Folk

Khader på orlov og bibliotekspenge til erotiske forfattere

Den erotiske litteratur er omsider kommet ind i varmen, også når det gælder kompensation for udlån af de hede fortællinger. Her er dagens FOLK
Naser Khader bekender på Facebook, at han er kristen.

Naser Khader bekender på Facebook, at han er kristen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat
13. april 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Naser Khader

Presseafsløringer om intimidering af kritikere i form af klager til disses arbejdsgivere fik i går den intimiderende politiker til at bekende på Facebook, at han nu ser sig som kristen. Siden er der kommet en stressmelding. God bedring.

Dorte Karrebæk

Den fortrinlige illustrator med den dansende grotesk-humoristiske streg er blandt de ikke færre end fem danske nominerede til Alma-prisen (Astrid Lindgren Memorial Award), der også kaldes Børnelitteraturens Nobelpris. Vinderen findes i dag.

P. Rosenkrantz-Theil

Skulle Tove Ditlevsen og Inger Christensen ikke høre hjemme på en litterær kanonliste over de forfattere, gymnasieelever skal læse? Det mener undervisningsministeren ikke. Karen Blixen er dermed stadig eneste høne i en kurv af 13.

Pernille Kim-Vørs

Ministermodviljen er malplaceret og ikke kun af feministiske grunde, men hvad værre er: af litterære grunde. Anerkendelse er der til gengæld til denne erotikforfatter. Hun og andre i genren har for første gang fået bibliotekspenge i år.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her