Kommentar

Nyt udspil til kreditaftaleloven gør det umuligt for studerende at låne penge

Det er svært for studerende i Danmark at få økonomien til at hænge sammen. Men nu kan et nyt udkast til en vejledning til kreditaftaleloven gøre det endnu sværere, da det umuliggør at låne penge til for eksempel studiebøger, skriver studerende og medlem af Konservativ Ungdom Kasper Jensen i dette debatindlæg
Debat
26. marts 2021

Det er i forvejen ikke ligefrem en økonomisk fornøjelse at være studerende i Danmark.

Bevares; vi har det, med den frie adgang til uddannelse og SU’en til at dække det værste, markant lettere end studerende i de fleste andre lande. Alligevel står den af gode grunde på økonomisk smalhals gennem de fire-fem år, hvor vi har hovederne nede i bøgerne.

Og nu med Forbrugerombudsmandens udkast til en vejledning til kreditaftaleloven bliver det ikke nemmere at være studerende i Danmark. Den indeholder nemlig et krav om, at man skal have et rådighedsbeløb på svimlende 6.720 kroner for at optage et lån på 5.000 kroner.

To gange om året – ved semesterstart 1. februar og 1. september – bruger vi universitetsstuderende størstedelen af vores SU på studiebøger.

I forhold til en gennemsnitlig dansk årsløn er det ikke mange penge – men de 4.-6.000 kroner gør et så voldsomt indhug i en SU, at der ikke også er råd til husleje og aftensmad, medmindre man får tilskud hjemmefra.

Derfor er det en god løsning at kunne tage et lån og dermed dele udgiften op i mindre portioner. Det har Forbrugerombudsmanden nu gjort umuligt.

Selvfølgelig giver det god mening, at man er kreditværdig, når der tages et lån, men hvordan hun er kommet frem til, at man ikke er kreditværdig, medmindre man har 6.720 kroner til rådighed hver måned – efter faste udgifter – må stå hen i det uvisse.

Det gør det umuligt for studerende – og formentlig også mange andre danskere – at få et ekstraordinært lån, hvis man har svært ved at betale studiebøgerne ad én omgang, eller hvis køleskabet i studielejligheden gør brok, hunden skal til dyrlægen og så videre.

Hvis man har brug for at låne 5.000 kroner ekstra i første omgang, ja, så har man nok heller ikke mere end 6.720 kroner tilbage om måneden efter at have betalt husleje inklusive forbrug, forsikring, mobil- og internetabonnement mv.

Selv har jeg været så privilegeret at kunne få tilskud til studiebøger fra mine forældre – men den mulighed har alle selvsagt ikke.

Vi har indrettet samfundet efter de få, der falder på legepladsen, frem for de mange og deres muligheder. Man får lyst til at spørge, om der er en voksen til stede.

Kasper Jensen er medlem af Konservativ Ungdom og studerende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Kasper Jensen er ikke den voksne. Han vil bare låne. Denne gang af sine forældre.
Som god konservativ kunne han begynde at spare op, for hvis han kan afdrage på et lån, kan han også spare op.
De fleste studerende klarer kun økonomien, hvis de arbejder i studietiden eller mere sandsynligt så arbejder de i ferierne.