Folk

Det går for stærkt for Bendtner

Nicklas Bendtner skal for retten igen. Hvis han bliver dømt kan man efterhånden kalde den tidligere landsholdsspiller for vaneforbryder
Nicklas Bendtner skal igen for retten. Arkivfoto.

Nicklas Bendtner skal igen for retten. Arkivfoto.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
17. april 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Nicklas Bendtner I

Nicklas Bendtner skal igen for retten. Denne gang har han ifølge anklageren brudt færdselsloven syv gange. Fem gange har han kørt uden kørekort – blandt andet i en Porsche, som nu er beslaglagt – og to gange har han kørt for stærkt.

Nicklas Bendtner II

Hvis Bendtner bliver dømt, kan man efterhånden kalde den tidligere landsholdsspiller for vaneforbryder. Han har fået adskillige bøder og frakendelser af kørekortet for hasarderet kørsel, spritkørsel med mere. Og i 2018 fik han en fængselsstraf for at slå en taxachauffør.

Rasmus Hammerich

Twitterbrugeren Rasmus Hammerich undrer sig over genåbningsplanen: »Som 3.g’er i København må du gå til fodbold, gå på værtshus … men ikke gå i skole?« skriver han. Det kan måske blive lidt svært at forklare sine teenagebørn logikken bag.

Englændere og nordmænd

Det er snart ikke til at holde styr på længere, men nu skal vi også til at holde øje med en indisk coronavariant, som har fået navnet B1617, hvilket lyder som en meget gammel boldklub. Varianten er fundet i både England og Norge.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her