Kronik

Holocaustbenægtelse er gået fra nynazistisk propaganda til humoristiske memes på nettet

På de sociale medier har Holocaust-benægtere fundet en effektiv strategi til at sprede deres propaganda: sjove memes. For når ekstremisme pakkes ind i humor, bliver den lettere at fordøje for et almindeligt publikum. Facebook & co. svigter deres ansvar, skriver Ida Kjær Larsen i dette debatindlæg
På de sociale medier har Holocaust-benægtere fundet en effektiv strategi til at sprede deres propaganda: sjove memes. For når ekstremisme pakkes ind i humor, bliver den lettere at fordøje for et almindeligt publikum. Facebook & co. svigter deres ansvar, skriver Ida Kjær Larsen i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
10. april 2021

Sociale medier har på mange måder forandret vores samfund og det liv, vi lever. En af konsekvenserne ved de sociale mediers udbredelse er, at de har skabt en platform, hvorfra ekstremistiske bevægelser kan kommunikere med hinanden og omverdenen nemmere end nogensinde før.

Holocaustbenægtere er et eksempel på en ekstremistisk bevægelse, der bruger de sociale medier effektivt. Med internettet er der sket et boom i både udbredelse, bredde og variation i benægtelsen af nazisternes mord på seks millioner jøder under Anden Verdenskrig. Det viser et mindre forskningsprojekt, jeg har udført.

Indholdsmæssigt rummer den benægtelse af Holocaust, man finder online, mange af de klassiske argumenter, som var udbredte før internettet.

Det gælder for eksempel afvisningen af, at seks millioner jøder omkom. Et andet argument er, at nazisterne ikke planlagde den direkte udryddelse af jøderne.

Et tredje argument er, at det i virkeligheden er den onde jøde, der søger global dominans i alle økonomiske, mediemæssige, sociale og kulturelle sfærer. Til at opnå magt anvender den jødiske magtelite ’Holocaustløgnen’ til at lukke munden på alle os andre, hævdes det.

Holocaustbenægtelse – i alle dets former og afskygninger – hænger uløseligt sammen med antisemitisme. En antisemitisme, der blusser op igen og igen gennem historien.

Tidligere kom Holocaustbenægtelsen primært fra enten nynazistiske eller de såkaldte revisionistiske benægtere, der fremstillede sig selv som legitime historikere, der korrigerede historieskrivningen. Selv om både den nynazistiske og revisionistiske benægtelse af Holocaust er blevet modbevist, er den stadig at finde i onlinesfærer.

Men som noget grundlæggende nyt kommunikeres Holocaustbenægtelse på nettet i dag i høj grad gennem en særlig form for humor, især ironi og sarkasme. Det er denne kommunikationsform, der efterhånden har skabt grobund for en helt ny type Holocaustbenægtelse: den ’humoristiske’.

Humoristiske Holocaustmemes

Den humoristiske Holocaustbenægtelse findes ikke kun i tekst, men i høj grad også i billeder – de såkaldte memes. Et meme er et visuelt fænomen, som kommunikerer en ultraforenklet version af et eller flere budskaber, der ofte antager nye betydninger undervejs i processen, hvor brugerne deler memet.

Fælles for de fleste memes er, at de skal være sjove. Sociale medier lever af, at der skabes og deles indhold, og et af de bedste incitamenter for netop at dele memes er humor – og det ved Holocaustbenægtere.

Et af de klassiske memes for Holocaustbenægtere er et billede af Hitler, der sammen med en anden højtstående nazist, Adolf Wagner, sidder på en bænk i idylliske naturomgivelser og griner. Fotoet er omkranset af teksten: »Holocaust? Never heard of it – Anne Frankly I don’t give a shit«.

Her er det ordspillet i memet, der skal være sjovt. Men med humoren sniges budskabet også med – nemlig en benægtelse af, at Holocaust er sket. Og selv hvis det var sket, behøver man ifølge Hitler alligevel ikke at give a shit. Det var jo jøder.

Gennem memet kan Holocaustbenægtere udbrede deres territorie online, for hvis benægtelsen er pakket ind i humor, er chancerne for deling større. Dermed er der potentiale for, at de ekstreme budskaber kan sive længere og længere ind i online mainstreamkulturer. Hvordan det? Fordi vi generelt tolererer voldsommere ytringer, hvis de leveres med humor.

Det er sværere at fordømme Holocaustbenægtelsen, hvis den bliver undskyldt med et ’det er jo bare for sjov’. Og netop det gør den humoristiske onlinebenægtelse så lumsk: Den bliver lettere fordøjelig og mere acceptabel for et mainstreampublikum. Et mainstreampublikum, der i forvejen efterhånden er vant til, at tonen er hård på de sociale medier.

Mange onlinekulturer er baserede på en ideologi om at være chokerende og offensive i memes og andre kommunikative former – for the lulz (for sjov). Et af de seneste eksempler er organisationen Everyday Sexism Project Danmarks afsløringer af to danske grupper på Facebook, hvor primært mænd laver sjov med voldtægter og andre overgreb mod kvinder – blandt andet gennem memes.

Denne type af onlinekulturer gør det også helt legitimt at skabe og dele memes med stærk antisemitisme eller Holocaustbenægtelse – simpelthen alene for grinets skyld.

En bevidst strategi

Anvendelsen af humor til at udbrede ekstremisme på den ene side og de sociale medier på den anden er et match made in hell. Flere medier og forskere har peget på, at netop brugen af humor til at kommunikere blandt andet Holocaustbenægtende budskaber er en helt bevidst strategi for eksempelvis nynazistiske og andre højreradikale bevægelser.

Huffington Post afslørede allerede tilbage i 2017 den amerikanske nynazistiske bevægelse The Daily Stormers kommunikationsguide til deres medlemmer. Her står der, at tonen altid skal være let og humoristisk, når medlemmerne for eksempel omtaler racisme, antisemitisme eller Holocaustbenægtelse.

Men det er ikke kun i ekstreme onlinesfærer, at nazismen og dens rædsler pakkes ind i humor. Da komediefilmen Jojo Rabbit udkom i 2019, skabte det grobund for international debat. Filmen er en dybt ironisk og satirisk skildring af en dreng, der vokser op i Nazityskland, og som har en noget aparte imaginær ven: Hitler. Filmen gør tykt grin med sidstnævnte og nazister generelt.

Scene i Jojo Rabbit.

Scene i Jojo Rabbit.

Fox Searchlight/Nordisk Film

Debatten handlede imidlertid om, hvorvidt det gjorde mere skade end gavn at gøre grin med nazisterne. På den ene side, hævdedes det, er filmen med til at udstille det komplette vanvid, nazismen var. Men på den anden side bliver et bredt publikum introduceret til de ekstreme holdninger, nazisterne besad.

Man var bange for, at man ved at anvende humoren skabte en utilsigtet tolerance over for de ekstreme holdninger, der blev portrætteret i filmen. En konsekvens heraf kunne være, at nazismen blev mindre farlig, hvis den blev iscenesat fjollet.

Selv om vi godt kan grine af de skøre, skøre nazister, må vi alligevel efter latterkramperne stoppe op og overveje, hvornår det ikke er sjovt længere – og hvem der skal afgøre, hvor grænsen går.

Ekstremisme bliver mainstream

Vi ved, at de sociale medier helst ikke vil blande sig i debatten om, hvor grænsen går. Facebook og Reddit fik så sent som i januar 2021 den lidet flatterende titel som nogle af de værste til at regulere indhold med Holocaustbenægtelse på deres respektive platforme af organisationen Anti-Defamation League, der kæmper imod antisemitisme.

Men hvem skal pådrage sig ansvaret, når de sociale medier nægter at gøre det? Er det skolerne, der skal lære elever om digital dannelse? Er det brugerne selv, der skal sige fra over for ekstremt indhold? Eller er det selve statsapparatet, der skal gribe ind?

I januar 2020 igangsatte regeringen en udarbejdelse af en handlingsplan mod antisemitisme i Danmark. En plan, der blandt andet skulle indeholde beskyttelse af jødiske institutioner, mere oplysning og en »meget klar politisk afstandtagen« til antisemitisme. Men er det nok? Og ser man de rigtige steder hen?

Holocaustbenægtelse på nettet bliver på én gang mere spiselig, når den sættes i et humoristisk lys, chancerne for deling er store, og risikoen for, at den ikke tages rigtig seriøst, bliver gradvist højere og højere.

Mens vi febrilsk forsøger at pege pilen hen mod dem, der skal stå med ansvaret for at modvirke denne tendens, rykker ekstremerne tættere og tættere ind mod midten. Så hvem er det egentlig, der ler sidst?

Ida Kjær Larsen er kandidat i historie og medievidenskab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kasper Pedersen

Trist, det bør stoppes.
Ekstra Bladet var desværre også med på "spøgen" så sent som 23. marts 2021, ved tegner Morten Ingemann,

"Jøden Krumnase besøger Birger Christensen"

Ekstra Bladet har igen bragt en antisemitisk tegning: "Det var en svipser"