Kommentar

Der skal ryddes op i identitetspolitisk forskning, men politikerne skal ikke gøre det

Overalt i Vesten er forskningsfriheden under pres fra både højre- og venstrefløjen. Men selv om eksempelvis køns- og postkoloniale studier har brug for en gevaldig oprydning, skal den komme inde fra universitetsverdenen, ikke fra politikerne, skriver journalist og forfatter Åsa Linderborg
Forskere i køn, race og identitet føler, at de må udøve selvcensur. Baggrunden er, at den socialdemokratiske forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, i en dialog med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er begyndt at kritisere bestemte akademiske forskningsfelter og kalder dem »uvidenskabelige«.

Forskere i køn, race og identitet føler, at de må udøve selvcensur. Baggrunden er, at den socialdemokratiske forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, i en dialog med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er begyndt at kritisere bestemte akademiske forskningsfelter og kalder dem »uvidenskabelige«.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
19. marts 2021

I Polen har en domstol for nylig beordret to historikere til offentligt at undskylde deres forskning. De har nemlig påvist tilfælde af, at også polakker deltog i jødeudryddelser. Hvad de har fremdraget, er ganske vist helt i tråd med, hvad holocausteksperter for længst har fastslået. Ikke desto mindre strider det imod en lov fra 2018 om, hvordan Polens rolle i Anden Verdenskrig skal beskrives.

’Fri forskning’ i streng forstand har aldrig eksisteret, om ikke andet fordi universiteter er afhængige af at kunne få finansiering. Men udviklinger som den i Polen vidner ikke desto mindre om et paradigmeskift: Overalt ser vi eksempler på, at politikere – af populistiske eller ideologiske grunde – ønsker at blande sig i, hvad forskningen skal beskæftige sig med.

I Frankrig har forskningsminister Frédérique Vidal taget kampen op imod ’islamo-gauchismen’, den påståede antisemitiske og islamvenlige venstrefløj på universiteterne. Hun hævder, at den »æder sig ind på universiteterne og samfundet«.

Forskningsmidler

I Storbritannien ønsker Boris Johnson en genovervejelse af, om kønsvidenskab skal have forskningsmidler. Donald Trump var ude i samme ærinde og ville lukke helt af for bevillinger. Viktor Orbán har for længst gjort det.

I Danmark beklager forskere i køn, race og identitet sig nu over den selvcensur, de føler sig påtvunget af hadekampagner på de sociale medier. Baggrunden er, at den socialdemokratiske forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, i en dialog med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt er begyndt at kritisere bestemte akademiske forskningsfelter og kalder dem »uvidenskabelige«.

Forskning må finde sig i at blive gransket udefra af skatteydere såvel som alment interesserede. Ikke desto mindre er det et reelt problem, hvis had og vrede på Twitter og Facebook kommer til at indgå i en symbiose med nævenyttige politikere, som vil høste populistiske point.

Der er absolut gode grunde til at sætte kritiske spørgsmålstegn ved store dele af køns-, race- og identitetsforskningen. Mange forskere og studerende ser ikke nogen grænse mellem aktivisme og videnskab, ja, sågar foragter den blotte tanke om en sådan grænse. Og nogle teoridannelser er så esoteriske og cirkulære, at alle ’resultater’ er givet på forhånd.

Den flydende grænse mellem aktivisme og videnskab blev tydelig i Sverige for nylig i forbindelse med en heftig polemik om Konsthögskolan i Stockholm. En gruppe studerende krævede, at udstillingssalen ’Vita havet’ skulle skifte navn – et initiativ, der skulle modvirke ’hvide privilegier’ og den ’strukturelle racisme’, man mente kendetegnede skolen og det svenske samfund som sådan. I dette krav fik de tilmed opbakning fra en række lærere.

Sprogbeherskelse

Aktivisterne kunne dog ikke fremlægge et eneste eksempel på en konkret handling eller ytring, som de anså for racistisk. Det var nok at udtale trylleformularen ’strukturel racisme’ – den sammenfatter nemlig den samfundsanalyse, som er påbudt i alle kunstuddannelser i dag.

Postkoloniale teorier er så dominerende, at visse kodeord aldrig granskes. Som kunstneren Dan Wolgers påpeger: »Tidligere skulle der kunstnerisk talent til for at komme ind på Konstfack (universitet for kunst, håndarbejde og design i Stockholm, red.), i dag skal man beherske det politisk korrekte sprog«.

Så jo, der er behov for at rydde op. Men det er universiteternes opgave, ikke politikernes. Hvis politikerne skal sætte rammerne, risikerer vi et generelt opgør med al forskning, som beskæftiger sig med at analysere og forstå, hvordan hierarkier og undertrykkelse bliver til og reproduceres.

Også i Sverige blander politikere sig i forskningen. Dog snarere fra modsat hold. I regeringens forslag til en forskningspolitik, foreslås det, at videnskab i Sverige skal bedrives ud fra det »gældende værdigrundlag«. Det påberåbte værdigrundlag defineres ikke nærmere, men eftersom vi er i Sverige, er det formentlig ideen om demokrati og menneskers ligeværd, de sigter til.

Der burde være en omfattende debat om ’værdiforankringen’, men tavshed råder. De, som føler sig beskyttet af den nye forskningspolitik, synes ikke at fatte, at et værdigrundlag kan skifte, når nye magthavere kommer til. De samme mennesker, som råber højt om faren for højreradikalismens fremmarch og scenarier som i 1930’erne, kan ikke se spor problemer i ’den gode stats’ nyautoritære sider. Hvem, tror de, vil påtage sig kampen for deres videnskabelige frihed, hvis den dag oprinder – måske i nær fremtid – hvor de politiske vinde blæser fra en ganske anden kant?

© Åsa Linderborg og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

Der behøver ikke at være en grænse mellem aktivisme og videnskab, men aktivisme kan ikke erstatte videnskab.

Hvis den udførte forskning lever op til videnskabelige krav til teori, metode og dokumentation, udelukker det ikke, at det også kan kombineres med aktivisme.

Hvis man f.eks. på baggrund af sin forskning kan dokumentere, at en embedsmand i en række tilfælde har misinformeret de politikere, der træffer beslutninger på baggrund af vedkommendes informationer, er det vel som forsker også berettiget, på forskellig måde, gennem medierne at gøre opmærksom på dette, med henblik på at få vedkommende afskediget?

Bjarne Toft Sørensen

Det er forkert at sige, at nogle teoridannelser er så esoteriske og cirkulære, at alle ’resultater’ er givet på forhånd. Det er i langt overvejende grad BRUGEN af teoridannelserne, der bliver esoterisk og cirkulær, og som dermed bliver problemet.

Det drejer sig typisk om at gøre dele af teoridannelserne operationaliserbare, så de kan anvendes i undersøgelser på en måde, der med hensyn til sammenhængen teori, metode og dokumentation kan leve op til elementære krav til videnskabelighed.

En påstand om f.eks. strukturel racisme i en bestemt sag kan ikke være givet på forhånd. Det må kunne påvises konkret i den pågældende sag, at der er tale om strukturel racisme. Problemet bliver i givet fald ikke teoridannelser vedrørende strukturel racisme, men den uvidenskabelige anvendelse af dem.

Strukturel racisme kan forekomme i bestemte sociale og kulturelle sammenhænge, men det er ikke givet, at det har været tilfældet eller vil blive tilfældet i en bestemt sag.

Christian de Thurah

Forskningsfriheden er truet, når politikerne blander sig. Men den er også truet, når institutionernes ledelse er så svag, at den ikke tør stå fast på videnskabeligheden, når den bliver udfordret af højrøstede modestrømninger.

Kenneth Graakjær, Mihail Larsen, Niels Johannesen, Tomas Povlsen, Peter Henningsen, Henrik Salling, Bjarne Toft Sørensen og Mikkel Bonde Stouby anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Forskningsfriheden er truet på grund af kombinationen af forskning på de frie markedskræfters betingelser kombineret med medieudviklingen, ikke mindst de sociale medier.

Politiske og kommercielle hensyn til populistiske strømninger og anklager kan i yderste fald betyde lukning af forskningsinstitutioner.

Et aktuelt eksempel:

"Universitære institutioner er integrerede dele af det store samfund, og
de diskussioner og emner, der fylder i det offentlige rum, slår selvfølgelig igennem på vores uddannelsesinstitutioner. Det skriver vi ikke for at nedtone oplevelser, der har måttet være ved Kunstakademiet eller for at normalisere sådanne hændelsesforløb.

Lidt sat på spidsen befinder Kunstakademiet sig i en situation, hvor det ikke synes at være ’problemerne’ der er problemet – men snarere den måde mange taler om og positionerer sig i forhold til problemerne både internt og eksternt".

Kilde: Rapport om institutionsinterne forhold på Det Danske Kgl. Kunstakademi.

Hvor meget forskning drives der egentlig på kunstakademiet? Det er vel mere en produktionshøjskole end en forskningsinstitution? Man forventer vel, at de kunstnere der uddannes her, er mennesker der brænder for en sag, og som ikke nødvendigvis er saglige og afbalancerede? Hellere vilde og ensidige. Tidsånden har altid hersket over institutionen og sådan vil det vel altid være?
Politikere i dag strør om sig med identitetsmarkører som f.eks. 'danskere' i tide og utide. Som om det er være dansker er en entydig given ting. Man kan frygte hvad der sker hvis politikerne vil bestemme hvad der er videnskabelig forskning. Kan det resultere i krav om en mere 'national' forskningsvinkel, som den vi ser i Polen?

Bjarne Toft Sørensen

Der er for tiden 8 Ph.d - studerende tilknyttet Kunstakademiet.

"Kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning er to forskellige forskningsbegreber, der begge anvendes inden for Kulturministeriets kunstneriske uddannelser".

"Professorer og lektorer på Billedkunstskolerne er forpligtede til at beskæftige sig med kunstnerisk udviklingsvirksomhed på de enkelte skoler og via egen kunstpraksis. Der samarbejdes på tværs af skolerne om særlige projekter i kunstnerisk udviklingsvirksomhed".

"I modsætning til Kunstnerisk udviklingsvirksomhed foregår forskningen på Billedkunstskolerne altid i samarbejde med et universitet, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet. Man kan derfor ikke søge om en ph.d. direkte hos os".

https://www.kunstakademiet.dk/da/om-forskning