Kommentar

Studenterbevægelsen repræsenterer kun en snæver elite – og vi andre kan ikke melde os ud

Elev- og studenterbevægelsen virker mest af alt som en fagforening, hvor du er tvunget medlem, og dem, der er uenige, bliver ignoreret. De repræsenterer reelt ikke de studerende, og det udgør et demokratisk problem på uddannelserne i Danmark, skriver studerende Steffen Sjørslev i dette debatindlæg
Debat
19. marts 2021

Jeg har igennem mit liv som både elev og studerende været repræsenteret mod min vilje af foreningerne, der kalder sig elev- og studenterbevægelsen. Først i min tid i folkeskolen med Danske skoleelever, i gymnasiet med Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, og siden på universitetet med Studenterrådet.

Disse foreninger og andre påstår, de repræsenterer de studerende, og får rigelig medietid på den baggrund. Men jeg er ikke enig med foreningerne – og jeg tror, der er mange som mig.

For problemet er, at man som elev eller studerende ikke kan melde sig ud af disse foreninger – man bliver automatisk talt med som en af de repræsenterede i kraft af ens beskæftigelse, selv hvis man er uenig.

SF har for eksempel kaldt to ministre i samråd med argumentet om, at organisationer, der repræsenterer en million studerende, kræver, at klima inkorporeres i hele uddannelsessystemet. Men det tal er ikke retvisende.

Kigger man på diverse foreninger, sidder der ofte en lille ledelse eller et begrænset antal aktive, som lægger disse foreningers politik – det er i virkeligheden en ungdomspolitisk elite, der sidder og bestemmer, hvad ’alle studerende’ mener.

På alle andre områder har man mulighed for at fravælge foreninger, man ikke støtter op om, eller melde sig ind i en, man er enig med. Men som studerende er det ikke en mulighed. Det eneste, man kan gøre, er selv at blive aktiv, men det er bare ikke alle, der har tid eller lyst til det.

Elev- og studenterbevægelsen virker mest af alt som en fagforening, hvor du er tvunget medlem, og hvis din holdning ikke passer med ledelsens verdenssyn, bliver den ignoreret. Det skaber et demokratisk problem på uddannelserne i Danmark.

Elev- og studenterbevægelsen har længe ikke repræsenteret andre end en smal gruppe, medmindre alle studerende virkelig er blevet en grå kedelig masse med tendens til yderligtgående venstreorienteret uddannelsespolitik. Men de tæller os alle med som støtter og får den tilsvarende taletid i debatten.

Elev- og studenterforeninger bør derfor gøre som andre interesseorganisationer og lade folk selv melde sig ind eller ud som medlem. Så må vi se, om der er andre end ledelsen tilbage efter det.

Af Steffen Sjørslev, studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Steffen Sjørslev.
Som med alle andre foreninger så må du møde op når nogen skal vælges. Det betyder ikke at du skal være aktiv/i ledelsen for at få indflydelse.
Som almindelig borger i Danmark er jeg tvunget medlem af flere foreninger, og har stemmeret/påvirkningsret til kommunalbestyrelse og folketing, men det er færreste der selv vil vælges.

Carsten Hansen

Helt enig i at man må steppe op og stemme når der er valg til foreningers bestyrelse. Og hvis man er meget utilfreds, så må man selv stille op til valg.

Det kan dog undre mig at man er tvungen medlem !
Har vi ikke foreningsfrihed her i landet ?
Og har vi ikke ret til at danne nye foreninger?
Kan artiklens forfatter ikke bare danne sin egen borgerlige studenterforening og eventuelt arbejde for de ringere vilkår de f.eks det Konservative Folkeparti står for ?
Kan du ikke blive medlem her?

https://www.altinget.dk/forskning/artikel/konservative-studerende-afskaf...