Kommentar

Den gamle socialdemokrat Peter Sabroe ville væmmes over sit partis kurs over for børnene i Syrien

I nat blev jeg vækket af den gamle socialdemokrat Peter Sabroe, som i begyndelsen af 1900-tallet kæmpede med næb og kløer for udsatte børn. Han forstod slet ikke, hvad det er for et socialdemokrati, der efterlader danske børn i armod i syriske flygtningelejre, skriver forfatter Klaus Slavensky i dette debatindlæg
Den gamle socialdemokratiske børneforkæmper Peter Sabroe ville ikke forstå, hvorfor Socialdemokratiet lader sølle 19 børn og seks mødre i stikken i Syrien.

Den gamle socialdemokratiske børneforkæmper Peter Sabroe ville ikke forstå, hvorfor Socialdemokratiet lader sølle 19 børn og seks mødre i stikken i Syrien.

Delil Souleiman

Debat
15. april 2021

Jeg blev vækket af Peter Sabroe i nat. Du ved ham den uregerlige socialdemokrat, som stod bag Børneloven i 1905, og som sad i Folketinget fra 1901 til sin død i 1913.

Og han var vred; vred over, at han igen var i uoverensstemmelse med den officielle socialdemokratiske linje.

Sabroe gestikulerede som i gamle dage, da han var på talerstolen, hvor han startede med at tage sine hvide manchetter af, da de ellers ville flyve ud blandt tilhørerne, som ofte selv blev stødt på manchetterne over hans indædte kamp for retfærdighed.

»Jeg hader fattigdommen, den fornedrer og gør mennesket vranten og slavisk. Men jeg elsker de fattige og navnlig de fattige børn. For mig gives der intet skønnere mål end at sikre den unge slægt mod al den armod og dumhed, som fattigdommen og trældommen bereder menneskene,« lyder Sabroes ekko fra fordums taler, men så falder han lidt sammen ved min seng og fortæller, hvor glad han blev den 13. august 2019, da statsminister Mette Frederiksen på statens vegne gav en undskyldning til Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn.

»Hans hjerte ville have blødt, hvis han havde levet til at bevidne det, som I oplevede så mange år efter,« sagde Mette Frederiksen om Sabroe, og det varmede, sagde han til mig, børstede lidt på min pude og fortsatte dæmpet, nærmest til sig selv: »Børnene kan ikke selv tale deres sag, det skal de voksne gøre«, og så slog han hårdt i madrassen, så fjedrene sang.

100 år senere

Jeg spurgte, hvorfor han var så vred, og han svarede, at det skyldes svigtet af de 19 danske børn, som sidder i flygtningelejre i Syrien.

»Jamen, du kæmpede jo også kun for børn i Danmark«, indskød jeg, og igen sang mine sengefjedre. »Børnehjemmet Hebron!« råbte han. »Jeg blandede mig også i børnehjemsskandalen i Tyskland, hvor børnene tørstede i op til tre døgn. Forstanden blev dømt. Der dømte man. Her hædrede man børnenes bødler,« bed han mig af og fortalte, hvordan han havde taget en syg dreng, der var blevet afstraffet med et spanskrør, med i Folketinget for at vise partiernes ordførere, hvordan mishandlede børn så ud. »Pryglepædagoger«, snerrede han og sagde, at det var det samme svigt, som nu sker af de danske børn i Syrien.

Sabroe stak hovedet tæt til mit, og med en kluklatter fortalte han om, da han en dag tog en stinkende pakke med fedtegrever ind i folketingssalen, og Folketingets formand mente, at det ikke var passende at fremvise sådanne ting i Folketingssalen, hvortil Sabroe svarede: »Vil De, at Deres børn skal æde denne spise? Nej! Hvorfor så andres?«

Den gamle socialdemokratiske børneforkæmper fortsatte med at berette om dengang, han holdt en fire timer lang filibustertale, og kritiserede, at en dreng på opdragelsesanstalten Flakkebjerg var blevet pryglet af folk med »uforstand og følelsesløs opfattelse af børn«. »Da de overgav denne dreng til mig, var det et dyr, de gav mig«, kom det stille fra Sabroe.

Jeg forstod hans sammenligning med mishandlingen af de danske børn i Syrien, og hvor trist det måtte være, at hans ord i talen ved kommunalvalget i 1913 nu er så fjernt fra hans partis holdning til børnene i den ørkesløse flygtningelejr.

Brændende hjerte

»Meget står tilbage, for at mor og børn kan være sikret mod fattigdom, sygdom og ulykke. Jeg beder dig i barnets navn stemme med os socialdemokrater,« lød hans brandtale dengang. Nu sad han bare stille og sukkede. Ingen af os forstod, hvorfor sølle 19 børn og seks mødre er ladt i stikken af et land, der indførte en børnelov som et af de første lande i verden.

»Børnene ejer sig selv og skal vurderes som selvstændige individer med ret til kærlighed, tryghed og anerkendelse,« sagde jeg dengang, lød det mismodigt fra Peter Sabroe, der ikke kunne forstå, at hans og socialdemokratiets børnemantra er blevet glemt.

»Gid, der må tændes mange brændende hjerter, som vil tænde sig til et stort værn om de stakkels hjemløse børn, hertil vil jeg række min hånd og mit hjerte,« sagde han sagte, mens han puttede dynen om mig, aede mig på kinden og langsomt tog sine manchetter på igen.

Jeg smilede til ham og foreslog ham at lade sin ånd svæve hen og give Mette Frederiksen et wakeupcall.

Det sidste jeg hørte, inden jeg faldt hen, var, at Sabroe reciterede Jeppe Aakjærs digt: »Du være den fattiges værner, du være den riges ris! Da får du ej ordner og stjerner, men bævende læbers pris.«

Klaus Slavensky er redaktør og forfatter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak, klaus - lige i øjet, men det virker nok ikke på kynikerne i SD. For forekllen på i dag og dengang Peter Sabroe sloges for de svageste i samfundet, er, at kongeriget i dag er beriget med poltikere som Tesfaye, Støjberg, Kærsgård, Messershtt, Khader, Knuth (farmors fryd) og resten af det fremmedfjenske slæng i toppen af dansk poltik.

Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Pietro Cini, Nicolaj Ottsen, Lillian Larsen, Marie E. Rasmussen, Hans Larsen, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Så fin en kommentar til dagens kyniske socialdemokrati. Nogle mener vi har de politikere vi fortjener. Hmmmm..... Den kan vi jo så tygge på.
Peter Sabroe er tydeligvis blevet gammeldags, eller rettere man smykker sig jo gerne med hans fjer, men den reelle politik er ikke lige frem i skabt i hans billede. Vores politikere har vi jo selv valgt, hvad sker de lige for det? Var Peter Sabroe mon blevet valgt i dag? Jeg kan godt have min tvivl
Venlig hilsen Mette Gammelgaard

Eva Schwanenflügel, Nicolaj Ottsen, Lillian Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Den historiske Sabroe bliver med rette kaldt børnevennen, men han havde også en meget national indstilling. Hans aktive engagement i den danske sag i Slesvig bragte ham på kant med de tyske myndigheder i området. Det tyske socialdemokrati havde en forståelse med sit danske søsterparti om at føre en forsigtig politik i nationalitetsspørgsmålet, som var underordnet i forhold til at tilstræbe en demokratisering i Tyskland. På det punkt kom Sabroe på tværs.

Sabroe lagde sig også ud med en af partiets kernegrupper, nemlig lærerstanden i København. Årsagen var spørgsmålet om korporlige strafmetoder. Det gjorde Sabroe vred, at et skolebarn kunne få en ørefigen så voldsom, at hørelsen blev nedsat på livstid. Lærerne så anderledes på sagen. Uden fast disciplin i skolen og i det hele taget, mente de, kunne arbejderklassen ikke opnå den uddannelse, de sociale fremskridt og dén solidariske organisation, som var nødvendig for at bryde den onde cirkel af fattigdom og magtesløshed. Det var også partiledelsens synspunkt.

Disse og andre ting forklarer, at mens Sabroes begravelse efter togulykken i 1913 blev en stor folkelig begivehed, holdt den øverste partiledelse sig på afstand ved den lejlighed.

Hvad Sabroe ville have ment om dette eller hint i dag, ved jeg ikke, men sikkert er, at han ikke ville have gjort nogen hemmelighed ud af det.

Hans Jørgen Lassen

Peter Sabroe ville naturligvis også have taget harmdirrende og hovedrystende afstand fra Mette Frederiksens totalt gakkede, inhumane og uvederhæftige forsvar for omskæring af små drenge.
Noget af det mest vanvittige man har hørt fra Socialdemokratiet i nyere tid.
Hvis interesser hun og partiet tjener, står uklart. Men børnenes er det ikke.

Eva Schwanenflügel

Her kan man læse Knud Vilbys (gammel chefredaktør på Informations) analyse over det socialdemokratiske principprogram, der skurrer i handlingen:

https://www.altinget.dk/artikel/knud-vilby-socialdemokratiets-hjerteblod...