Kommentar

Ungdomsuddannelserne skal belønnes for at optage de rigtige, ikke de mange

Gymnasierne skal optage de rigtige, ikke de mange. Det kræver en ændring i statens tilskudssystem, så optaget ikke er det afgørende for uddannelsernes økonomi, skriver næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, i dette debatindlæg
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at unge med en erhvervsuddannelse i rygsækken klarer sig bedre end unge, som kun har studenterhuen. Arkivfoto.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at unge med en erhvervsuddannelse i rygsækken klarer sig bedre end unge, som kun har studenterhuen. Arkivfoto.

Thomas Lekfeldt

Debat
4. marts 2021

For lidt tid siden kørte Danske Gymnasier en hvervekampagne med overskriften »Alt er muligt«, hvor man kunne læse, at »i gymnasiet bliver du til nogen«.

Når man som ung ser og hører sådan en kampagne, kan man måske tro, at man ikke bliver noget eller nogen, hvis man vælger gymnasiet fra.

Det er hamrende ærgerligt, hvis teenagere og deres forældre falder for den. For det er ikke bare langt fra sandheden. Det er lodret forkert, at en studenterhue altid er vejen til et godt job og en god løn.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at unge med en erhvervsuddannelse i rygsækken klarer sig bedre end unge, som kun har studenterhuen. Tallene viser også, at unge med en erhvervsuddannelse, som læser videre på korte og mellemlange videregående uddannelser, ofte klarer sig bedre end studenterne i forhold til bedre jobmuligheder og højere løn.

Faglærte, der for eksempel tager en videregående uddannelse som automations- og procesteknolog, bygningskonstruktør eller maskinmester tjener henholdsvis seks procent, 35 procent og 14 procent mere, end hvis udgangspunktet var en gymnasial baggrund. Den faglærte vej er derfor en fremragende vej frem for mange unge.

Ikke det rigtige valg for alle

For nogle er den endda en langt bedre vej end studenterhuen. En analyse fra tænketanken DEA viser, at gruppen af elever, som har lavest karakterer, når de optages på gymnasiet, både trives dårligere, får lavere karakterer i gymnasiet og sjældnere læser videre end deres kammerater, som havde et højere karaktergennemsnit med fra folkeskolen.

Det er ret tydeligt, at studenterhuen ikke er det rigtige valg for alle. Og når vi samtidig mangler faglærte – og i fremtiden kommer til at mangle endnu flere – er det jo oplagt, at flere unge får en erhvervsuddannelse.

Men hvad skal der til, for at flere unge vælger svendebrevet frem for studenterhuen?

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne har i årevis forsøgt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og det vil vi selvfølgelig blive ved med. Men vi må også se i øjnene, at vi står med en udfordring, som kræver politikernes hjælp.

Nyt belønningssystem

Politikerne på Christiansborg skal snart forhandle om et nyt tilskudssystem og elevfordeling på ungdomsuddannelserne. Her er det afgørende, at der kommer et bedre match mellem elever og ungdomsuddannelser, så institutionerne optager de rigtige – frem for at optage de mange.

Derfor bør det nye system for eksempel udformes, så den økonomiske gevinst ved blot at øge optaget er markant lavere end i dag. De enkelte gymnasier bør belønnes i forhold til antallet af dimittender, der påbegynder en videregående uddannelse, og erhvervsskolerne i forhold til, hvor mange der overgår til beskæftigelse eller læser videre.

Det vil løse nogle af de åbenlyse udfordringer, der er i vores ungdomsuddannelsessystem. Hvis ungdomsuddannelserne også belønnes efter, om deres dimittender faktisk kan bruge uddannelsen, vil det øge sandsynligheden for, at de unge får det ud af deres uddannelse, som er meningen.

Og det vil reelt betyde, at ’alt bliver muligt’ for langt flere af vores unge. Med et svendebrev i hånden er man nemlig ikke blot nogen – man kan rent faktisk også noget. Hvad enten man er tømrer, elektriker eller tandklinikassistent, kan man efter sidste prøve gå direkte ud og få et job. Eller man kan vælge at læse videre, hvis man hellere vil det.

Uanset hvad man vælger, så har man et rigtig godt kort på hånden, hvis man vælger en erhvervsuddannelse, og det skal selvfølgelig afspejles i den måde, vi indretter vores ungdomsuddannelser på.

Nanna Højlund er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svend-Erik Runberg

Kære Nanna Højlund,
Tak for din dejlige og visionære kommentar i dagens Information!
Det er på tide, at de faglige ungdomsuddannelser bliver talt op!
Alt for få er vidende om de store muligheder, der er efter en faglig ungdomsuddannelse.
Dit forslag til "belønningssystem" er jeg helt med på.
Du spørger, - uden selv at svare: "Men hvad skal der til, for at flere unge vælger svendebrevet frem for studenterhuen?"
Mit svar: Praktikgaranti!
På en erhvervsuddannelse har eleven (modsat gymnasieeleven) ikke sikkerhed for, at uddannelsen kan færdiggøres! - Lukker erhvervene for praktikpladser, kan man stå med en næsten færdiggjort uddannelse, - men udelukkes man f.eks. for sidste praktik, kan det hele falde på gulvet!
Det kan kun gå for langsomt med at fjerne den usikkerhed!
Seneste finanskrise satte alt for mange unge i en sådan desperat situation. - I dag mangler de på arbejdsmarkedet!