Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.
Naser Khader
Den spørgelystne, men p.t. stressramte Khader (K) har spurgt om sammenhænge mellem en stigning i voldtægter og de 40.000 udlændinge, der fik ophold i Danmark 2014-16. I sit svar antager justitsminister Hækkerup, at stigningen skyldes, at politiet ændrede registreringspraksis i 2015.
Marie Krarup I
En anden spørgeivrig værdikriger er Marie Krarup (DF), der ønsker at få oplyst, hvilken religion ansøgere om statsborgerskab bekender sig til. Hækkerup har svaret, at eftersom den enkeltes religion i følge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke kan tillægges betydning, kan Danmark ikke registrere det.
Marie Krarup II
Som bekendt har Marie Krarup ud over sin utryghed ved islam og alt, hvad det måtte indebære, en tilsvarende gammel forkærlighed for det russiske. Hun har derfor spurgt forsvarsministeren om antal gange, russiske fly har overskredet 12-sømilegrænsen og krænket Danmarks luftrum.
Trine Bramsen
Det har russiske fly gjort én gang siden 2018, nemlig i august 2020. Det var ikke en navigationsfejl, understreger forsvarsminister Bramsen og tilføjer, at den uacceptable krænkelse blev taget op både over for den russiske ambassadør og den russiske regering. Tag den, Ivan!
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
DR gør sig uvenner med forskerkilder i et nyt satireprogram
23. maj 2022Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenMette Frederiksens nye podcast: »Højstemt selviscenesættelse for 500, tak!«
21. maj 2022Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenLige lovlig woke
20. maj 2022Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren