Læserbrev

Når kvindelige forfattere ikke får plads i danskundervisningen, hvordan skal de så blive en ligeværdig del af samfundet?

Jeg ville ikke have undværet mit tema om Herman Bang. Jeg vil gerne læse ’Lykke-Per’ og ’Hærværk’. Men kære undervisningsminister, hvordan bliver kvinder en ligeværdig del af samfundet, hvis ikke vi også skal læse kvindelige forfattere? Spørger gymnasieelev Nikoline de Richelieu i dette debatindlæg.
Debat
20. april 2021

Vi bliver til det, vi opdrages og uddannes til. Det er en af hovedpointerne i Mary Wollstonecrafts feministiske hovedværk Et forsvar for kvinders rettigheder fra 1792.

Hun mente, at opfattelsen af at kvinder skulle være kønne, uvidende og charmerende i højere grad begrundede kvindernes manglende viden end en egentlig tilbagestående natur.

Derfor blev hun også gevaldigt skuffet, da det viste sig, at lige rettigheder ikke betød samme rettigheder til kvinder som mænd efter revolutionen i Frankrig i 1789.

Når undervisningsministeren i sidste uge, næsten 230 år senere, ikke anser det for nødvendigt at justere den litterære kanonliste for gymnasieundervisningen, hvor kun én ud af 14 forfattere er kvinde, skal vi have slået budskabet fast en gang til.

Jeg ville ikke have undværet mit tema om Herman Bang. Jeg vil gerne læse Lykke-Per, Hærværk og Kongens fald. Det er vigtige værker i dansk litteraturhistorie. Men de skal ikke læses på bekostning af kvinderne. De må ikke udelukke den ene halvdel af befolkningens synsvinkel.

For skønt der er mulighed for at undervise i flere kvindelige forfattere, sender det et forskruet signal, at kun én kvinde har fundet vej til gymnasiets kanonliste.

Karen Blixen er åbenbart den eneste kvindelig forfatter, det er vigtigt nok at kende til. Inger Christensen, Amalie Skram og, ja, Tove Ditlevsen er tilsyneladende underordnede i denne sammenhæng.

Det stemmer ganske enkelt ikke overens med de værdier, vi bryster os med i vores såkaldte ligestillede samfund.

Der må være sket en fejl. Jeg stemmer derfor i med Wollstonecraft.

Når vi ikke engang vil give plads til kvinderne i danskundervisningen, hvordan forestiller vi os så, at kvinder skal blive en selvstændig og ligeværdig del af samfundet?

Vi går ikke kun glip af litterære perler. Vi giver unge kvinder og mænd indtrykket af, at kvinder ikke evner det samme som deres mandlige modstykker.

Vil vi risikere, at kvinder tror, de skal have en birolle i eget liv, fordi det er billedet, de møder i skolen?

Det må vi ikke. Kanonlisten skal ændres. Det må være et skridt på vejen mod mere ligestilling.

Nikoline de Richelieu, gymnasieelev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Jespersen

De fantastiske danske forfattere på listen er væsentlige og store, men har vi behov for at afgrænses kun til dem. Har vi virkelig brug for alle den dyrkelse af nationale hitlister fra nationalretter og fugle til sange og digte. Måske skal kanonlisterne helt afskaffes. Dybest set er en hel del af dem udtryk for borgerlig kulturimperialisme og smagsdommeri fremmet af Bertel Haarder m.fl. At de hylder traditionelle borgerlige kulturværdier og dermed også mandlige forfattere er i den sammenhæng ikke overaskende.
Og ja der mangler også kvindelige forfattere og digtere. Ligesom der mangler bykultur, arbejdersange og ikke kristne værdier.