Kommentar

Den grønne omstilling kan blive en jobfest for faglærte. Men snart mangler vi 99.000 af dem

Det er en bombe under Danmarks klimamål, at alt for få unge tager en erhvervsuddannelse. Frem mod 2030 risikerer vi at stå med masser af penge og byggeplaner, men ingen faglærte til at føre omstillingen ud i livet, skriver Monika Skadborg fra Ungeklimarådet og Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i dette debatindlæg
Når for få unge tager en erhvervsuddannelse, opstår der mangel på faglærte. Og den mangel truer vores grønne omstilling, for den krver, at der eksempelvis er nok håndværkere til at energirenovere bygninger.

Når for få unge tager en erhvervsuddannelse, opstår der mangel på faglærte. Og den mangel truer vores grønne omstilling, for den krver, at der eksempelvis er nok håndværkere til at energirenovere bygninger.

Martin Lehmann

Debat
1. maj 2021

Den 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. Og her kan det måske undre mange, at unge klimaaktivister og fagbevægelsen går sammen om et budskab på netop denne dag. Men vi gør det, fordi Ungeklimarådet og Fagbevægelsens Hovedorganisation har en fælles fjende at gøre op med: Den fremtidige mangel på dygtige erhvervsuddannede.

Når for få unge tager en erhvervsuddannelse, opstår der mangel på faglærte. Og den mangel truer vores grønne omstilling. For omstillingen kræver, at der er tilstrækkeligt mange teknikere til at bygge vindmøller, elektrikere til at opstille ladestandere og håndværkere til at energirenovere bygninger.

Samtidig misser mange unge chancen for på én gang at hjælpe klimaet og gøre en god karriere. Derfor sender vi nu et fælles nødråb.

Brug for titusindvis af faglærte

Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Energi har vist, at det vil kræve mere end 200.000 årsværk at opfylde 2030-målet. I gennemsnit vil det svare til 20.000 flere job i alle årene fra 2021 til 2030 – og en stor del af det arbejde skal udføres af faglærte. Også Boston Consulting Group og Danmarks grønne tænketank CONCITO konkluderede for nylig, at der bliver stor mangel på medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse.

Den grønne omstilling kan altså blive en kæmpe jobfest for faglærte – især for dem med opdaterede kompetencer inden for bæredygtighed. Men det kræver, at vi får dem uddannet i tide.

Desværre står vi i en situation, hvor alt for få unge og voksne vælger en erhvervsuddannelse. Og samtidig går de store årgange med mange faglærte på pension de kommende år. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer Danmark til at mangle 99.000 faglærte i 2030.

Der opstår altså et dybt gab mellem det antal faglærte, vi har brug for, og antallet af nye tømrere, industriteknikere og VVS’ere – bare for at nævne nogle få faggrupper.

Mangel på kloge hænder og hoveder med de rette kompetencer til at omstille alle sektorer betyder, at omstillingen bliver dyrere og langsommere. Samtidig bremser vi den grønne eksport, der er med til at gøre Danmark til et foregangsland.

I en ny rapport går Boston Consulting Group så langt som til at sige, at den »perfekte storm« er under opsejling. Et stigende behov for kvalificeret grøn arbejdskraft og øget konkurrence om talenterne risikerer at afspore den grønne forandring, vi alle kæmper for.

Fremtidens grønne helte

De faglærte bliver nogle af den grønne omstillings store helte. Mange unge finder stolthed i at bruge deres fag til at løse fremtidens problemer. Når vi er ude at tale med fremtidens faglærte, er der nogle tydelige tendenser. Der er stor efterspørgsel på at blive undervist i, hvordan man med sit fag kan bidrage til en bæredygtig verden – uagtet om vi taler med en kommende bager eller elektriker. Det er en positiv udvikling. Og den er helt nødvendig for at skabe forandringer på alle arbejdspladser.

Samtidig skal alle vide, at en erhvervsuddannelse giver gode karrieremuligheder. De nødvendige grønne milliardinvesteringer og behovet for arbejdskraft betyder større jobsikkerhed. Desuden er der utallige muligheder for at tage en videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen, hvis man vil. Hver tiende faglærte er leder eller har sit eget firma. Dén fortælling skal have luft under vingerne!

Styrk uddannelserne

Både Ungeklimarådet og Fagbevægelsens Hovedorganisation støtter Danmarks klimamål. Og da vi samtidig er de unges og de arbejdendes stemme i klimakampen, har vi et ansvar for at råbe op, inden vi står med penge og byggeplan – men ingen medarbejdere til at føre den grønne omstilling ud i livet. Så vi råber op nu.

Vi opfordrer Klimarådet til at huske uddannelse- og beskæftigelsesområdet, når de kommer med deres anbefalinger til klimapolitikken. For uden kompetent arbejdskraft når vi ikke i mål.

Vi opfordrer partierne i Folketinget, der står bag klimaloven, til at investere i uddannelse, opkvalificering og omskoling. Gør op med utrygheden, og sørg for, at den grønne omstilling foregår på ordnede vilkår. Sørg for, at de unge bliver inddraget, når forandringen skal ske i praksis på erhvervsskolerne. Så skal I se stoltheden over de grønne løsninger blomstre og tiltrække flere unge til de nødvendige fag.

Endelig er det et must, at arbejdsgiverne opretter tilstrækkeligt mange lærepladser til fremtidens arbejdskraft. Vores grønne omstilling har nemlig brug for en ny generation af stærke faglærte.

Monika Skadborg er forperson for Ungeklimarådet, og Lizette Risgaard er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nils Bøjden

Og så nytter det ikke noget at give lønforhøjlkse til offentligt ansatte.

Sidst vi gjorde det var i 2007, hvor Venstre gav en markant lønforhøjelse til de offentligt ansatte for at forsøge at hugge vælgere fra SocDem

De efterfølgende år mistede vi 100.000 arbejdspladser i fremstillingssektoren, et tab som ikke er indhentet.

Jacob Nielsen

Vi “mangler” ikke 99000 faglærte i 2030. Der er dem der er, og hvis der “mangler” så stiger lønnen for dem der er - udbud og efterspørgsel. Og hvis lønner stiger, så vil flere unge ønske at blive faglærte, for så stiger prestigen, i at være faglært. Pt. er der lav prestige i faget, modsat eksempelvis læge- og advokatbranchen, bl.a. pga lønnen. Så derfor er premissen forkert. Men naturligvis er det ikke sjovt at skulle betale mere i fremtiden for byggearbejde end hvad man skal idag, og hvad den almindelige inflation dikterer.

Steffen Gliese

Hvis vi ikke på 50nde år skulle kæmpe for et bedre arbejdsmiljø, hvis folk var sikret at kunne gøre deres uddannelse færdig, hvis dagpengesystemet gav lønmodtagerne den magt, de havde i gamle dage ved at kunne gå, hvis det var for bøvlet, hvis folk kunne være sikre på at få en pension, hvis de bliver for skadede til at kunne arbejde, hvis indkomsten blev bedre udlignet over skatten, og hvis skolerne gav sig af med at gøre børn klogere og bedre i stand til at forstå verden uden at behøve en gymnasial uddannelse først, ville det måske være lidt lettere.

Inge Lehmann, Michael Hansen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

jacob Nielsen, det er godt nok en ordentlig klamamse, liberalisterne har fået bundet dig på ærmet dér. Ingen almindelige dødelige kommer nogensinde i nærheden af den løn, vi med god grund giver læger, eller som advokater bevilliger sig selv.
Men i dag er det sådan, at de fleste håndværkere og faguddannede tjener pænt på den anden side af folk med videregående akademiske uddannelser, medmindre disse er uddannet til (og har fundet job indenfor) højeste niveau.
Den manglende prestige ligger i, at man ikke har frihed i jobbet og ikke får det, så længe f.eks. pensionskasserne forholder sig passivt i deres investeringer, i stedet for aktivt at bruge deres indflydelse igennem lønmodtagernes kapital til at forbedre og demokratisere arbejdspladsen.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir ikke Stella Lystlund.

Citat fra artiklen. "Endelig er det et must, at arbejdsgiverne opretter tilstrækkeligt mange lærepladser til fremtidens arbejdskraft. Vores grønne omstilling har nemlig brug for en ny generation af stærke faglærte."

Ja hvordan gør man det, når arbejdsgiverne fortrækker underbetalte eller "sorte" polakker og østarbejdere, som bliver engageret f.eks. via polske firmaer, som så igen enten leverer bygningsarbejdere som billig arbejdskraft eller ligefrem helt sort? Disse personer er meget ofte ikke håndværkere. Det ser man gerne på resultatet. Hvad gør fagforeningerne? Hvad gør vores politikere? De røde piber lidt, men gør ingenting og de blå foretrækker billig arbejdskraft. De blå siger, at vi må støtte unge til håndværkerfagene, men de og deres organisationer handler modsat. Midten gør heller ikke noget. De har så travlt med at smide hinanden ud af partierne eller nedlægge dem, at den slags pjat beskæftiger man sig ikke med.

Vi ser danskerne bruge polakkere/østarbejdere i tonsvis, vel vidende, at de derved kører danske håndværkerfag ned.

Jeg har fulgt med, hvordan højt uddannede personer, køber dyre lejligheder og bruger sort arbejdskraft i stor stil. Og det er oven i købet nogle, der har været dommere eller har haft møderet til landets højeste instanser. Jeg har vel at mærke ikke haft noget med det at gøre. Jeg har kontaktet 3F i én sag. Man skulle tro, at jurister holdt sig på lovens smalle sti, men ak nej. De er faktisk værre end alle i vores ejendomme og alle, der har råd til at ansætte håndværkere. De opsætter også altaner, uden kommuners tilladelse og bryder bærende vægge ned, uden kommuners tilladelse. De er magtfulde og mener, at de har en særstatus. Man kunne dog ønske sig, at de holdt de love vi har i landet. En af dem stjal også strøm fra vores fælles anlæg. Man skulle tro, at han havde nok.

Nu har polakkerne fundet ud af at engagere rumænere, som er endnu billigere. Det ser vi for tiden i vores ejendom.

Ender dette nogensinde? Jeg er tilhænger af europæisk samarbejde, men det var næppe meningen med EU, at vi skulle ende i østeuropæisk "Sortland". Jeg har intet imod polakker eller andre østarbejdere, hvis de betaler skat og modtager løn som danske håndværkere eller bygningsarbejdere.

Men nu er det gået for langt. Dels misbruger danske virksomheder polske og østeuropæiske arbejdere, men østeuropæere optræder ofte desværre også som løntrykkere og alt for ofte sortarbejdende. De bliver en forhindring for danske håndværkerlærlinge, som derved ikke kan få lærerplads.

Man har forsøgt på, at give skatterabat på arbejde for private. Resultatet bliver desværre bare, at danske håndværkersammenslutninger bliver så grådige, at priserne ryger i vejret og så er vi lige vidt. Så er vi tilbage til billig arbejdskraft/sort arbejde og sorte østarbejdere.

Forleden dag ville jeg regne priser på visse byggematerialer til mit gamle køkken og ringede til to leverandører af byggematerialer. Ingen af dem ville oplyse mig prisen på indkøbte varer. Hvilket får mig som arkitekt til at tro på, at prisen på byggematerialer er sat kunstig højt, fra leverandører og håndværkeres side. Jeg ved ikke, om importører og håndværkere hypper hinandens kartofler for tiden. Det er ofte, at der dannes karteller. Det er i øvrigt ulovligt. Priser på byggevarer er steget 20-30%. Det har intet med corona at gøre. Det er grådighed. Jeg ringede til begge førnævnte leverandører for ca. 6 måneder siden. Her havde jeg ingen problemer med at få oplyst priser. Sagen er, at jeg bare skulle have en håndværker til at lavet to skabe, der skal passe ind i min køkkenindretning. Indretningen skal restaureres og ikke bare smides ud som så mange gør. Vi kan passe på vores CO2 udledning ved at passe på de ting vi har og frekventere for eksempel IKEA lidt mindre.

For ikke så mange år siden sendte jeg et vist antal ovenlys i udbud i et større byggeri. Jeg havde forinden kontaktet producenten, som sendte mig en pris. Da vi fik alle priserne ind for byggeriet, ville tømreren have en pris, der var tre gange højere en producentens egen udsalgspris. Vi endte med at købe vinduerne direkte fra producenten.

Det er ikke unormalt, at en håndværker tager en vis procentdel for en leverance. Det er kun rimeligt. De skal hente varen og tjene lidt. Det er derimod ikke meningen, at de misbruger producentens varer, som derved bliver for dyre.

IKEA er I den grad en CO2 synder og vi skifter vores ting ud som var det vores underbukser, fordi deres varer er så tilpas billige. Varerne er udført af en fattig person i et tredieverdensland og transporteret over store afstande.

Grådighed er tilsyneladende tidens trend alle steder.

Fortsat god 1. maj og god lørdag.

P.G. Olsen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Inge Lehmann, Steffen Gliese, David Adam og Michael Hansen anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

Rettelse polakker/østarbejdere

Michael Hansen

Gode kommentarer, særligt Jacob Nielsens om at vi faktisk ikke mangler, for hvis vi gjorde, ville udbud og efterspørgsel regulere lønniveauet derhen, hvor mange ville ønske sig en faguddannelse.
Man bliver lidt træt af, at høre på Skadborg og Risgaards opfordringer til Klimaråd og Folketing om at styrke de kloge hænder. Jeg forstår fagbevægelsens problem med at opretholde sin berettigelse, når det vælter ind med østarbejdere på opfordring af dens egne medlemmer, dvs. de faglærte håndværksmestre. Så, grib hellere i egen barm.
Folketinget skal sikre ordentligt arbejdsmiljø, ligeløn og tiltag mod nedslidning, som Gliese så rigtigt anfører. Så kan vi sagtens lade østarbejdere komme med god samvittighed. Det burde være fagbevægelsens fremmeste mål. Istedet snakker de om kloge hænder, som om det skulle være en særlig evne, som vi må værne om. Østarbejdere er præcis så dygtige, som håndværksmestre og virksomheder ønsker de skal være - sådan fungerer markedskræfter og konkurrence nu engang så forunderligt.

Jacob Nielsen

Steffen Gliese, så er der vel også den i det, at lægerne og advokater kræver autorisation for at kunne praktisere i Danmark, og jurister i almindelighed nærmest kræver en dansk jurauddannelse. Modsat håndværkerne, hvor man kan komme fra østeuropa, og ingen på forhånd vil stille spørgsmål til en faglighed, hvis blot man kan levere. På den måde har de faglærte indenfor håndværksbranchen været udsat for konkurrence og løntrykkeri, modsat danske læger og jurister der nærmest har monopol. Uden selv at være særlig liberal, ser jeg ingen problemer i at lade tingene justere sig selv, og dermed forbedre bl.a. lønnen til håndværkerne. Jeg er ærlig talt gladfor at jeg ikke selv arbejder i dén branche, det er hårdt (og beskidt) arbejde hele året rundt, koldt om vinteren, og varmt om sommeren.

Martin Sørensen

Så kan man starte med at hæve adgangskravet til gymnasiet, og gøre det klart over for eleverne, at det kræver en ekstra indsats for at kunne blive erklæret egnet. I dag er gymnasiet nærmest blevet en 10-12 klasse.
Jeg så for nylig et interview med nogle elever fra en afgangsklasse på en friskole. Det viste sig, at alle skulle i gymnasiet efter sommerferien. En af dem blev spurgt, hvorfor han skulle i gymnasiet, hvortil han svarede, at han ikke ville være udenfor. Det ville de jo allesammen. Altså med andre ord en lemming-effekt.

Steffen Gliese

Det er meget almindeligt, at stort set alle elever i en klasse på en fri grundskole skal i gymnasiet, nogle dog først efter 10.
Problemet er ikke så meget de mange gymnasieelever, men at man fejlagtigt har ment, at man imødekom dem ved at forringe uddannelserne til i højere grad at være udenadslære og i mindre grad selvstændige færdigheder. Den tætte sammenhæng med de videregående uddannelser findes jo heller ikke længere.
Det er noget, der bør genskabes - så vil det formodentlig i sig selv sprede de unge noget mere, når gymnasiet ikke længere er en fortsættelse af den almene skole og i øvrigt igen først og fremmest retter sig mod ganske bestemte former for faglighed.

Monika Skadborg

At fylde kommentarsporet med brok over østarbejdere og gymnasieelever løser ikke udfordringerne med kvalitet, frafald og finansiering ude på erhvervsskolerne. Det glemmer mange her i kommentarsporet vidst.

Hej Michael som åbenbart er træt. Jeg tror du misforstår indlægget lidt eller læser din egen dagsorden ind i det? Ingen har sagt noget om, at medarbejdere fra andre lande ikke kan hjælpe os med den grønne omstilling (på ordentlige vilkår selvfølgelig og her har fagforeningerne, som jeg dog ikke kommer fra, bestemt et medansvar). Det vi skriver om er, at der bliver er kæmpe opkvalificerings- og omskolingsbehov i forbindelse med den grønne omstilling. Det skal politikerne prioritere at gøre noget ved gennem tilstrækkelig finansiering og sikring af lærepladser. Ellers bliver den grønne omstilling unødvendigt langsom samt vi risikerer at tabe en masse mennesker i svinget, hvis vi ikke investerer i at give dem de rette kompetencer.