Kronik

Danskerne går ind for et mindre kødforbrug, men deres madvaner er ikke fulgt med

Selv om danskerne i højere grad end tidligere har fået øjnene op for klimavenlig mad, spiser vi stadig meget store mængder kød. Det er ikke nok med kostråd og vejledning. Der er brug for politiske tiltag for at skabe den nødvendige udvikling, skriver Morten Wendler Jørgensen, Mikael Bellers Madsen og Clara Berg-Jensen i denne kronik
Selv om danskerne i højere grad end tidligere har fået øjnene op for klimavenlig mad, spiser vi stadig meget store mængder kød. Det er ikke nok med kostråd og vejledning. Der er brug for politiske tiltag for at skabe den nødvendige udvikling, skriver Morten Wendler Jørgensen, Mikael Bellers Madsen og Clara Berg-Jensen i denne kronik

Thit Bitsch

Debat
8. april 2021

I den internationale forskning betragtes omlægningen til klimavenlige madvaner som et afgørende element i håndteringen af klimakrisen.

Det vækker også genklang blandt danskerne og politiske beslutningstagere herhjemme. Vi har de senere år set en stigning i salg og forbrug af plantebaserede fødevarer. Og i efteråret 2020 lancerede fødevareminister Rasmus Prehn (S) de nye kostråd, der som noget nyt inddrager klimahensynet blandt andet med anbefalinger om et markant lavere kødindtag i forhold til de tidligere kostråd.

Og ændringerne falder på et tørt sted. Danskernes kødindtag er blandt de højeste i verden, højere end EU-gennemsnittet og højest i Norden. Vi spiser cirka ét kilo kød om ugen og udleder ifølge CONCITO’s beregninger gennemsnitligt tre ton CO2 årligt pr. indbygger fra vores fødevarer og drikkevarer.

På trods af positive tendenser på området går udviklingen stadig alt for langsomt. Derfor er der fortsat et stort behov for at speede indsatsen op, ikke mindst i form af flere og større konkrete politiske tiltag end blot nye kostråd og kampagner.

I et debatindlæg i Avisen Danmark med overskriften »Danskerne tager særligt et kostråd mere og mere til sig« fra den 21. januar i år skriver klimaminister Dan Jørgensen (S) og fødevareminister Rasmus Prehn: »Det er svært at skjule begejstringen, så vi siger det ligeud: Sådan! Godt gået!«

Afsættet for de to ministres debatindlæg er en rapport fra Aarhus Universitet fra januar 2021 med titlen: »Mindre kød i kosten? Motiver for kødreduktion samt brug af alternativer til kød hos personer, som har reduceret kødindtaget«.

Prehn og Jørgensen skriver med henvisning til rapporten, at »knap hver tredje dansker har allerede skåret ned på kødet eller er helt stoppet med at spise det«, og konkluderer på den baggrund, at »rigtig mange danskere allerede er godt på vej med særligt ét kostråd (…): Spis mindre kød«.

For tidlig optimisme

Når det bliver fremstillet sådan, kan man nemt forledes til at tro, at der er fuld fart på de bæredygtige kostvaner. Men det er tilsyneladende for godt til at være sandt.

Ifølge samme rapport fra Aarhus Universitet er det nemlig kun seks procent af den gruppe, der har »skåret ned« på kødet (29,6 procent af respondenterne), der er vegetarer eller veganere. Med andre ord er det ifølge rapporten kun cirka 1,8 procent af danskerne, der ikke spiser kød. Samtidig peger rapporten også både på, at deltagerne »i højere grad associerer sig med kødreducerende principper (for eksempel fleksitar eller vegetar), end deres selvrapporterede spisevaner giver grundlag for«, og at en stor del af dem, som angiver, at de har skåret ned, stadig spiser kød hver dag.

På den baggrund virker ministrene for optimistiske. Nok er flere danskere blevet opmærksomme på, at kød generelt er blandt de mest klimabelastende fødevarer, men omlægningen til en mindre kødtung kost går stadig for langsomt i forhold til, hvad den grønne omstilling kræver.

Dette underbygges af tal fra rapporten »Unges madvaner under forandring«, som CONCITO udgav i februar. Rapporten, der blandt andet bygger på resultater fra en undersøgelse gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, viser, at de unge ikke spiser markant mere klimavenligt end andre aldersgrupper. Ganske vist er der blandt de unge en lidt større andel af vegetarer og veganere. Til gengæld spiser næsten alle unge fortsat oksekød, ligesom markant flere unge ofte spiser rødt kød (fem-syv gange om ugen) sammenlignet med alle andre aldersgrupper.

Brug for politiske tiltag

Dette er overraskende, fordi unge ofte bliver fremstillet som frontløbere på klimaområdet, og understreger, at udviklingen ikke er nær så positiv, som ministrene får den til at lyde. Og at der ikke af sig selv vil komme gang i udviklingen over tid.

De nye kostråd anbefaler 350 gram kød om ugen af hensyn til både sundhed og klima, mens den tidligere anbefaling var maks. 500 gram tilberedt rødt og forarbejdet kød om ugen. Men med et kødindtag på cirka et kilo ugentligt er vi endnu milevidt fra begge mål. Og tallene tyder på, at vi ikke bevæger os hurtigt nok i den rigtige retning – selv ikke den unge generation. Tiden er altså ikke inde til begejstring, men til handling.

Kostråd og informationskampagner er vigtige elementer i omstillingen, men gør det ikke alene. Der er brug for flere og konkrete politiske tiltag, som understøtter en grønnere og mere plantebaseret madkultur. De skal være med til at introducere den brede befolkning til, hvordan lækre og nærende måltider kan sættes sammen med langt mindre kød end i dag.

Dette kan selvfølgelig gøres på flere måder. En efterhånden meget bred kreds af eksperter, herunder Klimarådet og De Økonomiske Råd, foreslår CO2-afgifter, der også vil påvirke priserne på fødevarer. CONCITO og Klimarådet har også tidligere peget på de offentlige kantiner som et oplagt sted at bidrage til at introducere mere bæredygtig og planterig kost.

Sådanne forslag vil givetvis møde modstand fra nogle kanter, som det netop var tilfældet i efteråret 2020, da regeringen efter kritik meget hurtigt trak sit måske lidt for firkantede forslag om to ugentlige kødfrie dage i statslige kantiner tilbage.

Politisk mod efterlyses

Måske er det med den sag i baghovedet, at Prehn og Jørgensen meget forsigtigt skriver, at »det er helt og aldeles op til hver enkelt at bestemme, hvad de spiser og drikker«. Politisk er det altid nemmere at skærme sig selv bag råd og kampagner, men erfaringen viser os, at disse redskaber alene ikke vil levere en tilstrækkelig bæredygtig kost. Det samme gælder, når det kommer til produktionen af fødevarer. I et nyligt interview med Børsen nedtoner Prehn ambitionerne for landbrugets klimaomstilling og håber i stedet på, at »plantebaserede fødevarer med tiden og frivilligt vil erstatte animalsk produktion«. Ministrene bør imidlertid indse, at det er nødvendigt med strukturelle politiske tiltag for at understøtte, at danskerne kan spise mere bæredygtigt.

Vi efterlyser mere politisk mod. Ja, vi kommer til fortsat at spise kød i Danmark, men politikerne skal turde være ligefremme om, at det bliver nødt til at være meget mindre. Ja, kød kan være lækkert, men politikerne skal tage medansvar for at vise, at det plantebaserede køkken kan være lige så attraktivt, velsmagende og nærende. Og ja, kost er et følsomt område, men politikerne bliver nødt til at anerkende, at de ikke kommer udenom at påvirke både danskernes kostvaner og landbruget direkte.

Så kære politikere, kom igen med nye tiltag, der kan fremme en mere planterig og bæredygtig kost i Danmark. Vi støtter gerne op med viden og mulige veje frem.

Morten Wendler Jørgensen er ph.d.-stipendiat i sociologi på Københavns Universitet, Mikael Bellers Madsen er projektleder i CONCITO, og Clara Berg-Jensen er studentermedhjælper i CONCITO

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Afgifter på produktion. forarbejdning og konsumption af primært svin og afgifter på nitrater i landbruget.

Ib Christoffersen

Det er altid nemt når det er noget de andre skal. Og husk så på det er ikke alle der kan tåle de proteinalternativer der er til kød.

Mennesket er blevet afhængig af kød, lige som vi er blevet afhængig af tobak og alkohol. Det er min lommeteori. Lige så svært det er at holde op med at ryge eller drikke, lige så svært og lige så stor en indgriben i vores personlige frihed opleves det som. Kød giver en belønning i hjernes belønningscenter. Så vi skal til at se kødafvænnings terapeuter i vores hverdag, hvis det skal lykkes, at få danskerne til at nedsætte deres forbrug af kød og animalske fødevarer. Der er så meget identitet koblet på fænomenet "at spise kød", at være kødæder. Vi kan ikke lade det være op til den enkelte forbruger at ta' det valg, for det er ikke muligt at ta', for en afhængig. Hvorfor er tobak gemt bag sorte forhæng, hvorfor må vi ikke sælge alkohol til mennesker under 18 år??? Jeg er ked af at måtte sige det, men artiklen har fat i den rigtige snor - det er vores folkevalgte, der skal ta' teten på den udfordring. Ikke de afhængige.

Christel Gruner-Olesen, Erik Karlsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Ib Christoffersen

Okse-og lammekød er de værste CO2e-syndere. Du kan roligt spise kød fra fjerkræ uden at belaste klimaet synderligt. Overfølsomhed overfor fjerkræ er vist ret ualmindeligt.

Supermarkederne bør også tage ansvar og initiativ - alt for mange "slagtilbud", stor profilering af kød i tilbudsaviser, meget pakket i mængder der giver et overforbrug pr person og kød fylder fysisk rigtigt meget i supermarkederne.

Og hvad med madprogrammer og hvor forbrugerne ellers søger inspiration? Hvordan er fordelingen af mht. anvendelse animalske og vegetabilske produkter der?

@Ib Christoffersen
Det er en skrøne, at man som vegetar eller blot mindre-kød-spisende skal have "proteinalternativer til kød". Proteinmangel eksisterer praktisk taget ikke som et isoleret fænomen, kun i sammenhæng med generel underernæring.

Estermarie Mandelquist og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Den debat får mig til at tænke på følgende:

https://www.youtube.com/watch?v=1MDItPSVR4s

Søren Kristensen

Tænk på en Panda, den lever udelukkende af bambus. Bambus! Det smpelthen et spørgsmål om tilvænning og der er det selvfølgelig ærgerligt , hvis du vil lære at leve som en Panda, at det tager så langt tid, måske hundrede af tusinder af år. Men se på det som en tretrins-raket. I år holder du op med at spise oksekød, det kan godt lade sig gøre. Næste år er det svinekød du kvitter og om tre år begynder du at mikse flere og flere grøntsager sammen med din kylling og dine rejer og vupti, så er du allerede godt på vej til at blive en Panda. Det er i hvert fald en plan jeg har haft i tankerne i en halv snes år, lige siden debatten om CO2 og dyrevelfærd tog fart, hvilket minder mig om at jeg skal huske og købe nogle flere grøntsager - og vigtigst af alt, spise mange kartofler. Kartofler er guld.