I årevis har Dagbladet Information negligeret dansk landbrugs evne til at gå foran i den grønne omstilling.
Vi danske landmænd har eksempelvis reduceret CO2-udledningerne drastisk, samtidig med at vi har øget produktionen. Vi er desuden internationalt berømte for eksempelvis et lavt pesticid- og antibiotikaforbrug, hvilket desværre alt sammen har været svært at se i Informations spalter, hvor vi i stedet gang på gang er blevet haglet ned for at være alt andet end miljø- og klimavenlige.
Men nu lader avisen til at have set lyset.
»Tis er guld værd som gødning,« lyder overskriften på Nanna Gouls klumme den 12. april. »Det er synd og skam, at urin har fået så dårligt et rygte«, hedder det.
Hurra, hurra, hurra. Stenbrosegmentet har nu indset, at afgrøder har brug for kvælstof, og minsandten også hvor vi får den næring fra. Og menneskelige efterladenskaber i form af byslam bruges da også allerede i dag på markerne – dog bemærkelsesværdigt nok ikke i økologien.
Vi landmænd vil gerne producere kvalitetsprodukter med tilstrækkeligt proteinindhold i blandt andet brødet. Derfor bruger vi såvel kunst- som husdyrgødning på vores afgrøder, og derfor vil vi gerne bibeholde de gødningsnormer, vi fik med landbrugspakken, og som Information og avisens ligesindede har gjort alt for at bekæmpe. Men tillykke med åbenbaringen.
Gustav Garth-Grüner er næstformand for Bæredygtigt Landbrug.
Er det et seriøst indlæg???
Mvh Hanne Pedersen
Jeg er bange for det!
Ordet tis bliver i munden på Bæredygtig Landbrugs næstformand poetisk omtalt som menneskelige efterladenskaber i form af byslam, som han og ligesindede vil omforme til et kvalitetsprodukter, blandt andet brødet. Medicinrester og tungmetaller får man med ganske gratis.
Landbruget har altid spredt dyretis på markerne. Aile kalder man det. Men menneske afføring??
Den nedladende kommentar fra næstformanden i Bæredygtig Landbrug kunne man, for at blive i det latrinære, fristes til at kalde en omgang værre pis.
Kære Gustav Garth-Grüner. Tak for dit indlæg om tis i den avis jeg abonnere på.
Jeg tilhører dog ikke det stenbro segment som du hylder.
Det er endog gammel viden, at tis i beherskede mængder kan gøre gavn for megen forskellig liv.
I en udsendelse der bliver sendt i de her dage på DR, Ude i Vildmarken er der en deltagere som drikker sit eget tis. I den overbevisning om at tis i blandt andre affaldsstoffer, har essentielle salte og mineraler af livsværdi. Men trods alt i mindre mængder.
Jeg har tidligere set og hørt udtalelser fra en/flere personer fra den forening der kalder sig Bæredygtigt Landbrug.
Så vidt jeg husker var det omkring u/rigtigheden fra nogle forsker på Aarhus universitet omkring kvælstof udledningernes betydning for dyre - og planteliv i og ved vandløb, søer og kystnære områder.
Nævner for overkommelighedens skyld, ikke den livsfarlige forurening af Danmarks undergrunds vandresurser i denne sammenhæng.
Så ødelæggelsen af livets betingelser i naturen (her i blandt mennesket) er indlysende og overvældende.
Så - og muligvis derfor - en gryende forståelse er for mit vedkommende så småt begyndt, for hvorfor Bæredygtig Landbrugs krampagtige argumenter i deres egen overlevelses kamp. Foregår. Og berettigelse ?
At skulle begrænse gødskning og dermed udbytte og vækst, er selvfølgelig ikke godt for de finansielle systemer der har lånt og sponsoreret fødevareproducenter over mange år. Overskud fra lån og afdrag af årtiers varighed er det der er på spil.
Der er åbenlyst en konflikt i seneste 10 års fokusering og erkendelse af den livsfarlige ødelæggelse af naturen fra traditionel landbrugs evindelige optimering af landbrugsdrift.
Nogle naturvenner vil sikkert bruge begrebet rovdrift.
Naturens overlevelse. Menneskets livsgrundlag.
Måske en eller anden vil belyse bankernes rolle i denne konflikt.
Man har vel lov at håbe at de gode kræfter overvinder dårskaben.
Menneskets livsgrundlag.
Menneskets livsbetingelse.
Naturen. Ren natur
- jord
- vand
- luft
Betingelserne for et mangfoldigt liv . . ., Er tydeligvis ødelæggende for et erhverv, som indædt forsvares i sin døds - og overlevelseskamp. Af en forening, kaldet Bæredygtigt Landbrug.
Det der høres hele vejen rundt i argumentationen, er, en trængt branche som møder uvilje i mod uhæmmet vækst. Og kapitalisere gerne så meget som overhovedet muligt. Så finanssektorerne kan få deres fede afdrag. Fra fede statsgaranteret udlån.
Et sammenspil der har foregået de seneste 60-80 år, som udrydder dyre - og planteliv langs åer, søer og i havet.
At Bæredygtig Landbrug i deres egen snæversynede overlevelseskamp for maximal udbytning og profit, hverken kan eller vil erkende, at overforbrug fra kemikalie og anden gødning(deriblandt ko - og grisetis/lort) kvæler livet i vandløb, åer og kystnære strækninger. Er vel forståelig nok. Afdragene til bankerne er vigtigere, og må bestå - må vi alle forstå.
At Bæredygtig Landbrug overhovedet bruger et foreningsnavn, i fødevareindustriens maximale profithunger - virker som tydelig foragt for den endnu levende natur.
Med andre ord,;
Repræsentanter for Bæredygtig Landbrug, er, mennesker, som vil bevare årtiers opsparede privilegier, uantastet den skingre og jamrende ordlyd de måtte fremstå i.
Muligvis en arrogant rest og levn af tidligere godsers bedreviden og herrementalitet.
I ly af vigtigheden af at producere fødevare til masserne. Med så stor økonomisk profit som overhovedet muligt.
Livs privilegier på andres livs bekostning - er ikke sådan lige at kimse ad. Og slet ikke når det kommer så tydeligt frem i offentligheden.
Og nej historien gentager sig ikke som nogle fejlagtigt påstår.
Principperne og præmisserne er dog de samme, generation efter generation.
Privilegieafkald gør bare nas. Især i de små sko der - endnu - besidder den.
I en bedre og mere forstandig verden ville en sådan foragt for liv.
Kriminaliseres.
Sund fornuft virker som mental gift i de kredse.
Til næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Gustav Garth-Grüner, vil derfor gerne takke for ikke bare at åbenbare men også udstille det åbenlyse i, at al erkendelse er af en endog vigtig betydning for livs - og retsopfattelsen.
Uden den var jeg heller ikke blevet opmærksom på de interessante betragtninger om tis som skribenten Nanna Goul også skriver om.
Min hjerne kan kun forholde sig til og kapere måske max. 10 % af Informations mere eller mindre interessante, men mangfoldige temaer.