Kommentar

Tænk, hvor lys fremtiden så ud, hvis klimakrisen fik samme særstatus som coronakrisen

Klimaeksperterne har intet at skulle have sagt i politik, men epidemiologer tør ingen lægge sig ud med. CO2-reduktioner må ikke koste for mange penge, men nedlukningen er uden regning. Regeringen må snart indse dens hykleri og skifte fokus, skriver højskoleelev Freja Nordenhof Gammelgaard i dette debatindlæg.
I modsætning til de altoverskyggende coronahensyn må den grønne omstilling, ifølge statsminister Mette Frederiksen, hverken ramme økonomisk skævt, ske på bekostning af det samlede antal arbejdspladser i Danmark eller på bekostning af konkurrenceevnen.

I modsætning til de altoverskyggende coronahensyn må den grønne omstilling, ifølge statsminister Mette Frederiksen, hverken ramme økonomisk skævt, ske på bekostning af det samlede antal arbejdspladser i Danmark eller på bekostning af konkurrenceevnen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
20. marts 2021

Nu er det godt og vel et år siden, at statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned som modtræk til coronapandemien. Coronakrisen fik akut særstatus.

Corona blev omdrejningspunktet for samtaler, debatter og mediebevågenhed, og eksperter blev lyttet til som aldrig før. Og ikke kun af regeringen.

Ved forhandlingerne forud for den nyeste genåbningsplan havde De Radikale ligesom oppositionen og SF en ønskeliste for genåbningen, som rakte ud over regeringens og deres tilknyttede eksperters anbefaling, men efter at planen blev offentliggjort, tog Sofie Carsten Nielsen (RV) alligevel det forbehold, at »omvendt kan vi ikke tage ansvar for at sidde det brede ekspertarbejde […] overhørig«. Ønskerne blev ikke opfyldt. Dette er til trods for, at der også blandt eksperterne er uenigheder om nødvendigheden af nedlukningen.

Tænk bare, hvis politikerne var lige så lydhøre over for klimaeksperterne. Tænk, hvis klimakrisen fik samme særstatus som coronakrisen.

Det må ikke koste penge

Det er kun små to år siden, at det nuværende folketing blev valgt, og Socialdemokratiet dannede en mindretalsregering. »Danmarks første klimavalg« blev det kaldt. Dengang jublede vi og sang med på drømmen om en grøn regering.

Forandringen lå i luften, og den grønne omstilling skulle vægtes højest. Nu var det bare at trække i arbejdstøjet. Helt så smukt blev det dog aldrig, og drømmen fik lov til at forblive det – en drøm.

Blandt flere anbefalinger om målsætninger foreslog klimarådet, at man fik flere elbiler på vejene. Mens partier på begge sider af regeringen pressede på for at få en million nye elbiler i 2030, holdt regeringen på kun 500.000 elbiler.

Socialdemokratiets egen Rabjerg Madsen udtalte »Det er fuldstændig useriøst at pege på en million elbiler til næsten ti milliarder, når man ikke tilnærmelsesvist kan pege på, hvordan det skal finansieres«.

Men nu om dage er finanserne ikke et problem, når Mette Frederiksen udtaler sig om coronaregningen. Tværtimod siger hun: »Jamen, det er jo sådan en lidt gammeldags måde at se det på. Måske også sådan i virkeligheden en traditionel borgerlig måde at se det på.«

Regeringen har løbende udtalt sig om, at den grønne omstilling ikke må koste for meget. Men nu prioriteres corona over alt andet, selv om det går hårdt ud over danskerne.

I modsætning til de altoverskyggende coronahensyn må den grønne omstilling, ifølge statsministeren, hverken ramme økonomisk skævt, ske på bekostning af det samlede antal arbejdspladser i Danmark eller på bekostning af konkurrenceevnen.

På samme måde har Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, klargjort, at den grønne omstilling hverken må føre til brandbeskatning eller koste vækst, arbejdspladser og velstand.

Eksperternes råd

Klimaeksperterne bliver ikke lyttet til i nær samme grad som coronaeksperterne. Samtlige klimaeksperter er enige om, at CO2-afgifter er vejen frem, og klimarådet er kommet med klar udmelding om, at det er for billigt at udlede CO2.

Alligevel skød Mette Frederiksen CO2-afgifter til side på årsmødet for Dansk Erhverv i september. Om regeringens mål om at reducere CO2-udledninger med 70 procent i 2030 udtalte statsministeren, at afgifter ikke var svaret, men at reduktionerne i stedet skulle komme fra ny teknologi og innovation.

I selv samme efterår kom regeringen med deres egen løsning – den billedlige ’hockeystavsmodel’, hvor nye teknologier i sidste øjeblik skal medføre en 70 procent CO2-reduktion. Byrden og opgaven skubbes således videre til de næste, mens regeringen lukker øjnene og håber.

Fredag den 26. februar kom Klimarådet så med en ny rapport. Det har nu fastslået, at regeringen fejler. Den er langt bagefter sine egne klimamål. Der advares tillige mod at satse stort på nye teknologier, fordi det er for usikkert, om de kan give de store CO2-reduktioner, man ønsker.

Klimarådet er et organ af forskere og eksperter på klimafronten, som blandt andet er sat til at regne på og vurdere regeringens klimaindsats.

Det bør netop være deres råd og beregninger, politikerne med den såkaldte ’grønne regering’ i spidsen ikke tør sidde overhørig.

Men ved Folketingets genåbning udtalte Mette Frederiksen, at vi er foran på klimaområdet. Lytter man til eksperterne, er dette ikke sandt. Ikke dengang, og ikke nu.

Jeg kan kun forestille mig, hvor godt det kunne gå, hvis klimaeksperter blev mødt med samme lydhørhed som epidemiologer, og klimakrisen med samme uudtømmelige økonomi som coronakrisen.

Nu har fokus været på én krise, én generation. Giv klimakrisen og alle fremtidige generationer bare en brøkdel af den fokus og de ressourcer.

Lad os se handling nu, før det er for sent.

Freja Nordenhof Gammelgaard er højskoleelev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Det var et klimavalg; og så kom covid 19 . Jeg tillader mig at tvivle på om regeringen havde iværksat andre tiltag end de svage der er lagt op til nu - regeringen blev groft sagt, “reddet” af covid 19. Den fremstår handlekraftig omend egenrådig - det er i sandhed deprimerende.
Mvh Hanne Pedersen

Klaus Lundahl Engelholt, Søren Fosberg, Lise Lotte Rahbek, Mikael Benzon, Morten Søfting, Estermarie Mandelquist og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jens Peder Nielsen

Ug, kryds og bolle - Så godt skrevet ! Klimakrise kan lige så godt risikere at føre til mange dødsfald og overbelastning af sygehusvæsen.... Som Corona.

nanna Brendstrup, Klaus Lundahl Engelholt, Morten Søfting, erik pedersen, Estermarie Mandelquist, Jens Christensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Per Christensen

Ja, det ville sikkert blive godt... Særligt med tanke på hvordan danskerne klovner rundt med COVID-19. Og nej, det er ikke regeringens skyld at den almindelige dansker ikke vil dit eller dat, fordi man ikke er enig heri eller mener ens personlige frihed mindskes.
Man kan kun konkludere at danskere ikke vil stå sammen i en større og fælles sags tjeneste.

Rune Stilling

Befolkningen har bare slet ikke samme følelse af, at klimaet udgør en personlig trussel. Tværtimod. Alle de tiltag, der har til formål at mindske vores CO2-udledning opfattes af mange som en personlig trussel.

Søren Lind, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo og Mads Lundby anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Socialdemokraterne styrer landet egenrådigt, og de er fløjtende ligeglade med, hvad deres støttepartier mener, for de vil alligevel ikke vælte dem. Så sig goddag til Lynetteholmen, betonbro over Røsnæs og Samsø, og andre lignende betondemokratiske projekter. Og - Vink farvel til de 70% CO2-reduktion i 2030. Det kommer ikke til at ske. Jeg tror vi er bedst tjent med at finde noget andet i livet at glæde os over, end at blive ved med at kæmpe mod et magtfuldkomment parti, der bare gerne vil have betonhuse og dåsemakrel til deres "arbejdere"

Daniel Joelsen

Interessant sammenligning, for coronakrisen har også vist at vi stort set er flintrende ligeglade med hvordan folk i 3. lande klarer sig i krisen, og hvor lidt vaccine de får tildelt. De mennesker har ingen anelse hvor dårligt de vil stå i en klimakrise!