Klumme

April er en årlig fuckfinger til melankolikerne

Google kunne ikke forklare mig, hvorfor april er så ond, men heldigvis kan jeg ty til den oprindelige april-hader, T.S. Eliot, for svar, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
Debat
20. april 2021
»April is the cruellest month,« skrev T.S. Eliot bekræftende i første verselinje af langdigtet »The Waste Land« fra 1922.

»April is the cruellest month,« skrev T.S. Eliot bekræftende i første verselinje af langdigtet »The Waste Land« fra 1922.

Everett Collection/Shutterstoc

April er en ond måned, det har jeg altid vidst. Efter en lang vinterdvale ankommer den med et forræderisk lys, der blotlægger blege kroppe og bladløse træer. Mens den får planter til at spire og knopper til at sprænges, presser den menneskene ud i en manisk sindstilstand efter mange måneder med inaktivitet.

Hvis året var et døgn, ville april være de første timer, efter man er blevet vækket af en alt for tidlig alarm.

I år er ingen undtagelse.

I april 2021 vågner man op til vaccinationsræs, dobbeltstraf, pcr-test og en konstant nyhedsstrøm af mulige og umulige genåbningsforslag, tal over dem, der er døde og indlagte, samt dødstal fra andre lande.

I april 2021 vågner man op til stigende mental mistrivsel blandt børn og unge.

I april 2021 er ikke bare menneskene ramt af en verdensomspændende pandemi, også fugleinfluenzaen er på sit højeste nogensinde.

I april 2021 støder den politiske og økologiske virkelighed sammen med forårets bristefærdige knopper, den rastløse energi, der ligger i forandringen i vejret.

Hvorfor er april så ond?

Det er ikke alle, der bliver lige begejstrede, når jeg fremfører min kritiske holdning til forårsmåneden.

En kær ven himlede med øjnene over det højmelankolske i ikke bare at blive glad for igen at se solen hæve sig op over etagebyggerierne og kirsebærblomsterne springe ud. Jeg havde ikke andet modsvar end at holde på mit.

’Hvorfor er april så ond?’ gik jeg hjem og spurgte Google om efter vores møde, men det havde Google ikke nogen svar på. Kun links til »Grøn er vårens hæk« og friske ideer til aprilsnarre.

Heldigvis har jeg en trofast ven, jeg altid kan ty til for at blive bekræftet i aprils ondskab: digteren T.S. Eliot, den oprindelige april-hader.

»April is the cruellest month,« skrev han bekræftende og omsvøbsløst i første verselinje af langdigtet »The Waste Land« fra 1922, »breeding/ Lilacs out of the dead land, mixing/ Memory and desire, stirring/ Dull roots with spring rain./ Winter kept us warm, covering/ Earth in forgetful snow«.

T.S. Eliot skrev fra et Europa hærget af første verdenskrigs ødelæggelser, en begyndende økonomisk krise, fornemmelsen af det ultimative forfald i det civilisatoriske projekt. Det er derfor ikke underligt, at aprils ondskab for ham bestod i at ruske op i hukommelsen, frem for som sneen at pakke en ind i en varm dyne af glemsel.

Eliot forstod, om nogen, den nedslående diskrepans, der kan være mellem en rå menneskelig virkelighed og et begyndende forår, der festligt fejrer – ingenting.

Og så led han desuden af depression, fortæller en artikel fra The Guardian mig. Eller »det, der i dag ville blive kaldt en depression«, som journalisten formulerer det. Eliot var sygemeldt fra sit arbejde i Lloyd Bank, mens han skrev langdigtet.

Det er, som bekendt, heller ikke særlig fedt, at solen begynder at skinne, når man selv har det elendigt. I den forstand er april en årlig fuckfinger til melankolikerne, en årlig påmindelse om, at naturen er ligeglad med dit dårlige humør.

Det søvndrukne Danmark

Selvfølgelig er verdenskrig ikke det samme som pandemi, men jeg tror de fleste af os kan blive enige om, at det seneste år har føltes langt og tungt. Og selv om vinteren var hård, var der en tryghed i, at mørket og kulden afspejlede verdens urolige situation med en nogenlunde rimelighed.

Nu skinner foråret på det søvndrukne Danmark, der missende med øjnene må konstatere, at pandemien langt fra er ovre, og at børn og unge får depressioner og angst som aldrig før, at selvmordsraten blandt unge kvinder eksempelvis er den højeste i 20 år.

Den glæde og virketrang, foråret genererer, kan føles påklistret, når man kender til nationens psykiske tilstand.

Aprilsolen skinner nådesløst på den danske ødemark, Københavns endnu tomme gader. Det har været et sindssygt år, og ingen ved, hvad der venter forude.

Men det er bare nemmere at sige, at det er april, der er ond. Det vidste T.S. Eliot allerede dengang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

April - November, november...
Aprilvise: "det er tungt, man skal gå hjem alene."
November, november, november... det er tungt at gå...

Kom maj...?! Hvis blot, hvis blot...

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, foråret står for flere selvmord end den mørke tid.