Nu er de første mælkebøtter sprunget ud. Så nærmer vi os slutningen på forårsblomstringen og begyndelsen af sommerblomstringen. Erantis, vintergækker og dorotealiljer er visnet. Krokus ligeså. I krokusengen mellem frugttræerne kommer nu påskeliljer omgivet af blå scilla. Begge er løgplanter, som jeg selv har lagt, men scilla sår i tilgift sig selv, så de med årene har bredt sig i et omfang, jeg aldrig havde overkommet at lægge. Så meget desto mere fryder de mig.
Det gør violerne også, som i år pibler frem over hele græsplænen, små kolonier, som ikke plejer at være der. Ved valnøddetræet er der endda både blå og hvide violer. Jeg undrer mig lidt over, hvordan de pludselig kan dukke op i så rigelige mængder, men jeg kan ikke finde andre forklaringer, end at græsplænen ikke er blevet slået endnu, mosset har nærmest indtaget hele græsplænen, hvilket vi kan takke ammoniaknedfaldet fra gyllen for. Det er også det eneste, vi takker den for, men mos er blødt at gå på, det er mindst lige så smukt som græs, og det hæmmer græsvæksten, så havetraktoren indtil videre kun har transporteret træstammer. For en del af foråret har været brugt til at fælde alle de selvsåede ahorn- og asketræer, der havde set deres snit inde i hegnets buskadser. Nu har vi pludselig fået store lysninger mod syd, hvor der skal sås sommerblomster.
En beruselse
Ud over violer er græsset fyldt med bellis og snepryd, i det hele taget er der rigtig mange blomstrende vækster i sådan en græsplæne, der har fået lov at passe sig selv. Ærenpris og vorterod, som vokser ud og ind mellem forsytia og ribsbuske, under bøgetræet og i det hele taget under buske, hvorfra den spadserer ud på plænen. Inde på gårdspladsen myldrer både violer og rød tvetand, bag højbedene står vibeæg på spring, langs hindbærbuskene ved det runde drivhus blomstrer hyacinter.
Man kan blive helt beruset af en gåtur i haven – til gengæld er det også næsten det eneste, jeg har brugt den til. Det har været så koldt og blæsende denne april, at jeg knap har været på havearbejde. Kartoflerne ligger stadig til spiring, tomaterne står og spirer ved det store vindue i havestuen, de skal ikke ud i drivhuset, før de bliver meget større, og det bliver ret meget varmere.
Nu begynder det at tromme på ruden. Igen. Noret viser tænder og kammer over, men forsvinder næsten bag et gråt gardin, mens endnu en byge drager hen over os. Regnen er nærmest vandret, det blæser, så det lyder som en trafikeret vej, det rusker i buskene udenfor. Og de fugle, der for et øjeblik siden flagrede rundt om foderautomaterne, er væk, nu søger de ly i buskene.
April!
Fuglene har ellers været stabile. Lærken synger, og den 30. marts, mens jeg stod og kiggede ud på gårdspladsen og tænkte, at vipstjerterne da altid plejer at komme i marts, landede begge to og gav sig til at løbe rundt og pikke. Nu holder jeg øje med dem for at se, hvor de har rede i år. I flere år byggede de under den åbne skotrende, hvor stuehusets og værkstedets tag mødes. Jeg mistænker også, at de har slået sig ned der i år, for hunnen hopper op på værkstedets tagrende, jager insekter, indtil hun nærmer sig skotrenden, hvorefter hun hopper ned i bunden af tagrenden, så hun bliver usynlig. Vipstjerter er altid hemmelighedsfulde med deres rede.
Fuglene har været stabile, ja. Stæren kom en lysfyldt morgen til marven kold, som Johannes V. Jensen synger. Også bogfinken synger, og i morges sang gulspurven for første gang.
Men der er også nyheder. Stillidserne har opdaget foderautomaternes solsikkefrø og er blevet stamgæster. Jeg har talt helt op til syv stillidser på én gang. Det er aldrig sket før. De er ret vagtsomme, men alligevel er man meget tættere på, end hvis man var henvist til at beundre deres røde maske i staudebedets karteboller eller i tidslerne ved havedammen, hvor de plejer ...
... så nu holdt regnen op, der sidder allerede en blåmejse og en grønirisk på den ene foderautomat. Solen skinner. April!
Karens have
Lad ukrudtet gro, det er jo godt for klimaet. Rådyr, dræbersnegle og klimaforandringer set fra Møn. Mangeårig journalist på Information Karen Syberg bor i dag på sydhavsøen, hvorfra hun med jævne mellemrum rapporterer om små og store dramaer, der udspiller sig i hendes have.
Seneste artikler
Flere gange er sommeren vendt tilbage, når man troede, at nu, nu var det vist efterår
25. september 2023Tegnene på efterår tager til, men alt er ikke, som det plejer. Det er næsten med vantro, at man har slået liggestolen ud på terrassen til en lille hvilestund efter frokostFor 20 år siden var min have fuld af admiralsommerfugle. I år har jeg kun set én eneste
11. september 2023Mere end halvdelen af vores 75 dagsommerfuglearter er i tilbagegang. Vi har allerede mistet 12 arter helt. Det er en stor glæde, der er ved at gå tabt. For hvilke andre insekter er så farvestrålende?Stille sensommerdage stemmer sindet
28. august 2023Først var der høstmaskiners infernalske larm, svaleungers pippen og vedholdende stormvejr – nu er roen faldet over landskabet: en tid til meditativ lugeaktivitet og skånsomhed over for dræbersnegle
Tak for en dejlig artikel!
Det vidunderlige liv.
Puha.
Så skal vi til knokleri igen !
Skvalderkål, kvikgræs og dræbersnegle.
Enten ordne det eller leje haven ud til A/S Junglefilm.
scilla, hedder de så, dem jeg pludseligt (?) har rigtig mange af; og det er jeg vældig glad for, for de er virkelig kønne og står under min ene forsythia, og holder den dermed lidt 'i ave'...
Selv har jeg to forsythia og naboen har en, så alt i alt bliver det til tre skriggule i en månedstid fra min favorit-siddeplads...
Nå men, sidste år gjorde jeg mig ulejligheden at lære at holde af/forlige mig med dem, al den stund at jeg ikke vil 'fælde' dem, da de står rigtig godt, er tegn på, at nu - endelig kører foråret, og når de har afblomstret SÅ er foråret - forsommeren for alvor i gang :-)
Det synes mig at dette forår er lidt langsommere end de seneste år, hvor varmen har pulseret op og fremkaldt en eksplosion af udspring og flor, der ligeså hurtigt er falmet.
Jeg er vild med Karen Sybergs iagtagelser, som for eksempel denne:
"Nu begynder det at tromme på ruden. Igen. Noret viser tænder og kammer over, men forsvinder næsten bag et gråt gardin, mens endnu en byge drager hen over os. Regnen er nærmest vandret, det blæser, så det lyder som en trafikeret vej, det rusker i buskene udenfor. Og de fugle, der for et øjeblik siden flagrede rundt om foderautomaterne, er væk, nu søger de ly i buskene."
Aprilvejr som det var engang ;-)
Carsten Hansen, du skal bare have dig nogle pindsvin.
De ondulerer dræbersnegle på en studs ;-)
- Men pindsvin er jo desværre ikke bare sådan mere...
Har etableret en kvasdynge og håber sådan at et pindsvin vil flytte ind...
Pindsvin !
Hvor køber man sådan nogen ?
Jeg har haft frøer og skrudtudser i et lille havebassin (U-inviterede) de skulle også tage sig af disse slimede snegle. Nu er det fyldt op og erstattet af bænk hvor der kan drikkes en øl i ny og næ.
Men måske skulle jeg bare starte fræseren og pløje hele skidtet igennem.
Så bliver det spændene at se hvor løgene sætter blomster.
Nå; Spøg til side. Vi er kommet i den alder hvor vi er glade for at 90 % af haven er græsplæne og 10 % bærbuske og frugttræer.
Ingen prydbede eller urtehave mere.
Katrine og andre interesserede, her er en guide fra Bolius (!!) til hvordan man tiltrækker og beskytter sine pindsvin i haven:
https://www.bolius.dk/saadan-faar-du-pindsvin-i-haven-28172
Den er faktisk virkelig god, for det gælder om at lave et lille fort for sine pindsvin, og undgå at de får noget at spise, de ikke kan tåle.
Her er også kontakt til Pindsvinevennerne, som selvfølgelig udover at tilbyde pleje af syge småsvin har gode råd og vejledninger:
https://pindsvin.dk/akut-hjaelp/
Og her fakta om pindsvin fra Pindsvineplejerne:
https://pindsvineplejerne.dk/fakta-om-pindsvin/
Håber I får nytilflyttere af havens nyttige gartner ;-)
Carsten Hansen, selv med din have vil der være interesserede pindsvin, blot du læser guiden :-)
Kan man få fat i pindsvin med indbygget lyddæmper ?.
Det er helt vildt så meget de kan larme; Man tror næsten der er et vildsvin der har forvildet sig ind på matriklen.
PS. Vidste du at skvalderkål er en gammel munkeplante, der blev brugt medicinsk?
Desuden smager den dejligt i salat, når den er frisk og nyspiret.
Carsten, det med at pindsvin larmer er vist noget du lige har opfundet til lejligheden, for det passer simpelthen ikke ;-)
Pindsvin kan snøfte ganske højt.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/stoenner-var-liderligt-pindsvin
Carsten Hansen, de pindsvin du hører, er gået forkert.
Og det er ikke kun når ALLE pigge er i brug der larmes.
https://www.naturhistoriskmuseum.dk/schools/temaer/projekt-pindsvin/fakt...
Og jo.
Skvalderkål , mælkebøtter og brændenælder kan tilberedes og spises (Hvis man gider).
Men ganske få bunddækkeklumper klarer problemet ad åre og græsslåmaskinen ditto efter nogen tid.
Pindsvin tager vi med hvis de kommer; Jeg lokker dem ikke ind.
Så er det sjovere med fuglefoder om vinteren. Det er ikke så få arter der dukker op hvis man fodrer igennem så længe der er sne og frost.
En lille anekdote.
Da ungerne var små, for mange år siden, var vi på camping på Langeland .
Sent om aftenen blev hele familien vækket af højlydt snøften lige udenfor teltdugen; Børnene blev bange og vi voksne forvirrede/usikre.
Det lød som om en stor gris rodede rundt omkring teltet.
Jeg tog mod til mig , fandt lommelygten og gik ud med forsigtige skidt. Og ja; Lyden svarede ikke til dyrets størrelse .
Man skal ikke efterlade noget spiseligt udendørs, når der er pindsvin i farvandet.
Ok, en lille anekdote herfra.
En gang jeg var på ølejr og skulle ned i soveposen, stak det i fødderne.
Her havde et lille pindsvin gemt sig.
Da jeg fik ham/hende ud af posen og samlede det op i hænderne, rullede det sig ud på charmerende vis med lyserød, sniffende snude og bittesmå hænder.
Jeg var solgt til pindsvin for tid og evighed ;-)
PS. Men mon ikke din hørelse er ret god, Carsten ;-)
Pindsvin, er meget kloge - og kommer normalt, til humanistiske og venstreorienterede, dejlige mennesker.
Eva Schwanenflügel
Har du læst mine links ?.
PS: I følge min kone hører jeg ingenting !
Nej Carsten, jeg gider ikke høre på liderlige pindsvin, det synes jeg forøvrigt også er udenfor diskussionen, hvor du brokkede dig over dræbersnegle.
Når jeg så siger at pindsvin er løsningen, så brokker du dig også over dem.
Brok, brok, brok.
Gad vide om du ikke bare skulle lave dig en fodboldbane? ;-)
Freddie Vindberg
Det har du sikkert ret i.
Chancerne er vel rimelige store da Enhedslistens vælgere ofte hører til de vellønnede der har råd til store huse med store dejlige og dyrt indrettede indbydende haver.
Rent faktisk har jeg en gang, en tidlig morgen på vej på arbejde, stået ansigt til ansigt med et rådyr, (Vel en 5-8 meter), da jeg gik ud fra terrassen og ud i haven.
Et møde på få sekunder hvorefter den satte i spring gennem et lille hul i hækken.
Den slags dyr er charmerende man man skal ikke ønske sig dem i haven. De spiser nye skud og ødelægger mere end de gavner.
Carsten Hansen, : "I følge min kone hører jeg ingenting !"
Okay, her kan jeg trods alt relatere.
Carsten, jeg hører desværre en total materislist tale hér om naturen, hvilket strider mod mit eget syn som er at alt er afhængigt af hinanden, og at der er en fælles "bevidsthed ".
Held og lykke med dræbersneglene.
Nå-nå-nå-
Nu blev folk sgu sure !!-
Troede vi lavede lidt spas. Men OK ikke alle kan tåle deres egen medicin; Vel Freddie .
;-)
PS. Hvis du ikke vil have råvildt i haven er der selvfølgelig også metoder til at skræmme dem væk.
Stakkels dig..
Eva Schwanenflügel
Slut herfra.
Ulve, for eksempel ;-)
Carsten, din humor er vist en facon..
Den fremstår noget grovkornet.
Jeg skal fremover prøve at holde det på et mere simpelt niveau .
(Det var grovkornet. Alt det øvrige burde ikke kunne misforstås)
Tak for i dag.
Ligesom et skilt jeg engang gav min far, hvor der stod:
Paragraf 1 : Lederen bestemmer alt.
Paragraf 2 : Er dette ikke tilfældet, træder paragraf 1 umiddelbart i kraft.
Genkendelsens glæde ;-)
Forår er gylletid, men sådan har det ikke altid været (ja, hvor finder man gylle i naturen?).
Forureningen fra udspredningen af gylle er en af de mange omkostninger, det industrielle landbrug påfører omgivelserne.
Så hører vi fra det såkaldte landbrug, at det altid har lugtet på landet.
Jeg er årgang 1956, har boet på landet det meste af mit liv, men gylle oplevede jeg første gang i 1982. Der var en altomfattende stank, som jeg ikke kunne finde oprindelsesstedet fra, for den var overalt.
Erik Nielsen, måske var det de nye landbrugsmakiner?
Bare lige en bemærkning; Pindsvin tåler ikke dræbersnegle særlig godt.