Kommentar

Nationalbanken skal have mandat til at bidrage til den grønne omstilling

Mange centralbanker mener, det vil stride mod deres ’markedsneutralitet’ at bidrage til den grønne omstilling. Men denne neutralitet er en illusion, og de bør bidrage til omstillingen, som det netop er besluttet den engelske centralbank skal gøre, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Den britiske centralbank skal ikke længere blot styre pengepolitikken efter inflationen, men også tage højde for den grønne omstilling. Det er den britiske finansminister, Rishi Sunak, som har udstukket en ny retning for Bank of England.

Den britiske centralbank skal ikke længere blot styre pengepolitikken efter inflationen, men også tage højde for den grønne omstilling. Det er den britiske finansminister, Rishi Sunak, som har udstukket en ny retning for Bank of England.

Tolga Akmen

Debat
25. marts 2021

Indtil for få uger siden havde Bank of England samme snævre mandat som de verdens øvrige centralbanker – nemlig at holde inflationen i skak og sikre den finansielle stabilitet. Punktum.

Men så skete der noget. Onsdag den 3. marts annoncerede den britiske finansminister Rishi Sunak overraskende, at centralbanken ved siden af inflationsmålet fremover skal »afspejle hensynet til miljømæssig bæredygtighed og bidrage til en nulemissions-økonomi«.

Det nye grønne mandat er endnu ikke omsat i konkrete tiltag, men forventes blandt andet at medføre en »forgrønskning« af bankens milliardstore program for opkøb af virksomhedsobligationer, der kan indebære et frasalg, eller i hvert fald et stop for opkøb af obligationer i klimaskadelige virksomheder.

Det nye grønne mandat var den hidtil største sejr for den internationale koalition af ngo’er og økonomer, der har ført kampagne for, at centralbankerne skal påtage sig et ansvar for klimaomstillingen.

Koalitionen har haft særlig fokus på bankernes opkøbsprogrammer – de såkaldte kvantitative lempelser – der siden finanskrisen har sprøjtet milliarder af kroner ind i økonomien ved at opkøbe obligationer. En rapport udsendt af Greenpeace, men udarbejdet af en række britiske universiteter, viste, at mere end halvdelen af de virksomhedsobligationer, Den Europæiske Centralbank (ECB) holdt i 2020, var udstedt af selskaber i CO2-intensive sektorer.

Ngo’erne krævede på den baggrund, at ECB og andre store centralbanker ’afkarboniserede’ deres opkøbsprogrammer.

Nationalbanken tøver

Kritikken fik sidste år ECB’s nye direktør, Christine Lagarde, til at love, at banken i 2021 vil forny sit monetære program, men siden har hun mødt modstand fra blandt andet Tyskland. Og i februar måtte Lagarde således tage til takke med at nedsætte et nyt klimateam og udstede nogle ekstra grønne obligationer, mens de mere vidtgående forslag om at sælge ud af de sorte selskabers obligationer, eller kræve højere risikorente, der afspejlede klimarisici, indtil videre afvises af eurolandenes repræsentanter i bankens ledelse.

Også den danske Nationalbank tøver med for alvor at kaste sig ind i klimakampen. Banken har godt nok annonceret, at den i år vil udstede nye grønne obligationer for at øge bæredygtige virksomheders adgang til kapital. Ligesom den i efteråret gennemførte et første forsøg på en såkaldt klimastresstest af finanssektoren, der skal afdække, om risici forbundet med klimaforandringerne kan true bankernes stabilitet.

Men bankens ledelse afviser indtil videre enhver tanke om et egentligt nyt grønt mandat, fordi de mener, at den aktive grønne omstilling er en opgave for politikerne og ikke for centralbankerne.

Denne opfattelse deles af en række konservative økonomer og nationalbanker, der ser et grønt mandat som en politisering af nationalbankerne, der truer bankernes såkaldte markedsneutralitet ved at tvinge dem til at forfordele visse virksomheder og sektorer frem for andre.

Falsk markedsneutralitet

Man kan imidlertid sætte et stort spørgsmålstegn ved om denne markedsneutralitet overhovedet eksisterer. I den føromtalte Greenpeace-rapport argumenterer forfatterne for, at Den Europæiske centralbank reelt har en ’carbon bias’, der tilgodeser de værste udledere.

Over 60 procent af ECB’s virksomhedsobligationer kommer fra CO2-intensive selskaber, der til gengæld kun bidrager med under 20 procent af beskæftigelsen og omkring 30 procent af værdiskabelsen i EU.

Den britiske centralbank har selv regnet ud, at deres obligationsportefølje, hvis den fortsatte uforandret, ville bidrage til en temperaturstigning på 3,5 grader, og derfor var i direkte modstrid med Parisaftalen.

Den britiske centralbanks direktør mener på den baggrund, at man skal redefinere markedsneutraliteten, så den kommer i overensstemmelse med klimamålet. Bankerne skal således være neutrale, når det gælder den enkelte virksomhed, men skelne mellem sektorer, der henholdsvis undergraver eller bidrager til at indfri Parisaftalen. En slags »klimaforandrings-konsistent neutralitet«, som han kalder det.

Det er en tilgang, som såvel ECB som den danske nationalbank burde tage til sig hurtigst muligt. For ECB ville det indebære en markant forandring i deres opkøbsprogrammer, hvor de mest udledende sektorer ville blive sat i skammekrogen.

Nationalbanken har ikke et egentligt opkøbsprogram, men her kunne et grønt mandat for eksempel indebære at gøre pengeinstitutternes mulighed og vilkår for at trække på nationalbanken afhængig af deres investeringsprofil, så udlån og investeringer til bæredygtige aktiviteter blev mere fordelagtige, mens sorte investeringer blev dyrere.

Hvis Nationalbanken ikke selv tager ansvaret, er det måske på tide at opdatere lov om Danmarks Nationalbank, som stort set ikke er ændret siden vedtagelsen i 1938. Dengang havde ingen vist tænkt på klimaforandringer.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

  • Højrefløjen og De Radikale vil snyde befolkningen for den velfærd, som de har lovet

    2. december 2021
    Venstre, De Konservative og De Radikale bad borgerne blive længere på arbejdsmarkedet, fordi der skulle være penge til fremtidens velfærd. Pensionsalderen blev hævet, og efterlønnen afskaffet. Pengene er der. Men nu blokerer de for den lov, der skal sikre, at pengene rent faktisk bruges på velfærd, skriver Enhedslistens Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  • Pelle Dragsted: Folk ved godt, at kapitalismen er fucked. Opgaven er at opstille troværdige alternativer

    18. november 2021
    Flere og flere forstår, at vækstkapitalismen er uholdbar. Det, som står i vejen for forandring, er tvivlen om, hvorvidt der findes et realiserbart, attraktivt alternativ. Derfor er kapitalismekritikernes hovedopgave nu at udfolde den socialistiske, demokratiske økonomi, skriver Pelle Dragsted i dette indlæg
  • Pelle Dragsted: Ingen burde tjene penge på at eje andre menneskers hjem

    4. november 2021
    Højrefløjen ønsker, at flere mennesker skal eje deres eget hjem, men hvis ikke de vil regulere markedet, får vi kun flere dyre investorejede lejeboliger. Vi burde slet ikke acceptere, at nogen lever af at eje andre menneskers bolig, skriver kommunalvalgskandidat for Enhedslisten på Frederiksberg Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fantastisk idé! Pointen med at en indregnet 'klimarisiko' er jo ikke bare miljø-fornuftig, det er (barske) realiteter. Hvis der var en carbon-afgift, der afspejlede den fare fortsat udledning udgør, ville de herostratiske 'markedskræfter' sandsynligvis regulerer investeringerne. Men en sådan beregning ville nok aldrig blive accepteret, da størrelsen ville virke som et 'øko-flippet dommedagsscenarie', og alene tanken om politisk påvirkning af energimarkedet gennem afgifter ikke synes at få luft under vingerne.

Anker Heegaard, Susanne Kaspersen og nanna Brendstrup anbefalede denne kommentar
Wolfgang Mostert

Vintage Pelle Dragsted: velformuleret, dyb-seriøs artikel om et underbelyst emne.

Anker Heegaard, Jørgen Wentzlau, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen, Jes Enevoldsen og nanna Brendstrup anbefalede denne kommentar