Kommentar

Vi taber minoritetskvinderne, når vi kræver, at de skal fortælle om deres sexliv offentligt

Minoritetskvinder beskyldes i Information for ikke at være modige nok til at gøre op med myten om ’den urørte kvinde’. Men ingen kan forvente, at kvinder, som hverken påstår, at de er aktivister og rettighedsforkæmpere, offentligt skal udtale sig om deres sexliv, skriver Shila Pourdeylami i dette debatindlæg
Debat
10. marts 2021

Under #deldinskam har kvinder fra alle samfundslag delt deres beretninger om den skam, de gennem livet har mærket. Skam forbundet med menstruation. Skam forbundet med at være blevet seksuelt misbrugt. Skam forbundet med at have en psykisk lidelse.

I den forbindelse har minoritetskvinder fået høvl for ikke at have udvist mod i deres beretninger. Høvl for ikke at være modige nok, når de ikke forholder sig til kvinders ret til seksuel frigørelse i minoritetsmiljøerne.

Kritikken er blandt andet kommet fra Khaterah Parwani, som i Information den 26. februar skriver, at minoritetskvinder skal være ærlige om, hvordan ingen af os »har kunnet leve op til myten om den urørte kvinde, der hverken har haft kærester eller eksperimenteret med sin seksualitet«.

Parwani mener, at vi, som er ressourcestærke og etablerede minoritetskvinder, har en pligt til offentligt at udtale os om vores seksuelle frigørelseskamp. At vi skal gøre op med den herskende kultur, hvor mange minoritetskvinder har følt sig nødsaget til at skjule deres danske kæreste eller har afholdt sig fra sex af frygt for familiens reaktion.

Ifølge Parwani forholder #deldinskam-beretningerne sig altså ikke til kernen i skamkulturen – den seksuelle frigørelseskamp.

Men vi skal passe på, at vi ikke taber minoritetskvinderne på forhånd, når vi stiller krav om, at de offentligt skal fortælle om deres sexliv. Selvfølgelig skal problemerne i minoritetsmiljøet italesættes, men det er ikke svært at forstå, at ikke alle har lyst til at udtale sig om seksuel frigørelse i offentligheden. Hvis vi nedgør dem, som tier, så står jeg af.

Som minoritetskvinde i Danmark er jeg virkelig taknemmelig for de kvinder, som har banet vejen for mig. Mange af kvinderne kæmper en brav kamp for at afmystificere fortællingen om, at en muslimsk kvinde skal være urørt for at være ren og værdig.

Men ingen kan forvente og diktere, at minoritetskvinder – som hverken påstår, at de er aktivister og rettighedsforkæmpere – offentligt skal udtale sig om deres sexliv og følgerne heraf.

Det er beundringsværdigt, at der overhovedet findes kvinder, som er modige nok til at konfrontere myten om den urørte muslimske kvinde. Men det er vigtigt at huske på, at langt de fleste mennesker, herunder også minoritetskvinder, ønsker at værne om deres privatliv.

Hvis ikke man ønsker at udtale sig om den skam, der er forbundet ved at have sex uden for ægteskabet, er det også okay. Vi er mange, der kæmper for kvinders rettigheder, men hvordan vi vælger at kæmpe kampen, er op til os selv.

Shila Pourdeylami er jurastuderende og medlem af Rød-Grøn Ungdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her