Folk

Nej tak til Lukasjenko-støttende Melodi Grand Prix-nummer

Hviderusland får ikke lov til at deltage i det europæiske Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest, hvis de holder fast i det nuværende nummer, der kan tolkes som kritik af anti-Lukasjenko-demonstranter
Dmitry Butakov fra det hviderussiske band Galasy ZMesta under en koncert i Minsk i december.

Dmitry Butakov fra det hviderussiske band Galasy ZMesta under en koncert i Minsk i december.

Reuters

Debat
15. marts 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Hviderussiske MGP-aspiranter I

Hvideruslands Melodi Grand Prix-nummer er blevet vraget, fordi organisationen bag konkurrencen, European Broadcasting Union (EBU), vurderer, at sangen har et politisk budskab. Ifølge EBU gør nummeret »I’ll Teach You« nar ad dem, der har protesteret mod præsident Lukasjenko.

Hviderussiske MGP-aspiranter II

Bandet bag nummeret, Galasy ZMesta, er erklærede Lukasjenko-støtter, men mener ikke selv, at sangen har et direkte politisk budskab. Hviderusland plejer at vælge sin MGP-deltager gennem en seerafstemning, men i år blev nummeret valgt af den nationale tv-station.

Hviderussiske MGP-aspiranter III

Nu er det op til Hvideruslands nationale tv-station om Galasy ZMesta skal skrive »I’ll Teach You« om, så den ikke kan tolkes som en lærestreg til anti-Lukasjenko-demonstranter, eller om de vil finde en ny deltager eller bare lade sig diskvalificere til årets udgave af Eurovision Song Contest.

Andre MGP-aspiranter

Ifølge The Guardian har den ortodokse kirke i Cypern krævet, at man finder en anden deltager i europæiske Melodi Grand Prix end vindernummeret »El Diablo«, som den mener promoverer satanisme. Den ortodokse kirke har dog ingen beføjelser på dette område.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her