Læserbrev

Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse – grundskolen må tage ansvar

Lærerne og vejlederne i grundskolen skal sørge for at fremme erhvervsuddannelsernes ry og tale dem op, så de ikke bare ender med at være et alternativ til dem, der ikke har snittet til at gå i gymnasiet, skriver Julie Madsen og Carl Wengel Frauballe i dette debatindlæg
Debat
13. april 2021

Der er stadig for få unge, der i dag vælger at tage en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial. Det betyder, at vi har et system, der skriger på faglærte. Derfor er det nu for alvor tid til at skeen tages i den anden hånd – for der skal ske massive ændringer for at få vendt udviklingen. Tiden er inde til nytænkning, og for os er det vigtigt, at det allerede sker i grundskolen.

Grundskolens opgave er ikke at forberede eleverne på gymnasiet, men nærmere at danne eleverne, således de træffer det rigtige valg. Det kan dog være svært, når grundskolen har et så insisterende fokus på det boglige, og alt hvad der er praktisk, er blevet taget ud af skolen.

Der er brug for mere plads til alternativer, så dem, der er gode med hænderne, kan lære matematik og dansk på en mere praktisk måde. Det er vigtigt at undervisningen er varieret, da der er en grundlæggende forskel på, hvordan unge mennesker lærer.

Derfor er det vigtigt, at vi giver mere plads til at imødekomme alle dem, der ikke er tjent med syv timers tavleundervisning hver dag.

Derudover er der ingen tvivl om, at vejledningen i grundskolen også skal forbedres markant.

Mange unge bliver mødt med en forventning og anbefaling om at starte på gymnasiet, hvis deres karakterer overstiger syv. Dermed bliver der indirekte malet et billede af erhvervsuddannelser som et alternativ, der kun gør sig gældende for dem, der ikke hiver 12-, ti- og sågar syv-taller hjem.

Det er grundlæggende fuldstændig forkert. Pointen med vejledning er, at hjælpe unge mennesker med at træffe de rigtige valg for dem, da man sagtens kan få høje karakterer og tage en erhvervsuddannelse.

Det er derfor en nødvendighed at have forskellige vejledere med forskellige faglige baggrunde. Så valget ikke bare bliver taget ud fra karaktererne, men også ud fra en samtale, der har til formål at finde elevernes styrker og interesser.

Julie Madsen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og Carl Wengel Frauballe, uddannelsesordfører for Venstres Ungdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ethvert menneske udvikler kundskaber på tre områder: Den jeg er. Det jeg ved. Og det jeg kan. Personlige egenskaber, en række almene kvalifikationer, og endelig et sæt faglige kvalifikationer.
Vi føler os bedst tilpas, når det vi ved, det vi kan, og den vi er, går op i en højere enhed. I alt hvad du er god til arbejder hjertet, hjernen og kroppen sammen. Og det vi gør, bliver et udtryk for den vi er.

Skolens opgave må derfor primært være at udvikle unges kompetencer på de alle tre områder og støtte de unge i erkendelsen af, hvem de er. Skolens opgave er ikke at lede de unge ind på en (bestemt) vej. I dag varer ungdomstiden længere, end den gjorde for bare tyve år siden. Man kan ikke træffe noget valg om uddannelse, før man får en fornemmelse af hvem man er. Derfor er det mest rimelige måske, at de unge udskyder valget af uddannelsesretning indtil de ved mere om, hvem de er og hvem de gerne vil være. Det naturlige er derfor at indføre tolv års skolegang/udviklingsskole.

I mere end 40 år har jeg arbejdet med unges valg af uddannelse. En erfaring fra det arbejde er særlig massiv: Er vi virkelig sikre på, at den enkeltes motivation til at lære noget bunder i et ønske om at øge sine muligheder for beskæftigelse på arbejdsmarkedet? Er det ikke snarere sådan, at vi gerne vil lære noget for at blive nogen? Ligger lysten til at lære ikke først og fremmest i et behov for at sikre vores sociale og personlige trivsel? Det er ikke ’Hvad kan jeg blive?’, men ’Hvem vil jeg være?’

Dorte Sørensen

Men alle de ting som rises op var jo grunden til Helhedsskolen. Hvis alle de gode ting var ført ud i livet med flere alternative muligheder til undervisning osv. og ikke var end med,at lærerne skulle betale omkostningerne ved reformen med flere undervisningstimer og mindre forberedelse og frataget deres medbestemmelse - havde det nok set anderledes ud.

Problemet kan løses ,hvis lærerne få friere muligheder, der kommer flere fag med bevægelse og muligheder for at lærer på andre måder en bænk til "røv".
Samt ikke mindst flere lærer i skolen så klasserne bliver mindre og ikke mindst samfundet holder op med at fortælle at faglige erhvervsuddannelser er kun for "taberne".

Flere lærer vil koste penge så spørgsmålet er til politikerne om de er modne til at betale det det koster.