Når resultaterne af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område formentlig snart falder på plads, vil pædagoger, social- og sundhedsassistenter og jordemødre stadig ligge i den lave ende af lønskalaen. Kampen for ligeløn har indtil videre ikke kunnet løses ved overenskomstbordet. Derfor må det nu være politikernes tur til at rette op på den skævhed, som deres forgængere har mejslet ind i det danske lønsystem.
Lønforskellen er flere gange blevet dokumenteret. VIVE viste i rapporten ’Er kvindefag stadig lavtlønsfag?’ fra 2019, at kvindedominerede fag lønmæssigt ligger lavt i forhold til andre fag med cirka samme uddannelse og ansvar. Vi har i Institut for Menneskerettigheders analyse ’Kvindefag i historisk skruetvinge’ fra december 2020 dokumenteret, at det mønster i hvert fald kan dateres så langt tilbage som til Tjenestemandsreformen af 1969. Lønhierarkiet i den offentlige sektor er ikke formet af arbejdsmarkedets parter, men vedtaget i folketingssalen for over 50 år siden.
Politikerne fastsætter et lønhierarki
Så lad os skrue tiden tilbage til 1960’erne. Dengang var den offentlige sektor markant mindre end i dag, og den gennemgående ansættelsesform var en tjenestemandsansættelse, hvor arbejdsforhold og løn blev fastsat ved lov og ikke ved overenskomstforhandlinger. Da det gamle ansættelsessystem havde svært ved at tilpasse sig tidens forandringer, vedtog et stort set enigt folketing 18. juni 1969 en reformpakke, der skulle modernisere den offentlige sektor.
En vigtig del af reformpakken var et nyt lønklassificeringssystem, der bestod af i alt 40 lønrammer, hvor alle offentligt ansatte blev indplaceret i forhold til hinanden. Selv om det oprindeligt var målet, at indplaceringen af fagene skulle foregå efter fuldstændigt objektive og ensartede principper, blev de kvindedominerede faggrupper generelt placeret lavt i lønhierarkiet set i forhold til deres uddannelse og ansvar.
Der sad også kun én kvinde med i den kommission, der forberedte reformen, og hun var chefsekretær. I radioen argumenterede ledende politikere for, at det var bedre, at gifte kvinder blev i hjemmet i stedet for at søge ud på arbejdsmarkedet.
De faglige organisationer bag de kvindedominerede fag protesterede allerede dengang. De trøstede deres medlemmer med, at både embedsmænd og politikere garanterede, at det nye system ville være fleksibelt og løbende skulle revideres. Fag, der var fejlindplacerede, eller hvis profil og opgaver ændrede sig, kunne forvente at få genbehandlet deres lønindplacering.
Dette løfte er imidlertid ikke blevet indfriet. Vores rapport, hvor vi sammenligner det offentlige lønhierarki i henholdsvis 1969 og 2019 for 13 fag, viser nemlig, at der er stor overensstemmelse mellem lønhierarkiet i Tjenestemandsreformen fra 1969 og nutidens lønhierarki.
Lønnen følger ikke med uddannelsen
I Tjenestemandsreformen fik de kvindedominerede fag mindre afkast af deres uddannelse end de mandsdominerede fag – og hierarkiet er bevaret helt til vor tid. De kvindedominerede fag står med andre ord i samme urimelige situation som for cirka 50 år siden, og skævheden ser sågar ud til at være blevet værre.
Efterhånden som velfærdsstaten har udviklet sig, har flere af de traditionelt kvindedominerede fag nemlig også ændret sig. For eksempel er sygeplejerskers opgaver i dag langt flere og mere komplekse end i 1969, ligesom uddannelseslængden også er øget markant. Men de kvindedominerede fags længere uddannelse og større ansvar har ikke rykket synderligt ved hierarkiet. Den økonomiske gevinst ved at uddanne sig til et traditionelt kvindefag var faktisk større i 1969 end i dag.
Det er tankevækkende, at det lønsystem, der blev vedtaget før både rødstrømpebevægelsen, ratificeringen af ILO’s konvention om ligeløn og ligelønsloven, var mere rimeligt for de traditionelle kvindefag end det lønhierarki, vi har i dag.
I debatten om ligeløn møder de traditionelt kvindedominerede fags lavere løn ofte argumentet om, at de fag har så gode familievenlige ordninger. Det er sandt, at de kvindedominerede fag var blandt de første fag i Danmark til at få skrevet eksempelvis løn under barsel og barnets første sygedag ind i deres overenskomster. Men i dag findes disse ordninger i resten af den offentlige sektor såvel som i store dele af den overenskomstdækkede private sektor. En sygeplejerske har sjældent bedre barselsforhold end en gymnasielærer eller en ingeniør.
Det er korrekt, at de ansatte i de traditionelle kvindefag i højere grad end andre benytter sig af mulighederne for barsel med løn og omsorgsdage. Men skal regningen for kvindernes større brug af familievenlige ordninger udelukkende betales af kvinderne, når det er til gavn for begge køn? Og selv hvis vi accepterer præmissen, og vi anvender lønbegrebet fortjeneste per præsteret time (der tager højde for kvinders større fravær med løn) til at udregne lønhierarkiet, ja, så reduceres lønforskellen kun en lille smule, og lønefterslæbet fra Tjenestemandsreformen af 1969 forbliver.
Behov for trepartsforhandlinger
Vores analyse peger på et fastgroet lønsystem, der fastholder traditionelle kvindefag i et uretfærdigt lønhierarki. Lønsystemet bunder i en politisk beslutning, og overenskomstsystemet har ikke i over 50 år kunnet levere mere ligestilling på lønområdet. Faktisk får du som jordemoder eller pædagog i dag mindre løngevinst af din uddannelse end i 1969.
Den skævhed bør politikerne forholde sig til. Det er nemlig et alvorligt ligestillingsproblem, at der er forskel på typiske mande- og kvindefags løn, når man sammenligner med uddannelsesniveau, ansvar og kompetencer. Lige så alvorligt er det, at den lønmæssige skævhed kan være med til at underminere vores velfærdssamfund.
Allerede nu mangler vi sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og jordemødre, og problemet vokser. Mange inden for fagene stopper efter ganske få år – blandt andet fordi lønnen ikke står mål med arbejdets belastning og ansvar.
Uligeløn skal på dagsordenen på Christiansborg, for tiden er inde til at iværksætte strukturelle initiativer til at rette op på de kvindedominerede fags lønefterslæb. Vi anbefaler derfor, at regeringen indkalder til trepartsforhandlinger om en langsigtet plan for, hvordan lønforskellene mellem de traditionelle kvinde- og mandsdominerede fag i den offentlige sektor kan udlignes.
Aftalen bør indeholde løbende øremærkede lønmidler til at udjævne det historiske lønefterslæb i den offentlige sektor. Løbende ligelønspuljer kan for eksempel sikres ved – som den norske ligelønskommission anbefalede i 2008 – at Folketinget afsætter et beløb på finansloven til aktivt at udjævne lønforskelle mellem kvinder og mænd i den offentlige sektor. Det er på høje tid, at vi får skabt løn- og ansættelsesvilkår for de kvindedominerede fag i sundhedssektorens kritiske fag, der afspejler et moderne, ligestillet arbejdsmarked for kvinder og mænd.
Louise Holck er direktør i Institut for Menneskerettigheder, og Astrid Elkjær Sørensen er historiker og post.doc. ved DPU, Aarhus Universitet
information.dk/deltag
Kvindernes kampdag 2021
Der er gået et år med livet med corona, og den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. I denne serie taler vi med kvinder i mange aldre om kvindekamp og ligestilling i 2021 – og om at være kvinde under en epidemi. Artiklerne er samlet i avisen på kampdagen.
Seneste artikler
Kvinder tager stadig flest huslige opgaver, men måske er mænd halet lidt ind på dem under coronakrisen
9. marts 2021Hjemmearbejde og børn, der undervises online, har givet flere hjemlige opgaver til forældre, og det tegner til, at mændene tager en større andel end tidligere. Det er godt, hvis der er fremskridt, men den ulige og kønnede fordeling er fortsat problematisk, mener Dansk Kvindesamfund. Det er for tidligt at konkludere en fast tendens, mener ekspertNy analyse: Der er få kvinder i lokalpolitik. Særligt på landet og på højrefløjen
8. marts 2021Danmark er det nordiske land med færrest kvinder i lokalpolitik, og det står særligt skidt til i kommunerne uden for storbyerne. Sådan lyder det i en ny analyse fra tænketanken Kraka. Højrefløjspartier opstiller generelt færre kvindelige kandidater, hvilket kan være med til at forklare den geografiske forskelHonningekagehjerterne er prikken over i’et efter 75 års underbetaling af sygeplejersker
8. marts 2021Da sygeplejerskerne igen i år fik en stram overenskomst, blev skylden lagt på coronakrisen. Men spoler vi tiden tilbage, har der årti efter årti altid kunnet findes en grund til, at de ikke skulle betales ordentligt. Der er desværre ikke meget at fejre i dag, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Hvis nogle fag er kvindedominerede skulle kvinderne måske holde lidt igen med at dominere dem så meget. De kunne mao. søge over i mere mandsdominerede fag, som nu fx hende stilladsarbejderen der oigså er en artikel om i dagen avis og hvis altså det er pengene der er problemet. Og vise versa, selvfølgelig. Jeg mener, vi lever jo i en ekstremt pengerigelighed her i Vesteuropa, i forhold til mange andre lande og livskvalitet behøver ikke nødvendigvis hænger sammen med lønseddelen, så hvorfor ikke bare søge derhen hvor du bliver gladest?
Ja, lad os få rettet op på den himmelråbende uretfærdighed
"Der er mangel sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og jordemødre, og problemet vokser, fordi mange inden for fagene stopper efter ganske få år"
Det er ikke lønnen, som er problemet. Det er derimod arbejdsforholdende på de offentlige institutioner og sundhedsvæsen efter 20 års massive borgerlig økonomiske nedskæringer med krav om årlige besparelser på 2%. Dels for at finansiere skattelettelser til de mest velhavende i samfundet, dels for at skabe plads for at det private gennem forsikringssamfundet kunne overtage de offentlige opgaver.
Resultatet ser vi i dag med et ødelagt arbejdsmiljø på bl.a. de offentlige institutioner og sundhedsvæsen, hvor flere og flere belastes i en arbejdssituation, hvor der skal løbes længere på literen grundet de massive borgerlige besparelse gennem 20 år.
I dag har hjemmehjælperen ofte kun minutter til at aflægge et besøg nedfældet i en vagtplan, hvor køretiden mellem klienter ikke realistisk. Den sikre vej til stress og sygemeldinger og længsel efter en anden dagligdag, en anden tilværelse.
Og det har naturligvis konsekvenser.
Endelig et sagligt, velargumenteret indlæg i debatten om ligeløn, som arbejder indenfor præmissen om ligemulighedder og ligeløn for lige arbejde, uden ideologiske stråmandsargumenter. Tak for det.
Og så er der barsel som klart burde være tvungen 50/50, det hænger jo sammen det hele.
Self skal der være ligeløn, nu, skal vi virkelig blive ved med at have det problem? HoldDaOp.
kh
Besøges længde, Jeppe Lindholm, afhænger af, hvilke ydelser, der er visiteret til mennesker med brug for hjælp. Det varierer fra et besøg, hvor vi sikre væskeindtag, der typisk varer 5 minutter til en fuld personlig morgen pleje, der alt efter funktionsniveau, tager 20-45 minutter. Det kan nåes, men der er ikke meget tid til omsorg og snak bagefter. Køretiden derimod, er ikke eksisterende. 2 minutter til at nå fra den ene ende af byen til den anden... Er nødt til at bruge egen bil for at nå det, og der skal ikke ske meget uforudsigeligt, før man halser bagefter.
@jeppelindholm
Hvor ved du fra at det ikke er lønnen der er problemet? Vi får som sygeplejersker ca 17-20% mindre end eksempelvis politi eller lærere, alene af den grund at vi er indplaceret forkert i tjenestemandsreformen i 1969, har du læst artiklen?
@Kevin Vilhelmsen
Man bliver en gang imellem en lille smule TRÆT af at høre på sygeplejerskegruppens evige klynk om lav løn.
Ifølge Dansk Sygeplejeråd er gennemsnits-månedslønnen for en fuldtidsansat sygeplejerske med 10 års anciennitet på en kirurgisk afdeling ca. 35.900 kr. før pension. (https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loen-og-pension/hvad-tjener-en-syg...)
Til sammenligning har en politiassistent med 10 års anciennitet en månedsløn på ca. 30.600 kr. Så det er helt rigtigt, at der er en forskel på ca. 17%, men det er i sygeplejerskernes favør.
En folkeskolelærer med 10 års erfaring tjener i øvrigt ca. 34.900 kr. før pension om måneden. De har så til gengæld lidt mere charmerende arbejdstider.
Der er bestemt ikke noget galt med at ønske ligeløn, men det er virkelig ærgerligt, at en af de mere vellønnede dele af den offentlige sektor igen og igen promover myten om, at de får en meget lav løn i forhold til alle andre ....
@John Kierans: Tak for de pågældende løntal. Det sætter unægtelig tingene i et andet lys, at de to meget kvindedominerede fag tjener mere end det meget mandsdominerede fag.
Alle ansatte i sundhedssektoren under 40 år har ingen erfaring med, hvordan sundhedssektoren var før Anders Fogh Rasmussen kom besatte statsministreriet i 2003 med sine minimalstats fanatiske tanker og en plan for, hvordan han med Venstre ville gennemtvinge den. Set ud fra den kendsgerning kan jeg da godt forstå man kun kan finde ud af at trække lønkortet som løsningen nu, hvor man ikke ved, hvordan arbejdsforholdene var før Fogh's mislykkedes forsøg på nedbrænding af velfærdsstaten.
Man brænder ikke ud p.g.a. løn forhold som ikke er så ringe. Man brænder ud p.g.a. dårlige arbejdsforhold, hvor der ikke er ressourcer til at arbejde ordentlig.
Desuden, så er der mange faggrupper, som har væsentlige dårligere løn forhold og arbejdsforhold. Og det med lige så lang en uddannelse bag sig. Endnu være ser det ud for de faggrupper, som presses ud i deltids vikararbejde som daglejere og som aldrig kender deres lønseddel.
Lønningerne i sundhedssektoren fejler intet. De er højere end hvad mange andre almindelige lønmodtagere tjener.
Det er i den grad på tide, at få rettet op på lønforskelle mellem mands- og kvindedominerede fag. Jeg mener blot ikke det er en ligelønskamp.
Ligeløn handler om, at en kvinde og en mand der arbejder som pædagog eller sygeplejerske for samme løn for samme arbejde.
At sammenligne løn på tværs af uddannelse, f.eks en pædagog med en murer eller stilladsarbejder er en værdikamp og ikke en ligelønskamp.
Pudsigt, en enkelt kvinde konstaterer, i forlængelse af artiklen, at der er et problem i forhold til kvinder og lavtlønsarbejde, hvor imod 11 mandlige indlæg gennemgående ikke kan få øje på problemet. Selvfølgelig er der et problem (som beskrevet i artiklen), ydemere er forhandlingsproceduren indrettet så bekvemt for de højestlønnede, at de kommer først til fadet og beslutter at de vil have procentvis lønstigning, ikke noget der just begunstiger hovedsagligt kvinde og lavtlønsarbejde. Det samme gør sig iøvrigt gældende på det private arbejdsmarked. At så kvinderne tillige med har haft en lavere organisationsprocent og elendige faglige ledere, har ikke gjort det lettere at få has på problemet. Nå men Fog Rasmusssen afskaffede jo klassesamfundet i 2000, og arbejderne tog det til sig desværre.
Tage Christiansen, hvordan kommer du dog til 11 mandlige indlæg, som negligerer emnet? Der er ingen grund til på den måde at dyrke det der narrativ om kvindeundertrykkende mænd alle vegne.
@Tage Christiansen
Jeg kan se, at du øjensynligt tager mit indlæg oven for til indtægt for, at der ikke skulle være et ligelønsproblem.
Jeg beklager dybt og inderligt, at du øjensynligt ikke kan læse indenad.
En meget blandet artikel. Nogle gange med udmærkede pointer som at øgning af kompleksitet og ansvar bør afspejles i lønnen. Og så en påstand om at lønforskellen mellem forskellige erhvervsgrupper er en kønskamp.
Det er en underlig tanke at aflønningen af et givent arbejde skulle være uretfærdigt fordi en anden gruppes lønramme er en anden. Når en kvindelig sygeplejerske tjener mindre end sin mandlige kollega er det diskrimination. Og desuden ulovligt. Når en kvindelig sygeplejerske tjenere mindre ingeniøren er det ikke diskrimination. Der er absolut intet biologisk eller kulturelt, der forhindrer hende i at blive ingeniør.
Denne tanke om at alle uddannelser er lige meget værd og alle typer arbejde er lige svære er giftig. Og åbenlys i uoverensstemmelse med virkeligheden.
Det her er en skrubforkert debat: Kvinder og mænd får den løn de fortjener. Man bestemmer selv hvor meget man vil have i løn gennem sit karrierevalg, så hvis man med åbne øjne som kvinde har valgt at blive SOSU, sygeplejerske eller sekretær, i stedet for bygningskonstruktør, assurandør eller økonom, så skal man ikke komme og klage over lønnen bagefter. I øvrigt er det med fuld løn under barsel og barnets 1. og 2. sygedag en gratis omgang i et mandefag, mens det koster arbejdsgiverne knapper i kvindefag.