Klumme

Rune Lykkeberg: Bidens politik viser, at store forandringer ikke altid kommer fra store personligheder

Det er en myte, at store forandringer og virkelige nybrud skabes af unge politikere, der ligner stjerner og begejstrer nye bevægelser. Joe Biden på 78 ser nu ud til at kunne blive vor tids mest samfundsforandrende politiker og verdens grønne leder, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
Måske er det faktisk en fordel, at Biden ikke er et ikon, som de andre kan være imod, skriver Rune Lykkeberg. »Han bruger i stedet små ord om store bedrifter. Han omtaler sine reformer som ’penge i lommerne’, ’stik i armen’ og ’en hånd til amerikanske arbejdere’.«

Måske er det faktisk en fordel, at Biden ikke er et ikon, som de andre kan være imod, skriver Rune Lykkeberg. »Han bruger i stedet små ord om store bedrifter. Han omtaler sine reformer som ’penge i lommerne’, ’stik i armen’ og ’en hånd til amerikanske arbejdere’.«

Erin Scott

Debat
10. april 2021

Den mest radikale og ambitiøse plan for grøn omstilling i vores tid er ikke blevet fremlagt af en ung, brillant og karismatisk leder. Tværtimod. Den er lavet af Joe Biden på 78. 

»Det er klart den mest markante klima- og energireform i min levetid,« skrev klimajournalisten David Roberts for et par uger siden. 

»Biden har endelig hørt os, og han taler vores sprog,« erklærede Varshini Prakash, der er leder af den grønne græsrodsbevægelse The Sunrise Movement:

»Perspektivet for hans plan er vores perspektiv, prioriteterne er vores prioriteter.«

I The New Yorker konstaterede klimaforfatteren Elizabeth Kolbert, at Bidens plan er så omfattende, »at den vil påvirke stort set hvert eneste aspekt af hverdagslivet i USA«.

Myten om ungdom

Kulturelt antager vi, at virkelige nybrud skabes af unge ledere, og at store forandringer kommer fra dem, der begejstrer bevægelser med forførende taler. Men det er ikke den charmerende Bill Clinton, som engang skulle være ansigtet på en ny tid, eller den inspirerende Barack Obama, som lovede håb og forandring, der har udviklet en plan for, hvordan man gennem enorme offentlige investeringer, som forbinder grøn omstilling, social retfærdighed og udvidelse af de fælles institutioner, kan transformere den amerikanske økonomi og energiforsyning.

Clinton og Obama var populærkulturelle stjerner, men efter Bidens første 75 dage fremstår de som moderate præsidenter, der gik så meget på kompromis med stærke økonomiske interesser, at de svigtede kampen for social retfærdighed og rimelige forhold for amerikanske lønmodtagere – og begge blev så betaget af store honorarer for foredrag og bøger og omgang med den celebre overklasse, at de selv blev en del af den.

Det er længe siden, Joe Biden lignede et løfte om en ny tid. Og vi var mange, der for et år siden afskrev ham som det liberale plutokratis sidste suk og som en sørgelig kustode for status quo. Hans talefejl og skrøbelige mentale tilstand, hans kedelige taler midt i et historisk politisk opbrud og hans alliance med et halvt århundredes magtudøvelse i Washington gjorde ham for mange af os til en skuffelse på forhånd.

Vi tog fejl. Joe Biden har allerede nu gjort den største direkte indsats i årtier for de fattige, indledt et opgør med den økonomiske ortodoksi, forenet det splittede Vesten i en konfrontation mod Kina, ført an i en global kamp for beskatning af de multinationale selskaber, lovet omfordeling fra de rigeste til fællesskabet og forvandlet USA fra pandemiens taber til landet med den mest effektive udrulning af vacciner i verden. Og så er han ved at træde i karakter som verdens klimaleder.

Befrielse fra stjernekulten

Det kan stadig ende galt for Biden, men hans overvældende åbning som præsident afslører det som en myte, at man skal være en ung og brillant stjerne for at kunne lave samfundet fundamentalt om.

Måske er det endda en fordel, at Biden ikke er et ikon, som de andre kan være imod. Han bruger i stedet små ord om store bedrifter. Han omtaler sine reformer som  »penge i lommerne«, »stik i armen« og »en hånd til amerikanske arbejdere«.

Hans forståelse af ordet infrastruktur er påfaldende. For ham er infrastruktur alt det, der får et samfund til at hænge sammen. Ikke kun broer og veje, men også sociale investeringer, uddannelse, energiforsyning, ældreomsorg og fagforeninger. Og når Biden siger »infrastruktur«, hvor andre ville sige revolution og socialisme, får han radikal politik til at lyde som konkret hjælp til et samfund, som har brug for det.

Højrefløjen og venstrefløjen har længe delt en heltefortælling om, at historien skabes af store personligheder. Vi finder den både i populærkulturen, i de progressive bevægelser og i iværksætterromantikken. Men det er en triviel myte.

Egentlig er det en politisk befrielse at se, hvordan en præsident snarere politisk artikulerer fælles idéudvikling, organisering og problemerkendelse end sin egen suveræne vilje. Røde økonomer, grønne bevægelser, mobiliseringen af en amerikansk venstrefløj, erfarne rådgivere og den offentlige erkendelse af den sociale krise i USA efter pandemien og klimakrisens frygtindgydende omfang synes at være fundamentet for Joe Bidens politik.

Det gør ham ikke til en mindre præsident, det gør tværtimod vores fælles engagement på alle niveauer mere meningsfuldt. Og det minder os om enhver kritisk bevægelses første læresætning: Kill your idols. Det er ikke the best and the brightest, stjernerne og heltene, som redder verden i virkeligheden. Heldigvis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Lykkebergs begejstring for Joe Biden antager nærmest forelskede dimensioner og skam få den der tænker ilde herom. Et par prosaiske bemærkninger: Foreløbig har Biden lånt en masse penge. Det bliver spændende at se hvordan han vil få de rige tiil at acceptere en tilbagerulning af Trumps skattelettelser, hvordan han vil inddrage 30% af landbrugsjorden til rewildering projekter, og hvordan han vil tvinge resten af verden til at følge i det grønne fodspor. Man kan kun ønske ham held og lykke med det store projekt. En smule skepsis er tilbage. Sådan må det være når Fanden går i kloster.

Søren Kristensen, Anne Mette Øeby og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Biden-administrationens grønne kapitalisme ligner den danske regerings ... og der er ingen udsigt til væsentlige strukturelle forandringer i USA under Biden. Men der er masser af symbolpolitik og temporære, progressive tiltag (som er nødvendiggjort af Corona) som imidlertid er absolut mådeholdne.

Spørg venstreorienterede amerikanere; de giver som helhed intet for Biden-administrationens armbevægelser og sentimentale optræden. Tværtom kritiseres den for at optræde blasert - hvilket også gælder såkaldt progressive som AOC, Sanders, Omar m.fl., som intet gør for at 'pushe Biden to the left', hvilket de ellers førte kampagner på.

Mads Kjærgård, ingemaje lange, Anders Graae, Michael Waterstradt, Torben Arendal og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar

Her er (endnu) en illustrativ, kritisk perspektiv på Biden-politikken, hér med udgangspunkt i infrastrukturplanen: https://www.youtube.com/watch?v=5iH5fEy40q4

Det vil være et under hvis det lykkes for Joe Biden at gøre op med skattely for amerikanske virksomheder, - man skal ikke glemme "Corporate America" ikke er noget man politisk skal fortælle "hvor skabet skal stå".

Det kan være meget farligt - selv for en præsident i Amerika, at lægge sig ud med "Corporate America" og hvor man ihukommende filmen "The Parrallax view" - en
hemmelig organisation / sammensværgelse der myrder en senator, - men det kan lige så godt være en præsident.

Temaet har i øvrigt været benyttet ved flere lejligheder i film, - en organisation der har følgere indenfor de kendte organisationer der beskytter staten mod kup, men alligevel er mest loyale overfor organisationen udenfor(der kunne være Corporate America).

Må Joe Biden have held til at reformere der amerikanske samfund grundlæggende væk fra hyper kapitalismen, hvor kun aktiekurserne tilbedes.

PS: Stormen på kongressen viste for nylig dette skisma, - selv folk indenfor politiet hjalp demonstranterne.

"Kan man ikke få alt, hvad man ønsker sig, må man arbejde på at opnå så meget som muligt."

Og det gør Biden-administrationen så tilsyneladende ved at foreslå en underfinansieret og utilstrækkelig infrastrukturplan (som har alvorligt rod i sit klimaregnskab) - og ved at annoncere at man er klart til at se forhandlingsvilligt på de proklamerede intentioner om at rulle Trump-administrationens vilde skattelettelser tilbage, til fordel for en øget selskabsskat, som ikke rigtigt generer storkapitalen. Det minder lidt om den tåbelige håbefuldhed, som i Danmark knytter sig til forsvar af socialdemokratiske regeringer ... indtil det for alvor (og for sent!!!) er åbenlyst for alle at den taknemmelige retorik dækker over reaktionær realpolitik.

Ja man kan da håbe på det bedste. Men desværre tror jeg ikke der vil ske noget rigtigt gennembrud før han ser elefanten i rummet i øjnene, og begynder en regulering af finansmarkedet dvs Wall Street.

Bidens forhåbninger om at få sat gang i omstillingen med infrastrukturplanen som skal skabe arbejdspladser og udkonkurrere Kina indenfor ren teknologi kan nemlig vise sig ikke at få den ønskede effekt.

Og hvorfor ikke det. Fordi virksomhedernes vigtigste mål ikke længere er at udvikle nyt og producere noget af værdi for samfundet. Virksomhedernes vigtigste opgave er at skabe hurige (kortsigtede) afkast til aktionærerne og få aktiekurserne op i en fart. Dette har medført at store amerikanske virksomheder som Generel Moters og Intel der leverer elektriske komponenter til markedet, og som skal levere til den grønne omstilling, har investeret i opkøb af egne aktier (stock buyback.) i stedet for at investere i forskning og udviklingsafdelingen og fastholde ekspertise i virksomheden.

Hedgefunde opkøber aktier og tvinger virksomhederne til stock buyback (aktietilbagekøb) hvorefter de sælger aktierne igen og snupper hele gevinsten. Der er ikke skabt nogen værdi, tvært imod skader det virksomhederne og forhindrer en langsigtet planlægning.

Stock buyback blev gjort lovliig af Ronald Reagan i 1982. Måske det er på tide at Biden sætter en stopper for denne praksis. Ellers er jeg da alvoprlig bange for at hans mange mia. ender i nogle forkerte lommer.

https://www.ineteconomics.org/perspectives/blog/stock-buybacks-stand-in-...

Mads Kjærgård

Det hjælper sikkert pænt meget at bombe i Syrien, true Rusland, rage uklar med Kina og i det hele taget videreføre en aktivistisk amerikansk udenrigspolitik a la John Wayne.

Søren Kristensen

Biden er en gammel mand og har derfor ikke så meget at miste. Måske er det derfor harn tør iværksætte nogle af de ting som Obama ikke gjorde, selv om han måske gerne ville. Ved godt at Biden har et lidt andet og bedre mandat end det Obama måtte gå med, men alligevel. På dem måde begynder jeg måske at kunne se fidusen i at vælge en så aldrende præsident som Biden. Noget jeg i hvert fald ikke kunne se før. Må heldet og helsen stå ham bi.