Kommentar

Rufferiparagrafferne er statsautoriseret diskrimination mod sexarbejdere. Det må høre op

Selv om hensigten med rufferiparagrafferne er at beskytte sexarbejdere, er resultatet det modsatte. Sexarbejdere har hverken ret til hjælp fra fagforeningen eller a-kassen, og de tvinges til at arbejde i det skjulte. Lovgivningen må ændres, skriver repræsentanter fra otte ungdomspartier i dette debatindlæg
Sexarbejderen bør på lige fod med sygeplejersken og mureren have de samme rettigheder på arbejdsmarkedet. I dag har de hverken ret til hjælp fra fagforeningen eller a-kassen, og de tvinges til at arbejde i det skjulte.

Sexarbejderen bør på lige fod med sygeplejersken og mureren have de samme rettigheder på arbejdsmarkedet. I dag har de hverken ret til hjælp fra fagforeningen eller a-kassen, og de tvinges til at arbejde i det skjulte.

Jonas Skovbjerg Fogh

Debat
3. maj 2021

Du står op, møder på arbejde og betaler din skat og moms som en god skatteborger. Men sker der noget på din arbejdsplads, står du alene. Du får hverken hjælp fra fagforeningen eller en ydelse fra a-kassen. Ingen, udover dig selv, må hjælpe dig. Det er ikke en uvant hverdag for sexarbejdere.

Sexarbejde kan nemlig ikke anerkendes som lovligt erhverv. Det forhindrer rufferiparagrafferne og de politikere, der ønsker at fastholde opfattelsen af sexarbejde som et socialt problem.

Sexarbejderne kan i princippet godt melde sig ind i og betale for både fagforening og a-kasse. Men rufferiparagrafferne, der skal forestille at beskytte arbejderne, gør det umuligt for sexarbejdere at modtage hjælp eller ydelser – netop fordi deres arbejde ikke anerkendes som et erhverv. Samtidig tvinger lovgivningen sexarbejdere til at arbejde i det skjulte ved at forbyde deres typiske arbejdssted, bordellerne.

Selv om politikerne med den nuværende lovgivning forsøger at beskytte sexarbejdere, ender man altså med at skade dem mere end at hjælpe dem. Og der har heller ikke været nogen hjælp at hente hos politikerne under coronakrisen, hvor sexarbejde ikke indgår i nogen af hjælpepakkerne.

Hvordan er vi nået dertil i et samfund, som normalt har fokus på frihed, både menneskeligt og seksuelt? Hvordan er et land som Danmark endt med at bibeholde en moraliserende lov? En lov, der altså ikke forbyder sexarbejde, men som hindrer sexarbejderne i at få den retmæssige beskyttelse, andre erhverv får og har brug for.

Hvad to samtykkende mennesker laver, er ikke relevant for andre end menneskerne selv og da slet ikke staten. Vi har vænnet os til mantraet: ’Du må gøre, hvad du har lyst til, så længe du ikke gør nogen ondt’. Men samme filosofi anvendes ikke i forbindelse med sexarbejde.

På tværs af otte politiske ungdomspartier mener vi, at denne forskelsbehandling må høre op. Fordi vi har et erhverv, som ingen tør hjælpe.

Samme rettigheder som sygeplejersker

Vi anerkender fuldt ud, at det er et erhverv, hvor der kan være problemer. Og selvfølgelig skal de sexarbejdere, der har brug for hjælp, have hjælp. Det kan ingen være uenig i. Men det gælder også alle andre erhverv.

Om du er en stresset sygeplejerske eller en nedslidt murer, skal du selvfølgelig have den hjælp, du har behov for. Forskellen er bare, at sexarbejdere ikke har adgang til hjælp på samme måde.

Derfor mener vi ikke, at en fortsat de facto kriminalisering af sexarbejde er til gavn for nogen. Hverken dem, der har problemer i miljøet, eller dem, som er tilfredse med deres arbejde som sexarbejdere.

Ligesom sygeplejersken og mureren bør sexarbejderen have de samme rettigheder på arbejdsmarkedet – inklusive muligheden for efteruddannelse. Det bør være en nem og åbenlys beslutning for politikerne.

Statsautoriseret diskrimination

Der må være nogen på Christiansborg, der tager ansvar for alle i samfundet og ikke kun dem, der giver stemmer. Vi skal gøre op med gamle fordomme og stigmatisering og anerkende, at vi har et erhverv, som, ja, er anderledes, men som stadig er et erhverv, hvor vi har med mennesker at gøre.

I de otte politiske ungdomspartier, vi repræsenterer, ønsker vi at gøre opmærksom på en lov, der direkte diskriminerer mennesker på baggrund af deres arbejde. Den statsautoriserede diskrimination må ophøre, og i stedet bør lovgivningen ændres, så vi rent faktisk giver mennesker den hjælp, de har brug for.

Carl Blom Christensen er medlem af Veganerpartiets Ungdom.
Cecilia Alejandra Ramón Larrosa er medlem af Konservativ Ungdom.
Katrine Kildegaard Nielsen er medlem af Radikal Ungdom.
Mathias Hindsgavl Nielsen er medlem af SF Ungdom.
Rasmus Bugge er medlem af Venstres Ungdom.
Steffen Sjørslev er medlem af Liberal Alliances Ungdom.
Victoria Dybdal er medlem af Alternativets Unge.
Yannic Cyrus Bakhtari er medlem af Socialistisk Ungdomsfront.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Thurah

Det lover godt, at der synes at være mere sund fornuft i ungdomsorganisationerne end i moderpartierne på dette punkt.

Carsten Wienholtz, Erik Jensen, Lars-Bo Andersen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Nanna Kinch

Mon nogle af alle disse politisk interesserede unge lys har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i, hvordan det er gået med den liberaliserede sexindustri i Tyskland og Holland?
Det er faktisk en mulighed både at se og at tænke sig om, inden man handler.
Bevidst at undlade det er bare naivt.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Brian W. Andersen, Rikke Petersen, Palle Yndal-Olsen, Henning Kjær, Inge Lehmann, Mikkel Lambert, Søren Rehhoff og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Jensen

Nanna Kinch, at åbne for adgang til fagforening og de rettigheder det medføre, er ikke ligefrem liberal politik - hverken i Danmark, Tyskland eller Holland , så vidt jeg er orienteret.

Det handler om at forholde sig til virkeligheden, og droppe den fastlåste forargelse og gamle religiøse fordomme overfor de naturlige drifters mange ansigter.

Vi kan ikke kvæle dem, men vi kan styre og dirigere, ved at anerkende og åbne for samme rettigheder, som andre arbejdere, der sælger fysiske og mentale ydelser, for penge.

Kenneth Graakjær, Lars-Bo Andersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Den dag, der bliver anerkendt, at arbejdsløse kan sendes i jobtræning som "sexarbejder", den dag kan vi tale om at "sexarbejde" bare er et arbejde lige som alt andet arbejde (nej, nej, nej, det kan man da ikke...)

Og så må dette her være en luksus-debat, og dermed totalt naiv og ødelæggende, hvor alle de mørke sider glemmes:
- trafficking og handlede kvinder, der under tvang sælger deres kroppe (altså voldtægt)
- kvinder der sendes i omløb fra bordel til bordel, til ind- og udland, frem og tilbage så myndighederne ikke når at reagere på rufferiet
- sugardating, der med forløjne ord groomer helt unge piger/drenge ind i prostitution
- sociale forhold og misbrug , der tvinger kvinder til at sælge deres kroppe.

Det er så foragteligt at sælge et så stort socialt problem som noget lyserødt og uskyldigt.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Brian W. Andersen, Rikke Petersen, Nike Forsander Lorentsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Rikke jeg har det lidt ambivalent med det.

Jeg anerkender alle de negative konsekvenser du nævner og at meget af det skyldes reelle sociale problemer og fattigdom som udgangspunkt.

Men det vi gør nu gør ondt værre og hjælper ikke.

Jeg mener, at når man overvejer forbud, skal man ihukomme, hvad der skete i USA, da man forbød alkohol og druesaft.

Deres alkoholforbrug faldt ikke rigtigt og de fik i stedet for finansieret opbygningen af mafiaen. Den lever vist stadigvæk i bedste velgående.

Prostitution har altid eksisteret og det har altid været dem, der tilbød sig selv, der har lidt mest under forbud. På en eller anden måde formåede brugerne altid at slippe for påtale. Hvilket efterlod efterspørgslen konstant.

Vi fik succesfuldt has på det store alkoholforbrug uden dannelse af en mafia i 1917, ved at afgiftsbelægge alkohol massivt.

Jeg mener vi lykkes bedst ved at lovliggøre prostitution som første skridt, men ikke normalisere det fuldstændig. Det gør det også mere lovligt og dermed nemmere at hjælpe prostituerede og det forebygger også en catch 22 de lige nu har i forbindelse med skat og jobcentrene, hvis de vil ud af prostitution, men skal påvise hvad de så levede af før.

Det næste skridt kunne være ideer, der begrænser efterspørgslen, dermed bekæmper man også, at det kan betale sig økonomisk at hente slaver.

Dvs. gå for første gang i historien virkelig efter kunderne.

Et forslag kunne være, at kunder skal vise en attest ikke ældre end to uger, der påviser, at de ikke har kønssygdomme.

Det vi gør nu virker i hvertfald ikke og booster fortjenesten for kriminelle.

Gustav Alexander

Rikke Nielsen,

Jeg tror at du misforstår magtforholdet i nogen af de her situationer. Befinder man sig på unge sociale medier såsom Jodel - hvor der er en overvægt af kvinder i start 20'erne - er der semi hyppigt nogen, der deler deres oplevelser/erfaringer med sugardating, som lader til at være bekymrende udbredt. Men det er altså kvinderne, her, der udnytter ensomme og relativt sørgelige mænd, ikke omvendt! Det er tydeligt det indtryk, man får ihvertfald. Det er alt for mange, der ikke passer i den klassisk feministiske idé om 'stakkels pige, uden andre muligheder'. Sex er også en magt - særligt over resourceløse, ensomme mænd. Hvordan forklarer man ellers, at nogen synes at en seksuel ydelse kan være store dele af ens fritid, samt mange tusinde kroner værd på hyppig basis?

Der skal nok eksistere eksempler, som dem nu nævner, men jeg er nød til at gøre opmærksom på, at det er et enormt ufulstændigt billede af situationen - ihvertfald som man ser den repræsenteret af nogen af dem, der selv fortæller om deres oplevelser anonymt.

Nike Forsander Lorentsen

Så kan man jo undre om de mænd og kvinder som er positive overfor prostitution, nu mere sexarbejde, ville have og anerkende at deres barn havde prostitution/sexarbejde som erhverv. Vedrørende prostituerede i Tyskland så er det over ca; 450 000 prostituerede om ikke flere, de fleste er handlede kvinder fra Øst- Europa. Disse 8 unge mænd og kvinder som skrevet artikelen, lyder som en flok priviligerede ungdomer. Som desuden sidestæller prostitution med arbejdet som sygeplejerske og murerne.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Og det kan vel også tillægges at hvem er det som havner i prostitution, mange er vel misbrugere af stoffer, så hvorfor ikke hjælpe dem ud af sit misbrug, og mennesker som nok mest kommer fra dårlige vilkår her i livet. Så det med prostitution er nok et spørgsmål om hvilken samfundsklasse man tilhører? Men det har nok de fra SF og Socialistisk ungdomsfront glemt alt om.

Rikke Petersen

Jeg er på ingen måder tilhænger af prostitution! Og alle de negative følgevirkninger det har især kriminalitet, burde for længst have sat en stopper for erhvervet!

Eva Nadine Pedersen

Tak til de unge mennesker for at være med til at puste liv i den revolution der har været undervejs i mere end 20 år.
Det har i mange år været min ambition at blive sexminister. I ringer bare når I er klar til at booste jeres image med en sexarbejder der har prøvet "alt andet end flisen" i de seneste to årtier. Pustekys til jer allesammen.

I bedste mening som altid,
Eva

Rikke Nielsen

Erotisk frihed og prostitution er ikke det samme; det er snarere hinandens modsætninger. I prostitution indgår den ene part ikke uden frie vilkår men bliver i stedet handlet. Så det er noget manipulerende at forsøge at sætte lighedstegn mellem disse to meget forskellige temaer.

Inge Lehmann

Men Rikke Nielsen tror du virkelig, at løsningen er at kriminalisere prostitution.

Det har været forbudt i århundredet og ikke løst problemet.
Det har primært altid været de prostituerede, der er blevet straffet.

Hvorfor er der sexslaver i Europa?

Et der er mænd der er villige til at betale for udnyttelsen af kvinderne.

To der er mennesker, der er villige til at tjene penge på andre mennesker og er ligeglade med hvordan.

Tre der er kvinder, der er desperate for at tjene penge.

Fire der er lovgivning, der gør kvinderne afpresbare og gør det modsatte af at beskytte dem, hvis de vil ud.

Som jeg ser det, er der to steder, hvor man kan sætte ind, for at bekæmpe sexslaver og prostitution succesfuldt.

Det er lovgivningen og efterspørgslen. Begge skal håndteres samtidigt. Dog ville succesfuldt afskaffelse af efterspørgslen være nok.