Kommentar

Regeringen bør pålægges en meget skrappere handlepligt i klimapolitikken

Efter at Klimarådet dumpede regeringens klimaindsats, er den blevet pålagt handlepligt til yderligere reduktionstiltag af Folketinget. Men det er ikke nok. Der er brug for en langt skrappere handlepligt, så reduktioner ikke kan udskydes til lige før 2030, skriver repræsentanter for 12 organisationer og ngo’er i dette debatindlæg
Efter Klimarådets statusrapport, som konkluderede, at regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan Danmark skal nå Klimalovens mål om en 70 procents drivhusgasreduktion i 2030, udkom, er regeringen blevet pålagt en handlepligt. Men der er brug for en skrappere handlepligt og en konkret køreplan, skriver repræsentanter for 12 organisationer og ngo’er.

Efter Klimarådets statusrapport, som konkluderede, at regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan Danmark skal nå Klimalovens mål om en 70 procents drivhusgasreduktion i 2030, udkom, er regeringen blevet pålagt en handlepligt. Men der er brug for en skrappere handlepligt og en konkret køreplan, skriver repræsentanter for 12 organisationer og ngo’er.

Ritzau Scanpix

Debat
26. april 2021

Samtlige partier, undtagen Nye Borgerlige, pålagde for nylig regeringen en såkaldt handlepligt i henhold til klimaloven. Det gjorde de, efter Klimarådets statusrapport udkom, som konkluderede, at regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan Danmark skal nå klimalovens mål om en 70 procents drivhusgasreduktion i 2030.

Den fælles vedtagelse i Folketinget pålægger regeringen »at igangsætte nye reduktionstiltag forud for næste klimaprogram«, som først skal komme til efteråret. Dette, mener vi, er alt for vag en ’handlepligt’. En handlepligt bør indebære, at regeringen til efteråret både fremviser en strategi og en konkret plan for, hvordan klimamålet nås.

Det er jo ikke, fordi der ikke bliver handlet. Regeringen inviterer til forhandlinger, Folketinget laver aftaler, der nedsættes arbejdsgrupper, og erhvervslivet tager initiativer. Problemet er, at politikerne ikke handler hurtigt nok, og at vinduet for beslutninger, der kan nå at få effekt før 2030, er ved at smække i.

Af samme årsag er det problematisk for klimadebatten, når regeringen gang på gang proklamerer, at de er ’foran tidsplanen’. Situationen er, at regeringen på halvandet år har fremlagt og vedtaget politik, der kun anskueliggør en tredjedel af vejen mod at nå målet i 2030. På nuværende tidspunkt skulle hele vejen mod en 70 procents reduktion være anskueliggjort.

Brug for konkret køreplan

Regeringen har siden sin tiltrædelse fremlagt forslag, der alt for ofte har været uambitiøse i forhold til den opgave, de har forpligtet sig til i klimaloven. Ambitionerne skal op, hvis regeringen skal leve op til loven. Der burde i klimadebatten alene være en diskussion af, hvordan Danmark når klimamålene på den bedst mulige måde, og det bør ikke være til diskussion, at det på nuværende tidspunkt ikke er nok kun at have anskueliggjort en tredjedel af vejen mod 2030.

Hvis Danmark skal være det grønne foregangsland, som klimaloven foreskriver, skal Folketinget pålægge regeringen en helt anden seriøs og utvetydig handlepligt, der sikrer hurtigere og effektfulde reduktioner i overensstemmelse med, at Danmarks begrænsede CO2-budget svinder ind for hver dag, der går, med udskudt handling. Regeringen skal lægge en plan, som anskueliggør, hvordan vi i Danmark opnår vores klimamål, inklusive hvordan og hvor der afsættes nok penge til, at dette kan ske.

Der er brug for en konkret køreplan. En plan, der garanterer, at 70 procentsmålet opfyldes med en god sikkerhedsmargin. Planen skal kunne imødegå uforudsete forhindringer og forsinkelser. Den skal lægge et tydeligt spor mod klimaneutralitet, uden at alle detaljer er mejslet i sten. Der vil være dele af vejen mod 2030, som vi ikke kan planlægge lige nu. Der er også investeringer, der skal igangsættes nu, men som først giver effekt efter 2030. Disse ukendte muligheder og eventuelle problemer bør regeringen sikre sig, at vi har penge til at udnytte og løse. Derfor bør Folketinget afsætte reserver nu, så diskussionen om finansiering bliver taget allerede i dag.

Reduktioner her og nu

På baggrund af ovenstående foreslår vi, at Folketinget ved næste givne lejlighed vedtager følgende tekst:

»Regeringen pålægges senest med næste klimaprogram at levere et samlet forhandlingsoplæg til, hvordan Danmark kan indfri målet om 70 procentsreduktion i 2030 samt hvilken reduktionssti, Danmark skal følge frem mod 2030 i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 gradsmål. Oplægget kan gøre brug af en såkaldt klimareserve til ikkespecificerede reduktioner, hvis der angives en klar plan for, hvordan man vil finansiere denne reserve og sikre, at den kan udmøntes. Det sidste indebærer, at regeringen også fremlægger en plan for, hvordan tekniske og regulatoriske barrierer for teknologierne i udviklingssporet adresseres.«

Klimalovens mål om en 70 procentreduktion af drivhusgasserne i 2030 står ikke til forhandling. Derfor er det yderst problematisk, at regeringens usikre strategi er, at de vil vente til sidste øjeblik med reelle reduktioner, så vi kun måske lige akkurat vil nå målet tæt på deadline. Der er behov for, at regeringen kommer med et samlet forhandlingsoplæg, der sikrer reduktioner her og nu. Det mangler regeringen stadig at udarbejde.

Folketinget bør kræve et fælles forhandlingsoplæg, så vi sikrer, at der laves en koordineret indsats på tværs af ministerier, og at der både tænkes tværfagligt og konkret. Der er nu under ni år til, at Folketinget skal have ført Danmark sikkert i havn med vores erklærede og internationalt anerkendte klimamål, så der er i høj grad brug for handling.

Helene Hagel er klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace

Camilla Gregersen er formand for DM

Anna Rasmussen er forperson for Læger for Klimaet

Lise Christensen Bjerno er medstifter af DjøfereForFuture

Anette Buus Rosholm er formand for Verdensmål i Hverdagsliv

Thomas Damkjær Petersen er formand i IDA

John Ekebjærg-Jakobsen er formand i 3F København

Martin Risum Bøndergaard er politisk chef i Wind Denmark

Rasmus Lildholt Kjær er adm. direktør i Better Energy

Jens Friis Lund er medstifter af Klima- og Omstillingsrådet

John Nordbo er klimarådgiver i CARE

Lars Køhler er klimarådgiver i RGO

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er for meget varm luft i den regering. Det der er brug for er en konkret køreplan. Men disse 12 er ikke amatører. Derfor bør det pålægges dem selv, også at komme op med deres bud på en plan, lad os kalde den Plan 12. Og lad os så se de årlige rapporter, som viser hvor meget Danmark rent faktisk har udledt de sidste tyve år. Det der med planlagt udslip er ren gas.