Kommentar

Gordon Brown: Det er i de rige landes egen interesse at få massevaccineret hele verden

Første punkt på dagsordenen, når G7-landene mødes i juni, må være at etablere en vaccinefond, der kan betale for vacciner til klodens fattigste nationer – det er økonomisk fordelagtigt for de rige lande og den eneste vej til at få bugt med pandemien, skriver tidligere premierminister i Storbritannien Gordon Brown i denne klumme
I 1960’erne pålagde FN sine medlemslande et særligt gebyr, der skulle gå til udbredelse af koppevacciner, G7-landene bør gå forrest for et lignende initiativ nu for at bekæmpe COVID-19, skriver tidligere britisk premierminister Gorden Brown.

I 1960’erne pålagde FN sine medlemslande et særligt gebyr, der skulle gå til udbredelse af koppevacciner, G7-landene bør gå forrest for et lignende initiativ nu for at bekæmpe COVID-19, skriver tidligere britisk premierminister Gorden Brown.

Russel Cheyne

Debat
17. april 2021

I juni skal USA’s præsident, Joe Biden, deltage i sit første G7-topmøde, der holdes i Storbritannien. G7-topmøderne – der består af Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, USA og EU – er ofte rutineforestillinger, der hurtigt bliver glemt. Men næste møde byder på en gylden mulighed, som G7-landene bør gribe.

Mødets første punkt på dagsordenen bør være sikring af massevaccinering af hele verden.

Som det ser ud nu, har klodens mest velstående lande (med 18 procent af den globale befolkning) købt 4,6 milliarder doser – 60 procent af de samlede bestillinger. 780 millioner mennesker har modtaget første eller begge vaccinedoser, men under én procent af disse vacciner er tilfaldet indbyggere i afrikanske lande syd for Sahara.

Dette misforhold har forståeligt nok ført til anklager om ’vaccineapartheid’, men problemet er ikke kun de fattige landes: Får disse ikke del i vaccinerne, vil COVID-19 blive ved med at sprede sig, mutere, komme tilbage i nye bølger og hjemsøge os alle.

Nålestik

’Vaccinediplomati’, hvor nationer donerer vacciner til nogle få og særligt udvalgte allierede, er noget andet og mere end ’nålestiksdiplomati’, fordi kun de favoriserede få vil blive fri for corona. Opgaven er at nå det størst mulige antal mennesker på kortest mulig tid og med videst mulig geografisk udbredelse. Min idé er nu, at G7 må stille sig selv i spidsen for en omfattende mobilisering, der kan samle kompetencer hos globale medicinalvirksomheder og logistiktjenester, nationale militære styrker og lokale sundhedsarbejdere.

Som hjemlande for nogle af verdens største vaccineudviklere er G7-landene i en optimal position til at forestå overførsel af vaccineteknologi og knowhow til lavindkomstlande. Den store barriere foran os vil på sigt ikke være mangel på vacciner, men mangel på penge til at betale for dem. Vi er nødt til at afsætte de penge nu, så vi kan redde liv, og blive ved med at afsætte dem år for år, indtil denne sygdom ikke længere koster menneskeliv. Og jo, det bliver dyrt, mindst 30 milliarder dollar om året.

Men vi har ikke råd til ikke at handle. Og de fornødne midler for at iværksætte denne indsats vil stadig udgøre en brøkdel af de tusindvis af milliarder dollar, som COVID-19 allerede har kostet os. Og nok er beløbet stort, men det udgør stadig under to procent af Bidens store hjælpepakke på 1.900 milliarder dollar i USA.

Det vil på alle måde være i USA’s og Europas egeninteresse at finde de første 30 milliarder dollar. Risikokonsulentfirmaet Eurasia Group har regnet på det. Hvis G7 i juni kan finde dette beløb til finansiering af massevaccinationer, vil deres egne økonomier i 2025 være 500 milliarder dollar rigere.

Vaccinefond

I 1960’erne pålagde FN sine medlemslande et særligt gebyr, der skulle gå til udbredelse af koppevacciner – med stor succes, for sygdommen kopper blev i 1980 erklæret for udryddet på verdensplan. FN’s fredsbevarende operationer og én milliard dollar af bevillingerne til WHO dækkes i forvejen af lignende gebyrer, der gradueres efter de enkelte nationers betalingsevne, der igen opgøres ud fra nationalindkomst, gæld og velstandsniveau.

Et forslag til en mere ligelig byrdefordeling kunne være, at USA bidrager med 25 procent af midlerne til en sådan vaccinefond, at Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan bidrager med mellem fire og syv procent hver, og at de fattigste lande fritages. Skal denne plan blive til noget, må G7 selv tage initiativet. G7-landene bør melde ud, at de påtager sig at dække 60 procent af omkostningerne. Gør de det, vil Kina, Rusland, Skandinavien og de olierige golfstater føle sig nødsaget til at gå med.

Men skal G7-landene rykke, vil der også blive brug for, at de presses, både af den offentlige opinion i deres egne lande og af udviklingslandenes ledere. Hvis det kan lade sig gøre at mobilisere samme moralske styrke og handlekraft, som i kampagnerne for Live Aid i 1980’erne og Make Poverty History i 2005, vil vi kunne gøre op med tiggerskåle og etablere et globalt apparat til håndtering af denne pandemi og andre globale kriser i fremtiden.

Gordon Brown var britisk finansminister 1997-2007 og britisk premierminister 2007-2010.

© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Klavs M. Christensen

At sammenligne C19 vaccinen med 60ernes koppervaccne, er den fejl hele proceduren og debatten bliver ved med at tage. SARS-COV-2 muterer og derfor vil en hver vaccine skulle opdateres periodisk. Vi kan ren logistik ikke gennemvaccinere hele kloden periodisk. Det er fuldstændig utopisk. Vi kan ikke engang gennemvaccinere EU periodisk.