Jeg ved ikke, hvad de griner af i Kina. Men hvis jeg selv havde været kineser, ville jeg de seneste tyve år have grinet af Vesten.
Da Kina i 2001 blev optaget i den internationale handelsorganisation, WTO, var antagelsen hos os, at økonomisk vækst og adgang til forbrugskapitalismens små sprudlende og vanedannende fornøjelser ville føre til krav om demokrati hos deres borgere. Efterhånden som kineserne vænnede sig til Nike-sko, amerikansk basketball på tv og burgere fra McDonald’s, ville deres autoritære regimes tid være forbi. Troede vi.
Men det modsatte skete. Det kinesiske kommunistparti brugte den kolossale vækst og frigørelsen af hundreder millioner fra fattigdom til at konsolidere sin egen magt, eliminere enhver opposition og installere et historisk omfattende overvågningsapparat.
Og det blev os i Vesten, der importerede deres undertrykkende politiske kultur, fordi vi blev økonomisk afhængige af deres arbejdskraft og adgangen til deres marked på 1,5 milliarder forbrugere.
Det har været en kollektiv nedværdigelse af den såkaldt »frie verden« at se vores sportsstjerner, kulturpersonligheder og demokratiske ledere censurere sig selv og afholde sig fra at kritisere Kina, når de sender 100.000’er af uighurer i genopdragelseslejre i Xinjiang-provinsen, knuser selvstyret i Hongkong og installerer et uhyggeligt overvågningsapparat. Vesten har indstillet sig på en model, hvor vi ikke sanktionerer og klapper foran pandaerne i Zoologisk Have, mens vi handler med Kina.
Raseri og samling
Men den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken opsagde forrige fredag denne model. Han erklærede sig »dybt bekymret« over Kinas »handlinger i Xinjiang, Hongkong, Taiwan, cyberangreb på USA og økonomisk afpresning af vores allierede. Hver af disse handlinger truer den regelbaserede orden, der sikrer global stabilitet. Det er derfor, de ikke kun er indre anliggender, og grunden til, at vi føler os forpligtet til at tale om det i dag«.
Denne kritik udløste to ting: Raseri fra den kinesiske repræsentant, hvis svar var interessant. Han vendte kritikken internt fra Vesten mod dem selv og påpegede den systemiske racisme i USA, krænkelserne af sorte og appellerede til fjendebilledet af Vesten som kolonialistisk og arrogant.
Kineserne har forstået, at Vestens svaghed i verden er uretfærdighederne i de vestlige samfund. Hans systemkritiske monolog blev transmitteret over hele verden og gjorde ham til folkehelt, da han vendte hjem. Det var ikke uventet.
Men den anden ting var uventet: USA’s kritik af menneskerettighedskrænkelserne i Kina har på en uge mobiliseret en fælles front i Vesten. Den alliance mellem USA, Storbritannien og EU, som de seneste fem år har været splittet, er blevet genforenet.
Trumps kritik af Kina handlede ikke om menneskerettigheder, men om handel og America First. Det splittede Vesten, hvilket blev tydeligt, da EU-Kommissionen for tre måneder siden lavede en stor investeringsaftale med Kina – uden USA. Dengang regnede kommissionen EU for stærk og USA for svækket. Men kommissionen overvurderede sig selv – igen – og undervurderede USA.
Nu er der voldsom modstand mod investeringsaftalen i Europa-Parlamentet, som skal godkende den, og for første gang i tredive år har EU indført sanktioner mod Kina. De blev vedtaget enstemmigt. Udsat for massiv kritik af Storbritannien, EU og USA har Kina reageret med ekstreme sanktioner rettet mod Kina-kritiske politikere, Kina-kritisk forskning, medlemmer af Europa-Parlamentet og forhenværende ledere i Vesten.
Menneskerettighedernes autoritet
Joe Biden fremstår ikke som en visionær global leder eller ansigtet på en ny verdensorden. Men han har formået at samle den atlantiske alliance i en konfrontation, som vi over for os selv og over for Kina har brug for.
Det kan ikke blive en total konfrontation, fordi Vesten skal kunne samarbejde med Kina i kampen mod klimaforandringerne. Men det må blive en kompromisløs konfrontation. Og det må vi være indstillet på at betale for.
Selv efter fire års underminering af aftaler og svækkelser af globale institutioner kan vi konstatere, at menneskerettighederne stadig har en universel normativ autoritet. Og det autoritære kinesiske regimes reaktion afslører noget, som er opløftende og mobiliserende for os: De er faktisk bange for, hvad det, vi siger i verden om deres undertrykkelse, gør ved deres magt derhjemme.
Du har taget parti i USAs kamp for fortsat at beherske verden, Lykkeberg. For amerikansk kapitalisme, der har udryddet befolkninger og udplyndret verden. Vi er mange, der ikke er med dig.
Ja, der kan siges og skrives meget negativt om Kina omkring bl.a. menneskerettigheder og undertrykkelse de sidste 20 årene, men meget negativt kan også siges og skrives on USA og andre vestlige lande i den samme periode.
Irak-krigen, Afghanistan-krigen og Libyen-krigen som tilsammen har kostet flere millioner ødelagte og udslettede liv og astronomisk store økonomiske tab, bør vel også nævnes her, Lykkeberg?
Kan forøvrigt se at Kina og Iran i dag har underskrevet en 25-årig samarbejdsaftale omkring bl.a. økonomi og militær. I USA og Israel klappes der næppe i hænderne over dette. Det samme gælder nok også Danmark, som stort set klapper i takt med USA uanset hvad.
Det ser ud til at USA's utallige sanktioner mod Iran snart bliver nærmest ligegyldige. Og at store lande som Kina, Rusland og Iran får et stadigt tættere samarbejde. Hvordan USA og EU - og Indien, Japan og store lande i Afrika - vil reagere på denne udvikling, bliver interessant at se.
Sat, March 27, 2021, 11:43
DUBAI (Reuters) - The Chinese and Iranian foreign ministers on Saturday signed a 25-year cooperation agreement between the two allies in a ceremony carried live on state television.
Mere her:
https://news.yahoo.com/iran-china-sign-25-cooperation-104342024.html
Andre lande og regioner på vores kloden har ikke taget vores teknologier til sig og nået det punkt hvor de kan (ud-)konkurrere os. Og hermed krævet en fælles front i forsvar (krig). Afrika er vestens vestens handelsmæssige største succes.
@ jens christian jacobsen
Vi er også mange, der ikke ønsker kinesiske forhold her.
Jørn Pedersen, vi er også mange/nogle, der ikke ser fremtidige, danske/europæiske politikker som et sort/hvidt valg mellem amerikanske og kinesiske tilstande - men tilmed anskuer denne dikotomi som politisk konstrueret og stærkt problematisk.
Hvad man end synes om de ting, vi i historiens løb har foretaget os, ændrer det ikke på, at Vesten har friheden og ligheden som ideal, og at vi endnu engang har været ude på det skråplan at tro, at penge i sig selv besidder nogen som helst værdi, der er værd at kæmpe for, skal jo ikke forhindre os i at finde tilbage på sporet.
Autoritære styrer er i sig selv forkastelige og skal bekæmpes, og verden lever faktisk på en doktrin, vi bør tage anderledes alvorligt. Men det kræver selvfølgelig, at vi igen begrænser markedet og finanskapitalismen, hvilket måske så er den allerværste svækkelse, vi kan påføre Kina, selvom de jo blot burde kunne holde sig oppe ved hjælp af hjemmemarkedet.
På længere sigt må verden kræve, at nationer med mere end en tredjedel milliard borgere opløses i lande, hvor et reelt demokrati med borgernes selvbestemmelse kan indføres.
"På længere sigt må verden kræve, at nationer med mere end en tredjedel milliard borgere opløses i lande, hvor et reelt demokrati med borgernes selvbestemmelse kan indføres."
Stærkt enig i at storstatskonstruktioner er en væsentlig del af de globale problematikker; de rummer meget lidt potentiale for demokratiudvikling - og de er beherskede af kapitalinteresser, som hverken er forpligtede af, eller hensynstagende overfor, almenvellets interesser og behov. Uanset om de fremtræder som demokratiske eller ej.
Herligt Rune, at se en USA ledet samling for den gode sag efter den destruktive Trump æra. Optur!
Mon ikke, at "Del og hersk" bliver styrende princip i Steffens små-stats verden, hvor de største vil dominere så meget mere over de mange små . Det viser historien vel ganske klart.
Al den anti USA overbevisning får mig til at spørge om også de folk hader UK for Englands krigen og Københavns bombardement , Tyskland for verdenskrigene og 1864 nederlaget?
Eller Frankrig for Napoleons krigene eller Spanien for Franco besejrelsen af de socialistiske/atifa folk?
Jørgen Tryggestad -
"Kan forøvrigt se at Kina og Iran i dag har underskrevet en 25-årig samarbejdsaftale omkring bl.a. økonomi og militær"
Går det mon an at udtrykke det således, at Kina 'step by step' indskrives i USA's politisk-mytologiske fortælling om 'ondskabens akse'?
Det er i øvrigt paradoksalt, at Kina satser så stærkt på et nært samarbejde med en islamistisk stat. Diktatur har de dog til fælles!
"Hvordan USA og EU - og Indien, Japan og store lande i Afrika - vil reagere på denne udvikling, bliver interessant at se"
Indien, Japan og Rusland bliver næppe for alvor venner af Kina, hvis ekspansion i Fjernøsten de frygter. Indien kan meget vel blive central for udviklingen, idet de overtager meget af verdensmarkedet, ikke mindst indenfor hightech.
Indien kan levere knowhow, og Afrika har et stort potentiale, hvor Kinas dilemma er deres vanskeligt tilgængelige sprog og kultur, mens europæisk sprog og kultur har solidt fodfæste i både Indien og Afrika.
Kinas befolkning bliver mindre og ældre, stigende levestandard medfører enorme miljøproblemer, som sætter grænser for vækst. Så Kina vil antagelig overgå til en defensiv strategi hen ad vejen.
Mens USA, som før eller siden vil smelte tættere sammen med Latinamerika, nok fortsat forbliver ekspansiv.
Messaging matters more than facts, and keeping people permanently angry and scared at imaginary enemies is the best way to keep them voting against their own interests.
Lykkeberg og de andres arbejdsgiver er amerikansk, tag skuespillet som det er-:)
"The World Is a Business, Mr. Beale"
https://www.youtube.com/watch?v=V9XeyBd_IuA
I ledende politiske kredse i USA tales der for tiden meget om et anonymt skrift ”The Longer Telegram”, der helt utilsløret kan læses på Atlantic Councils hjemmeside. Det er et meget gennemarbejdet skrift, om hvordan USA kan fastholde sin ledende rolle og samtidig underminere Kina. Det skal ses som en parallel til ”The Long Telegram”, udfærdiget af en diplomat, George Kennon, der var ambassadør i Moskva efter 2.verdenskrig. Han beskrev, hvordan USA ved at inddæmme Sovjetunionen, kunne få det til at bryde sammen. The Longer Telegram anviser veje til på en lidt anden vis at underminere Kina, især ved at sætte kilder ind mellem forskellige samfundslag i Kina. USA ønsker allierede i dette korstog, idet andre på nogle punkter bedre kan sætte ting igennem. Her indgår den vestlige presse, som et vigtigt led, idet den kan bidrage til at skabe fjendskab og modvilje mod Kina – ikke for at informere, men for at skabe en bestemt holdning. Med hensyn til Informations gængse USA-fokus (prøv at tælle op, hvor mange artikler, der i de seneste år har handlet om USA – jeg vil nærmest kalde det for en forblændelse af dette land) - og Runebergs leder her, så mener jeg desværre, at Information bevidst eller ubevidst bidrager i dette ærinde.
Kun i USA kan en reaktionnær højrekonservativ som Biden betragtes som venstreorienteret
Kina og Rusland rykker tættere sammen. Og der arbejdes ihærdigt på at underminere dollaren som verdensvaluta. Den skingre tone som Biden har taget i brug kan måske lige så vel være et tegn på et imperium i vanskeligheder. USA ønsker konfrontationen. Er det virkelig det vi har brug for nu.
USA taber samtlige krige de indvolverer sig i. Og det gør de bl.a. fordi de ikke har råd til at financiere freden. Tilbage ligger lande i politisk kaos og med ødelagt infrastruktur og flygtningestrømme. Har de mon kig på Iran som de uden held har forsøgt at udsulte med sanktioner siden 1979.
Er deres udenrigspolitik virkelig noget vi skal glæde os over og støtte.
Russia and China are sending Biden a message: don’t judge us or try to change us. Those days are over
https://theconversation.com/russia-and-china-are-sending-biden-a-message...
Kina er allerede i gang med programmer for at løse de etniske konflikter. Så vil man hjælpe Uyghurene skal man måske gå andre veje end køre konflikter hårdt op på lederplan. Er det ikke muligt at fremføre kritikken ad andre kanaler. Sagen er at alle også de vestlige lande har problemer med etniske minoriteter.
How to engage with China over its treatment of Uyghurs
March 23, 2021 4.09pm GMT
"Nations, in turn, that are concerned about the treatment of Uyghurs in Xinjiang should engage with the Chinese state, at the ministerial level and above, by offering their own experiences and lessons learned about integrating ethnic groups. They can offer advice about the potential strategies that worked, and those that weren’t successful, to reduce unrest.
Chinese senior officials are well aware of the difficulties other countries encounter with integrating ethno-racialized communities, from ethnic fracturing in the former Soviet Union to Black Lives Matter protests in the U.S. A Chinese official even accused the U.S. of the slaughter of Black people at a recent bilateral meeting in Alaska.
Optimistically, this suggests that there is some common ground between China and other countries on domestic turmoil and ethnic unrest. Perhaps this can help foster a meaningful state-to-state dialogue on the treatment of Uyghurs in Xinjiang."
https://theconversation.com/how-to-engage-with-china-over-its-treatment-...
@Karsten Nielsen.
Tak for henvisning til Atlantic Council. Interessant læsning.
De kinesere jeg kender, de bor ikke i Kina, de er bange for en ting: igen se deres stammefolk som slaver af Vesten. Vi må se om vi lykkes igen at drive dem til underkastelse, jeg tvivler. PS: ”demokrati, frihed og menneskelige rettigheder” er et kamp slogan vi fandt på efter at have tabt magten over Kina – og verden i stort- efter anden verdenskrig. At det skulle være ”vestlige værdier” er en grov efterkonstruktion. Tag en snak med mennesker som levede i tidligere kolonier.
Hvor er det stærkt af Bidden. Så kan de lære hvor skabet skal stå. Her er en mand med stærke principper.
Skal man vælge mellem onder, så vælger jeg ikke de værste.
Nej tak til både Kina og Ruslande som den dominerende magt i verden.
Skal der absolut være en sådan magt, så hellere USA og helst et USA med demokratisk ledelse.