Kommentar

Regeringen snyder sig til lavere CO2-udledninger med hokuspokus-matematik

Danmark medregner ikke biomasse og importvarer i regnskabet for CO2-udledning. Det slipper vi afsted med gennem smuthuller i international lovgivning, som gør det muligt at tørre CO2-udledningen af på andre landes regnskaber, skriver Johan Christian Sollid i dette debatindlæg
Din iPhone, computer, vaskemaskine, tørretumbler og bil, der højst sandsynligt er produceret i et andet land end Danmark, tæller ikke med i det danske regnskab. Danske forbrugere snydes, når regeringen fortæller om CO2-reduktioner, skriver Johan Christian Sollid.

Din iPhone, computer, vaskemaskine, tørretumbler og bil, der højst sandsynligt er produceret i et andet land end Danmark, tæller ikke med i det danske regnskab. Danske forbrugere snydes, når regeringen fortæller om CO2-reduktioner, skriver Johan Christian Sollid.

Jakob Dall

Debat
29. marts 2021

Klimarådet har dumpet regeringens klimaindsats. Statusrapporten, som det uafhængige klimaråd offentliggjorde i slutningen af februar, kritiserede regeringens foreløbige indsats for kun at have anskueliggjort en tredjedel af klimalovens mål om en CO2-reduktion på 70 procent.

Kritikken kom som en hammer oven i hovedet på regeringen, som ellers havde holdt den grønne fane højt under folketingsvalget i 2019. Den skinbarlige sandhed er dog, at vores CO2-udledning er langt højere end de tal, som regeringen og selv Klimarådet tager udgangspunkt i, når de taler om reduktioner på 70 procent.

Vi medregner nemlig ikke biomasse og importvarer, og det gør, at vores CO2-regnskab ikke er andet end fis i en hornlygte.

Klimaloven fastsætter, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Klimarådet skriver i rapporten fra 2021, at Danmark i 1990 udledte 77 millioner ton CO2. Derfor må Danmark maksimalt udlede omkring 23 millioner ton CO2 i 2030 for at overholde målene i klimaloven.

I 2018 var Danmarks samlede CO2-udledning ifølge Klimarådet på 55 millioner ton CO2. Det vil sige, at vi siden 1990 har reduceret vores udledninger med cirka 29 procent. Så vi mangler stadig 41 procent, ikke?

Det er her, kæden hopper af. For Danmark udleder langt mere end 55 millioner ton CO2, hvis vi regner biomasse og importvarer med. Tal fra Danmarks Statistik og Our World in Data viser, at vi i 2018 udledte 91 millioner ton CO2. Ser man på vores reelle udledning i dag sammenlignet med 1990, har vi altså slet ikke reduceret CO2-udledningen. Den er tværtimod steget.

Danmark og en række af verdens lande slipper afsted med dette, da de benytter sig af smuthuller i international lovgivning, som gør det muligt at afskrive store mængder af deres CO2-udledning til andre landes regnskaber.

Din iPhone, din udledning

Forklaringen kan vi finde i Kyotoprotokollen fra 1997. Her blev det vedtaget, at CO2-udledningen fra verdens lande opgøres efter produktionen inden for et lands grænser.

Det betyder, at din iPhone, computer, vaskemaskine, tørretumbler og bil, der højst sandsynligt er produceret i et andet land end Danmark, ikke tæller med i det danske regnskab. CO2-udledningen forbundet med produktionen af disse goder tilskrives ikke dig som forbruger, men i stedet det land, hvor godet er produceret.

Hypotetisk vil det være muligt for et land at reducere sin CO2-udledning med 100 procent, så længe hele landets forbrug blev produceret i udlandet. Det er selvfølgelig et tænkt eksempel, men fra et etisk og moralsk perspektiv må vi erkende, at det er os, som får glæde af iPhonen og tørretumbleren, der bør stå til regnskab for CO2-udledningen – ikke producenten.

Biomasse medregnes ikke

Et andet smuthul i Kyotoprotokollen er, at CO2 udledt fra biomasse heller ikke tæller med i forbrugerlandets regnskab.

Så når Danmark importerer biomasse fra Østeuropa og USA svarende til en tredobling af de danske skove, hæfter vi ikke for den CO2, som udledes ved forbrænding i Danmark. Omvendt bliver andre energikilder som kul, olie og gas, der importeres til Danmark, regnet med i vores CO2-regnskab.

Endnu mere besynderligt er det, at en række af verdens lande ikke følger Kyotoprotokollen, hvorfor CO2’en fra den biomasse, som Danmark importerer fra blandt andet USA, ikke opgøres nogen som helst steder – den er pist forsvundet op i atmosfæren sammen med CO2’en.

Når hverken varer produceret i udlandet eller importeret biomasse tæller med i det danske CO2-regnskab betyder det, at vi i virkeligheden skal reducere vores energiforbrug med mere end 70 procent.

Regeringen har altså ikke kun dumpet til ’klimaeksamen’, den har også snydt. Det er uhæderligt at bilde den danske befolkning ind, at vi er kommet i mål med en tredjedel af CO2-reduktionen inden 2030, når vi i virkeligheden har oplevet en stigning i udledningen.

Danmark som foregangsland er ligesom H.C. Andersens fortælling Kejserens nye klæder. I virkeligheden bærer vi ingen flotte grønne klæder, vi er faktisk helt nøgne. Vi bør se sandheden i øjnene, selv om den ikke er særlig behagelig. Vi må være det lille barn, der råber ad kejseren.

Johan Christian Sollid er studerende og næstformand i Foreningen Atomkraft Ja Tak.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rolf Czeskleba-Dupont

hej,
det er den nøgne sandhed, ja. Danmarks Statistik har vist det allerede i det grønne nationalregnskab for år tilbage. mon ikke det er derfor, projektet ikke er kommet så langt videre. Historien går også tilbage til Kyoto 1997. I 2000 var der stor modstand på COP 6 i Haag, men i 2006 knæsatte IPCC det som princip, at afbrænding af biomasse skulle regnes som nul-emission på stedet. læs mere om det på http://www.davidpublisher.com/Public/uploads/Contribute/6045bb3c690e8.pdf

Gunner Boye Olesen

Vi har brug for en ambitiøs klimapolitik medhurtig omstilling til vedvarende energi, også for transport, begrænsning af biomasse til hvad vi selv kan producere i Danmark, og en global klimastrategi, som både reducerer importens klimabelastning og hjælper andre lande med at reducere udledningerne. Regeringens "hockey-stick" er alt for uambitiøs og usikker.

En mulig løsning på den knipe, som vi har sat os selv i, kunne være at overveje et skifte til andre former for energi. I Danmark har vi de sidste 30 år investeret trecifret milliardbeløb i vindemølleindustrien. Som jeg skriver i debatinlægget ovenfor, så har vi ikke set noget fald i vores CO2-udelingen gennem disse 30 år.
Det er derfor på tide at genoverveje, hvorvidt vi valgte rigtigt tilbage i 80- og 90'erne. Måske burde vi tage et kig på atomkraft, som er den eneste energikilde, der realistisk kan levere nok stabil og co2-neutral energi, hvis vi skal have forhåbninger om, at læse klimaforandringerne.

Det er vigtigt at huske, at atomkraftteknologien i dag er en hel anden end ved Tjernobyl 1980'erne.
Vi kører stadig i biler, selvom, at vi ikke brugte sikkerhedsseler for halvtreds år siden. Det er naturligt at teknologien udvikler sig med årene. Det har atomkraft også gjort.

Gunner Boye Olesen

Vi er godt på vej med vindmøller og anden vedvarende energi: el-og varmeproduktionen har reduceret udledningerne væsentligt siden 1980, også når man regner biomassens reelle udledninger med. Til gengæld har udledningerne fra transporten og importen bare fået lov til at stige og landbrugets store udledninger er fortsat. Hvis vi vil tage klimaer alvorligt skal vi gøre arbejdet færdigt med omstilling af el-og varme til VE, begrænse biomassen og virkelig tage fat på de sektorer, der fået lov til at køre friløb i årtier.. Og for landbrug og transport er det ikke atomkraft, der er brug for.

Gunnar Boye Olesen, hvad er din løsning så, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner? På nuværende tidspunkt dækker vind og sol kun 9 procent af vores samlede energiforbrug. De sidste 91 procent kommer fra olie, gas, kul og biomasse. Så jeg vil nu ikke mene, at vi er særlig godt på vej.

Gunner Boye Olesen

Kære Johan Solid,
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, Ingeniørforeningen IDA og andre har hver for sig gennem-regnet hvordan vi med vind og sol kan forsyne Danmark med al den energi, der er brug for time for time med et intelligent energisystem med varmepumper, varmelagre, brintproduktion, mindre supplement fra biogas m.m. samt med el-udveksling via de eksisterende el-forbindelser til Norge og Sverige. Systemet kan også klare de ret få timer, hvor det ikke blæser noget steds omkring Danmark.

Gunnar Boye Olesen, I en artikel i Miljø og Klima hos Politiken, gennemgik Theis Palm, hvorfor de ovenstående claims ikke har gang på jorden.
Jeg sparer mig selv og dig tid ved at linke til artiklen:
https://miljoogklima.dk/debat/art7901342/Vedvarende-energi-duer-i-drømmescenarierne-men-atomkraft-har-demonstreret-klimaeffektivitet-i-virkeligheden

Evald Mehlsen

Var det kun for barnets udbrud, havde Andersen nok ikke været Andersen. Men lad gå!

Sådan ser vi scenen med den latterllige kejser der er offer for sit og andres spin. Snarere udstiller han sin og alles sårbarhed og det menneskelige behov for at vise netop følsomheden spejlet i andres blik på sig. Måske.

Her nøjes vi med den gængse opfattelse. I en højere sags tjeneste. Fred med det!

Evald Mehlsen

Atomkraft.

Ingen vil ha' selv lavtradioaktivt affald i deres kommune. Det har vi set. At eksportere er umoralsk om overhovedet muligt. Til genoparbejdning måske, men når nu Norge klager over tilstrømning fra Sellafield langs landets laksefjorde, er vi alle i farezonen.

Følger man dagens gang i Forbundsrepublikken, er billedet komplet. Ikke alene udestår Endlager-løsningen, der venter en kompliceret og nærmest umulig genoptagning af tønder smidt hulter til bulter i et underjordisk lager, hvor udsivning nærmer sig faretruende.

Atomkraft er her tillands politisk helt på Månen.

Evald Mehlsen

Sellafield skulle vist lukke ned i 2020, men briterne vil vist fortsat udbygge sektoren. Frankrigs værker er snart tjenlige til aftægt, men det vil iflg France 2 koste landet langt mere end de midler der er afsat. Der verserer løbende usikre rygter om udslip eller manglende sikkerhed i disse gamle anlæg. Finnernes nye kæmpeværk løber vist fortsat nærmest fra ethvert budgetoverslag.

Morten Balling

@Johan Christian Sollid et al

Ja, det er en relativt nøjagtig analyse, men atomkraft som en løsning? Det er blot endnu en fordrejning af virkeligheden.

Helt simplificeret: Atomkraft fører af og til til uheld. Det så vi i Tjernobyl og i Fukushima. I de ca. 50 år vi har produceret el via atomkraft har vi haft fire nedsmeltede kerner. I den tid kan vi være meget flinke og sige at atomkraft har stået for 5% af det globale energiforbrug.

Statistikken er ikke god, men hvis man ganger antallet af nedsmeltede kerner op med 20, svarende til 100% energi fra atomkraft, så havde vi oplevet 80 Tjernobyl uheld på 50 år, hvilket er mere end et uheld om året.

Mod dette argumenteres ofte at Tjernobyl var en håbløst forældet reaktor type, men det var de tre nedsmeltede reaktorer i Fukushima ikke. Tværtimod var de top moderne, ovenikøbet fra forskellige producenter. Grunden til alle uheld var en kombination af "uheldighed", mennesker og økonomi.

Når man læser f.eks. IAEAs guidelines omkring sikkerhed, så er der et ord som optræder mere end noget andet og det er økonomi. Enhver form for sikkerhed opvejes mod omkostninger i klassiske cost/benefit analyser. Derfor er atomkraft ikke sikkert.

Til dem som stadig mener noget andet: Hvis det går galt ala Tjernobyl, melder du dig så friviligt som "liquidator", til at gå ind under reaktoren og dreje på hanen til kølevandet? Hvorfor er der stadig ikke styr på situationen i Fukushima mht. kølevand? Hvad skal der ske med alt det oplagrede havvand?

Oveni dette er der adskillige andre problematikker forbundet med atomkraft. Her er et par stykker: Vi har en yderst begrænset uran reserve. Det kan nye reaktortyper formentlig kompensere delvist for, men disse reaktorer har vi stort set ingen erfaring med. Atomkraft producerer el, hvilket er problematisk ift. transport og logistik. El kan ikke erstatte bare den milliard fossilt drevne personbiler globalt, fordi vi ikke har litium mm. nok. Frem for alt er atomkraft i bedste fald kun en lappeløsning i en overgang til vedvarende energi. Der findes kun en "ubegrænset" energikilde, og det er sollys. Det er her og kun her man bør lede efter en løsning.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Lars Løfgren, Vibeke Olsen, Ove Junne, Hanne Utoft, Mikael Benzon, Erik Karlsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Evald Mehlsen

Apropos sollys.

Forskere i Leipzig forsøger med held at udnytte ultraviolet lys i kvadratcentimeter store, gennemsigtige solceller og senere måske også infrarødt lys. Dertil benytter de ikke silicium men metaloxider som zink og nikkel.

I Dresden forsker der i brug af kulstof i semitransparente solceller.

Iøvrigt forsøger Tyskland at vinde produktionen tilbage, efter at de mistede den til Kina.
Det skal ske ved at halvere forbruget af silicium og samtidig halvere energiforbruget ved fremstillingen.

Oplysningerne kan hentes på 3sat.de/nano i programmets Mediathek.

Flemming Berger, Hanne Utoft, Carsten Munk og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Organiske solceller er et spændende område. Bla. fordi de kan laves ud af grundstoffer som ikke er sjældne. Derudover kan de f.eks. printes på byggematerialer mm. Den største udfordring er at kvanteeffektiviteten ikke er så god som silicium baserede celler, men så tænker jeg personligt at hvor uorganisk kemi er relativt enkel, så er uorganisk kemi så kompleks at der sikkert skjuler sig adskillige opdagelser i den.

En anden måde at fange energi på, som jeg blev opmærksom på for nylig er de "drinking birds" som var meget populære i 60'erne som tilbehør i cocktail baren:

https://en.wikipedia.org/wiki/Drinking_bird

Fuglen er i virkeligheden en "heat engine", så man kunne i princippet skalere dem op og høste energi ud af dem. Det ville være en spektakulær maskine skaleret op til 150 meters højde:

https://www.youtube.com/watch?v=gZ-zeRCUicw&ab_channel=DanielReynolds.

En anden spændende heat engine er den såkaldte Stirling Engine, som også kan skaleres op. Det er der allerede lavet lovende forsøg med. Som altid var der nogen som fik idéen først.

https://www.youtube.com/watch?v=Qshc2yWKq2A&ab_channel=ScienceOnline

Så blev hele arsenalet af gamle floskler om kernekraft bragt frem (den simple beregning er ny)...i mangler lidt den med det radioaktive affald der stråler dødeligt de næste 100.000 år. Og iblandet nogle fantasifulde Disney lagrings”løsninger” med drinks fugle, betonblokke der lagres i tårne eller oppe af bakker blandet med noget power to X.

Det der lader til at gå tabt er proportioner og hvad der klassificeres som radioaktivt affald. Der bygges ikke værker som chernobyl mere. Modstandere burde bruge deres energi for at få bygget erstatningsværker så de ældste værker i Europa kunne lukke uden at vores CO2 stiger. Det er en illusion at vi når vores CO2 mål uden kernekraft (og vind og sol og lagring). Tyskland er jo ikke noget nogen steder med deres “energiwende” på trods af enorme beløb investeret. Hver lagringskapacitet koster og ved sol (vinter) og vind (vindstille) skal kapacitet minus udveksling med udlandet (problem 1. Tyskland har også for det meste problem på samme tid) minus reservekapacitet der kan startes (Ekstremt dyrt at holde værker klar for at bruge dem 2-4 uger om året, derfor Sverige (kernekraft/vandkraft), Norge (vandkraft) og Polen (kulkraft) ikke vil fungere som reserve for (Tyskland) være til rådighed.

Torben S Rose

@Morten Balling
Jeg ved ikke om lappeløsning er den rigtige betegnelse for atomkraft i sin nuværende form, men jeg vil give dig ret i, at det må betragtes som en overgangsløsning på vejen til en mere “elegant” energiproduktion. Hvorvidt denne mere elegante produktion bygger på fission, på en mere effektiv høstning af solens energi eller noget helt tredje, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg vil dog argumentere for, at vi ikke skal lægge alle æg i samme kurv, men derimod sikre innovation indenfor alle områder og ikke mindst a-kraft, der - som jeg ser det - lige nu er den bedste løsning til at imødekomme klodens stigende behov for CO2-fri energiproduktion.
Jeg mener ikke, at dit regnestykke i forhold til atomkraftulykker holder. Jeg vil mene, at ét Tjernobyl var nok til at videnskaben tog udfordringerne ved atomkraft mere seriøst, hvorfor vi idag har langt sikrere værker og denne udvikling vil naturligvis fortsætte, hvis vi vælger at vægte det.
Men, atomkraft i verdens mest forkælede nation - nej det kommer nok ikke til at ske i vores levetid.
Som Evald Mehlsen er inde på, kan vi ikke engang finde en løsning på affaldet fra Risø. Dette siger dog mere om den danske mentalitet, som bunder i lige dele irrationel frygt og ideologisk forblændelse, end det siger om udfordringerne ved affaldet. Så vi må nok bare se stille til og kippe lidt med klimadukseflaget, mens mere progressive nationer overhaler os indenom.

"Vi medregner nemlig ikke biomasse og importvarer, og det gør, at vores CO2-regnskab ikke er andet end fis i en hornlygte."

Husk det nu; før der kommer transparens omkring denne management by proxy, som bestemt ikke er nogen dansk særforestilling, kan der ikke komme reelt udsyn til, hvor meget på røven vi (fortsat) er.

»Klimarådet skriver i rapporten fra 2021, at Danmark i 1990 udledte 77 millioner ton CO2. Derfor må Danmark maksimalt udlede omkring 23 millioner ton CO2 i 2030 for at overholde målene i klimaloven.«
Selvom det selvfølgelig er betænkeligt i forhold til den globale CO2-belastning, så holder klummeskribentens argumentation kun, hvis biomasse og udenlandske produktionsbidrag var indregnet i 1990-opgørelsen. Jeg har ikke tjekket, men det bør nogen nok gøre.
Det er jo sådan med procenter, at de kun giver meningsfulde oplysninger, hvis man bruger de samme regneprincipper. Ellers er det ren tal-magi.

Evald Mehlsen

Apropos energiimport.

Norge leverer vandkraftsenergi. Potentielt kunne nordmændene også forsyne os med solcelleenergi fra anlæg i de norske bjergmassiver.

Lave temperaturer, klarere luft, reflekteret sollys fra sneeen og mere lys giver højere effekt. I Davos findes netop et sådant forsøgsanlæg. Schweiz henter brunkulsstrøm fra Tyskland og derfor forsker universitetet i Zurich i alternativer.

De møder dog naturligt nok modstand fra naturvenner. Planerne er dog tænkt at dække få kvadratkilometer. Løsninger er påkrævet. Landets energibehov ventes at stige med mere end 30% og det er Schweiz nok ikke ene om.

Så er der transporttabet. Zahara er ofte bragt på banen, men tillige er der jo forsyningssikkerheden at indregne.

Wie geht's mit diesen Ideen?

Hej Ove Junne. Tallet jeg referer til i den sætning, som du har citeret, det er tallene fra Klimarådets egen rapport. De tal medregner ikke biomasse og transport. For at finde tallet i 1990 gøres følgende:

Hvis vi kigger på 1990, så var vores CO2-udledning iflg. Danmarks Statistik 82,6 millioner ton CO2 eksl. biomasse. I mit indlæg medregner jeg heller ikke international handel, hvorfor tallet i stedet er 73 millioner ton CO2. Dette tal ganger vi så med importfaktoren fra 1990, som er på 15%. Herved får vi 84,1 millioner ton CO2. Til sidst lægges biomasse til, som giver en samlet udledning på 88,5 millioner ton CO2 i 1990.

Sammenlignet med udledningen i 2018, så er vores CO2-udledningen steget med 3 procent siden 1990.

Evald Mehlsen

Apropos importvarer.

Flyttede Danmark (sådan helt teoretisk) sin import væk fra Kina til at komme fra EU, ville CO2-tallet nok være betragteligt mindre. Det afhænger altså af i hvilket land den produktion foregår som ikke medregnes pga konventioner.

Vi flyttede som mange andre lande produktionen til Asien. Denne CO2-reduktion er jo i sagens natur tal i et regneark eller på kugleramme, om man vil.

Det er ikke nyt: Rockwool Fonden skrev om det i 2014.

Om klimaforandringerne så iøvrigt vil vise sig at holde sig indenfor den statistiske usikkerhed eller overhovedet forholde sig til statistik er nok tvivlsomt. Der er åbenbart tidligere i Jordens historie sket voldsomme temperaturstigninger på blot få årtier. Det skulle fremgå af aflejringer ud for Amazonas udløb.

Elbiler er nok heller ikke det Columbusæg, de gøres til. Der forventes en øget bilpark inden 2030 på 600.000 her tillands. Halvdelen af CO2-udledningen er jo fra produktionen, læser man.

Hvis kurven mellem vækst og CO2 knækker, er det måske allerede for sent. Det er ikke om klimaændringer kan hindres, men om hvordan vi vælger at leve med dem.

Det ville klæde os alle at se det i øjnene.

Morten Balling

@Torben S Rose

"Jeg mener ikke, at dit regnestykke i forhold til atomkraftulykker holder. Jeg vil mene, at ét Tjernobyl var nok til at videnskaben tog udfordringerne ved atomkraft mere seriøst, hvorfor vi idag har langt sikrere værker og denne udvikling vil naturligvis fortsætte, hvis vi vælger at vægte det."

Chernobyl ulykken skyldtes formentlig at værket var fejlkonstrueret fra start, og at man ikke "havde mulighed for" at lukke værket ned og bygge det om, fordi man havde brug for den elektricitet værket producerede. "Formentlig", som i "vi mangler stadig pålidelige data". Bla. varierer estimaterne af, hvor mange dødsfald ulykken forårsagede, fra 31 døde op til flere millioner.

Fukushima ulykken skete 25 år senere, og de ramte reaktorer var af en helt anden type end reaktoren i Chernobyl. Ulykken i Fukushima kan delvist forklares med økonomi. Man havde bygget en tsunami sikring, men ikke en som var høj nok, fordi man vurderede en tsunami af den størrelse som ramte værket som værende "usandsynlig".

Helt anekdotisk var jeg for mange år siden på Barsebäck værket med en gruppe fysikere jeg arbejdede med. Her bemærkede jeg at styrestavene ved et scram skulle skubbes op i kernen nedefra, hvilket undrede mig, når man i stedet kunne have konstrueret værket med væsentligt bedre indbygget sikkerhed, ved at hejse styrestavene ned i kernen, og have en elektromagnet til at bære stavene, således at et strømsvigt ville få magneten til at fejle og stavene til at falde automatisk.

Da jeg spurgte til dette virkede man "overraskede", og kom med et undvigende svar ala "Ja, det er nu engang sådan værket er designet", men siden er lige præcis denne metode brugt på andre værker. Svaret var egentlig at "Ja, det ville have været smart hvis nogen havde tænkt over det, men nu kører værket, og kan ikke bare bygges om". Barsebäck ligger 20 km fra København, og selvom værket nu er lukket ned, så ligger det der endnu.

Torben S Rose

@Morten Balling
Jeg underkender ikke, at der er risici forbundet ved atomkraft. Jeg vil dog stadig argumentere for, at dit regnestykke ikke holder. Der findes stadig RBMK-reaktorer i Rusland, men i dag kender vi årsagerne til Tjernobyl-katastrofen og sikkerhedsforanstaltninger omkring disse reaktorer er nu sådan, at en gentagelse er utænkelig. Det samme gør sig utvivlsom gældende for Fukushima, der i øvrigt ikke var topmoderne reaktorer, men derimod BWR-reaktorer fra 60’erne.
Vi kunne i øvrigt gå ind i en længere debat omkring de reelle konsekvenser af disse ulykker, men du berører selv udfordringen her, så lad os lade den ligge.
Men som udgangspunkt burde vi vel egentlig ikke snakke om, hvad der kunne være sket hvis... men derimod drøfte hvilke konsekvenser de beslutninger vi træffer nu vil have for fremtiden. Hvis det utænkelige skulle ske, at vi besluttede os for at opføre atomkraftværker i Danmark, ville der jo hverken være tale om RBMK- eller BWR-reaktorer, men derimod langt sikrere reaktor-typer. Ulykker kan naturligvis aldrig udelukkes, men vi vil aldrig ramme Tjernobyl-skalaen.
Jeg betragter atomkraft som den eneste teknologi, der på nuværende tidspunkt (i samarbejde med diverse typer vedvarende energi), har potentialet til at løse problemet med at skabe CO2-fri energi i den nødvendige skala.
Jeg snakkede i min tidligere kommentar om elegante løsninger, og jeg er fuldstændig overbevist om, at vi gennem fortsat udvikling kan finde fissionsløsninger, der kan sikre os ren og billig elektricitet med minimale affaldsproblemer og ekstremt høj sikkerhed.
Jeg anser anti-atomkrafts-aktivisme (og teknologiforskrækkelse i det hele taget) som en af de største forhindringer i forhold til bæredygtige løsninger af klodens problemer.
Jeg mener, at det er en katastrofe, at vi med udgangspunkt i frygt og ideologisk fnidder fraskriver os muligheden for at handle rationelt og jeg mener at vi dermed udelukker os selv fra at være en del af udviklingen mod en bedre verden.

Søren Kristensen

Der var engang en verden, hvor der var energi nok til alle. Det var dengang der ikke var så mange mennesker som der er i dag. Til gengæld var der langt flere vilde dyr og plante og vandet i havene, søerne og åerne var nogenlunde rent. Det var en herlig tid for dem der var sunde og raske, men det var ikke sjovt hvis man var syg eller kom til skade, for der var nemlig hverken morfin eller antibiotika og mange af de behandlinger der fandt sted var direkte livsfarlige. I fremtiden har vi muligheden for at få det bedste af disse to verdener, det kræver bare at vi sørger for ikke at være så mange om bord på Jorden og det er ikke en opfordring til udslættelse eller krig. Men kunne jo, ligesom man gør det i de store virksomheder og som man har været inde på i Kina, lade det foregå ved naturlig afgang og en politik om kun èt barn pr. familie. Vi får i hvert fald ikke noget paradis ved at lyve overfor os selv, ligeså lidt som vi får det med atomkraft.

Torben S Rose

@Søren Kristensen
Jeg er helt enig - det nytter ikke at lyve overfor os selv. Vi bliver nødt til, at se på den verden vi er en del af og træffe de rigtige beslutninger ud fra det.

Jeg er også helt enig i, at vi skal sikre biodiversiteten og samtidig opretholde de moderne goder (du skriver om morfin og antibiotika - jeg tænker dette langt bredere)

Jeg vil dog netop argumentere for at atomkraft er en vigtig brik i dette. Du er selv inde på, at antallet af mennesker på Jorden er en udfordring. Men det er netop her, vi ikke skal lyve overfor os selv. Verdens befolkning VIL stige og etbarnspolitik har man bl.a. her i Information kunne læse har været en umenneskelig og nytteløs fiasko. Den sikreste metode til at stoppe befolkningstilvæksten er velstand. Det forventes at befolkningstilvæksten vil stige til ca. 11 Mia. mennesker hvorefter vi kan forvente en langsom reduktion. Vi får altså brug for meget mere energiproduktion i fremtiden om vi vil det eller ej. Så kan vi jo satse stort på vedvarende energi fra sol og vind, men igen nytter det ikke noget at lyve for os selv. Disse energiformer har meget svært ved at følge med menneskets behov og samtidig kræver de enorme arealer, hvilket allerede nu går ud over biodiversiteten.
Hvis vi vælger ikke at lyve overfor os selv, har vi brug for atomkraft NU, så vi kan sikre en stabil, co2-fri energi, der også kan dække fremtidens øgede befolknings behov.

Morten Balling

@Torben S Rose

Jeg er ikke teknologiforskrækket. Tværtimod. Jeg er f.eks. ikke bange for GMO som mange andre er det, men jeg er både bevidst om risikoen ved GMO i en Verden som er styret af markedskræfter, og samtidig bevidst om at netop markedskræfterne gør det meget svært at styre udviklingen. Det sidste kan man bla. se ifm. CO2 udledniner.

En omstilling til atomkraft ville langt fra være CO2-fri, men det ville en omstilling til sol og vind heller ikke være. Vi har hverken reaktorer eller vindmøller og den energi vi skal bruge til at bygge et alternativ til olie og kul kan kun komme fra olie og kul.

På længere sigt er atomkraft heller ikke bæredygtig med de reaktortyper vi har erfaringer med, og de nuværende typer værker ville gnave sig igennem uranreserven på 10-20 år hvis vi erstattede fossil energi med atomkraft. Så ja, atomkraft skal i givet fald kombineres med andre energikilder.

Nyere typer værker kan f.eks. genbruge plutonium, og dermed strække uranreserven, men det er stadig ikke bæredygtigt på sigt. Derudover er der en grund til at man prøver at holde plutonium mm. på så få hænder som muligt globalt. Det er en gedigen sikkerhedsrisiko at få plutonium spredt for meget, og her taler jeg ikke om radioaktivitet som sådan.

Vind og sol er heller ikke nogen snuptagsløsninger, og de er formentlig ikke bæredygtige heller. Dog producerer en vindmølle væsentligt mere energi i dens levetid end den "koster energi" at producere og stille op. Problemet bæredygtighedsmæssigt er de materialer man benytter, herunder grundstoffer som neodym. De skal genbruges, og selvom mange tror vi genbruger alt, så er det en sandhed med modifikationer.

Det samme gør sig gældende for vores globale transportbehov. F.eks. er litium reserven alt for lille til at vi kan satse på elbiler og brint er også et problematisk alternativ. Frem for alt genbruger vi stadig ikke litium, og selv hvis vi gjorde kommer vi aldrig op og kunne genbruge bare tæt på 100%.

Samlet set er vi på den med energi, og som med meget andet har vi malet os op i et hjørne. Her kan atomkraft være en midlertidig nødløsning, men hvis vi skal være realistiske, så kommer vi sandsynligvis til at bruge fossil energi i en årrække, indtil denne energi bliver så dyr grundet udtyndet reserve, at man endelig får taget sig sammen til at se på at gøre noget. Det er styret af økonomi og stort set intet andet. Energi er stadig Verdens største deløkonomi. Set med de systemteoretiske briller er det ikke så underligt. Uden brugbar energi ingen ændring af systemet.

Det er enorme energimængder der skal til for at omstille, så når man får øjnene op er det for sent. Så er der kun en reel energikilde tilbage, og det bliver menneskelig arbejdskraft, i en væsentlig mere fysisk form end at sidde bag en skærm med et Excel ark. Man kan dog ikke bygge atomkraftværker med håndkraft ligesom man ikke kan bygge en 170 meter høj mølle.

Derfor er der kun en vej at gå på længere sigt, og det er at minimere vores energiforbrug, og håbe på at det kan holde liv i flest muligt mennesker. Når den en dag siver ind, så bliver der ikke længere plads til at være teknologiforskrækket. Så bliver det alle mand på dæk med idéerne, selv dem som er "farlige".

Torben S Rose

@Morten Balling

Historien har vist, at man skal være meget påpasselig med at annoncerer ressource-mangel. Dommedags-profetier baseret på dette, har stort set alle dage eksisteret - lige fra fødevarer til brændstof. Mennesket har dog en enestående evne til gennem effektivisering, kultivering, substitution, genbrug, komprimering, digitalisering, virtualisering og syntetisering at skabe et ressource-overskud, der har gjort alle disse dommedags-profetier til skamme.
Jeg vil ikke specifikt beskylde dig @Morten Balling for teknologiforskrækkelse, men jeg oplever, at teknologiforskrækkelsen er en tendens der bider sig fast i den mest udviklede del af verden. Som tidligere skrevet tror jeg, at denne tankegang er katastrofal, når det drejer sig om løsningen af klodens problemer.
Jeg vil argumentere for - alle mand på dæk med ideerne NU. I en Greta Thunbergsk nulvækst-verden vil der ikke være overskud til gode ideer - kun til overlevelse. (mennesket har historisk ikke vist sig fra sin bedste side, når det var overlevelse, der stor øverst på dagsordenen)
Du nævner selv GMO. Her er der, ligesom ved atomkraft, faldgrupper, som vi naturligvis skal søge at styre udenom. Men lige præcis i forbindelse med GMO, kan vi se teknologiforskrækkelsen regulere udviklingen frem for markedskræfter. Reguleringer på dette område gør, at vi ikke blot IKKE udnytter det fulde potentiale, men ligefrem sikrer, at den dårligste og mest skadelige udnyttelse finder sted.

Jeg oplever, at det typisk er den yderste venstrefløj, der råber højest og mest apokalyptisk, når det drejer sig om klimaforandringerne. Samtidig er det de samme mennesker, der er mindst villige til at tage de bedste løsningsmetoder i brug. Dette er ekstremt skadeligt for kloden.

Jeg vil anbefale mennesker, der lever efter denne regel, at stille sig selv spørgsmålet, om de er klimaaktivister eller anti-kapitalister først. De fleste vil nok svare, at de to er uløseligt forbundet, men jeg vil anbefale at tænke det rigtig godt igennem.

Morten Balling

@Torben S Rose

Jeg er ked af at "sige" det, men du tager fejl. Det argument med at "vi altid har været i stand til", forudsætter at fremtiden vil udvikle sig ligesom fortiden. Det vil den ikke, i og med at planetens udvikling de sidste par tusinde år (eller længere) har fulgt en eksponentielt stigende befolkning. Jo flere mennesker, jo tilsvarende større forbrug af ressourcer, herunder energi. Selvom teknologi har medført større energiforbrug for den enkelte, er det den samlede befolknings energiforbrug som både styrer udviklingen, ligesom større ressourceforbrug tillader befolkningen at vokse.

Det med dommedags profetier kunne du f.eks. snakke med Hubbert om da han levede, og i 50'erne spåede at USA olieproduktion ville peake i 1970. Den peakede i 1970 nøjagtigt som han havde forudsagt. Hvordan kunne Hubbert være så forudseende? Han brugte fysik, logik og matematik.

Den korte udgave: En begrænset ressource bruges fra 100% indtil der er 0% tilbage. I starten går det langsomt, så hurtigere for endelig at gå i stå, når der ikke er mere reserve at udvinde. Produktionen vil derfor altid nå et maksimum, et peak. Dette er indiskutabelt, med mindre man kan bryde adskillige naturlove. Afbilder man den akkumulerede produktion over tid får man en s-formet sigmoid kurve, som ofte modelleres med en logistik funktion. Differentialet af denne funktion afbildet over tid er en klokkeformet kurve, med et peak ca. på midten, svarende til at produktionen når sit maksimum når ca. havdelen af ressourcen er tilbage.

Denne model har vist sig at være overordentlig effektiv, fordi den er ekstremt simpel. Det eneste issue med modellen er, som med alle andre modeller, at usikkerheden af modellens resultat afhænger af de data man føder modellen med. F.eks. reservens estimerede størrelse.

Dog er Hubbert's model relativt solid overfor variationer i input. Arealet under den klokkeformede kurve (integralet af diffentialet af logistikfunktionen), beskriver hele den samlede reserve, lidt ala hele reserven lagt op som en bunke sand. Hvis man tilfører dobbelt så meget sand, svarende til en fordobling af ressourcen eller en fordobling af arealet under kurven, bliver bunken hverken dobbelt så høj eller dobbelt så bred. Derfor er modellens estimat af peak tidspunktet relativt nøjagtig.

Der er ikke mange begrænsede ressourcer vi er løbet tør for endnu, men dem vi har oplevet har (selvfølgelig) alle fulgt Hubberts model slavisk. Dette er problematisk i den nuværende globale situation, fordi mange kurver ser ud til at ville peake omkring 2050, hvorpå produktionen falder lige så hurtigt mod nul som den er steget.

Det gør dybest set at flere og flere mennesker skal slås (formentlig bogstaveligt talt) om færre og færre ressourcer fra ~2050 frem mod 2100. Dommedags profetierne er ægte nok, med mindre vi meget hurtigt vågner op og lige så hurtigt ændrer adfærd.

Alt dette er ikke politik. Det er skindbarlig videnskab. Du kan kalde det biofysik. De eneste som normalt argumenterer imod er økonomer, fordi vækst, men selv markedskræfterne kan ikke ændre på reservens størrelse. Den del af Hubbert kurven som allerede er "tegnet op" er fortid, og den kan ikke ændres, samtidig med at den låser kurvens form for fremtiden, med mindre noget gør at befolkningstallet pludselig falder drastisk, f.eks. under en alvorlig pandemi.

Btw. Økonomi lader til at være indbygget i det system vi kalder virkeligheden, helt på samme måde som fotosyntese eller vejret. Du finder eksempler på økonomi (udveksling af ressourcer) overalt i biosfæren. At tro vi kan styre den, svarer lidt til at tro på at vi nok skal finde flere ressourcer på en planet som vi stort set allerede har omdannet til én stor "madmaskine". Det er derfor vi tror vi er blevet rigere, men faktum er at der er blevet færre ressourcer og flere mennesker, så samlet set er vi blevet fattigere.

Torben S Rose

@Morten Balling
Jeg underkender ikke at ressourcer kan/vil blive opbrugt. Når jeg skriver, at vi mennesker har en enestående evne til at finde ressource-overskud, beskriver jeg jo netop en række faktorer, som ikke nødvendigvis drejer sig en at finde mere af en given ressource, men derimod at udnytte ressourcen mere optimalt eller erstatte den med andre og evt. bedre ressourcer. Dette kræver at vi frisætter den ultimative ressource der findes - kreativitet. Dette er for mig at se en forudsætning for, at løse de mange problemer verden står overfor som fx:
Hvordan skaffer vi energi i 11 mia mennesker?
Hvordan sikrer vi en stabil fødevareproduktion til 11 mia mennesker med mindst muligt aftryk på kloden?
Hvordan sikrer vi anstændige livsvilkår for hele klodens befolkning med mindst muligt aftryk?

Jeg er temmelig overbevist om, at vi for længst har passeret det punkt, hvor vi kan løse verdens problemer gennem mådehold (mådehold er et temmeligt fattigt ord, set i betragtning af den omvæltning der skal til). Konsekvenserne af dette vil være akkurat ligeså katastrofale, som blot at køre videre, som vi gør nu.
Vi har brug for det nødvendige overskud til at sætte kreativiteten fri, så vi kan finde langt bedre løsninger, end vi har i dag. Det er ikke sikkert det er muligt, men det er for mig at se den eneste vej.
Vi er nødt til at lægge teknologiforskrækkelsen på hylden NU!
Vi er nødt til at tage alle redskaber i værktøjskassen i brug NU!
Alle mand på dæk NU!

Morten Balling

@Torben S Rose

Ja, vi er enige om mange ting. Information bragte forleden en artikel om optimisme, og måske er det her vores holdninger divergerer.

Der er ingen tvivl om at der skal tænkes kreativt for at løse de problemer vi står overfor. Der er heller ikke tvivl om at vi har travlt.

I mange år har politik drejet som om venstre kontra højre, og blandt politikere er det stadig dogmet, men for at kunne realisere den omstilling af hele planeten, som er nødvendig med mindre vi vil opleve klodens menneskelige befolkning falde (aldrig tidligere sket), så er vi nødt til at tænke anderledes.

Det er i sig selv svært, fordi man skal opfinde en ny form for politik, men det er lige så svært fordi denne nye politik modarbejdes af de allerede eksisterende partier/ideologier. Venstrefløjen vil have arbejdspladser (bruger ressourcer) og løn (til at bruge ressourcer), og højrefløjen vil have økonomisk vækst (som ikke kan lade sig gøre uden at bruger flere ressourcer).

Samtidig må vi være realistiske og indse at det går for langsomt. IPCC har eksisteret over 30 år, og det har stort set kun ledt til snak og spinkle hensigtserklæringer. Årsagen til dette er politisk modstand fra begge fløje. Ligeledes er befolkningstallet stadig voksende, og det er meget svært at ændre på uden store protester grundet de humanistiske omkostninger det ville have.

Vi mennesker har vendet os til at være herrefolket på planeten. Toppen af fødekæden og vi anser os selv som den mest intelligente art, men dybest set er vi primater og dermed også dyr. Vi følger de samme mekanismer som de andre arter. Vi øger befolkningens størrelse når ressourcerne tillader det, og når der ikke er flere ressourcer så decimeres befolkningen automatisk. Vi ser det med krig og hungersnød. Når der er krig eller uro stiger fødselsraten, og når en høst slår fejl, f.eks. pga. klimaet, så medfører det hungersnød og død (som medfører endnu højere fødselsrate).

Alt dette skal vi gøre op med og forsøge at ændre på, hvilket til dels vil sige at ændre på naturens orden. Det har vi allerede gjort, i og med at vi har ændret så meget på planeten som vi har. Vi har brugt halvdelen af den tilgængelige fossile energi, vi har omdannet halvdelen af landjorden til landbrug og dermed halveret den mængde energi som tilføres biosfæren via fotosyntese, og vi har ændret så meget på atmosfærens sammensætning at det har medført global opvarmning og et gedigent hul i ozonlaget. Det er ikke fordi vi ikke kan. Grunden til at det går for langsomt er at vi ikke kan blive enige og se realiteterne i øjnene.

Indtil da fortsætter vi med raske skridt mod afgrunden. Den udvikling er styret af naturen, og den tror vi vi er herre over. Vi tror vi kan løse tingene med teknologi, men det kræver en holdbar plan og enighed. Samtidig er det desværre også sådan at teknologien udvikler sig langsommere end befolkningstallet og dermed ressourceforbruget.

Vores absolut største udfordring er fødevaresikkerheden, og den er 100% forbundet til adgang til brugbar energi. Samtidig er den begrænset af adgang til fosfor som er den begrænsende faktor for høstudbyttet mange steder på kloden. Fosfor produktionen er en af de Hubbert kurver som der ud til at peake omkring 2050 (+/-). Fosfor er et grundstof, så det forsvinder ikke, men vi graver det op i koncentreret form, bruger det og leder det ud i havene. Derved stiger entropien, og alle som kender termodynamik ved at man godt kan sænke entropien igen, men det kræver brugbar energi.

Ergo vil den mængde energi vi kommer til at have til rådighed betyde hvor meget vi kan sænke entropien ("rydde op"). Af samme grund er det lettere "foruroligende" at alle pt. ikke beskæftiger sig med, hvordan vi løser vores problem med energi, og her mener jeg det relativt bogstaveligt. Alle dem som ikke beskæftiger sig med at producere fødevarer og andre livsnødvendige ting burde arbejde med at etablere et alternativ til fossil energi.

Alle disse ting (plus adskillige andre) skal ske nu, og de skal være løst indenfor 30-50 år. Det har jeg med de realistiske briller svært ved at forestille mig. Så kan man læne sig op af håbet, men håb kan kun motivere. Det kan ikke løse noget i sig selv. Alternativt kan vi begynde at acceptere den lurende katastrofe, og bruge krudtet på at nedbringe effekterne af denne. Dér er vi langt fra nået til endnu, og det vil formentlig tage yderligere årtier at nå denne konklusion.