Kommentar

Giv os gamle mosbegroede mennesker en hjælpepakke, så vi kan blive normale igen

Os usynlige unge-gamle, født i 1940’erne og 50’erne, er blevet efterladt i vores sommerhuse ude af stand til social interaktion og i overhængende fare for at blive dækket af mug. Derfor bør vi få en hjælpepakke, så vi kan lære at omgås andre mennesker igen, skriver pensionist Mette Hansen i dette debatindlæg
En del ældre er flyttet i sommerhus for at undgå at blive smittet med corona. Isolationen har sat sine spor, og nu hvor samfundet genåbner, har mange af dem brug for at genoptræne evnen til at være sammen med andre mennesker uden at betragte dem som potentielle virusbefængte dræbermaskiner, skriver pensionist Mette Hansen.

En del ældre er flyttet i sommerhus for at undgå at blive smittet med corona. Isolationen har sat sine spor, og nu hvor samfundet genåbner, har mange af dem brug for at genoptræne evnen til at være sammen med andre mennesker uden at betragte dem som potentielle virusbefængte dræbermaskiner, skriver pensionist Mette Hansen.

Niels Christian Vilmann

Debat
22. april 2021

Min generation er de usynlige unge-gamle, der er født i 1940’erne og 50’erne i det forrige århundrede. Under normale omstændigheder gør vi ikke meget væsen af os, men under denne pandemi har vi været helt usynlige.

Vi passer os selv og passer på os selv, holder os væk fra lægens venteværelse og er for det meste kun at finde i supermarkederne tidligt om morgenen. Mange af os har været 100 procent efterrettelige og overholdt samtlige coronarestriktioner til punkt og prikke.

Vi er blevet storforbrugere af måltidskasser og internethandel, og under pandemien har vi lært at bruge sociale medier som en sølle kompensation for virkeligt nærvær og samvær.

Da pandemien brød ud, flyttede mange af os i sommerhus, og i stedet for at være storforbrugere af kultur har vi nu brugt mere end et år på at gennemtrawle omgivelsernes vandreruter.

Det er en livsstil, der har været sundhedsmæssige fordele ved: forbedret kondition og nogle kilo fedt er forsvundet fra sidebenene, men der har også været ulemper. Ulemper, som en hjælpepakke kan rette op på.

Der tales så meget om en ungdomsgeneration, der bliver tabt på gulvet, men vi er også i fare for at blive fortabt. Snarere end på gulvet vil vi efter pandemien kunne findes fortabte på stierne i landets sommerhusområder. Utilgængelige og utilnærmelige – ude af stand til social interaktion og uden kommunikative kompetencer.

Mit liv er en finsk tv-serie

Forestil jer en finsk tv-serie med et aldrende ægtepar ude i en skov. Der er ikke mange replikker, og som tv-serien skrider frem, bliver replikkerne erstattet af lyde og grynt. Jeg har i det seneste år deltaget i optagelsen af en sådan finsk tv-serie i 365 afsnit.

Iklædt sjaler, halstørklæder og solide støvler er jeg hver morgen begyndt dagen med at vandre ned til brændeskuret efter brænde til sommerhusets kakkelovn, hvorefter jeg har sat vand over til morgenkaffen, som er blevet indtaget med udslået og uredt hår og højlydt slubren.

Min ægtefælle holder fanen højt med børstning af både hår og tænder inden morgenmåltidet. Til gengæld er synet af ham skrækindjagende med langt, tyndt, gråt coronahår. Og i forbindelse med researchen til dette skriveri har jeg registreret flere og flere tillagte vaner, som under normale omstændigheder ville afstedkomme hørbart mishag og udelukkelse fra det gode selskab, men som i denne finske tv-serie er almindelig standard.

Som tv-serien er skredet frem, er vi begyndt at gå i ét med den natur, som vi befinder os midt i. Vi er blevet mosbegroede, og vores evne til social interaktion er i overhængende fare for at blive dækket af mug.

Vores sociale kompetencer er i frit fald, og i forbindelse med en eventuel tilbagevenden til et åbent samfund har vi et stærkt behov for resocialisering.

Giv os tre højskoleophold

Mit forslag er derfor, at der afsættes en ganske beskeden hjælpepakke til os. En hjælpepakke bestående af et klippekort med i hvert fald tre klip til korte kurser på højskole. På ugekurser kan vi blive genopdraget og resocialiseret. Vi kan få genopfrisket vores sociale kompetencer, lært at indtage vores måltider sammen med andre, genopfrisket vore kommunikationsevner – lige fra seriøs diskussion til uforpligtende smalltalk.

Vi kan genoptræne evnen til at være sammen med andre mennesker uden at betragte dem som potentielle virusbefængte dræbermaskiner, som vi gør, når vi mødes på skovstierne.

Forestil dig – kære politiker – store flokke af nyklippede gråhårede seniorer træne i at mødes til kædedans, kigge hinanden i øjnene og indånde samme luft uden at vige til side og forsøge at øge afstand. Det vil vi have brug for, når vi skal vende tilbage til civilisationen. Vi klarer det ikke alene.

Og vi er ikke den eneste samfundsgruppe, som vil have gavn af sådan en hjælpepakke. Tænk på vore børnebørn.

Tænk blot på, hvad det vil betyde for kommende generationer at se, hvis alderdom er lig med umælende, mugne og mosgroede kludebunker. Det kan vi ikke byde dem! Der er trods alt en hel generation af børnebørn, som ser op til os.

At have veltalende og velsoignerede ældre er et samfundsgode, som kun tåber ikke kan fatte værdien af. Så invester blot en mikroskopisk hjælpepakke i os. Det vil i øvrigt også hjælpe højskolerne samt de horder af foredragsholdere og entertainere, som også har brug for hjælp.

Mette Hansen er pensionist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Er det ironisk? eller mener Mette Hansen hun efter et langt liv skal have genoptrænet sine sociale kompetancer?
Det er dog en ynk, sælg dit sommerhus så du kan betale alle de højskole kurser du ønsker dig.
Store dele af samfundet er sat på lavt blus for at redde din pensionistgeneration og nu vil du også have økonomisk støtte til højskoleophold

Jesper Frimann Ljungberg, Flemming Olsen, Rasmus Knus, Jens Garde, Mikkel Bonde Stouby, Eva Carstensen, Katrine Damm, Henrik Larsen, Hans Larsen, Anne Nielsen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Henning Kjær jeg er enig med dig. Hvorfor skal hun have en hjælpepakke? Hvad så med alle os andre, skal vi ikke have hjælp? Jeg ved godt, at vi fik 1000 kr. sidste år, men hvem betalte - det gjorde vi selv. Du siger det selv, hun kan sælge sit sommerhus, så kan hun også få den sociale kontakt hun søger efter. Men hun siger ikke et bogstav om, hvem der skal betale, det kommer hendes børnebørn til. Så efter min mening giver det ingen mening, det gør dit forslag.

erik pedersen

Jeg kluklo da jeg læste det. Har altid elsket Finland og de fantastiske film og serier der kommer derfra. Livskloge og rammende.
Mvh Hanne Pedersen

Flemming Berger, Elise Berg, Jens Christensen, Maj-Britt Kent Hansen, Tine Nørgaard, Jørgen Andkær Jensen , Kent Bajer og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Jeg tror det er en joke - det håber jeg da virkelig!

Jens Garde, Nis info@ingenis.dk og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Carstensen

Hvis det er ironisk, hvad ironiseres der da over? At skribenten tager et ironisk blik på sig selv og sammenligner det hun ser, med en finsk tv-serie, er sjovt. Men når det kommer til hjælpepakker, er det ikke sjovt længere. Ikke sjovt sat i relief til unges stigende psykiske problemer, ensomhed og i værste fald selvmord. Eller i forhold til prækære faggrupper i fx kunst- og kulturbranchen, hvis økonomiske kludetæppe er trukket væk. Eller den del af befolkningen, hvor hele familien, på få kvadratmeter i en lejlighed, er på arbejde og i skole hjemmefra. Og det uden et aflastende sommerhus. Med hvad det medfører hensyn, gnidninger og dilemmaer. Fra min erindring dukker Bergman op... som TV-reference.

Maj-Britt Kent Hansen

Det er selvironi af høj karat.

Og man genkender da et og andet, hvis man er gammel nok.

Ole Henriksen, Kim Houmøller, Flemming Berger, Elise Berg, erik pedersen og Kent Bajer anbefalede denne kommentar
Kirsten Larsen

Jeg håber bestemt også at det er en joke. Jeg er en del af samme generation - også med sommerhus og uden alvorlige sygdomme. Vi er da absolut de mest heldige i dette år. Og er vel gamle nok til at kunne udnytte vores dejlige ikke-lukkede land, for en periode at finde kultur og sociale fællesskaber på ny vis, og holde os velsoignerede på det niveau der passer til vores faldende forfængelighed. Vi har da sparet så mange penge på vores normale kultur-og rejseliv, så der er penge nok til indtil flere højskoleophold.

Jeg tror nogen i kommentarsporet har hårdt brug for en hjælpepakke til genoprettelse af deres tabte sans for humor.
Helt ærligt. Kan nogen misforstå Mette Hansens ironi.
Hvilken ynk.
Venlig hilsen fra et par af de måske mosbegroede.

Jens Rasmussen, lars pedersen, Egon Stich, Flemming Berger, Elise Berg, erik pedersen, Kent Bajer og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Pidä huivista kiini, Tatjana

Freddie Vindberg

Det er ren Leif Panduro. Stærkt.

Ib Christoffersen

Vi har jo af landets vise mænd og kvinder lært at vi skal rage til os, helt uden at tænke på moral eller samfundsøkonomi. Så jeg vil også have. mvh Ib født i 50`erne.

Finn Christensen

Mon ikke vi klarer det alene. Som vi klarede atomtruslen under den kolde krig. Vi har erfaringerne til det. Hvis man er sund og rask, ikke overvægtig og i god fysisk form, så er der ikke grund til ekstrem isolation, selv ikke i vores aldersgruppe.

Hvad med hjælpepakker til alle dem der er over 40/50 år og dermed døde...døde for arbejdsmarkedet. Langt de fleste gamle har penge på kistebunden eller i udbetalte mursten. De har selvfølgelig udvist rettidig omhu...men kurser og samfundsudvikling har bestemt også gjort dem rigere.

Mange i min generation fra midt 60erne sidder betydeligt hårdere i det. Og er akkurat lige så isolerede som den ældre generation med hjemmearbejde og social kontakt kun digitalt.

Luk, og nyd I har råd til sommerhus får en stabil og god pension, er rige i mursten ...betal selv det højskoleophold hvor i lærer at sy eller strikke mens I resiterer fra højskolesangbogen og biblen.

Rikke Nielsen

Grinede højt da jeg læste dette morsomme indlæg. Jeg fortolker det som en ironisk kritik af danskens behov for at have corona-snablen nede i statskassen og samtidig brokke sig over alt. Sådan rigtig velfærdsforkælede.