Kronik

Uden blik for beskæftigelse og lighed får vi ingen grøn omstilling

Vi skal undgå, at den grønne omstilling skaber arbejdsløshed og ulighed. Beskæftigelse og lighed er nemlig ikke blot hensyn i omstillingen – de er nødvendige del af opskriften på at gennemføre den, skriver klimaminister Dan Jørgensen og formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Riisgaard i denne kronik
Når samfundet skal være grønt, forsvinder mange jobfunktioner nemlig i den fossile sektor. Til gengæld opstår der andre grønne arbejdspladser. Blandt andet produktion af vindmøller.

Når samfundet skal være grønt, forsvinder mange jobfunktioner nemlig i den fossile sektor. Til gengæld opstår der andre grønne arbejdspladser. Blandt andet produktion af vindmøller.

Tine Sletting

Debat
15. marts 2021

I 1913 besluttede Hendes Majestæt Enkedronning Louise sig for, at tiden var inde til forandring. Og den forandring skulle være en automobil. Så kareten blev parkeret, og hestene ført tilbage i stalden. Men hvad med kusken? Jo, han blev såmænd hjulpet ind på det 20. århundredes arbejdsmarked med et kørekort og blev chauffør!

Alle store samfundsforandringer bringer både omkostninger og muligheder med sig. Det gælder også den grønne omstilling. Den kommer til at påvirke os alle på den ene eller den anden måde. Men for nogle bliver konsekvenserne mere indgribende end for andre.

Husejeren skal måske investere i en varmepumpe, så oliefyret kan skrottes. Det kan være svært nok for nogle. Men endnu større er udfordringen for oliefyrsinstallatøren, der skal forberede sig på den dag, hvor Danmarks omkring 400.000 olie- og gasfyr er væk. Når samfundet skal være grønt, forsvinder mange jobfunktioner nemlig i den fossile sektor.

De mennesker, som mister deres job, skal vi som politikere og faglige organisationer hjælpe videre. Ellers risikerer vi, at den grønne omstilling deler samfundet op i vindere og tabere. Det handler ikke om at bevare det enkelte job, men om at hjælpe det enkelte menneske videre.

En grøn jobfest, hvis vi undgår flaskehalse

Den gode nyhed er, at den grønne omstilling skaber nye muligheder. Griber vi dem, kan vi skabe en grøn jobfest.

På verdensplan forventes den grønne omstilling at skabe flere job inden for vedvarende energi og energieffektivisering, end der går tabt i den fossile sektor.

Zoomer vi ind på Danmark, viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at den grønne omstilling kan skabe et antal arbejdspladser svarende til mere end 200.000 årsværk frem mod 2030. Og det tal medregner ikke engang de job, som ligger i varig drift og vedligehold af for eksempel vindmøller, produktion af grønne varer til eksport, eller de ekstra job, som etableringen af energiøen i Nordsøen indebærer.

Det store behov for grøn arbejdskraft er en god nyhed for beskæftigelsen i Danmark. Men hvad kan oliefyrsinstallatøren fra Billund bruge det nye grønne job til, hvis det er en ingeniørstilling i Ballerup? Det spørgsmål er vi nødt til at forholde os til. De nye job kræver nemlig ikke nødvendigvis de samme kompetencer som de gamle. Og det er heller ikke sikkert, de opstår der i landet, hvor job i den forssile sektor forsvinder.

Hvis ikke vi får klædt lønmodtagerne ordentligt på med de rette kompetencer og samtidig sikrer, at de kan finde vej til de nye job, vil der opstå flaskehalse, som i sidste ende gør omstillingen både dyrere og langsommere.

Det er hverken klimaet, samfundet eller den enkelte borger tjent med. Derfor er der brug for, at vi tænker uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik aktivt sammen med vores klimapolitik. Beskæftigelse er ikke blot et hensyn i omstillingen – det er en nødvendig del af opskriften på at gennemføre den.

Fra rødspætter til vindmøllevinger

At nedgang i én sektor kan give fremgang for de samme mennesker i en anden sektor, har vi heldigvis gode erfaringer med i Danmark. Og her taler vi ikke kun om enkedronningens kusk, men også om havnebyen Esbjerg.

Engang blev der hver dag landet tonsvis af fisk på havnen i Esbjerg. Fiskeriet toppede i 70’erne, og så kom nedgangen. En nedgang, der tilfældigvis faldt sammen med åbningen af det første oliefelt i Nordsøen. Så da hammeren faldt ved den sidste fiskeauktion i starten af 00’erne, var mange for længst søgt over i olie- og gasbranchen.

Nu lakker også olieeventyret mod enden, for med Nordsøaftalen har regeringen sammen med et flertal af Folketingets partier sat en slutdato for olie- og gasindvinding i 2050. Det er selvsagt godt for klimaet, men beslutningen er også et farvel til tusinder af job.

En del af løsningen har allerede vist sig at være den voksende havvindindustri, som har base i den vestjyske havneby. I dag er både borerigge og møllevinger således en del af billedet af havnen i Esbjerg, og med efteruddannelse og opkvalificering kan ledige oliearbejdere få de nødvendige kompetencer til at bestride de job, som vindeventyret skaber.

Men de nye muligheder vil ikke kun være inden for havvind. Nordsøen rummer nemlig store potentialer for at lagre CO2 i tidligere olie- og gasreservoirer, hvilket er en væsentlig del af Nordsøaftalen. Helt konkret kan de selv samme mennesker, der i dag pumper olie op af Nordsøen, altså i fremtiden komme til at pumpe CO2 tilbage ned i undergrunden.

Ny global kommission

Den tilpasningsevne, som Esbjerg har vist gang på gang, kan tjene som eksempel til inspiration – ikke bare i Danmark, men også andre steder i verden.

Erfaringerne kan selvfølgelig ikke overføres én-til-én, for udfordringerne er meget anderledes i et land som for eksempel Polen. Her er kul både det økonomiske, sociale og kulturelle fundament i mange lokalsamfund og regioner. Men det gælder for både Katowice og Esbjerg, at retfærdighed for mennesker i de udsatte erhverv er en afgørende forudsætning for opbakning til den nødvendige, ambitiøse klimahandling.

Meget få mennesker vil bakke op om ambitiøse klimamål, hvis den grønne omstilling skaber ulighed, social ubalance og arbejdsløshed, og den enkelte bliver passiv tilskuer til en fremtid, vedkommende ikke er en del af. Opbakningen vil være langt større, hvis man faktisk kan mærke, at omstillingen giver bedre jobmuligheder, arbejdsmiljø og opgaver.

Det står regeringen og Fagbevægelsens Hovedorganisation sammen om, når Danmark med undertegnede minister for bordenden skal lede en ny global kommission under Det Internationale Energiagentur med det mundrette navn Our Inclusive Energy Transition – The Global Commission on People-Centred Clean Energy Transitions. Kommissionen, der afholder sit første egentlige møde i dag, skal identificere omstillingens sociale og økonomiske udfordringer og på den baggrund komme med anbefalinger op til COP26.

Løsningerne på udfordringerne er naturligvis lige så forskellige som de enkelte lande, der deltager i kommissionen. Men ambitionen er den samme, nemlig at sikre, at vi får alle med. At vi får givet nutidens kuske et kørekort til fremtidens arbejdsmarked, så omstillingen ikke kun gør verden mere grøn, men også skaber bedre muligheder for flere mennesker.

Dan Jørgensen er klimaminister, og Lizette Risgaard er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Damborg

Måske Lizette Risgaard og Dan Jørgensen skulle mødes en aften og se The Road (2009, John Hillcoat med Viggo Mortensen, Charlize Theron, Kodi Smit-McPhee)?

Lise Lotte Rahbek

Jeg mangler at politikere og fagbevægelse tager stilling til, hvordan transporten til og fra omskoling og 'jobfesterne' skal foregå?
Regner de med at privatbilismen fortsat skal spille den altafgørende rolle i omegnsdanmark - og hvordan i himlens navn har de forestillet sig, at det skulle være 'grønt' at sidde i kø på motorvejene i myldretiden, selvom det er i en elenergi-bil?

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Halfdan Illum, Eric Philipp, Ete Forchhammer , Carsten Munk, Morten Damborg, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu må denne arbejd-til-du-segner-kult stoppe! Vi skal forbruge mindre, vi skal fremstille, vi skal fremstille mindre med menneskelig mellemkomst - og vi skal i højere grad passe på os selv og udvikle os til selvberoende, vidende og samfundsdeltagende borgere. Det er ingen menneskeret at kunne score enorme formuer på at udnytte andres arbejdskraft og alverdens ressourcer på at rage til sig selv, og det var vi engang verdensmestre i at sikre med den gode nordiske blandingsøkonomi.
Så det må være den, vi skal tilbage til, med samt de tilhørende slogan: Et jævnt og muntert virksomt liv på jord' og 'Og da har i rigdom vi drevet det vidt / når få har for meget og færre for lidt'.

Flemming Berger, Henning Andersen, Susanne Dea Crammond, Mikael Benzon, Eric Philipp, Ete Forchhammer , Ruth Sørensen, Kim Houmøller, Christine Michelsen, Morten Damborg, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

@Lise Lotte Rahbek

Ja, for det er da mega-grønt, at en 3,5 tons tung maskine på el transporterer et menneske!

Lise Lotte Rahbek, Ete Forchhammer og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

Undskyld - en Tesla Model X vejer dog kun 2.459 kilo. En grøn undskyldning!

Niels-Simon Larsen

Hovedargumentet med at omskole folk kan ingen have noget imod, så det er der ingen grund til at gøre noget stort ud af. Bagved gemmer sig bestræbelsen på at bevare velstanden. Det høje niveau skal fortsætte og dvs forbruget og dermed udnyttelsen af naturen. Med Dan og Lizette får vi flere broer og motorveje. Det bliver AsfaltDan og -Lizette.
Energiøen i sit forbrug af ressourcer er ikke grøn. Det er blålys at tale om grøn vækst, og det gør de to. I den tid de har siddet på magten er biodiversiteten ikke blevet skånet.

Mogens Holme, Flemming Berger, Henning Andersen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Morten Damborg, Anders Reinholdt, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar