I Information den 27. marts foreslår Jakob Hørgreen, at »det bør fremgå af varer, hvad arbejderne har fået i løn«, så forbrugerne kan informeres om, hvor deres penge går hen, når de for eksempel køber et glas Nutella.
Men intet menneske i vores samfund kan holdes ansvarlig for, hvor alt på deres morgenbord kommer fra – om det så er æg eller smørepålæg. Skulle vi stilles til ansvar for hele produktionslinjen på alle de varer, vi forbruger, ville det eneste overskuelige valg være havregryn med vand fra hanen.
Tag eksempelvis Nutella-glasset. Når vi kigger på det, ser vi ikke den kilometerlange produktionslinje, som glasset står for enden af. Vi ser ikke de marker på Borneo, hvor palmerne til olieproduktionen fortrænger regnskoven. Vi ser ikke de plantager i Mexico, hvor sukkerrørene står tæt. Så hvilke arbejderes arbejdsforhold og hvilke lønninger skal producenten skrive på de nye varedeklarationer? Arbejderne på produktionsgulvet i Ferrero-fabrikken? Skovarbejderne på Borneo? Bønderne på sukkermarkerne? Det ville blive en meget lang etikette på glasset.
Jeg kan sagtens forstå, hvor Hørgreens idé kommer fra. Et nobelt ønske om, at man med dankortet i hånden ville blive i stand til at sige nej til de firmaer, hvor mottoet er »après moi, le déluge« (efter mig, oversvømmelsen, red.). Hvor arbejderens løn ikke er højere, end at hun er tvunget til at komme tilbage til fabrikken dagen efter og fortsætte med at producere merværdi til milliardærens opsparing, så han kan købe endnu en stor båd. Men desværre er det ikke så simpelt.
Hørgreen langer velfortjent ud efter milliardærerne, men falder desværre selv i den anden grøft med en liberal ønskedrøm om oplyst forbrug og kapitalisme uden udnyttelse.
Vi kan fylde etiketterne med informationer om produktionen eller logoer fra Fair Trade eller WWF i forsøget på at skabe oplyste forbrugere, der siger fra over for de værste af kapitalisterne. Men uden et opgør med de selv samme kapitalister i produktionen, opnår vi ikke et reelt opgør med kapitalismen.
Intet etisk forbrug
Misforstå mig nu ikke. Min pointe er ikke, at vi som forbrugere ikke bør træffe etiske valg i butikkerne uden et opgør med kapitalismen. Bestemt ikke. Men det er en forkert vej at gå, hvis vi lægger ansvaret for, at produktionen bliver mindre barbarisk, hos forbrugerne alene.
Gør vi det, placerer vi først og fremmest ansvaret for udnyttelsen af arbejderne hos dem, der har færrest midler: arbejderklassen. For de har ikke den disponible indkomst til at kunne betale for varer med pæne logoer, der er produceret under bedre arbejdsvilkår. Uden et reelt opgør med kapitalismen bliver konsekvensen af Hørgreens forslag om at skrive på varer, hvad arbejderne har fået i løn, at produkterne bliver dyrere for dem med færrest penge på lommen.
Vores forbrug er »demokratisk, fordi vi for hver krone spenderet alle afgiver en stemme på, hvad vi ønsker mere produktion af«, skriver Hørgreen. Denne tankegang placerer også ansvaret for, at varerne produceres under bare nogenlunde humane forhold, hos os forbrugere. Samtidig fjerner den ansvaret fra fabriksejerne og milliardærerne.
Selvfølgelig bør man, når man har ressourcerne til det, købe produkter, hvor man ved, at de er fremstillet under bedre forhold – med social, økologisk og økonomisk fremsynethed og solidaritet i tankerne. Selvfølgelig bør man ikke, vel vidende at forholdene på H&M’s systuer er uudholdelige, købe tøj, der er fremstillet der, hvis man har ressourcerne til at kunne sige fra over for dem.
Men hvad gør det for firmaerne, at de skal sætte en ekstra linje af informationer på deklarationerne eller kvittere med en rød, gul eller grøn smiley på etiketten? Arbejderklassen har igennem de sidste århundreder været tvunget til at arbejde under kummerlige forhold og spise resterne fra overklassens bord. Og med deres lave løn er de stadig tvunget til at købe produkter, som er produceret billigt. Det eneste, vi skaber med Hørgreens forslag, er en moralisering af forbruget, et forbrug, det ikke er lige nemt for alle at gøre op med.
Opgør med producenter
Hørgreen har fat i den lange ende, når han skriver, at »løn er hierarkiskabende«. Men det er ikke kun i indkomst. For hierarkierne er indbygget som en reel del af produktionen, der skaber klasseforskellene mellem arbejder og kapital.
Opgøret med mangel på demokrati i produktionen kommer ikke fra et ’demokratiseret’ og oplyst marked, hvor det er forbrugerne og ikke producenterne, der står med ansvaret for, at varerne er produceret under humane forhold. Det kommer med et reelt opgør med kapitalismen.
Løsningen er derfor ikke et oprør fra forbrugerne, men et opgør med producenterne.
Jonatan Svendsen er historiestuderende.
Hørt!
God analyse. Tak