Klumme

Der er intet skamfuldt i at fremstå som et offer i kampen for større retfærdighed

Nogle seksuelle og etniske minoriteter ønsker ikke at blive betragtet som ofre, når der kæmpes for større retfærdighed i samfundet. Men det er usolidarisk og kontraproduktivt at frygte at lyde som et offer, når der stadig er masser af kampe at kæmpe, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme
En gruppe demonstranter fra LGBTQ-miljøet er samlet i Folkets Park på Nørrebro til demonstration, efter Copenhagen Pride i 2020 blev afviklet i en mindre udgave.

En gruppe demonstranter fra LGBTQ-miljøet er samlet i Folkets Park på Nørrebro til demonstration, efter Copenhagen Pride i 2020 blev afviklet i en mindre udgave.

Simon Skipper

Debat
14. april 2021

Unødvendigt sur, vred og dramatisk. Inden for LGBT-aktivismen er jeg blevet beskyldt for at være alt det og meget værre. Jeg har utallige eksempler på personer eller grupper, der oplevede min aktivisme som et udtryk for en upassende eller utilsigtet vrede.

Nogle gange kommer anklagen fra uenige heteroseksuelle, men et andet lidt skørt fænomen, jeg har oplevet, er de homoseksuelle, oftest mænd, der opfatter aktivisme og kamp for politiske rettigheder som en offergørelse.

Sådan var anklagen eksempelvis i et debatindlæg i Politiken fra en ung homoseksuel mand, der ikke var enig i LGBT-Danmarks førte politik. Ifølge skribenten, Tobias Pultz, er problemet med LGBT-Danmarks retning, at det lugter for meget af identitetspolitisk venstrefløj, når LGBT-Danmark blandt andet kæmper for transpersoners ret til at blive tiltalt med deres rigtige pronomen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Colin Bradley

Fordi man er i en minoritet betyder ikke nødvendigvis man er offer for noget. Og man man kan sagtens være politisk aktiv uden at spille på en identitet som offer. Man skulle tro det hverken kan være sundt eller troværdigt at lade sig indlemme i offer identiteten hvis man reelt ikke er det og ikke oplever sig selv som offer.
Så det optimalt hvis trans aktivister ville have solidarisk opbakning fra samfundet ville være at lade være med det, og holde op med at sværte enhver til, der stiller spørgsmålstegne med nogle af de særværdigere slagsord og udtalelser bevægelsen kan finde på at indsætte i debatten, og overfuse de skeptiske med skældsordene som 'transfobisk' og 'bigot'.
Generelt tager folk i et frit land ikke venligt mod direktiver om hvordan de skal tænke og tale. Det var kronikkens ophavsmand Tobias Pultzs klage over den nye retning, der er kommet til at dominere i LGBT miljøet siden identitetspolitikken begyndte at gøre sit indtog. Det synes jeg vi skal støtte ham i - intet er vundet med lukket debat og munde og tvungen ensrettet ideologisk korstog.

Steffen Gliese

Man er offer, indtil man går til modstand. Når man finder sig i ting uden at sige fra, er man et offer. Men når man påpeger uretfærdigheder eller holder fast ved uenigheder, er man ophørt med at finde sig i at være et offer.