Kommentar

Det er etisk uforsvarligt at sælge sin sæd eller æg for pengenes skyld

Da jeg ledte efter et studiejob på en jobportal for studerende, faldt jeg over en annonce: »Bliv sæddonor«. Men æg- og sæddonation bør ikke markedsføres som et job, som økonomisk pressede studerende kan betale deres husleje med. Det er etisk uforsvarligt, skriver Cæcilie Paarup Madsen i dette debatindlæg
Debat
7. april 2021

Min jobsøgning blev en morgen afbrudt af et opslag, der fangede min interesse – ikke fordi jeg var interesseret i jobbet, men fordi jeg blev i tvivl om, om jeg var faret vild på internettet igen. »Bliv sæddonor«, lød overskriften, »et vellønnet, meningsfuldt og fleksibelt job«.

Først var jeg forvirret. Senere blev jeg forarget. For når man donerer sæd eller æg, giver man noget af sig selv for at hjælpe et andet menneske – man udfører ikke et stykke arbejde for at få en lønseddel. Jeg mener derfor ikke, at ordene »job« og »donor« har noget at gøre i samme sætning.

Der er stor mangel på især ægdonorer, og vi er ganske vist nødt til at gøre en indsats for at hverve kvinder for at undgå fertilitetsturisme, hvor danske kvinder køber æg i udlandet, fordi udbuddet er større og ventetiderne dermed kortere. Men hvis man markedsfører æg- og sæddonation som et job, sidestiller man det med gængse fuldtidsjob, hvor man sælger sin arbejdskraft for at modtage en løn. Med sproget skabes en distance til det at levere biologien, så nogle andre kan få et barn, og vi risikerer, at donorer går på kompromis med egne værdier eller træffer forhastede beslutninger, fordi æg- eller sæddonation blev præsenteret for dem som et job, da de var økonomisk pressede.

Lysten til at donere æg eller sæd skal bunde i et ønske om at hjælpe andre – ikke i et ønske om at kunne betale husleje.

Etisk Råd skrev i 2013, at »det er bedre at donere æg af altruistiske end af økonomiske grunde«, og jeg kan kun antage, at det samme gør sig gældende for sæddonation. Det modarbejder derfor fuldstændig rådets anbefalinger, når kønscelledonation markedsføres som et job, man kan få løn for at udføre, på jobportaler, hvor økonomisk pressede studerende som mig kan falde over dem, når vi har mindst brug for at se dem.

Vi skal væk fra at omtale sæd- og ægdonation som et stykke arbejde, man udfører på lige fod med et fuldtidsjob for at få en løn. Det at være kønscelledonor er en utrolig vigtig opgave, men det er ikke et job.

Med den retorik, der lige nu dominerer, risikerer vi, at de reelle etiske overvejelser, der går forud for beslutningen om at blive donor, tilsidesættes til fordel for den økonomiske kompensation, og det må ikke ske.

Cæcilie Paarup Madsen er retorikstuderende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her