Klumme

’Nomadland’ giver os en ekstremt interessant heltinde for det 21. århundrede

Vi troede, at den amerikanske helts tid var forbi. Pioneren, cowboyen, vores films helte, der uafhængige, farlige og frie kommer alene og rejser videre alene. Men den kinesiskfødte instruktør Chloé Zhao har med ’Nomadland’ givet os en helt ny heltindefortælling
Nomadland, som søndag nat vandt en Oscar for årets bedste film, er en vidunderlig genåbning af fortællingen om den amerikanske helt som en stærk og uafhængig kvinde.

Nomadland, som søndag nat vandt en Oscar for årets bedste film, er en vidunderlig genåbning af fortællingen om den amerikanske helt som en stærk og uafhængig kvinde.

AP/Ritzau Scanpix

Debat
1. maj 2021

Den amerikanske helt ankommer alene og rejser videre alene. Det er cowboyen, som i starten af filmen rider ind i en lille by, der af forbrydere er forvandlet til et lovløst sted, hvor den uduelige sherif er sat ud af spillet, og lovlydige borgere gemmer sig inde bag vinduerne. Når cowboyen har besejret forbryderne, genoprettet orden og afvist de smukke kvinder, som drømte om at gøre ham til deres livsledsager, rider han videre ud af byen mod solnedgangen.

Til sidst ser vi kun hans ryg.

Vi må forstå, at han kun kan være sådan. Der er noget i ham, som gør, at han ikke kan slå sig ned. Han handler, men han taler ikke meget og forklarer sig slet ikke. Det er derfor, at vi kun ser helte som gangsteren i Godfather, soldaten i Dommedag nu, politimanden i Dirty Harry og reklamemanden i Mad Men udefra og selv skal gætte, hvad de tænker og vil gøre. Skuespillet er minimalt: Det handler om at skabe mystik om det uudgrundelige inden i dem, som driver historien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hanne Utoft

Hvor patetisk at en film, som omhandler det amerikanske samfunds svigt og elendigheder, kan bruges som grundlag for at udpege en ny form for amerikansk heriosme, givet den forriges fatale konsekvenser. Nu kan amerikanerne (og verden?) fortælle sig selv at det er heltemodigt; nærmest et klassisk, personligt epos, at være på røven.

Steen K Petersen, Birthe Drews og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Henning Egholk

Ja måske svigter det amerikanske samfund sin befolkning? De lever jo på godt og ondt i et super kapitalistisk system. Alt har en pris også sundhed og sygdom. Alt er prissat, har du penge så kan alt lade sig gøre.
Efter en del rejser rundt i Guds eget land så er mit indtryk at befolkningen stort set arbejder hårdt, nogle knokler ligefrem. Rettigheder såsom sygedagpenge og ferielovgivning er der ikke meget af. Javel du kan da opnå nogle ugers ferie efter års ansættelse, men du er ikke sikret noget.
Har du ikke betalt sygeforsikring via arbejdsgiveren så må du selv til lommerne. Det koster hurtigt mange tusind kr hver måned at have forsikring.
Så er der alle dem der har intet eller meget lidt. De står f.eks. ved freeway afkørslerne med et papskilt "I'm homeless" "I'm hungry", eller de bor i telte under motorvejsbroerne i f.eks. Portland, Oregon. Bystyret har doneret telte til de hjemløse så de da har en form for tag over hovedet!
De danske velfærdsstat kan mange amerikanere faktisk godt lide, men så igen det er jo socialistisk og så skal vi af med flere skattedollars, og det vil ingen jeg har mødt.
Boede engang selv på et "halfwayhouse" i Boulder Colorado. Her kom familier forbi på deres rejse fra et sted til et andet i håb om jobs og bedre vilkår. Alle ejendele befandt sig i bilen der holdt udenfor. Nogle havde også deres børn med sig.
Glæder mig til at se filmen Nomadland!

Hanne Utoft

"De danske velfærdsstat kan mange amerikanere faktisk godt lide, men så igen det er jo socialistisk og så skal vi af med flere skattedollars, og det vil ingen jeg har mødt."

Som bl.a. Sanders har gjort opmærksom på, så sker der en skatteunddragelse af voldsomt omfang i USA, hvorfor alene dét at højindkomstgrupper og kapitalejeres overholdelse af deres skattebetalinger vil kunne finansiere gratis college i mange år fremover. Desuden kan en øget progressiv beskatning af høje indkomster, arv, spekulationsafkast o.a. give basis for et offentligt sygesikringssystem - og så er der spørgsmålet om hvad skattepenge bruges til, hvor en på mange måder velbegrundet beskæring af det eksorbitante militærbudget ville kunne finansiere en omstilling af produktion og infrastruktur i USA, som alle har brug for.

Diskussionen om at lavindkomstgrupper i USA skal betale mere i skat er irrationel, en stråmand. De fleste af dem har stort set intet at betale af.