Klumme

København har brug for en grøn skovkorridor, som forbinder byens parker og grønne oaser

Flere års skuffelser i klimakampen gør det kommende kommunalvalg endnu vigtigere. I København kunne man eksempelvis kæmpe for en grøn skovkorridor, som forbinder alle byens parker og grønne oaser, skriver sociolog Pil Christensen i denne klumme
Jeg ønsker mig en grøn skovkorridor, som forbinder alle byens parker og grønne oaser, fra Kalvebod Fælled i syd til Utterslev Mose i nord, skriver Pil Christensen.

Jeg ønsker mig en grøn skovkorridor, som forbinder alle byens parker og grønne oaser, fra Kalvebod Fælled i syd til Utterslev Mose i nord, skriver Pil Christensen.

Sofie Amalie Klougart

Debat
6. april 2021

Den klumme, du nu skal til at læse, bliver den sidste fra min hånd det næste lange stykke tid, for om lidt går jeg på barsel. Det er uforløsende at skulle trække sig tilbage i babyboblen i en tid, der er så fuld af frustrationer og grøn stilstand, som den vi befinder os i nu.

De store forhåbninger, jeg havde til den nye regering efter klimavalget i 2019, er ved at være godt og grundigt punkteret. Senest i rækken af skuffelser er Klimarådets alvorlige kritik af regeringens samlede klimaindsats – og ikke mindst regeringens mangel på selvransagelse efter den hårde dom.

Det gør kun efterårets forestående kommunalvalg til en endnu vigtigere klimaaktivistisk kamp, som vil kræve alle kræfter. Når nu vi har en regering, som ikke kan eller vil gøre, hvad der skal til på nationalt plan, må storbyerne, provinsen og landkommunerne tage teten. Både når det kommer til klima, biodiversitet og miljø, er der virkelig en forskel at gøre på kommunalt plan.

Samtidig betragtes kommunalvalget på Christiansborg som et midtvejsvalg. Det er her, man får det afgørende øjebliksbillede midt i valgperioden, og derfor bliver der i allerhøjeste grad holdt øje med temaer og styrkeforhold partierne imellem.

Jeg bor selv i København, og her er et hav af muligheder for at skabe en grønnere og bedre by. En af dem kommer her.

En grøn skovkorridor

Jeg ønsker mig en grøn skovkorridor, som forbinder alle byens parker og grønne oaser, fra Kalvebod Fælled i syd til Utterslev Mose i nord. Fra Sydhavnstippens åbne vidder med lave buske, små træer og græssende får skal du kunne fortsætte igennem Valbyparken ad snoede stier, mellem græsplæner, som er forvandlet til store enge fulde af vilde blomster.

Her sværmer insekterne omkring dig, mens fuglene kvidrer fra de nyplantede træers top. Den grå asfalt er væk, og du går med et tag af grønt løv over dit hoved. Måske stopper du i en lille lysning undervejs og tager et hvil på en bænk, mens du snuser til oregano, citronmelisse og mynte, som er plantet ved dine fødder.

Du når til Fælledparken, hvorfra et kor af frøer og tudser kan høres fra de mange sumpede vandhuller, hvor store åkander flyder roligt rundt. Du ender din tur, uden lyden af en bil, på Bispebjerg Kirkegaard.

Velfærd er ikke bare social tryghed, det er også den lykkefølelse, et lille stykke natur midt i vores by kan give.

Københavns grønne lunge

Rent praktisk kræver det, at vi inddrager en god del vejareal og parkeringspladser. Nogle steder er det måske muligt at lade elbiler køre parallelt med korridoren, ud over selvfølgelig cykler. På den måde vil både biltrafik, CO2-udslip og støj reduceres, mens luftkvaliteten forbedres. Færre biler er et mål for en grøn storby, og det mest effektive, vi kan gøre, er at begrænse bilernes plads. Men det er langtfra den eneste fordel. De mange træer, som skal plantes for at skabe korridoren, vil samtidig opsuge og lagre CO2. Vi skal skabe Københavns grønne lunge.

Københavns grønne skovkorridor er ikke blot et lille svar på klimakrisen, men også en hjælpende hånd i den lige så alvorlige biodiversitetskrise ved at skabe levesteder for planter, dyr og insekter. En nyanlagt grøn korridor er på ingen måde en erstatning for den vilde natur inden for eller uden for Københavns bygrænse.

Men det er ikke blot et spørgsmål om at bevare naturen, vi skal også kæmpe for mere. For biodiversitetskrisen handler ikke ’kun’ om, at arter forsvinder. Problemet er i lige så høj grad, at mængden af dyr, planter og insekter bliver mindre. Undersøgelser viser eksempelvis, at der er blevet 75 procent færre insekter de sidste 30 år. Det er dybt kritisk, fordi insekter som fluer, møl, sommerfugle, biller, hvepse og bier spiller en vital rolle som bestøvere, føde for andre dyr og nedbrydere overalt i vores økosystem.

Min sidste spalteplads skal derfor bruges til en opfordring: Kast dig ind i kommunalvalgskampen på den grønne side. Det er ikke bare endnu et valg, men et af de få afgørende valg, vi har tilbage, hvis vi skal nå at gøre en forskel. Dit engagement og din tid kan være afgørende for at presse politikerne til at tage de nødvendige grønne beslutninger, der er med til at afgøre vores fremtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Yes!!

jens christian jacobsen

Kommer til at tænke på frø-broerne, som behjertede hatte-damer fra det bedre borgerskab fik oprettet for 15-20 år siden. Så skulle frøerne bare finde en bro og passere de store motortrafik-veje...
I stedet for alle disse lappeløsninger, der tilgodeser alle undtagen dyrene, så inddrag en tredjedel af al landbrugsjord og udlæg den som vild natur.
Et nyere radikalt forslag forresten.

Brian W. Andersen

@ Peter Olsen

Det er slet ikke muligt af gøre, uden at ændre en lang række love på både nationalt og EU plan og der er hverken et politisk eller et folkeligt flertal til at stå bag de ændringer som kunne gøre det muligt. Pil Christensens ønske om en grøn skovkorridor har ikke nogen meget bedre chance for at blive opfyldt, men dog marginalt bedre og det vil have lettere ved at tiltrække politisk støtte. De fleste danske borgere vil gerne have en grøn oase i "deres baghave", men de vil ikke have mennesker, der ikke ligner dem selv, samme sted, og da slet ikke hvis nogle af de mennesker kan have svære problemer.

Hvis vi under aktuelle love begynder at bygge dine ønskede 10.000 nye almennyttige familieboliger lige nu, så vil lejeprisen for disse boliger lægge sig imellem 1.000 kr. og 1.300 kr. pr. m2 om året, hvilket resulterer i en månedlig husleje på 7.500-10.800 kr. for en lejlighed på præcis 90 m2, men vi kan slet ikke forvente at se alment nybyggeri på denne skala, fordi LBF's pengekasse er blevet tømt gentagne gange af de sidste 20 års skiftende regeringer. Nye almene boliger, der er betalelige for samfundets laveste indkomstgrupper, er en strukturel umulighed og hvad der kommer til at ske i de kommende år, er praktisk talt det modsatte, men det vil som bivirkning skabe flere grønne parkanlæg til borgerne i de større byer.

Det er ret let at forudse hvor disse nye grønne pletter til byboere vil komme til at ligge, fordi vi kender adresserne på det, der udfylder disse pladser nu, hvilket er eksisterende almene boliger med beboernes egne fællesarealer. Kombinationen af ghettoplanen fra 2018 og regeringens nye udspil (som har flertal til vedtagelse) "Blandede boligområder -næste skridt i kampen mod parallelsamfund" sætter tilsammen næsten 100 større almene boligområder på kurs mod at få nedrevet/omdannet 60% af deres familieboliger til fordel for det private ejendomsmarked og udvikling af mere åbne byrum. Hvad der i dag mest er græsplæner, brolagte fællesområder og legepladser tilhørende de almene beboere, vil i den forbindelse blive omdannet til nye offentlige parkanlæg for at gøre området attraktivt for nye boligejere, private udlejere og lokalt erhvervsliv.

Velkommen til den politisk styrede gentrificering. Den har haft et meget langt tilløb og er endnu kun i sin spæde begyndelse, men om ca. 2 år fra nu af øges dens hastighed og momentum til det ustoppelige og derfra fortsætter det til man har fået flyttet rundt med hvad der næppe bliver under en kvart million mennesker.

Det lyder af så mange at det kan være svært at tro, men det er mindre end 4% af befolkningen og fordi fokussen er på familielejemål, så er det langt under hver fjerde almene hustand, der skal have sine beboere flyttet over en periode på 9 år. Hvis ikke medierne dækker hele forløbet med fotos, video og reportager, så vil flertallet af befolkningen slet ikke opdage at det sker. Det er trods alt en befolkning, hvor næsten 58% bor i en bolig de selv ejer og 23,5% bor i private lejemål og hvoraf de fleste af disse ikke er naboer til de almene boligområder hvis beboere bliver ramt. Hvor kan vi i denne fordeling finde et vælgerflertal og en folkelig modstand, som kan stoppe en handlingskurs, der har 9 af folketingets 10 partier bag sig?

Det bliver desværre ikke underklassens tur til noget som helst andet end endnu en runde som prygelknabe for hele samfundet. For alle andre bliver der snart lidt grønnere og lidt hvidere i de mest populære danske byer.