arbejdspladser og indlæringen hos elever, og resulterer i en bedre samfundsøkonomi.

Hvis alle kommunale bygninger blev hævet med to energiklasser, ville det medføre en CO2-reduktion på cirka 200.000 ton årligt, derfor vil vi i 2030 have et nationalt mål om, at ingen offentlige bygninger har et energimærke dårligere end C.

Vi har i Danmark en forpligtelse til at sætte handling bag den politiske klimamålsætning i EU og sikre et markant løft af energieffektiviseringen af nye og eksisterende bygninger.

I Det Konservative Folkeparti gik vi med i aftalen, fordi den er god, men vi må for alt i verden ikke begå den fejl at læne os tilbage og føle os som verdens grønne centrum. For vi er ikke i mål.

Egil Hulgaard (K) er medlem af Folketinget

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her