Kommentar

De urimelige krav til statsborgerskab får mig til at føle, at jeg er uvelkommen i Danmark

Selv om jeg taler og drømmer på dansk, læser på universitetet og føler mig dansk helt ind til knoglerne, er jeg det ikke på papiret. De urimelige krav til statsborgerskabet skubber unge minoriteter væk fra de danske værdier og efterlader os i en identitetskrise, skriver Jino Victoria Doabi i dette debatindlæg
Den besværlige proces for at opnå statsborgerskab kommer af, at de forskellige partier konkurrerer om, hvem der kan stramme løkken mest, skriver Jino Victoria Doabi. Her er vi til Grundlovsceremoni for nye statsborgere.

Den besværlige proces for at opnå statsborgerskab kommer af, at de forskellige partier konkurrerer om, hvem der kan stramme løkken mest, skriver Jino Victoria Doabi. Her er vi til Grundlovsceremoni for nye statsborgere.

Signe Marie Cold-Ravnkilde

Debat
23. marts 2021

Nogle mennesker er helt overbeviste om, hvem de er. Andre skal igennem en længere rejse for at finde frem til deres identitet på den hårde måde.

Jeg har som mange andre unge i Danmark ikke dansk statsborgerskab, men kun midlertidig opholdstilladelse. Og selv om jeg deltager aktivt i demokratiet, studerer på universitetet og gør så meget, jeg kan, så er jeg ikke dansk på papiret.

Jeg kom til en lille by i Danmark i 2003, hvor madlavningen i mit hjem hurtigt gik fra min mors persiske lammeret, ghormeh sabzi, til boller i karry.

Integrationen gik stærkt. Jeg gik hurtigt fra modtagerklassen til en almindelig dansk klasse og oplevede alt fra Team Danmark til at knække mig på Crazy Daisys toiletter. Jeg har både været lykkeligt forelsket, og jeg har fået knust mit hjerte.

’Du er dansk, og du kommer aldrig tilbage til Kurdistan,’ var budskabet fra kommunen. Men regeringen og de øvrige partier på højrefløjen mener i modsætning til kommunen ikke, at jeg er dansk. Og på papiret har de ret: Jeg har ikke dansk statsborgerskab, og derved er jeg per definition ikke dansker. Selv om jeg taler, tænker og drømmer på dansk.

At jeg ikke er dansk, fandt jeg ud af på den hårde måde, da jeg ikke kunne tage med på studietur sammen med eliteklassen for Team Danmark (alle sportsudøvere skulle nemlig med). Jeg fik at vide, at jeg skulle have søgt om opholdstilladelse, da jeg fyldte 18 år. Det var først dér, jeg forstod, at jeg ikke var dansker.

Det førte til, at jeg endte i en for mig unaturlig identitetskrise, hvor jeg stillede mig selv spørgsmålene: Hvem er jeg, og hvor er jeg fra?

Skubber minoriteter væk

Jeg begyndte at søge tilbage til mine rødder og finde mig selv i nogle andre sammenhænge, end jeg var vant til. Tanken om, at jeg ikke var dansk, pressede mig ud i at se mig selv på en anden måde. Og det kunne have været gået galt, for jeg begyndte at tænke: Er jeg så muslim? Hvor meget muslim er jeg? Jeg gør aldrig noget halvt, så jeg ville være gået all in.

På den måde har den danske udlændingepolitik en omvendt effekt. Den skubber unge minoriteter væk fra de danske værdier, som de i forvejen spejler sig i, og tvinger dem til at søge anerkendelse i andre miljøer.

Unge minoriteter ender i en identitetskrise, hvor man tvinges til at gentænke, hvem man er, og hvor man kommer fra. Det kan være farligt, fordi ikke alle i denne gruppe nødvendigvis er lige så ressourcestærke, som jeg har været.

Urimeligt hårde krav

Hvis vi skal gøre os håb om, at unge mennesker med minoritetsetnisk baggrund finder sig til rette i Danmark, bør der være en tydelig vej til at opnå statsborgerskab, der ikke er lagt for at gøre statsborgerskabet kompliceret eller nærmest umuligt at opnå. Lige nu får politikere det til at lyde som om, at man kan trække dansk statsborgerskab fra en slikautomat, men det er langt fra sandheden.

Regeringen og højrefløjen opfordrer for eksempel danske unge til at tage en uddannelse, men samtidig bliver unge med minoritetsbaggrund straffet for tage en uddannelse frem for et ufaglært arbejde.

I dag er lovgivningen nemlig skruet sådan sammen, at man skal have arbejdet mindst 30 timer om ugen i 3,5 ud af 4 år, før man kan søge om permanent opholdstilladelse og dernæst dansk statsborgerskab. Og her tæller uddannelse ikke med som arbejde. Så når unge som mig vælger at tage en uddannelse, går der endnu længere tid, før vi officielt kan kalde os danskere.

For mig og mange andre unge med minoritetsbaggrund betyder det også, at vi ikke kan stemme til folketingsvalg, tage sabbatår og rejse verden rundt, som mange af vores venner gør, eller tage på udveksling på det universitet, man har drømt om at studere på.

Den besværlige proces for at opnå statsborgerskab kommer af, at de forskellige partier konkurrerer om, hvem der kan stramme løkken mest. Men stramningerne påvirker ikke kun uønskede tilkommere, men også mennesker som mig, der har svært ved at finde ud af, om jeg faktisk er velkommen i det, jeg kalder mit land.

Derfor skal det revurderes, om flere stramninger reelt set holder asylansøgere og kriminelle ude af Danmark, eller om de mest af alt fremmedgør folk som mig, der gerne vil Danmark og er dansk helt ind til knoglerne.

Jino Victoria Doabi er studerende og kandidat til Borgerrepræsentationen for Radikale Venstre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Du er dansk, ingen tvivl om det. Der er bare politiker i folketinget der er for dumme til at forstå det.

Marianne Jespersen, Bjørn Pedersen, Claus Bødtcher-Hansen, Ib Gram-Jensen og Per Bøggild anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

At du syntes at kravene er urimelige er helt ok. Det er din ret at mene det.
Jeg syntes at kravene er yderst rimelige. Et statsborgerskab skal ikke kunne trækkes i en automat.

Kenneth Krabat

Danmark er egentlig for lille til, at det nytter at bruge tid på samtale. Jeg foreslår, at vi bruger en schweitziske model med at stemme om det meste. Sådan:

0. alle afgørelser har en levetid på 3 år; herefter vurderes de igen.
1. parterne fremlægger nødvendige informationer for deres sag forud for en afgørelse
2. vil du stemme om en sag, skal du gennemlæse sagsmaterialet og svare på 5 spørgsmål taget ud af materialet. Kan du ikke det, kan du ikke stemme. [Der kan iværksættes forskellige scenarier for at forhindre snyd]

Hvis vi vil have et demokrati, må vi samtidig have vort grundlag i orden. Danmark har ratificeret Menneskerettighederne. Hvis "Danmark" ikke længere mener at kunne stå bag sin ratificering, må det klargøres. Og forstår befolkningen ikke længere, hvad Menneskerettighederne betyder, må befolkningen oplyses.

Der er mange følelser i bestridelse af fakta, og mange følelser i moral og etik, og der er ikke noget galt med følelser, men hvis ikke en befolkning besidder en måde at forstå hinandens følelser på, er der ikke nogen nation. Så er der bare meningsenklaver under samme politiske/økonomiske grænsedragning - med småkonger i form af politiske talerør.

Er det dét vi vil?

Befolkningen er ikke dum. Der er bare ikke noget fælles sprog at om disse sager om. Og uviljen til at der skal være dét, bliver mindre år for år. Bedst dokumenteret ved "politikerlede".

Det er bedrøveligt at læse. De regler er ikke noget jeg har stemt for eller nogensinde vil stemme for.

Carsten Munk, Marianne Jespersen, Claus Bødtcher-Hansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Du er dansk hvis danskere siger at du er dansk. Ergo er du dansk. Det er ikke staten, der bestemmer hvilken kultur, hvilken "stamme" eller nation du tilhører. Som du beskriver dit tilhørsforhold, er der ikke nogen tvivl om at den efterhånden for centraliserede, overbureaukratiske, fordummende og anti-folkelige stat, ikke fatter at du selvfølgelig bør have et dansk pas.

Carsten Munk, nanna Brendstrup og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Du er dansk hvis danskere siger at du er dansk.
Skriver Bjørn Pedersen.
Nåh hvad nu hvis de siger : Du er ikke dansk ?

Bjørn Pedersen

@jens peter hansen
Så er du ikke. Hvis danskere i din boligblok, din landsby, dit nabolag, din vej, på dit arbejde, i din forening eller dit parti, betragter dig som en af os.... så er du det. Hvis ingen af dem gør det, så er du det ikke. Hvis en boligblok, landsby, by, el. lign. ser en bestemt, individuel borger som dansker - så er de det uanset hvad et par stykker, der ikke er del af det lokale, danske samfund, mener.

Gordon Kennedy har nu mistet sin permanente opholds tilladelse på grund af Brexit. Den er åbenbart alligevel ikke permanent også han føler sig uønsket.

'Jeg skal søge om opholdstilladelse til maj, grundet mit britiske statsborgerskab. 'Brexit' har annulleret min permanente og TIDSUBEGRÆNSEDE opholds- og arbejdstilladelse,' skriver han og fortsætter:

Han tilføjer i tråden, at det giver ham en følelse af at være uønsket.

Jeg er rystet og overrasket over, at man kan inddrage en permanent opholds- og arbejdstilladelse. Men sådan er reglerne jo ... Hvert 5. år skal jeg åbenbart søge igen, så jeg vil skifte til dansk statsborger. Hvis jeg kan klare testen', skriver han i en sms og tilføjer, at han har boet i Danmark, siden han var seks år gammel.

Du kom i klemme fordi du ikke var klar over det lille vindue der er åbent for unge mellem 18 og 19 år. Så det er vigtigt at alle kender den regel. Ellers kan man være født og opvokset her men få det rigtigt svært som du beskriver når man skal søge om permanent ophold. Det er groteskt.

"Man skal være opmærksom på, at der lempeligere betingelser at opfylde, hvis man søger om permanent ophold inden man fylder 19 år. Disse betingelser er, at man har været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsarbejde siden afslutning af folkeskolen og har boet i Danmark i mindst 8 år.

Derfor er det vigtigt at tjekke, om man har permanent opholdstilladelse, når man fylder 18 år. Hvis ikke, er det en god ide at søge om det, så man få permanent opholdstilladelse under de lempeligere betingelser"

jens peter hansen

Det var da vist Gordon Kennedys pasland der sagde farvel til EU og dermed DK. Mon ikke han overlever. Blame the British.