Den 4. marts sendte TV 2 første episode af dokumentaren Opråb fra Børnehjemmet. Tre episoder senere har serien efterladt mig i vrede, afmagt og frustration over den rungende tavshed fra landets folketingspolitikere, herunder ’børnenes statsminister’.
Dokumentaren viser nogle af landets børnehjem, hvor alt fra psykisk til fysisk vold finder sted, herunder bostedet Godhavn. Nogle af beboerne har anmeldt deres oplevelser til politiet og trods deres veldokumenterede anklager, afviste politiet at gå ind i sagen, lige indtil TV2 blandede sig.
Og som om det ikke er nok viser sidste episode endnu et bosted, hvor forstanderen har smovset sig godt i statskassens støtteordninger, mens han har flyttet børn og unge i værelser, der ligner lossepladser. Den samme forstander har, ifølge de unge, holdt sexorgier foran drengene, skænket alkohol i deres krus og brugt beboerne som ulovlig arbejdskraft i hans private virksomhed.
I krop og sjæl deler jeg din vrede Khaterah Parwani. Du deler også ny viden. Jeg har før hen sagt, jeg er ikke enig med MF, men jeg tror hun kæmper for det hun tror på. Er ikke så overbevist om det mere, det føles desværre nu som ren magtbegær. Øv
Kære MF hvad med at du læste op i de gamle socialdemokraters virke og gerninger - du kan begynde med Peter Sabroe.
"Det er derfor, jeg siger i dag til alle danske børn: Jeg vil være børnenes statsminister."
Det må bare ikke være nogle utryghedsskabende unger.
Der findes dage, hvor en enkelt artikel er nok til at blive mindet om hvorfor abonnementet på Information er alle pengene værd! En sådan dag er i dag og artiklen er Khatera Parwanis. Skarpt og klart formuleret, bedre gøres det ikke.
Tak for den.
mvh. poul.
Jeg er meget enig i Khatera Parwanis indlæg - jeg er også skuffet over MF.
Bjørn Christensen
Socialdemokratiet er og bliver et opportunistisk parti. Totalt blottet for idealisme.
Formidabel kommentar. Spot on
Skribentens iagttagelse om den nærmest dødlignende tavshed i kølvandet på den temmelig pinefulde dokumentarserie, vidner netop om den politiske opportunisme og leflen for svingvælgernes gunst, der har kendetegnet Borgen længe.
Anderledes agilt sprang man til mikrofonerne, efter TV2 havde vist serien "Moskeerne bag sløret" og "Plejehjemmet bag facaden".
Hér gik lovgiverne i sving med at forandre tilværelsen for deres vælgere (ihvertfald tilsyneladende).
Men når det gælder børn af udsatte forældre, børn i Langtbortistans flygtningelejre, eller børn i de såkaldte udrejsecentre, der mishandles eller bare rådner op i vantrivsel, er der intet stemmekvæg at spinne grønne græsmarker for.
Det er ligesom når man falder for et tilbud der er for godt til at være sandt, og glemmer at læse det med småt.
Undtagelsen fra reglerne.
I dette tilfælde er det undtagelsen af de børn, der mere og mere ligner alle andre end de pæne, velfriserede eksemplarer af gryende middelklasse.
Med fr. Frederiksen som ven behøver børnene ikke fjender. Måtte der snart komme en regering, som lader det være 'børnenes tur'.